Familie

[Deleted]

Han rystede vildt på hovedet. De ting han selv læste var som regel manuskripter og dem kunne han ikke læse op for drengen. Han kiggede efter drengen da han hoppede ned ad stolen.
"Ja. Du er et naturtalent." svarede han og rakte hen over bordet for at lægge sin hånd over sin kærestes og gav den et hurtigt klem.
"Det kan jeg ikke, for .. Jeg kan ikke læse." røg det ud af ham. Han rynkede på panden over sig selv og skævede mod Gus, der nok ikke ville tro på denne løgn. Det var den for dum til.

[Deleted]

Gus smilede og rødmede lidt, det at Dexter klemte hans hånd sendte de bedste følelser igennem kroppen på Gus. Og han kunne ikke andet end at smile kærligt til Dexter. Han så på drengen med bamsen og klemte dexters hånd lidt, Malte rystede på hovedet " så læser jeg for dig" grinede han og tog fat i Dexters arm med et lille grin men slap den hurtigt for at løbe ind i stuen. Gus rystede på hovedet " hvis du læser for ham, så er jeg ekstra sød i aften" hviskede han kælent og blinkede til ham. Han rejste sig for at tage af bordet og stille det i håndvasken.

[Deleted]

"Ah, okay, selvfølgelig." sagde han og sukkede. Hans løgn gav bagslag med det samme. Kunne seksårige læse? Eller skulle han nu sidde og høre på et barn finde på sine egne historier? Drengen var allerede løbet ind i stuen. Han sad nok i sofaen. Han skulede efter Gus. "Kom så, knægt, lad os læse." sukkede han og skubbede stolen bagud for at rejse sig. Hvad man ikke gjorde for lidt ekstra søde og bøde kys. Måske andre steder end på munden. Formentlig andre steder end på munden. Han dumpede ned i sofaen. "Læs."

[Deleted]

Gus grinede og tog opvasken imens de to andre hyggede sig. Malte sad i hjørnet af sofaen og krammede sin store bamse ind til sig da Dexter kom ind til ham og sagde at han skulle læse for ham. Men Malte rystede bare på hovedet med et grin " da først når jeg skal sove" grinede han og lagde sig kort ned i sofaen med bamsen på maven imens han så på Dexter " hvad laver onkel gus?" spurgte han og rakte tunge med det største smil i hele ansigtet. Gus satte tingende på plads og tørrede bordene af inden han gik ovenpå for at fylde badet med vand.

[Deleted]

"Nå." sagde Dexter med rynket pande. Han havde ellers troet at børn var evigheder om at læse. Specielt når de var så små som Malte. Hvad skulle de lave indtil da? Sidde og stirre på hinanden? Malte lod til at være god til at stirre. Og række tunge og gøre andre småbørnsting.
"Han gør rent efter os, fordi han er sød." svarede Dexter. Børn gjorde ikke rent efter sig selv, så meget vidste han. "Og så skal han gøre dig endnu mere rent bagefter." Han så fortvivlet efter sin mand, der forsvandt op ad trapperne. Nej, vent! Sin kæreste!

[Deleted]

Malte grinede lidt og skubbede sig hen imod dexter " er onkel gus mor?" spurgte han dumt, da det jo var hans mor der lavede den slags ting hjemme ved ham. Han krammede sin bamse og hoppede lidt rundt med den på sofaen. Gus kom ned kort tid efter, med et håndklæde over armen " så Malte, op i bad med dig" smilede han sødt til ham og strøg ham over håret inden han bukkede sig for at kysse Dexter blidt " vi er tilbage om lidt" smilede han og løftede Malte op på sin arm og bar ham ovenpå. Malte grinede og vinkede til Dexter med bamsen

[Deleted]

Sikke et dumt spørgsmål. Det fik ham næsten til rynke på næsen, for han kunne ikke lide tanken om det. Det havde været fint med et barn lige før, men ikke nu hvor han fik det til at lyde som om at det var Gus og Dexter der havde børn. Gus fungerede vel som en typisk mor-rolle, men Dexter brød sig ikke om ordet. ”Det er han ikke.” svarede han og rystede på hovedet. ”Vi er ikke forældre.” Ikke til Malte og ikke til nogen andre. Selv hvis de havde været det, ville Gus ikke være en mor. At der ikke var nogen kvinder i forholdet var ligesom hele pointen med det. ”Okay.” mumlede han og lagde sig ned på sofaen.

[Deleted]

Gus smilede for sig selv da Dexter lagde sig ned. Han fik vasket drengen. Eller Malte klarede det meste selv, Gus holdt bare øje med om det nu også blev gjort ordentligt,og at han ikke druknede i badet. Han hjalp med at tørre drengen der grinede og hoppede lidt rundt på bademåtten. Gus foldede håndklædet om drengen og rejste sig op efter tøj til drengen. Men Malte grinede og stak af, han hoppede ned af trappen " onkel deeeex " kaldte han og løb ind og kravlede op til ham " historie, historie " grinede han. Gus kom hurtigt ned med tøj i hans arme " Malte for pokker" grinede han

[Deleted]

Hvorfor var han så glad hele tiden? Var der noget galt ham? Dexter havde troet at børn var hysteriske, men det lod bare til at de var hysterisk glade.
Han skar et ikke særligt glad ansigt og så op på Gus, da drengen kaldte ham onkel. I det mindste var det bedre end mor eller far. Var det noget Gus havde lært ham? Han nåede ikke at spørge inden drengen hoppede sig op i sofaen, og han rykkede sig væk. Endda Gus virkede stjerneglad. Det var forfærdeligt at se på at Gus var den fødte forældre, perfekt far bare uden barn. "Wow, okay, på med tøj!" sagde han og rejste sig op fra sofaen. "Så kan du læse bagefter."

[Deleted]

Gus smilede for sig selv af Dexter og syntes nu at han var meget sød. Han tog fat i Malte og gav ham hurtigt pyjamas på og uglede hans hår kærligt " du er vist overtræt Malte " han satte sig i sofaen og klappede ved sin side til Dexter for at han kunne sætte sig igen nu var han jo imellem drengen og ham. Malte tog om sin bamse og lagde sig ned med hovedet på gus lår. Gus var jo van til at drengen var på besøg, han passede ham meget da han var mindre. Gus lænede sig tilbage og betragtede dexter med et smil. Og lige nu så han frem til at være sammen med ham alene

[Deleted]

Dexter satte sig ned på kanten af sofabordet, nu hvor Gus sad i sofaen med drengen liggende hos sig. Det var kun fair sådan. ”Meget overtræt.” gjorde Dexter sig enig. Det så ikke ud som om drengen havde tænkt sig at begynde at læse, så lettere irriteret samlede han bogen op og slog op på første side. Det lignede godt nok også en børnebog, fyldt med billeder. Han gav sig til at læse i et par sekunder indtil det gik op for ham at han læste inde i hovedet i stedet for højt. ”Okay klar?” spurgte han og begyndte at læse op.

[Deleted]

Gus smilede for sig selv og lænede sig lidt tilbage imens han stille nussede drengen i hans nakke. Malte så ud til at nyde det og missede allerede med øjnene nu. Han så dog op på Dexter og smilede sødt til ham da han begyndte at læse op for ham. Gus fandt det underligt tiltrækkende at se Dexter i sådan en faderlig rolle. Der gik ikke lang tid så sov Malte trygt og godt på sofaen. Gus trak tæppet over drengen og smilede til Dexter med et glimt i øjet. Han strøg stille Malte over håret inden han forsigtigt rejste sig og fik puden ind under drengens hoved

[Deleted]

Han læste kun halvt op fra bogen, det blev noget mærkeligt noget han sagde, for han blev ved med at se ned på drengen. Han blev nødt til at holde øje med, hvornår han faldt i søvn, men selv da drengen så ud som om han sov stoppede han ikke med at læse. Ikke før at Gus havde rejst sig op og lagt et tæppe over drengen, rejste Dexter sig og lagde bogen fra sig på stuebordet. Han fortsatte ud i stuen, for ikke at vække drengen igen. ”Hvor længe sover børn?” spurgte han ud i luften. ”Og bliver han hentet?” For det var snart et stykke tid, at Dexter havde haft lyst til at møde Gus’ bror.

[Deleted]

Gus smilede og fulgte med dexter ud af stuen og så på ham " han sover hele natten, sikkert til klokken 7 eller sådan noget" smilede han og tog fat i hans hånd og flettede deres fingre sammen " han bliver hentet til middag imorgen " hviskede han og kyssede ham kærligt " det du gjorde derinde, var bare så sødt" hviskede han og kyssede ham igen og strøg ham over håret inden han forsigtigt lukkede ind til stuen så kun en lampe var tændt. Inden han satte kurs ovenpå igen for at komme at tøjet og børste tænder

[Deleted]

Nøj, hvor var han bare kærlig og romantisk. Det var endnu mere tydeligt nu hvor de pludselig havde et barn i huset. Dexter blev helt varm i kinderne over hvordan Gus snakkede og opførte sig. Skulle han bare lade som ingenting?
”Ja, ja,” mumlede han og prøvede at fortrænge et smil. Han ville helst ikke være sød på den måde, på sådan en faderlig måde. Han var pænt sikker på at det var sådan Gus mente det. Han fulgte lige i hælene på ham op ovenpå. ”Hvis det nu ikke havde været mænd som du var vild med, havde du så fået børn for længe siden?” spurgte han og smed sig i sengen.