Ballade eller skæld ud?

[Raphael Kovinsky]

Baldrian Zacharias Dumbledore
baldrians lejlighed fredag kl 19 
Solen er på vej ned stadig lunt i vejret
Outfit

---

Tiden var kommet til endnu en gang at dukke op på Baldrians dørtrin. Han vidste ikke om hans kugle grine eller græde, skælde ud eller bare være pisse irriteret på den fyr han så inderligt elskede. Han vidste at de ikke var et par, og nok aldrig blev det, og med tiden skulle han da også bevæge sig videre ud i verden. Men det kunne han ikke nu. Snart gik de på samme skole og han håbede at det måske kunne hjælpe lidt, også selvom de våben lidt af hinanden. Det var som om de kørte hinanden op bare for at holde liv i noget. han havde jo lovet at dukke op denne weekend og det havde han gjort. Forhåbentlig var der ikke nogen problemer.
det var heller ikke nogen problemer med at dukke op, og han havde en en taske over den ene skulder som han bankede på hovededøren til Baldrians lejlighed. “Så kan du godt åbne dit dovne hund” kaldte han og bankede på døren igen. Hvorfor havde han lige sagt det? Måske var han stadig lidt irriteret på fyren. Måske han stadig havde lyst til at slå ham eller bide hovedet sf ham. Dog vidste han a5 der sikkert flød ked flasker på ny. 

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Outfit

Baldrian var kommet godt igang med sin uddannelse og havde da også fået godt styr på sin tilværelse igen. Det kunne tydeligt ses på lejligheden, der modsat sidst lignede en mere normal ungkarle bolig. Jovist var der et par tomme flasker i køkkenet og et par skoder i askebægeret, men det var kun en my af hvor slemt det havde set ud sidst. Der slå nogle nodepapirer på sofabordet og ved siden af, var en stak små stykker pergament i brevstørrelse, sammen med en kulstift -klar til næste gang han skulle sende Raphael et brev.

Selv lå Baldrian med en smøg i munden og plingede lidt på sin guitar, da han hørte nogen banke på døren. Han stillede guitaren fra sig, slukkede smøget og kørte fingrene gennem håret, før et skævt smil lagde sig på hans læber og han gik ud for at åbne i håbet om at han ville finde Raph på den anden side af døren.

[Raphael Kovinsky]

Det var ikke så vigtigt om Baldrian var hjemme eller ej, han havde sagt han kunne komme så det havde han gjort. I håb om at Baldrian var hjemme havde han alligvel stået og trippet lidt foran døren inden han havde banket på. Han havde sagt ord han måske fortrød, men han elskede den mand lige meget hvor irriterende han var. Da døren endelig blev åbnet kom en duft af røg imod ham. Han vringede lidt på næsen og kiggede på Baldrian som han stod der foran ham og så smuk ud. Han kunne lide hans stil, og håret gjorde det bare en smule bedre. "Baldrian" kom det fra ham og trådte ind af døren for at smyge sig forbi Baldrian og videre ind i stuen han havde været i en gang før. Han vidste ikke hvad han kunne forvente og alligevel var han bekymret for at han skulle finde noget han ikke brød sig om, han vidste bare ikke helt hvad det kunne være. Men han vidste at hans tanker løb af med ham. Han rystede lidt på hovedet da han så der ikke var noget at bekymre sig om. Han tog sig til panden og sukkede lidt for sig selv. *Idiot* tænkte han lidt for sig selv og satte sig ned i sofaen som om han hørte hjemme her.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

“Raph?” Lød det både forundret og højtideligt, da fyren trådte forbi ham og ind i lejligheden. Var det et eller andet Baldrian ikke havde opfanget eller hvad skete der? Raphael opførte sig sært hvis man spurgte Baldrian og han blev en anelse nervøs for hvad der egentlig foregik. Alligevel lukkede han døren og gik ind i stuen til fyren og sendte ham et prøvende smil. “Vil du have noget at drikke?” Han kløede sig i nakken og så yderligere en tid på Raphael. Hvad fanden foregik der? Det føltes satme så formelt at selv familien Dumbledore var barnemad ved siden af. Havde han glemt en aftale eller anden noget? Det var da ikke fordi... havde han hørt om Gabriel Jacques Darklighter?

[Raphael Kovinsky]

Han vidste ingen ting, han var bare bekymret for at det hele skulle gå i vasken. Det var jo ikke fordi de var et par, og de blev det nok ikke, men inderst inde havde han bare troet at der var noget galt. Noget han ikke kunne beskrive i brevene. Noget han forventede skulle ødelægge det hele. Han sad i sofaen med hånden for panden. Han havde ikke smidt jakken, og ej heller overvejet at kigge på Baldrian som han sagde noget “idiot” kom det fra ham igen. Mest til sig selv end det var til Baldrian. Han ville nødig have der skete noget forkert mellem dem, men han vidste bare ikke hvilket ben han skulle stå på længere. Han fjernede endelig hånden og kiggede op på Baldrian og rystede på hovedet. “Jeg har det fint tak” det var langt fra sandheden men det behøvede Baldrian jo ikke at vide noget om vel?

