Ballade eller skæld ud?

[Raphael Kovinsky]

Et mindre grin kom fra ham som han kiggede på op på Baldrian som han lå der på brystkassen. Så havde Baldrian ikke glemt ham helt så meget som frygtet. I stedet lukkede han øjnene en smule og havde mest af alt lyst til at overfald Baldrian, glemme alt hvad der var sket, men det passede bare ikke ind, desuden havde han ikke sovet og han lignede noget katten havde slæbt ind udefra. Så en lur ville sikkert også godt være på sin plads.

Baldrian havde ALDRIG været bange for at bryde reglerne, og det vidste han godt, men han ville gerne være lige så modig som ham, det blev han nok aldrig. Men en dag håbede han inderligt på at han kunne blive det. Måske det ville komme når han blev varulvejæger. Dog krøb han en smule sammen da der kom et 'men' fra Baldrian. Nu kom problemet, nu kom fordommene, eller også fik han af vide han skulle gå ud af den dør og aldrig komme tilbage igen. Det var bare ikke det der kom ud af munden på ham, det var noget helt andet. Noget der fik Raph til at synke en klump spyt der havde samlet sig i halsen. "Nej, alt er fint. Tror jeg nok... Jeg er bare lidt usikker okey?" det var ikke engang løgn, han var mega usikker når det kom til stykket, og han ville så gerne blive mere modig og fri. Fri for bekymringer og fri for alt den usikkerhed der lå i ham. Desuden var de jo ikke et par, så de kunne bare gå fra hinanden, og han kunne bare date en anden. Selvom det ikke var det han havde lyst til at gøre.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Hvis Raphael troede, at Baldrian aldrig følte sig usikker, så tog han virkelig fejl, det gjorde han. Også oftere end hvad det så ud til. Han lod det bare ikke styre sig på samme måde som Raphael gjorde det. Sandheden var han var bange for at bruge tid med Raphael, bange for om han ville træde i spinaten og ødelægge det, bange for at ødelægge det, ved ikke at ville sætte titel på, og bange for at ødelægge det ved at kysse en anden; Det havde allerede været tæt på flere gange. 

Men lige nu, hvor Raph nærmest lå i hans armen, valgte han blot at nyde det. Han strøg fyren gennem håret og så ned på ham. "Sig mig, hvornår har du sidst sovet?" Spurgte han roligt og trak lidt på smilebåndet. Han havde en ide om at det nok hvert fald var nogle dage siden.

[Raphael Kovinsky]

Han kunne ligge her hele tiden i flere dage, bare ligge og dufte til Baldrian. Bare det at ødelægge det hele ved at lade stemmerne tale for sig selv. Nej han ville ligge her og sove hvis han kunne, men samtidig ville han heller ikke spollere det hele ved at falde i søvn og ligge og savle på den han faktisk godt kunne lide.

Han hørte Baldrians ord og han åbnede da også øjnene for at rette hovedet op og kigge på ham. "Natten til Fredag, og det er lørdag i dag, sååå,, for nogle dage siden... Ligner jeg lort?!" han havde lyst til at rette sig op og sætte håret ordentligt, gå ud på badeværelset og få noget vand i hovedet, man han lå bare så godt, og han ville helst ikke rejse sig fra dette her. "For hvis jeg ligner lort så gør du også"

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian rystede let på hovedet af fyren og lagde armene omkring ham. Han havde virkelig travlt nogengange. "Du er smuk som du er, men du ser træt ud." Forklarede han roligt og kærligt, mens han igen strøg sine fingre over Raphaels kind. Han var så fin som han lå det og Baldrian kunne faktisk rigtig godt lide det. "Ligner jeg lort eller hvad siger du?" Spurgte han og kunne ikke helt lade være med at grine. Det var næsten en dum samtale denne her, og alligevel fandt han den morsom. Han fandt Raph morsom... og sød. "Du burde sove lidt. Så kan vi snakke senere." Foreslog han blidt og sendte ham et blink med øjet.

