Helt oppe i skyerne

[Christine Blackwood]

Tilegnet: @tracy

Christine havde haft enormt meget at se til hen over julen og efteråret. Hun var kommet meget bagud med hendes egne studier, og derfor havde hun heller ikke haft meget tid til at se Tracy. Sidste gang hun havde haft kontakt med Tracy havde Christine haft sendt hende en ugle til jul;

Kære Tracy,
Jeg er ked af at vi ikke har set hinanden mere end en håndfuld gange siden sommers, men du skal vide at jeg savner dig - og jeg er ked af at du må nøjes med en ugle her til jul, men jeg lover dig at jeg nok skal gøre det godt igen. Vedlagt er nogle hjemmestrikkede strømper i blå og bronze... Det er det første par jeg har strikket, så jeg håber du kan passe dem.

Glædelig jul,
Sendt med kærlighed fra Christine.

Og nu hvor julen var forbi havde Christine endelig tænkt sig at møde op foran Tracys dør. Det var selvfølgelig ikke kun Tracys... Hendes bror boede der inde og det gjorde Tracy bror vist også? Hun anede ikke hvor mange de boede sammen, men det hjalp i hvert fald ikke hendes nervøsitet, at der var en risiko for at alle andre end Tracy ville åbne døren, når hun nu kom og bankede på.
Christine stod nu foran døren med en lidt aflang og deformet kost, som hun havde haft slæbt med sig fra Diagonalstrædet, hvor hun havde købt den. Nervøst bankede hun på, før hun rettede hurtigt på sit hår, som allerede sad i en løs hestehale. Hun stod i en grå vinterjakke og bar lyserøde hjemmestrikkede vanter, og hendes kinder var begyndt at blive lidt lyserøde af kulden og nervøsiteten.

[Deleted]

Dewey havde siddet på sit værelse og ja slappet af gjorde han sjældent men så godt som. Han havde netop fået købt noget nyt tøj og var nu i gang med at læse et blad på sengen, da han blev afbrudt af hoveddøren. "Hvem åbner?!" Men det var vidst kun ham selv og Tracy der var hjemme og han vidste af erfaring at hun aldrig var den der åbnede døren, og prøvede hun endelig, blev det ofte så sent at folket på den anden side var på vej væk igen. 
Et dybt suk lød fra ham før han fik sig rejst. "Jeg åbner!" Råbte han, og spekulserede på hvor mon Tracy var. Sikkert på det værelse der var blevet hendes efter at Dmitri var flyttet. Det havde givet fint mening at hun og Benedict Monroe så kunne få hver deres værelse. de to værelse lå alligevel klods op af hinanden.

Dewey fik klappet bladet i, og kom op af sengen og ud til døren. Af ren refleks hilste han nærmest inden han fik den åbnet helt. "Heej... Chris??" Han så forvirret på sin søster. "Hvad pokker laver du her? Har vi en aftale jeg har glemt noget om?" Han trådte selvfølgelig til siden i troen om at han havde glemt et eller andet. En fødselsdag hos Blackwoods måske?

[Christine Blackwood]

Og til Christines skuffelse var det ikke Tracy der åbnede døren, men hendes egen bror Dewey. Hun elskede Dewey! Han var mere end blot en bror, han var livets støtte for hende og den hun havde, når ingen andre i familien lod til at forstå hende - men lige nu var han bestemt ikke den person hun ønskede at se. Det gjorde hende kun mere flov og hun tog sig selv i at prøve på at gemme den meget synlige kost væk. En kost skabt til to...

Hendes kinder blussede op og hun prøvede at finde på ord at sige, "D.. Dewey! Hej... Jeg... Nej, det er ikke nogen aftale..." hun stammede og hun væltede over sine ord, mens resten af hende begyndte at få samme farve som vanterne.
"Eller jo... Der er en aftale, men ikke med dig..." hun bed sig i underlæben, før hun rømmede sig, "Er Tracy hjemme?" spurgte hun og følte sig pludselig som et barn, der kom og bankede på en venindes dør, for at spørge om deres barn kunne lege.

