Ballade eller skæld ud?

[Raphael Kovinsky]

Et kækt smil kom frem på hans læber, aldrig havde han følt sig så meget fri som han gjorde nu, og aldrig havde han været mere sikker i sin sag om Baldrian. Han var i virkeligheden den fyr han stolede mest på og elskede, også selvom de ikke helt var et par. Ordene i hans øre flød som en sommeraften fyldt med musik. Det var varme ord og alligevel skete der noget indvendigt på ham. "Ikke fortstået" kom det drillende fra ham og i en hvisken kun Baldrian kunne høre. Kærtegnene af hans overkrop fik ham til at gispe en enkelt gang som det føltes at tusind myre bevægede sig over hans krop. Det var en kildrende fornemmelse, men på en god måde. "Tør du vise mig døren nu hvor jeg ligger her, næsten nøgen.. Næsten din.. Næsten klar til at gøre som der bliver sagt?" kom det fra ham og smilede frækt til ham. Selvom han vidste Baldrian ikke ville vise ham døren når han lå her og gjorde sig til, så kunne han jo aldrig vide om det rent faktisk skete.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Det gibbede lidt i Baldrian, da Raph nu også begyndte at blive flabet! Den lille mide - han var et år yngre end Baldrian, så han måtte gerne sige lille. Baldrian prustede ud igennem næsen og strøg så en finger over Raphaels kind. "Åh lille Raph. Du må blive lidt skarpere... Jeg.... Vil... have... Dig.... NU!" lød det roligt og meget udførligt med stor artikulation for virkelig at skære det ud i pap. Derefter bukkede han sig ned og bed let fat i hans underlæbe, ikke så det gjorde ondt, bare lige for at markere sig. 
Og så kom modspillet fra Raphael. Først var Baldrian klar til bare at tysse på ham, men så fik han en langt bedre ide. "Om jeg tør! Selvfølgelig gør jeg det. om så du var min, og nøgen og klar til at gør hvad der blev sagt, så viser jeg dig gerne døren. Kom endelig med." Og med de ord rejste Baldrian sig fra sengen og uden at kigge tilbage på Raphael, så gik han ud af soveværelset, gennem den lille stue og endte så i køkkenet, hvori entredøren også var, han skulle NOK vise Raph døren.

[Raphael Kovinsky]

Han bed sig lidt i læben som modspillet kom. Baldrian var tændt, han ville have mere og mere, og han ville se mere. Det var tydeligt at se og høre. Den måde han snakkede på og den måde han nærmest spyttede ordene ud fik det hele til at krible lidt mere i ham. "Bevis det!" kom det nærmest kommenderende fra ham, men alligevel valgt Baldrian at rejse sig og gå væk fra ham Selv ordene Baldrian lige havde spyttet ud gjorde mere eller mindre ondt på ham. "Mænd" mumlede han for sig selv og rejste sig op i sengen for at kigge efter Baldrian der allerede var gået ud af værelset. Han samlede sine bukser op på vejen og tog sin trøje inde fra sofaen inden han bed sig i underlæben. Han ville ikke gå ud af dette her med nedslået hoved! "Så du smider mig ud sådan her. Fint nok. Så kan det jo være vi ikke skal ses mere..." kom det fra ham som han bevægede sig forbi Baldrian og hen imod døren. Han kunne sagtens tage tøjet på ude på gangen. Han havde ikke noget at skamme sig over. "Farvel Baldrian" kom det fra ham som han rakte ud efter dørhåndtaget ud til gangen.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian ventede ved døren og kunne godt høre, at Raphael ikke var helt tilfreds, men han var nu ikke så bekymret. Han legede jo bare lidt. Det måtte man gerne engang imellem. Bare lige lidt. Raphael lignede næsten en der var ved at gå døden i møde og Baldrian fik næsten, NÆSTEN, dårlig samvittighed, men så da Raph greb ud efter dørhåndtaget, reagerede Baldrian hurtigt. 
I et fast greb, havde han lagt sin hånd om Raphaels håndled og med en let bevægelse, fik ha Raph snurret rundt og pressede ham op, så han stod med ryggen imod døren. Baldrian tog nu også fat om det andet håndled, så han nu havde styr over begge Raphaels arme, hvorefter han trådte helt ind til ham og med sine fødders kræft fik Raph til at sprede benene en smule. 
Tøjet Raph havde haft i favnen var landet på gulvet omkring dem, og Baldrian sparkede det lidt væk fra dem, så det ikke var i vejen. "Har du set døren nu?" Så lænede han sig ind og stjal et dyb, langt intimt kys, mens han lod sine fingre flette ind i hans. Baldrian var "sulten", det var tydeligt og han nød det hele som et lille barn.

[Raphael Kovinsky]

Han var så tæt på at gå ud af døren, og inden han overhovedet fik åbnet den tog fanden ved Baldrian og han tog styringen over alt hvad der skulle ske. Han blev nærmest smidt op af væggen mens en hånd fandt hans håndled. Tøjet landede et eller andet sted på gulvet som hans anden hånd blev taget fat i. En fod blev placeret mellem hans ben og han havde ikke andet valg for at sprede benene en smule. Så hvad var hensigten med alt dette her? han hørte ordene men nåede ikke at svare da et par læber fandt hans, men han besvarede det mindst lige så intimt som han kunne. Først da han trængte til luft fjernede han hovedet så meget han nu kunne nu hvor han var låst fast i en position han ikke kunne komme væk fra. "Døren er meget flot, især når jeg går ud af den om lidt." kom det provokerende fra ham og han kiggede Baldrian dybt ind i øjnene.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian skævede til døren ved Raphaels ord, og i et hurtigt træk, slap han Raphaels ene hånd, for at gribe ned og låse døren. "Og hvad vi du så gøre nu? Døren er låst, forstå det nu, du er mig og jeg vil have dig." Han trådte et skridt tættere på, så deres kroppe nærmest rørte ved hinanden, alt imens han stadig hold Raph fast med hænderne. Så lod han deres læber mødes på ny og da han senere fik brug for luft, valgte han på den mest sensuelle måde at kysse Raphael ned over kravebenet.. Han var så fandens dejlig som han stod det. Så helt helt forsigtigt, slap han med den ene hånd, og lod den kærtegne Raphael ned langs hans side, ned til hoften, hvor han så blidt lod den søge ind mellem benene på ham. Det fik BAldrian til at bide sig lidt i læben og sukke. "Jeg vil ta' dig lige her, op ad døren." stemmen var bestemt og bagefter det sagde, så søgte han endnu et intimt kys.

[Raphael Kovinsky]

Han lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på døren der blev låst hvor efter han ville have trækket lidt på skuldrende hvis han kunne. "Nå ja så må jeg vel blive på dine ordre" han blinkede en gang til ham med det ene øje og et kækt smil kom frem på hans læber. Endnu en gang blev læberne forenet og han nød det til fulde, men de skulle også have luft hvilket gjorde at Baldrian trak sig først. De små kys ned over kravebenet og hånden der gled ned over ham fik ham til at gispe efterfulgt af et suk som han måtte bide i sig selvom det ikke lykkes ham. "Du tør jo ikke..." mere fik han ikke sagt før et par sultne læber nåede hans på ny. Denne gang tog han sin frie hånd og lod den køre igennem Baldrians hår som han nød fuldt ud hvad fyren havde gang i.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

-// Fortsat i Pm