[Raphael Kovinsky]

Han kiggede fortsat på på Baldrian og smilte lidt til ham. Han ville ligge her for altid hvis han kunne, men han vidste også at han skulle være en del af skolen igen. Lige indtil der var sommerferie, og så var der masser af tid til at nyde et selvskab som Baldrians. "Ligner jeg lort gør du også sådan er det bare..." han ville ikke engang diskutere det men han havde ret. Trætheden skyllede ind over ham og han kunne virkelig godt sove lige her og nu. Men det ville han ikke. "Jeg savler når jeg sover, det er ikke et kønt syn" han ville ikke savle på ham. Det ville være endnu mere forkert, især når han ikke kunne styre sit mundvand når han sov.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian grinede bare af fyren. "Så håber jeg det er mig du drømmer om når du savler." Drillede han roligt. Raph virkede virkelig træt, det kunne være virkelig sjovt at se hvad der kunne drives ud af det, men lige nu ønskede Baldrian mest at få fyren til at sove. Derfor strøg han ham fortsat blidt og kyssede ham nu også på toppen af hovedet. "Du kan enten sove her eller inde i sengen. Jeg skal nok være her når du vågner." Lovede Baldrian, men så træt som Raphael var, så var der ikke meget spænding i at lave så meget andet. Desuden ønskede Baldrian faktisk at passe på ham. 

[Raphael Kovinsky]

Han bed sig lidt i læben og kiggede fortsat op på ham. Dog kom et gab ind over ham som han lagde lukkede øjnene. "Måske jeg drømmer om Romeo Conway  hvem ved?" han ville bestemt IKKE drømme om Romeo, men han havde samme attityde som Baldrian, desuden kunne han ikke prøve at banke ham af kosten længere, det var for længst overstået. Quidditch kampene var slut. "Hvis jeg falder i søvn skal jeg altså kun have en time!" han ville ikke sove mere, han skulle bare lige blunde en smule. "Men jeg vil meget hellere ligge her med dig." Han lagde en arm rundt om Baldrian.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Romeo? Den lille selvglade nar af en idiot der troede han var noget? Baldrian fnyste ved lyden af navnet. De havde bestemt ikke kommet godt overens på skolen, dengang Baldrian gik der. De havde været rygende uenige om mange ting, og det var bestemt ikke glemt hos Baldrian. "HVorfor fanden vil du drømme om ham?" Spruttede han, så det nærmest lød som om han var fuld af jalousi. - Det var han måske også. han ville bare aldrig indrømme det.  "Hvis du skal sove, så kan du i det mindste drømme om mig. Menjo, jeg snak nok vække dig." det var ikke noget problem for Baldrian. Han lænede sig derfor afslappet tilbage og lagde sig til at slappe af, mens han fortsat blidt kærtegnede Raph. Han var altså noget særligt. Det måtte han huske, også selvom de gik forkert af hinanden så ofte."Du kan sove her, det er helt okay." Forsikrede han så Raph roligt.

[Raphael Kovinsky]

Hans øjne slappede mere og mere af, og han slappede mere og mere af. "Hvorfor skulle jeg drømme om dig altid? Det er godt med lidt spændning..." mumlede han lidt bag den halv søvning stemme. Han ville langt hellere drømme om Baldrian end Romeo! Men for en gangs skyld ville han også bare drømme om noget normalt, om en normal familie, en kæreste, noget der fik ham til at slappe af og nyde det hele.
Der gik heller ikke lang tid før han klemte lidt mere om Baldrian og rettede sig lidt så han lå ordtenligt på brystkassen af Baldrian. For til sidst at falde i søvn, lige der hvor han ønskede det mest.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian kom til at grine lidt for sig selv over Raphaels ord. Så det var ikke kun Baldrian der havde svært ved at holde sig til kun en fyr. Men det var helt okay. Det var jo ikke fordi de ejede hinanden vel. Det stak dog alligevel lidt til Baldrian. Hvad Hvis Raph en dag fandt en anden? Hvis han ikke længere gad Baldrian? Det var en tanke han ikke rigtig brød sig om. Han nævnte det dog ikke for nogen. Det ville han ikke. "Sov nu smukke." hviskede Baldrian til ham og holdt øje med hvornår fyren faldt helt i søvn. Da han var sikker på det var sket, hviskede han for sig selv. "Jeg elsker dig, min skat." Og så satte han sig ellers selv til at hvile og vente på Raph vågnede igen. 