[Deleted]

Dewey så fra lillesøsteren og så til kosten med et hævet bryn. Ben ville da vel ikke date hans søster uden først lige at tjekke med ham først om det var okay. Han fik dog snart svar på forvirringen. Tracy?! Skulle hun snakke med Tracy? Han så hen imod værelset, hvor døren altid var lukket, lige nu stod den på klem. Det fik ham til at se på sin søster igen. ”Foregår der noget jeg ikke ved Chris?” Tracy havde været måneder om at åbne sig for ham. Nærmest et helt år, og her stod hans søster nu og spurgte efter hende. ”Vil du med ind? Jeg tror hun er klar om lidt.” han var faktisk ikke sikker, men den lille sprække i døren fik ham til at gætte på, at de lige nu var tre i denne samtale.

[Deleted]

Outfit


Hun havde ikke regnet med at få gæster i dag! Egentlig regnede hun sjældent med at gæster. Det havde hun det også fint med. Men allerede da Dewey havde åbnet døren havde hun genkendt stemmen og var listet over for lydløst at ville sætte døren på klem, så hun kunne høre hvad de talte om. Ikke for at udspionere, fordi det var Christine, som hun kun havde tænkt på mere siden julen. Hun så ned på sine fødder, der var lunt pakket ind i blå og bronzefarvede sokker. Håret var sat rodet og løst op, igen hun havde ikke forventet gæster, men det var Christine, så da hun hørte Dewey invitere hende indenfor. Tog hun en beslutning og ligegyldig sin påklædning trådte hun ud i gangen, så de kunne se hende. Der var nogle ar at se på både arme og ben, men det var hende ligegyldigt. I gangen så hun kun Christine. ”Chris? Hvad… hvad laver du her?” spurgte hun forundret men meget glad.

[Christine Blackwood]

Hendes pinke kinder måtte afsløre hende, der var ingen tvivl om det. Foregik der noget? Det var måske et spørgsmål hun selv ønskede et svar på. I morgen kunne hun måske svare ham bedre.
"Hun er min gamle veninde fra Hogwarts," rødmede hun. Selvom hun vidste at Dewey nok kunne regne ud fra Christines reaktion at der var lidt mere end venskab mellem dem, så havde hun alligevel svært ved at indrømme det, når hun vidste at der var en risiko for at Tracy kunne høre hende. Hun vidste jo ikke hvad Tracy ønskede, og hun ville ikke lægge pres på hende.
"Jo tak," hun begyndte at gå ind og hun stillede kosten fra sig, før hun vendte sig mod sin bror og omfavnede ham. Tryghed i menneskeform. "Og hej," hun sluttede den omfavnende hilsen, og lige som hun gjorde det hørte hun Tracys stemme bagved hende. Hun vendte sig om og så Tracy stå og se... virkelig godt ud... Det var dog også første gang hun fik set de ar hun bar på hendes krop, og hun måtte prøve på ikke at lade dem tage hendes opmærksomhed. Hun fik øjenkontakt med Tracy og sommerfuglene begyndte at flyve i hendes mave, "Tracy... Hej! Jeg ved godt vi ikke havde en aftale, men jeg havde overvejet om du ville med mig ud en tur? Vi kunne tage ud og flyve?" hun nikkede mod kosten, som var skabt til to. Hendes smil var genert og hun turde ikke gå et skridt tættere på Tracy.

[Deleted]

Dewey så overrasket på sin søster. Tracy havde på en måde virket ældre... men også yngre end Christine, hvis det da gav mening. Han havde aldrig tænkt at de havde været samme årgang. "Virkelig? Jeg bor sammen med din gamle veninde fra skole, som knap nok tør tale til os, og du kender hende? wauw. Måske du skulle være kommet længe før."  kommenterede han lidt som en joke, lidt med alvor i stemmen. Han ville da helt bestemt ønske at han kunne hjælpe Tracy mere end han gjorde, men hvis hans søster kunne, så var det nok også meget godt. Han nød krammet fra sin søster, som han nærmest ikke selv havde set udover til jul, men han mærkede også hurtigt, hvordan hendes opmærksomhed blev fanget af noget bagham, og da han kiggede fik han øje på Tracy. 
I en enkelt bevægelse trådte han til side for at de to piger kunne hilse på hinanden. Det var underligt at se på. som om der var et eller andet usagt imellem dem, og så kom han pludselig til at tænke på en lidt yngre Christine, der havde fortalt noget med en pige, hun havde kysset og vidst nok mistet.... Han på Tracy.. Oh boy. Der var vidst noget han skulle snakke med Benedict Monroe om, når han engang kom hjem..
Han så igen på sin søster. "Jeg går ind i stuen. Kald hvis der er noget." Og med de ord vendte han omkring og gik ind i stuen i håbet om at kunne overhøre lidt af deres samtale.

