Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2015 15:28:13 GMT
Dexter trak sig væk og lagde armene over kors. Det var lige før han overvejede at kaste æsken, den der gave, direkte på Gus. Dexter var da ligeglad med hvad barnet hed, for den skulle alligevel ikke blive for evigt og hvad var så pointen? Han stirrede tilbage på Malte, der ikke virkede til at kunne stirre væk. ”Jeg ved ikke hvordan man gør.” sagde han trodsigt. Han mindede mere om en seksårig end drengen i sofaen gjorde. ”Så er jeg 5 gange ældre end ham.” prøvede han langsomt at sige, børn kunne godt lide matematik kunne de ikke?, uden at gøre tegn på at han havde tænkt sig at træde tættere på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 26, 2015 15:40:48 GMT
Gus rystede lidt på hovedet af fyren og sukkede, han var dog sikker på at Dexter nok skulle overgive sig på et tidspunkt, for Malte var sød og så lignede han faktisk Gus som lille, det ville man da kun kunne elske. Han nussede drengen i håret, men Malte var åbenbart meget mere interesseret i den fremmede mand og lidt forsigtigt spurgte han om ikke Dexter ville åbne pakken fra ham. Gus smilede op til Dexter og nikkede "Det er Malte der har valgt det" smilede han og lænede sig tilbage og lagde det ene ben over det andet. Han ville ikke kommentere på at Dexter kunne regne, men det så ud til at vække Maltes interesse, han var dog stadig genert og gemte sig lidt ind til Gus i sofaen. Gus så på drengen "Vil du have noget at drikke?" og så på drengen "Din far sagde at du elsker kakao?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 27, 2015 8:28:02 GMT
”Når ja,” sagde han og kiggede ned mod æsken. Det var ikke lige gået op for ham at det var meningen at han skulle åbne den. Uden at tøve rev han æsken åben og samlede indholdet op, mens han smed indpakningen hen på sofabordet. Han kunne ikke lade være med at tvivle på om drengen virkelig havde valgt tørklædet selv eller ej, for det var alt for præcist noget Dexter gerne ville have. Hvordan skulle den 6 årige vide at hans yndlingsfarve var lilla? Det kunne være at barnet var synsk. Den var vel magisk. ”Tak.” sagde han. Hverken Gus eller nevøen virkede specielt interesseret i matematik, og det slog ham lidt ud. I stedet for at begynde at snakke om noget nyt, legede han med tørklædet i sine hænder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 27, 2015 12:04:41 GMT
Gus smilede for sig selv, han synes faktisk at Dexter tog det meget pænt hvilket han selvfølgelig var ret glad for. Malte rejste sig op i sofaen og rakte ud efter halstørklædet " det så flot " grinede han og så op på Dexter. Gus holdt let fat i drengens ben så han ikke ville falde. " kakao " grinede Malte og hoppede lidt i sofaen. Gus rejste sig og kyssede dexter " nu dræber du ham ikk imens jeg er i køkkenet vel" hviskede han drillede inden han forlod dem for at pakke ud og lave kakao. Malte strakte sine arme og tog fat om Dexter lidt prøvende " er i kæreste? " spurgte han sødt
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 10:47:51 GMT
”Ja… flot.” gentog han og overvejede kort at tage det på. Men de var indenfor, så det lod han være med. Han skubbede Gus væk, for det virkede bare så forkert at stå og kysse lige foran et barn. Han var alt for ukomfortabel til at have lyst til noget i den dur. ”Øhh, ja,” svarede han fraværende og prøvede at skubbe barnet væk ved at vrikke med benene. ”Det er vi.” Han var ikke sikker på at han havde lyst til at røre ved den, eller at barnet burde røre ved ham. Den var alt for lille til at han kunne omgås den. ”Jeg har lovet Gus at jeg ikke kommer til at dræbe dig mens vi er alene, så hvorfor smutter du ikke hen i sofaen igen?” spurgte han, efterfulgt af et langt suk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 12:31:59 GMT
Gus rystede lidt på hovedet inden han gik ud i køkkenet. Malte grinede hjertevarmt da Dexter sagde ja til at de var kærester og krammede hans ben. Men slap ham da Dexter sagde at han skulle gå over i sofaen, han strakte hånden op og tog dexters hånd for at trække ham med over i sofaen. Han forstod jo ikke at Dexter ikke kunne lide ham, eller bare børn. Gus kom tilbage lidt efter med to glas kakao til Malte og Dexter, han satte det på bordet og så på dexter med et blik der sagde at han godt kunne gøre det for ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 13:06:17 GMT
Dexter kiggede ned på barnet med et meget utilfredst ansigtsudtryk. Hvad troede den lige at den havde gang i. "Jeg er altså ikke Gus," sagde han. Det kunne være at barnet simpelthen havde glemt det. Han havde lyst til at trække hånden til sig, men var bange for at vælte barnet i bevægelsen og lod derfor være med det. I sofaen satte han sig helt ude i siden. Han sørgede hele tiden for at se sur ud når han kiggede på Gus, og lidt mindre når han så på den lille dreng. Det var ikke den der var kommet af fri vilje. "Hvad laver 6 årige?" spurgte han forsigtigt. "Går du i skole eller sådan noget?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 15:02:35 GMT