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian anede ikke hvad der foregik og eftersom Raph havde sat sig i sofaen, valgte Baldrian at læne sig op ad dørkarmen ind til stuen, mens han så over på fyren med let rynkede bryn. "Fortæller du mig snart, hvad der foregår, eller er planen at jeg selv skal prøve at gætte det, for lige nu har jeg virkelig ingen ide?"Det var sandheden. Baldrian følte sig ret meget på bar bund. Var Raph sur på ham eller hvad skete der? og i så fald hvorfor?. Han kløede sig lidt i nakken og begyndte så at lege med sin tungepiercing mellem tænderne. Det var en dårlig vane han havde, når han kedede sig eller blev utålmodig. Men helt ærligt! Hvad fanden foregik der??
"Jamen det er da dejligt, at du har det fint, beklager skat, men det ser ikke helt sådan ud."

[Raphael Kovinsky]

Det var underligt sådan at tro der var noget galt med Baldrian, for hvad skulle der egentlig være galt? Han havde bare virket så underlig i sine breve, sådan lidt lige glad agtig. Men det kunne jo blot være ham der mente det. Men så igen hvad nu hvis der var noget galt og han så ikke bar der for at hjælpe? Han sukkede lidt på ny og slog sig lidt i panden af ren irritation over sig selv. For hvorfor skulle der være noget galt? “Jeg ville bare... Jeg vill... jeg ville tjekke om alt var som det skulle være. Ja det var det jeg ville. Så alt ser jo fint ud. Du ryger og drikker stadig, alt normalt... jeg må hellere gå igen” kom det fra ham og rejste sig op for at bevæge sig imod hovededøren men stoppede op ved siden af Baldrian da han hørte ordet skat. Var det der de var nu? “Jeg øøh... “ han vidste slet ikke hvad han skulle sige stod blot som forstenet og kiggede baldrian i øjnene og et svagt smil spredte sig på hans læber. 

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian var stadig komplet forvirret. Han kløede sig i nakken, da Raph så prøvede at uddybe, men kun gjorde tingene værre. “Hvorfor skulle det ikke være det?” Spurgte han igen uforstående. Der var virkelig et eller andet han ikke havde fanget. Det føltes som om der manglede en brik som ville få alt til at give mening. Og så slog Raphaels ord, hvilket kun fik Baldrian til at undre sig endnu mere. Han sukkede og øgede afstanden imellem dem. “Er det de tænker du har om mig? At jeg ryger og drikker? Er det et problem for dig hvis jeg gør? Jeg har fortalt dig før, at jeg fint kan styre det, så vil du være sød at fortælle mig hvad f*ck der sker i dit smukke lille hoved, for intet af det her giver mening?” Baldrian så på fyren han elskede, der nu også så ud til at være ved at gå? Hvad fanden skete der? Var det ikke ham selv, der havde efterspurgt en weekend sammen. Baldrian rystede langsomt på hovedet af frustration og da han så hørte Raph snakke men afbryde sig selv, hævede Baldrian et bryn af fyren. “Ja? Du hvad?”

[Raphael Kovinsky]

Han stod som forstenet og kiggede på baldrian med alt blanke øjne. Han svarede ikke til at starte med for hvad skulle han sige? En klump samlede sig i halsen og han måtte synke flere gange før at klumpen var væk. Han åbnede munden men der kom ingen lyd ud. Han var lige pludselig blevet stum midt i det hele. Han ville gerne svare baldrian men som han stod der i døråbningen ind til stuen kunne han ikke længere forklare sig eller sige noget som helst. “Jeg øøh...” var det eneste der kom ud af munden på ham. Han stirrede fortrøstningsfuldt på baldrian og håbede på at et par arme blev lagt omkring ham, men det så ikke ud til det. I stedet stod han lidt og trippede som om han skulle tisse. “2 sekunder” han vendte sig om og bevægede sig ud mod badeværelset som han pænt lukkede efter sig. Straks tændte han for vandet i håndvasken og stirrede ind i spejlet foran ham. Han rystede på hovedet af sig selv for at bøje hovedet ned, og lod det kolde vand blive smidt i hovedet han havde opsamlet med hænderne. Hans hænder og ben begyndte at ryste under ham. Hvad var der med ham. Frygtede han at baldrian ikke gad ham mere? Var det der det hele lå? Han slukkede vandstigning tørrede sig i ansigtet med et håndklæde inden han åbnede døren ind til stuen og soveværelset igen. Han stoppede op i døråbningen til stuen og kiggede på baldrian. “Se alt er fint” det var en lodret løgn, og det kunne sikkert også ses på ham sådan som hans ben stadig stod og rystede en smule. 

