Familie

[Deleted]

Gus rystede på hovedet af ham og fortsatte sin færd i køkkenet. Han rystede atter på hovedet " du skal altså spise noget skat, ellers falder du sammen så spinkle som du er" drillede han og prikkede ham på maven med et smil. Han begyndte dog selv af spise, da han havde hældt kaffe op til dem. Han så lidt over på ham og smilede med lidt marmelade på læben som han ikke bemærkede. Han elskede virkelig den pokkers mand, at det ikke var til at holde ud. Han rødmede lidt ved tanken og gled en hånd igennem sit hår.

[Deleted]

Han så ned ad sig selv. Han var da meget pænt skruet sammen, var han ikke? Selvom han ikke ligefrem kunne holde til at rende og lave mavebøjninger hele tiden og igen.
"Hvad er pointen?" spurgte han. Ved mindre hans mave rumlede og forstyrrede andre kunne det da ikke gøre noget. "Det er kedeligt at spise... Og det ser ud til at du ikke engang kan finde ud af det." påpegede han, og satte kaffen fra sig på bordet, for at række hen over sofaen og tørre marmeladen af hans læbe. Han slikkede det af fingeren. "Så. Morgenmad." sagde han.

[Deleted]

" at uden mad og drikke, dur helten ikke" drillede han, og så på ham" han kunne godt lide fyrens bygning, ingen tvivl om det, ellers ville han jo ikke gå og gramse på den hele tiden. Han rødmede lidt da fyren tog marmeladen fra hans læbe, og han så til imens det blev slikket af. Det så så samlejeet udm at det næsten var ondt. Han rystede på hovedet " bare spis en enkelt mad, så er jeg glad og tilfreds" smilede han og fortsatte med at spise, inden han drak af kaffen og gled en hånd op igennem sit uglede morgenhår " jeg har en overraskelse når jeg kommer hjem, som jeg håber du vil elske" smilede han og lænede sig tilbage i sofaen og strakte sig lidt.

[Deleted]

"Ja, ja." Det havde hans mor også altid sagt til ham, og det havde været en del mere effektivt da han havde været barn end det var nu.
At Gus rødmede fandt han egentlig lidt sødt, for de burde snart være kommet over den del hvor man lærte hinanden at kende. Der var jo ikke noget de ikke kunne gøre sammen. Han vrikkede med øjenbrynene til ham og smilede.
"Skal jeg være spændt eller bange?" spurgte han, endnu rolig, og tog et stykke brød fra den tallerken Gus havde taget med ind. Langsomt og utilfreds spiste han.

[Deleted]

Gus smilede og grinede lidt da han vrikkede med sine øjenbryn og rystede så på hovedet af ham " nej du skal da ikke være bange. Du skal være spændt og blive glad" smilede han og så meget tilfreds ud da fyren endelig tog en mad fra tallerkenen. Det var godt at han hørte efter bare en gang imellem, han ønskede jo ikke at dexter skadede sig selv ved ikke at spise. Han fik spist sine to madder og slugte det sidste kaffe inden han lænede sig ind over dexter og lidt forførende og kælent gled han en hånd igennem hans hår og kyssede ham krævende inden han rejste sig op. Han rettede på bulen inden han smuttede op af trappen for at gå i bad og få tøj på.

[Deleted]

”Hvis du siger det.” sagde han. Han stolede fuldt på Gus, når der blev sagt at han skulle være spændt og blive glad over overraskelsen.
Han endte altid med at blive overvældet af de kys ham blev tildelt. Det var som at være nyforelsket. Han havde ellers fået at vide at det ville forsvinde. Dexter vidste ikke om han skulle rynke på næsen eller springe på ham da han bemærkede bulen i hans bukser, men inden han nåede at gøre noget som helst var Gus smuttet. Han rejste sig fra sofaen, rystede det af sig og drak resten af sin kaffe, hvorefter han gav sig til at rydde op. Han hjalp til hvor han kunne, og det var ikke at lave mad, så det måtte være her.

[Deleted]

Det var kun for at drille at han pillede ved bulen, det vat jo ikke fordi han var konstant liderlig og ville have samleje. Han kunne godt vente til om aftenen. Der gik ikke længe før Gus kom ned igen, vel duftede og i sit pæne tøj som altid. Han tog kappen over armen og gik ud i køkkenet til dexter og lagde armene om ham bagfra og kyssede hans hals " nu må du ikke savne mig for meget" drillede han inden han kyssede ham længe før han trak sig væk " ville du sove imens jeg er væk?" spurgte han og nussede ham i det bløde indbydende hår.

[Deleted]

”Bare rolig.” grinede han. Gus var sandelig selvsikker, men det var også forstående nok. Alle ville være glade for at have ham. Han stoppede tallerkenen i vasken og Gus’ kaffekop også. Hans egen kunne han godt beholde lidt endnu, for han ville formentlig ikke komme til at sove og derfor skulle der meget kaffe til. Han kunne ikke sove nu hvor Gus havde sagt at han ville komme hjem med en overraskelse – det havde han fået for mange hjerteformede æsker med chokolade i til at kunne. ”Smut nu bare med dig,” sagde han uden at vende sig om. ”Jeg skal nok finde på noget at lave.” Han kunne sidde noget mere, lave sit eget teaterstykke i stuen eller læse en af Gus’ bøger.

[Deleted]

Gus smilede kærligt og kyssede ham i nakken og op af halsen " vi ses skat " hviskede han og krammede ham bagfra inden han gik ud i gangen og tog kappen på " ses smukke " hilste han og forlod huset.

Et par timer efter.

