Date, yea telt The truth

[Atreus Phoebus Winchester]

Han havde ingen ting sagt, og måske var det forkert af ham. Men hun havde sat mange tanker i hovedet på ham først. Han fortrød næsten ikke at have sagt noget, men han kunne bare ikke få et ord ud over læberne. Så da hun annoncerede at hun ville gå bed han sig i læben og nikkede. “Jeg er til besvær, og mærkelig men det er ikke din fejl. Min næse er mit liv sammen med mit ansigt, men det skal ikke gå ud over dig. Her lad mig følge dig ud” kom det fra ham og rejste sig fra sin plads. Han ville ikke være uhøflig. Men spørgsmålet var om sky overhovedet var ude efter noget af alt det de andre havde været ude efter. Rigdom og berømmelse.... han fortrød på minuttet at han ikke havde gjort noget. Men samtidig kunne han intet gøre, det var varulve nat, og han ville ikke være til at kende om nogle timer. Han skulle ned i sin magiske hule, og så skulle Sebastians dække over ham. Han måtte indrømme at sky ikke var som han havde forventet når det kommtil stykket, eller også var det ham den var gal med han vidste det ikke. “Jeg ved godt det ikke var den ideelle date, og vi kom skævt ind på hinanden men vi ses jo i skolen ikke?“ han var faktisk lidt lige glad med om hun stadig ville snakke med ham , eller om det var et overstået kapitel. En ting var sikkert. Hun skulle ikke ud i problemer bare på grund af ham.

[Sky Wolfgang]

Det var som om han intet forstod af det hun sagde. Det føltes som om hun snakkede i øst og han svarede i vest, men det havde også været en lang og begivenhedsrig dag, så måske de bare var trætte? Hun håbede hvert fald, at det var det, for alternativet var hun ikke så glad for. "Vil du høre en hemmelighed?" Hun sænkede stemmen lidt og lænede sig lidt tættere på ham, før hun så smilede og fortalte. "Jeg kunne godt lide fyren, der satte sig på min bog og forventede jeg faldt i svime over ham." Derefter rettede hun sig lidt op igen. Måske havde det den dag været en facade og dette her var hans sande jeg. Det kunne hun ikke vide, men den usikre forsigtige og alt for omsorgsfulde person han havde været i dag, det gjorde hende virkelig usikker! Var det sådan han var, så var hun ikke sikker på om de kunne blive mere end venner, hvilket også var fint nok. Problemet var bare at den højtråbende selvsikre fyr havde taget et stykke af hendes hjerte, som hun manglede som de sad der sammen også spiste. 

Hun ville dog ikke presse ham til noget. Måske det havde været en fejl eller også havde hun misforstået ham. Hans ord fik hende til at smile, man kunne bestemt ikke kalde det for en ideel date, men så måtte de jo gøre den om engang, når det begge var villige til at prøve igen. Alligevel gjorde hun noget, som hun ellers ikke havde regnet med. Forsigtigt lænede hun sig ind imod ham, og lod sine læber strejfe hans kind i et blidt kys. "Vi ses helt sikkert. Pas på dig selv Sir hertug." Med de ord slap hun ham helt, smilede en sidste gang og vendte sig så for at tage hjem.

- Out

[Atreus Phoebus Winchester]

Det var ikke så underligt at hun ville hjem, hele dagen var kørt så skævt på så mange måder. Det kunne ikke ændres, men samtidig havde hun givet ham noget at tænke over på den gode måde. Måske han skulle blive ved med at være den irriterende og udreagerende fyr han havde været hele tiden. Glemme alt om hvem han var og bare skeje sig ud. Han var ikke sikker på det var det rigtige. Alligvel kom hendes ord bag på ham. Det var noget af det hun kunne lide ved ham, egentlig var det også det han kunne lide ved sig selv. Men nu havde han bare fundet en han måske kunne holde af, så ville han jo også gerne vise sin søde side frem, selvom det var umådeligt svært at vise.
Han smilte til hende og "Jeg er beæret" han var rolig i sin stemme.

Så da hun skulle til at sige farvel og alligvel gav ham et kys på kinden blev han helt rolig og smilte lidt mere. Så var hele dagen altså ikke spildt. "Skriv til mig prinsesse" råbte han nærmest efter hende som hun forsvandt, inden han vendte sig om for at gøre klar til natten der kun ville skabe problemer og en masse smerte med sig.

//Out