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Det var seriøst det mærkeligste Baldrian længe havde oplevet og pludselig som det havde set ud til at Raph ville gå, havde fanden taget ved ham og han var forsvundet ud på badeværelset nærmest uden forklaring. Hvad skete der? Baldrian gik hen til køleskabet og tog en øl, han havde seriøst brug for et eller andet, der kunne hjælpe ham og give ham lidt styrke. 
i mens lyttede han efter lyde fra badeværelset, måske var han blevet dårlig? Men så endelig kom han tilbage, han virkede dog stadig forvirret, men fordi Raph bare endnu engang kørte af et spor Baldrian ikke forstod, valgte han bare at nikke. Han var sjældent den der gjorde et stort ne ud af ting, så hvorfor starte nu? “Vil du have en øl? Eller noget andet måske?” Prøvede han så roligt. 

[Raphael Kovinsky]

Han bed sig lidt i læben og kiggede frem for sig. Havde han dummet sig allerede? Var det et overstået kapitel der ikke engang var startet endnu? Han vidste det ikke, og alligvel tvivlede han på alt lige nu. Han rømmede sig kort og trådte et skridt frem, lod et enkelt blik glide hen på sengen blot for at se om endnu et stempel i panelet var sat. “En øl? Ja tak”  han bevægede sig hen til sofaen igen og satte sig ned på den på ny. Denne gang tog han lige frem jakken af. Hans blik vandrede lidt rundt og han måtte gnide sig lidt i hænderne af nervøsitet. Hvorfor føltes det hele så nyt, akavet og slet ikke som det plejede at være? Han rømmede sig igen og åbnede munden for at sige noget men endnu engang kom der ikke nogen lyd ud. Han var som tabt for ord.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian fulgte Raphael nøje med øjnene, mens han prøvede at gennemskue hvad det foregik i det kønne hovede. Heldigvis sagde fyren da ja til en øl, som han derfor tog ud af køleskabet, knappede op og serverede foran ham på sofabordet. I samme omgang fjernede han nogle papirer der havde flydrift over bordet og lande dem i stedet ned i en skuffe. Da disse var væk kunne han igen fokusere på den tavse fyr foran sig. “Sig mig har katten spist din tunge?” Spurgte han forundret og håbede virkelig snart Raph ville sige et eller andet. Hvis ikke var han vel nok nødt til at provokere talens kræft frem i ham. Det håbede han dog på at kunne undgå. 

[Raphael Kovinsky]

Han havde endnu ikke kysset fyren foran ham, det brændte i ham for at gøre det. Dog var han ikke sikker på at det var så smart igen. Han håbede inderligt på at det blot var dumme tanker han havde om hvad det var baldrian havde gang i, men han kunne jo ikke vide det. Alligevel måtte han tage det kvarte af øllen inden han alligevel kiggede på Baldrian og smilte svagt. “Katten? Har du en kat?... eller nej sludder, jeg har det helt fint, virkelig” det var endnu en lodret løgn men hvad skulle han gøre? Han var jo inderligt bange for at Baldrian havde mistet interessen for ham og egentlig bare ville gå andre veje. Han vidste ikke længere hvad han skulle sige eller føre for at få det hele til at læbe rundt og alligevel være der for Baldrian når han engang kom på uni. “Hvordan går det?” Spurgte han endelig blot format få en samtale igang. Han stirrede på Baldrians læber og drømte om at kysse dem på ny, men det hele virkede nok lidt mærkeligt hvis han gjorde det sådan lige pludselig ikke?

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Et skævt smil prydede læberne om Baldrians mund. "Nej. Det er bare en talemåde. Jeg har nok i min ugle for nu... Og i dig." Han smilede som han spankulerede hen og satte sig ved siden af fyren han elskede. Han var glad for at se Raph og glad for at de kunne bruge noget tid sammen, men Raph var seriøst nødt til at lære at slappe lidt af, hvis ikke de begge skulle ende med stress. 
Han rettede lidt på håret og skævede så til den smukke fyr ved hans side. "Det går vel fint nok tænker jeg. Der er ikke noget vildt at rapoortere." Sagde han med et lille smil.

[Raphael Kovinsky]

Han kiggede lidt på fyren og håbede på at alt ville blive normalt i mellem dem. “Ja kat og ugle... dårlig kombi” kom det fra ham og bed sig en smule i underlæben for at virke afslappet, selvom han lagt fra var det. Han stirrede på den smukke fyr og ønskede inderligt at mærke de bløde læber imod hans egne. “Så ingen nye hakker i... sengestolpen?” Det var egentlig ikke meningen der skulle slippe ud, men nu var det blevet gjort, og sidst han havde kigget var der ikke lige frem nogle hakker i, men det kunne der jo være kommet siden sidst. Han lænede sig lidt ind imod baldrian og mærkede hans ånde imod hans hud der fik det til at få nakkehårene til at stritte på ham. Langsomt lænede han sig lidt tættere på og placerede endelig et kys på hans læber, det var euroforisk og hans nakkehår strittede lidt mere hvis dette overhovedet kunne lade sig gøre.