Malte grinede lidt til Dexter og rystede på hovedet " nej du onkel Dex" han kunne ikke huske det sidste men tænkte ikke over det. Han satte sig ved siden af Dexter og så på glasset som Gus satte på bordet til dem inden han så op på Dexter og rystede på hovedet " jeg går ikke i skole, jeg skal på Hogwarts når jeg bliver stor" forklarede han stolt og tog glasset for at drikke af det, og fik kakao skæg af det. Han smilede fjollet til Dexter og spurgte så " hvad laver du" temmeligt nysgerrigt og satte sig op på knæ.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 17:08:45 GMT
”Onkel Dexter?” spurgte han. Han vidste ikke hvad han skulle svare. Det var ikke lige noget han vidste at han var gået med til, men så igen havde han ikke rigtig vidst at Malte eksisterede. Hvorfor var drengen ikke noget Gus snakkede om hele tiden? Han huskede på, at Gus også var der og Dexters blik fløj op mod ham. ”Sæt dig dog ned!” udbrød han, for hurtigt at få emnet hen på noget andet. ”Hvorfor står du bare der? Der er masser af plads… lige her, lige i midten.” Han rykkede endnu længere tilbage. Han nikkede langsomt. Så var det lige som det var med mange andre. ”Jeg underviser, lige som Gus.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 17:24:58 GMT
Gus grinede lidt over at Dexter blev så overrasket over at drengen vidste hvem han var. Gus havde undgået at snakke om Malte eller have haft ham på besøg. Selv om Gus elskede knægten som sin egen. Han satte sig i sofaen, og tørrede Malte om munden med en serviet. Han smilede sødt til Dexter og Malte kravlede op og satte sig på skødet af Gus og så på Dexter der svarede " sejt" udbrød drengen og studerende tydeligt Dexter den fremmede mand. Gus lagde en arm om ham og så ned på ham " er kakaoen god?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 17:50:47 GMT
I et øjeblik zonede han ud. Gus sad med drengen i skødet, armen rundt omkring ham, og de snakkede stille og roligt. De to drak kakao sammen, grinede over at have fået mælkeskæg og det tog ikke meget før Dexter begyndte at forestille sig de to som en lille familie. De lignede endda hinanden. Der var ingen tvivl om at Gus ville fungere som en udmærket forælder. Hvor var det bare ærgerligt at han var endt sammen med Dexter. Det var der ikke nogen af dem der havde planlagt da de først mødtes. Mon Gus ville have handlet anderledes hvis de havde snakket om børn allerede den gang?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 18:22:21 GMT
Gus sendte Dexter et kærligt smil inden Malte nikkede og sagde ja til at kakaoen var god. Gus så kort ned på drengen og smilede til ham. Han så over på Dexter og rystede på hovedet "Det dur ikke at onkel Dexter sidder og ser så sur ud, skal vi kilde ham?" drillede han og så på Malte der grinede og rakte ud efter Dexter Dog holdt Gus ham tilbage, han ville ikke gøre dexter mere sur. Han rømmede sig dog lidt da Malte hoppede for at komme over til Dexter "Er det okay skat?" Spurgte han og så bedende på sin kæreste i håb om at han ville deltage i dette projekt. Han kunne godt se at Dexter tænkte over et eller andet og han frygtede lidt hvad det var, for Gus ville ikke gøre dexter noget med dette han var vel bare en rar onkel.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 20:28:56 GMT
”Vil du ikke have noget?” spurgte han og nikkede ned mod det glas kakao der var blevet stillet foran ham. Han havde ikke selv tænkt sig at drikke det, for han kunne ikke finde ro nok til at tage sig sammen og gøre det, men Gus kunne bare tage for sig. Den gjorde ikke så meget, den der dreng, andet end at sidde og stirre totalt skamløst. Vidste han ikke at det var ubehøvlet? ”Jeg… er ikke meget for at blive kildet.” sagde han og knugede halstørklædet i sine hænder som om han var klar til at bruge det til at holde både Gus og Malte væk, hvis nogen af dem kunne finde på at røre ved ham. ”Ja, ja, jeg har det da helt okay. Alt er bare helt fint.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 28, 2015 20:38:31 GMT
Gus smilede til Dexter og trak Malte ind til sig " skal du ikke se hvad din far gav dig med i tasken " spurgte han drengen og drak lidt af glasset selv. Da Dexter havde sagt han ikke ville kaldes. Malte tog sig ikke af det og gik ud i gangen for at hente tasken.gus benyttede lejligheden til at tage fat i Dexter og kysse ham kærligt " det er kun til imorgen skat. Og han er en sød dreng " hviskede han og så ind i hans øjne. Og strøg ham over kinden, han håbede at Dex ville bløde op i løbet af dagen. Malte løb igennem stuen med en kost i hånden, en børne udgave.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 29, 2015 12:11:04 GMT
Han kunne trække vejret lidt lettere, og det gik op for ham at hans hjerte bankede virkelig hurtigt, da drengen løb ud af stuen og efterlod Dexter og Gus alene. ”Du kunne altså godt lige have advaret mig, inden kom løbende ind i huset… Det er bare, jeg…” Han stoppede med at snakke, da drengen kom løbende ind i stuen igen. ”Hvordan har den der kunnet være i hans taske uden at han opdagede det? Seriøst? Kan han flyve?” Det var lettere at snakke til Gus end det var at snakke direkte til barnet. Det faldt ham ikke ind at snakke til barnet.
|
|
|