[Raphael Kovinsky]

Han var allerede faldet i søvn og hørte derfor ikke de søde ord fra Baldrian om at han var elsket. Men inderst inde vidste han det vel egentlig godt.
I søvne både savlede han og snakkede i søvne om alt muligt der ikke havde med noget at gøre. Lige pludselig snakkede han om slik og ting han ikke ville. Det gav ingen mening men jo mere han snakkede jo mere savlede han. Hvis han havde været vågen havde han hadet sig selv mere end noget andet. For slet ikke at tale om at han ville have været pinlig berørt. Hvilket han også ville blive når han vågnede. "Baldrian.. Du... Ikke.... elsker..." det var bare nogle af de ord i hans søvn man kunne forstå.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Der virkede ikke til at gå længe, før Raphael gled ind i søvnen. Og der gik heller ikke længe før han savlede en smule, men hvad der virkelig overraskede Baldrian, var at Raph snakkede i søvne. Det var lidt sødt. Han sad derfor med et lille smil på læben og lyttede til, hvad der blev sagt. Ikke at noget af det rigtig gav mening. Men så pludselig hørte han sit eget navn blive nævnt og noget om ikke at elske. Hvad skulle det nu betyde? Han mærkede en uro i sig. Men han måtte vel vente til Raph vågnede til at finde ud af mere.

[Raphael Kovinsky]

Det var som om ham havde brug for denne søvn og alligevel vågnede han ikke. Han sov så dybt og tungt at han ikke anede hvad der forgik omkring ham. Han var så slatten at savlet stod ud af munden på ham. Normalt noget der kun skete når han var virkelig træt. Det var ikke sådan så baldrian blev helt våd, men der kom da en plet eller to på Baldrians trøje som han rykkede sig i søvne. “Forlad... Ja mor... nej.. glem...” endnu et plamage af ord kom ud af munden på ham uden helt at vide hvad der skete omkring ham eller hvad han sagde. 

Det gik en time til halvanden før at han begyndte at rører uroligt på sig mere end han havde gjort tidligere, og det var tydeligt at se det var et mareridt han var inde i. Hans øjne blev mere sammen lukket og han begyndte at rynke i panden. Hvis han ikke havde ligget halvt på sin arm var den blevet fægtet i luften. Men i søvn klamrede han sig tættere ind til Baldrian ved at tage fat i hans trøje og klemme om den mellem sin hånd.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Baldrian strøg ham blidt over håret, mens Raph lå der i sin søvn og sine drømme. Hvad der skete i hovedet på fyren anede han ikke, og han ville heller ikke spørge, han ville bare gerne være der til at passe på ham. 
Da drømmen så lød til at glide over i noget nærmere et mareridt, begyndte Baldrian at nynne en sang for ham. Det var ikke noget han normalt gjorde, men der var ikke så meget andet han kunne bruge tiden på, når Raphael lå over ham, og han ville helst ikke flytte sig. Det kunne jo ende med at vække fyren, og sådan som han havde opført sig og talt, kunne det tyde på, at han virkelig havde brug for søvnen. Han måtte altså bare vente og se, hvad der skete fremad. Han lagde sig dog lidt bedre til rette for også at kunne blunde lidt hen. 

[Raphael Kovinsky]

Mareridtet blev kun være jo mere han sov, og det var det samme mareridt han havde været igennem de sidste par måneder. Jo tættere på han kom på sin fødselsdag jo mere blev de aktuelle og kom hyppigere. Han ville gerne undgå dem, men han vidste ikke om en Baldrian rod ville kunne hjælpe på det. Måske han kunne spørge professor Marche om det men han ville jo heller ikke forstyrre hende i sit arbejde for et simpelt spørgsmål, specielt når han ikke kunne fortælle hvad mareridtet handlede om. 

jo mere han sov jo mere urolig blev han og der fik yderligere en halv time da sveden drev af hans ansigt og han vågnede med et halvt kvalt skrig og tog hænderne foran øjnene. Hvis bare han kunne slippe for de mareridt han sad op med hænderne for øjnene og et halvt kvalt suk kom fra ham “nej... jeg kan ikke...” mumlede han og et snøft kom fra ham. Han var blevet så følelsesladet på det sidste, og han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv.