Eftersidningen.

[Deleted]

Han bed tænderne sammen og følte sig lidt ilde til mode, da det han gik rundt og tjene i virkeligheden var ingenting. Han levede af 200 galleoner i 2 måneder. "Nå, så du er altså den type." sagde han gnavent. "Den kloge og rige, der har fået alt serveret på et sølvfad. Det er ikke os allebssmmrn der er så heldige." Nogle mennesker måtte tjene til føden på den basale måde at slås.
Wes var ikke den højeste, og måtte da træde op på skamlen for at sætte bøgerne på plads, men i det mindste var han højere end vicerektoren. Han vidste ikke hvorfor det var vigtigt for ham, men det var det. "Hvad hedder du egentlig?" spurgte han uden at se på ham og lod som om at svaret slet ikke interesserede ham.

[Deleted]

Bernard smilede til ham og rystede på hovedet "Så så unge mand, jeg er bstemt ike vokset op og har fået alt serveret på en sølvfad" han rynkede sine bryn og så alvorligt på ham. Han havdede når olk tænkte på ham på den måde. Han smilede til ham "Du glemte flot" drillede han tdeligt og jalp fyren med at få bøgerne op, og stod lidt og betragtede ham nedefra, han var virkelig en lækker fyr, og det var fristende at glide en hånd over fyrens krop, når han stod så tæt på. Han gjorde dog intet og så blot op på ham "Bernard, Bernard Rhy Valentino" fortalte han roligt og gled en hånd ignnem sit hår med et lille smil.

[Deleted]

"Der er sgu ingen fra slummen der kunne finde på at spilde 200 galleoner om dagen for at få gjort rent!" udbrød han, endnu surere over at manden mente han ikke havde haft det let. Sikke noget pis at sige. "Hvordan fanden kan du bruge så mange penge? Hvor stort er dit hus lige?" Det var ikke lige så fedt at være til eftersidning som han havde håbet. Det hjalp ikke på noget at manden også jokede om hvor flot han var.
"Du lyder også som sådan en rig en." sagde han, efter Bernard havde præsenteret sig selv. "Er der mere du skal have op?"

[Deleted]

"Fordi at jeg har penge nu, betyder jo ikke at jeg er vokset op med penge vel?" mumlede han og tog fat i fyrens arm " Jeg har selv optjent mine penge " svarede han på tiltale og rynkede sine bryn af fyren " Og mit hus er rimeligt stort, men jeg får kun gjort rent en dag om ugen" forklarende han og så på fyren med et roligt blik " flirter du nu med mig?" drillede han kærligt og linkede let til ham men nikkede så " ja der er lige den lille stak mere herovre" han slap ham, og gik over for at tage en bunke mere med bøger til fyren, og rakte den til ham.

[Deleted]

Wes var både fysisk stærkere, højere og bredere en vicerektoren, men sådan virkede det ikke til. Han følte sig så lille, når manden tog fat om hans arm. Ikke lille som et barn, men lille som i ung og uerfaren. Og utroligt ukomfortabel og forvirret. Det ville ikke overraske ham hvis han endte med at slå nogen igen. "Aha, så du siger at du har arbejdet dig hele vejen op til at bruge 200 galleoner på at få gjort rent?" gentog han. Han tvivlede.
"Nej jeg gør ikke!" spruttede han forfjamsket og hev sig væk i en så hurtig bevægelse at han væltede tilbage ind i bogreolen, mens han prøvede at række ud for at tage imod bøgerne fra Bernard.

[Deleted]

Bernard grinede lidt og så på fyren " Ja det har jeg, jeg er faktisk vokset op i en lille lejlighed. Men har haft succes med nogle ting her i livet" han så på ham, og slap ham da han faldt agud og ind i reolen "Rolig nu, jeg drillede dig jo bare" smilede han, og rakte ham bøgerne " de skal bare ind i hullet deroppe" han pegede derop, og gled en hånd igennem sit hår endnu engang. han ville gerne flirte med fyren, men han var ikke meget for risikoen for at få tæsk af fyren der var større end ham, og selv om Bernard skjulte et vaskebræt under skjorten, var han ikke ret stærk. det havde han aldrig været.

[Deleted]

Han skulle ikke stå der og tro at han havde haft det slemt. Der var folk, der havde det værre end det var at bo i en lille lejlighed. Wes knurrede mellem sine sammenknebne tænder. "Stakkels lille Bernard der boede i lejlighed som barn." sagde han og rullede med øjnene.
Det va gjort at bogreolen stod op ad væggen, for ellers havde han væltet det hele. Hans hænder begyndte at blive pinligt svedige. "Ja, okay," mumlede han som svar. Det var bare drillerier, og intet andet end det. Der var ikke nogen der flirtede. Han skyndte sig at presse bøgerne ind hvor de skulle stå, og sprang ned fra skamlen uden at kigge sig for, ned på vicerektorens fødder.

[Deleted]

bernard så på ham, tydeligt træt af ham, hvor vovede han at stå og gøre grin med ham på den måde, når han intet vidste om ham. han så irriteret på ham, og tog hårdt fat i ham " drop den tone overfor mig, jeg finder mig ikke i det" snerrede han og slap ham. Da fyren så hoppede ned på hans fødder gispede han og tog ufrivilligt armen om ham for ikke af falde, og kom ved en fejl til attrække ham ind til sig "for faen, hvad har du gang i? der stod jeg altså" mumlede han. men slap ham ikke med det samme, og rødmede lidt. da han slap ham, han trak sig væk og så på ham "tak for hjælpen" mumlede han

[Deleted]

"Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Huh? Give mig en eftersidning mere?" spurgte han og fnøs. Han kunne bare slå sig løs.
Igen vaklede han lidt bagover, han følte sig så pokkers akavet og utilpas, og hans hjerte hamrede oppe i halsen på ham, og vicerektoren var stadig sur. Han greb fat om mandens overarme, hårdt, lige som han gjorde når han skulle til at smide nogen i jorden, men dette undlod han. I stedet stod han helt stille, mens han strammede sit greb mere of mere. Også da den anden hav slip på ham, og trak sig væk, blev han bare stående uden at give slip. Han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre, for han turde ikke bevæge sig. Han skulede som om manden havde ødelagt hans liv. "Slip mig," sagde han, selvom manden ikke havde fast. Det var ikke gået op for ham.

[Deleted]

"Nehj, jeg gider ikke give dig endnu en eftersidning, det er der ingen grund til" mumlede han og å på ham, det hele gik så hurtigt lige nu, at det var llidt forvirrende det hele. Han bed sig i læben og mærkede at fyren havde godt fat i ham. Han så på ham "Jeg røre dig jo ikke" mumlede han og rømmede sig. Han var fastlåst som de der, og han var lidt bange for at fyren ville kaste rundt med ham, for Bernard ville ikke kunne stille noget op overfor ham. Han prøvede på at rykke lidt på sig, men kunne ikke rigtigt flytte på sig og så derfor bare ind i hans øjne.

[Deleted]

Han var ikke interesseret i flere eftersidninger, så det svar passede ham helt fint. Måske alligevel han fremstod lidt sej og truende? Det ville være godt hvis han gjorde, for det var den attitude han gik efter. Han hadede at blive set som andet, som han som oftes gjorde når han var i skole og ikke var andet end en elev.
"Hvem gør så?" spurgte han dumt. Uden at vide hvorfor, bakkede han manden tilbage og pressede ham på ad bogreolen. Den væltede ikke lige så let, havde han fundet ud af. Hans blik flakkede rundt, for han nægtede den øjenkontakt han kunne mærke manden prøvede at presse på ham.

[Deleted]

Bernard så på ham og lod fyren skubbe ham op af reolen, og sukkede svagt "Ingen, det er dig der har fat i mig" mumlede han. og så kort ned imellem dem, inden han søgte fyrens blik endnu engang og undrede sig over hvad pokker der gik af ham lige nu. og et eller andet sted så kunne han faktsik godt lide at stå så tæt med fyren, og selv om han virkelede barsk var deralligevel et eller andet samlejeet over det. Han bed sig i læben, og tog sin hånd og tog om den ne side på fyren "Hvorfor indrømmer du ikke bare" mumlede han og rystede så på hovedet "Slip mig så, dette er ikke en af dine latterlige kampe" mumlede han og vred sig for at komme fri, dog uden held.

[Deleted]

Det var ikke naturligt, de ting han følte, eller den varme han kunne mærke i hele kroppen. Nervøsiteten gjorde ham både svimmel og kvalm, men alligevel kunne han ikke holde sig væk. Og han skammede og hadede sig selv for det. Eller også hadede han bare manden for at have forgiftet ham.
"Indrømmer?" spurgte han forbavset og slap manden som om han havde brændt sig. Han blev dog stående lige så tæt, med øjnene knebet mistroisk sammen. "Indrømmer hvad? Jeg har ikke tænkt mig at indrømme noget som helst. Der er ikke noget at indrømme. "Og det er ikke latterligt at slås, mand!"

[Deleted]

Bernard rømmede sig og så ned imellem dem og trak sig mere op af reolen "Ikke noget, jeg sagde ikke noget" mumlede han og ykkede sig lidt til siden "Jo det er latterligt at slås, det er noget der hører børnehaven til" mumlede han og gled en hånd op igennem sit hår der var gledet ned foran hans ansigt i kampens hede, eller hvad man nu kunne kalde dette som skete imellem dem. Han bed sig i læben og lænede sig op at reolen " Hvorfor ser du på mig på den måde?" mumlede han nervøst og gned sig hage lidt. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv lige nu, og han var temmelig nervøs for at gøre noget forkert overfor ham.

[Deleted]

"Det siger du bare fordi du kun kan finde ud af at slås på børnehave-niveau." snerrede han som svar. Wes var en voksen mand, en professionel i det han gjorde. Det var ham man satsede penge på. Det var hans navn pigerne hviskede.
"Jeg ser ikke på dig." sagde han. Det gjorde han selvfølgelig, og det gav ikke mening at sige, men han var ligeglad. For hvis der var nogen der kiggede mærkeligt, så var det vicerektoren. "Det er dig der ser på mig som om jeg er en eller anden... Tøs." Han ville så gerne skyde al skylden på manden, for det var så meget lettere end at skulle til at indrømme noget som helst. Han kunne ikke sige nogen af sine tanker højt, for så ville han blive slået ihjel.