Eftersidningen.

[Deleted]

Bernard så på fyren og trak på sine skuldre " jeg ved det godt, hvad er så problemet? " spurgte han og så på fyren " det er dig der tror jeg har tænkt mig at gøre noget som kunne skade dit ry" mumlede han og så på fyren inden ham rejste sig og tog fat i hans hage " du må fortælle mig i aften hvad det er du vil og ønsker af mig" han så ind i hans øjne " jeg kan lide dig, og det har intet at gøre med hvor meget vi kender hinanden, men du må melde ud hvad det er du vil" hviskede han og strøg ham kort på hagen og bed sig i læben

[Deleted]

Han skulede ned på ham med hjertet bankende oppe i halsen, hele hans krop blev sat i kog i vrede over hvor let vicerektoren tog på det hele. Det her var ikke ingenting! Det var kæmpestort, kæmpemæssigt enormt vigtigt, det allerstørste! Og så sad han bare der og tog fat i hans hage som om han var et barn. Wes trak sig tilbage og slog hans hånd væk.
Wes anede ikke hvad han ville, og det var så frustrerende at han ikke bare kunne gå sin vej. Løbe væk fra det hele. ”Din tilstedeværelse skader mit ry,” snerrede han. ”Vi har mødt hinanden to gange og nu vil du have at vide om jeg vil være sammen med dig eller ej?” han fnøs. ”Jeg ved sgu da ikke hvorfor jeg overhovedet inviterede dig!”

[Deleted]

Bernard forventede ikke andet af fyren, han vidste hånden ville blive fjernet igen og at Wes sikkert ville blive sur " Wes drop nu det der, du behøver ikke blive sur" han sukkede og satte sig igen " jeg vil bare vide om du vil se mig privat som en ven eller vi skal gå tilbage til at være professionelle overfor hinanden " han så på fyren og rystede lidt på hovedet "jeg vil nu ellers gerne med, og jeg har jo lovet at jeg ikke vil skade dit ry" mumlede han

[Deleted]

Han ville have sagt nej hvis vicerektoren bare havde sagt ’se mig privat’, for det lød alt for intimt og det var ikke noget han kunne sige ja til, men så omtalte vicerektoren dem som venner. Venner, der hang ud sammen og så hinanden når de ikke var i skole. Det var helt igennem socialt accepteret at have venner. ”Jeg vil gerne se dig privat som ven.” skyndte han sig alligevel at sige, nu hvor chancen bød sig. På den måde ville vicerektoren ikke få tid til at trække tilbuddet tilbage, og Wes ville ikke begynde at skifte mening. ”Du driver mig til vanvid når du mumler.” sagde han, ”Jeg kan ikke høre hvad du siger.”

[Deleted]

Bernard så på fyren og det undrede ham lidt hvad pokker der skete inde i hovedet på knægten. Han sendte ufatteligt mange blandede signaler og det forvirrede Bernard helt vildt. Han så lidt ned og gled en hånd igennem sit hår " fint.. Venner" han rejste sig og gik om til ham " så ingen kys og andet fremover, aftale?" spurte han og så på fyren overfor. Og vidste allerede nu at det ikke kunne lykkes for dem. For der var et eller andet usagt imellem dem, en fristelse på en underlig måde. Han kunne ikke sætte ord på det endnu.

[Deleted]

Han kunne ikke beslutte sig for hvad han ville have og han havde heller ikke tænkt sig at tage stilling til det. Han gad ikke. Det var for svært. ”Aftale.” sagde han og fik hurtigt rakt ud og tog Bernards hånd i sin egen, så han kunne trække ham ind til sig og kysse ham. Det var lidt imod aftalen, men det gik ikke rigtig op for ham, og han slap ham da også lige så hurtigt som han havde taget fat. ”Hvornår må jeg gå?” spurgte han. Han havde ikke tænkt sig at blive hængende længe hvis han kunne slippe for det.

[Deleted]

Bernard bed sig lidt i læben og gik hen til ham og ville giove ham hånden på at det var en aftale, dog gik det jo ikke sådan som han havde tænkt det og hurtigt var han tæt på fyren igen og strakte sig lidt for bedre at kunne kysse ham. Det var så pokkers dejligt og fristende at lade det ske på trods af at han kunne miste sit job hvis det kom frem, men helt ærligt så var det frækt og farligt det de havde gang i, og han ville bare ønske han fik lidt mere, men han kunne kun håbe på det i fremtiden. Han bed sig i læben og pressede sig hurtigt ind til ham, og kyssede hans læber inden han så ind i hans øjne "Du må gerne gå nu" hviskede han, selv om han ikke havde lyst til at han skulle gå så trak han sig væk fra fyren inden han blev skubbet og lænede sig op af bordet.

[Deleted]

Det blev altid så ekstra alvorligt, når manden pressede sig helt tæt ind til ham. Så tæt, at de kunne mærke hinandens hjerter og stod fuldkommen mast. Det blev intenst, og han skulle endnu bruge tid på at beslutte sig om han kunne lide det eller ej.
Han vidste at det ville være bedst hvis han gik, og han godt nok virkede han måske ikke som typen, men han lyttede som regel til sin hjerne. Lige nu fortalte den ham at han ikke skulle være inde på kontoret. ”Vi ses vel i aften.” sagde han lavmælt og en akavet fornemmelse skyllede ind over ham mens han vendte vicerektoren ryggen og låste op for døren. Han tillod ikke sig selv at kigge tilbage inden han forsvandt ud af døren og smækkede den efter sig.

//out