Gus havde været i byen hvor han havde hentet købt tøj og handlet ind til dem. Han havde selvfølgelig også hentet gaven, inden han var blevet kontaktet af sin bror der manglede hjælp. Og pludselig blev det svært at komme hjem til Dexter. Han gik op af indførelsen til huset. Foran ham løb en lille dreng, og inden han nåede at stoppe ham løb drengen indenfor og ind i stuen.

[Deleted]

Dexter vaskede langsomt op, og satte sig tilbage i sin plads i sofaen. Mærkeligt at der ikke var kommet et hul i den endnu, så ofte som han sad der. Det var når Gus ikke var der til at indeholde ham.
Han stirrede. Eller rettere sagt sad han og tænkte. Det lignede bare at han stirrede, fordi hans blik var fikseret på samme sted konstant uden at han tænkte over det. Det var utroligt som han kunne sidde og planlægge sin undervisning i hovedet, og han fik da også et par måneder klaret på de få timer Gus var væk. Og drukket en kande kaffe, fik han også.
Lidt uopmærksomt, fordi han var så langt væk, drejede han hovedet og forventede at se sin kæreste i døren. Men det var det ikke. Det var et helt lille menneske, der slet ikke var hans kæreste. Forvirret blev han siddende hvor han var. Var det noget han forestillede sig? Var han blevet skør nu?

[Deleted]

Den lille dreng stivnede i døren og så på den fremmede fyr i sofaen, og genert rykkede han hen bag ved væggen og så på Dexter ved at stikke sit hovede ud fra dørkarmen, som om at man ikke kunne se ham når han stod på den måde. Han havde jo aldrig set fyren før, og et var vel derfor han gemte sig. Gus kom ind lige efter og tog overtøjet af ude i gangen, og hjalp urtigt drengen af jakken inden han satte sig på hug og forklarede at det var hans onkel der var inde i stuen på en måde så han forstod det, inden han rakte drengen en gave som han fik besked på at gå ind og give til Dexter. Og lidt langsomt og meget genert gik han med ind i stuen og smilede til Dexter "Så er jeg hjemme igen, øhh det her er Malte" han pegede på en lille blonde dreng med havblå øjne på ca 6 år. Der genert gemte sig bag hans ben med pakken i hånden og røde kinder. Gus smilede lidt og strøg drengen over det korte hår "Gik hav gaven og sig hej" bad han. og langsomt gik han hen til kanten af sofaen og rakte akavet pakken til Dexter, i æsken var der et nyt lilla halstørklæde til ham.

[Deleted]

Dexter stirrede bare. Hvad var det nu for noget? Langsomt tog han imod den æske som drengen rakte ham. Malte, hed barnet. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor var han så lille? Hvorfor sagde han slet ikke noget? "Øh... Tak." sagde han, og prøvede at smile. "Her, gå derover. Sæt dig bare ned der." Han holdt sit venlige tonefald, for han gik ud fra at børn græd over alt og intet, men hans blik rettet mod Gus var alt andet end venligt. Efter at have skubbet drengen ned at sidde, og havde kastet et tæppe over ham så han ikke kunne se noget - det måtte han sidde og rode sig ud af - sprang han op ad sofaen og over til Gus. "Hvad er han?" forlangte han at vide med dæmpet stemme. Det var fuldkommen urealistisk og inderst inde vidste han godt at det var en ren og skær umulighed, men han blev vare nødt til at vide at Gus ikke havde købt et barn eller sådan noget dumt. Han prikkede Gus i brystkassen med gaven.

[Deleted]

Gus så forvirret på Dexter der kastede et tæppe over drengen, og så et kort øjeblik meget vredt på dexter og tog fat i pakken der prikkede ham i maven " stop det der" han så ned på den stakkels dreng " det er din nevø Malte" forklarede han hurtigt inden han gik i hug og hjalp drengen med tæppet og løftede ham op på armen. Han vendte sig imod dexter og drengen så forvirret ud inden han kastede sit hovede ind til Gus skulder " min bror havde nogle problemer på jobbet og spurgte om vi ikke nok ville passe ham, og jeg sagde ja" forklarede han og gik hen og tog fat i Dexters side for at kysse ham.

[Deleted]

"Er den ikke gammel nok til at gøre tingene selv?" spurgte han. Malte var da ikke lillebitte, men stor var han heller ikke. Hvis han vidste mere om børn under 17 kunne det være at han kunne gætte barnets alder, men det gjorde han altså ikke.
"Åh, tak Merlin!" sagde han og gned sig hurtigt i øjnene. Det var bare en nevø! En nevø kunne Dexter da godt håndtere. Lidt forskrækket endnu engang, fordi Gus stod med et barn i armen og kyssede Dexter som om det var ingenting, trak han sig væk og rykkede ukomfortabelt på sig. "Sæt den dog ned, jeg har set at den godt kan gå selv." sagde han og knugede æsken i sine hænder.

[Deleted]

Gus daskede ret hårdt til dexters arm " han hedder Malte ikke den" han så på den lille dreng der lydløst sad på hans arm med hovedet på gus skylder og betragtede Dexter nysgerrigt. Gus strøg drengen over håret og satte ham så i sofaen og tog fat i Dexters arm "vær sød at hjælpe mig med dette" bad han og så ind i hans øjne. Inden han satte sig i sofaen ved drengen,der stadig studerende Dexter lydløst. Han havde dog aldrig været en dreng der sagde så meget eller græd over småting. Gus gled en hånd igennem sit hår " Malte her er 6 år gammel " forklarede han i håb om at Dexter faldt ned