[Deleted]

Tracy skævede kort til Dewey, men så så smilende på Christine. Det var virkelig rart at se hende igen og det var ligefør hendes mave slog knuder. Hun forblev dog tavs mens Dewey snakkede, men da han så gjorde opmærksom på at han ville gå ind i stuen, kunne hun slappe lidt af og snakke mere frit. "Hej.. Tak for sokkerne." hun kiggede ned på de blå og bronzefarvede sokker og smilede. "De er virkelig dejlige, selvom jeg normalt ikke går med den slags. Men... Jeg er glad for dem." Normalt sagde hun slet ikke så meget, men Christine fik ligesom bare hendes mund på gled. Tracy så imod kosten og blev en smule utilpas. Det var flere år siden, at hun sidst havde været ude og flyve, men heldigvis så det ud til, at de kunne sidde på kosten sammen. "Jeg øhm.. okay, men jeg må nok hellere lige skifte tøj først." hun så ned over sig selv i det nærmest ingen tøj hun havde på. det ville hun ikke kunne tage på tur med, og helt ærligt, så Ville hun gerne gøre sig lidt lækker for Christines skyld. "Vil du med ned på mit værelse mens jeg skifter? eller... Du kan også vente i stuen." Foreslog hun. Hun havde intet problem i at skrifte tøj foran andre piger.

[Christine Blackwood]

Christine vidste godt at Dewey mente det kærligt, så en blanding over at føle sig underholdt og måske en smule skamfuld over ikke at have besøgt Tracy noget før, begyndte at sprede sig i hendes krop. Hun smilede blot til sin bror, før hun kort svarede ”Du har måske ret…”
Men da hendes bror var ude af billedet, fordi han heldigvis kunne tage et hint og forstå at det ikke var ham hun besøgte lige nu, følte hun sig pludselig både sårbar og så tryg… Tryg ved at være sårbar, måske? Hun smilede til Tracy, som takkede for sokkerne, ”Velbekomme… Jeg er virkelig glad for at du gør en undtagelse denne gang,” hun hentød selvfølgelig til det hun sagde om at hun normalt ikke gik med sokker.

Til først var hun lidt bange for at Tracy ikke ville sige ja til flyveturen, men Christine følte sig hurtigt lettet igen, da hun fortalte at hun bare lige skulle skifte tøj først. Invitationen kom til at få lov til at se Tracys værelse, og Christine kunne ikke takke nej til det, ”Jo, jeg tror hellere jeg vil sidde sammen med dig end med min bror, som måske har en masse spørgsmål lige nu,” hun smilede genert og gik hen til Tracy, ”og jeg har savnet dig for meget til at gå fra dig nu,” hun så hende i øjnene med et kærligt og lille smil. Hun håbede på at Tracy stadigvæk følte hvad Christine følte for hende.

[Deleted]

Tracy så efter Dewey som han gik og satte stor pris på at de kunne få lov til at være alene, så de kunne tale. Det var virkelig rart at se Christine igen og det varmede at se, hvor glad hun blev over at Tracy havde sokkerne på. "De er så dejlig bløde at have på. og samtidig så... så får de mig til at tænke på dig." Der var et lille smil at ane som hun fortalte det. Hun havde dog sænket stemmen lidt, som hun sagde det sidste og tjekkede op på om Dewey mon kunne have hørt det inde fra stuen, men det virkede det ikke til.

Det gjorde hende glad at Christine heller ville følge med Tracy end at gå ind til sin bror, så med en lille virvelvind snurrede hun omkring og gik tilbage imod sit værelse. "Følg med så." Lød det i en let stemme. 
Hun førte an ned til værelset, hvor hun holdt døren for Christine og henviste hende til sengen, så hun kunne sidde på den mens Tracy lige skiftede. Derpå gik hun over til sit tøjskab og fandt nogle helt stramme sorte bukser og en lidt luftig overdel, som var dyb nedringet fortil. Roligt og uden det mindste tegn på blufærdighed, knappede hun sine shorts op og trak dem ned over sine lange ben. Derefter trak hun blusen over hovedet, så hun kun var iført et sæt blonde undertøj og sokkerne fra Christine. Hun så på veninden med et lille smil. "Jeg er virkelig glad for at du kom."

[Christine Blackwood]

Christine fulgte med Tracy ind på hendes værelse og satte sig ned på den bløde seng. Først vandrede hendes øjne rundt i værelset, som helt sikkert bar præg af at Tracy boede her. Det var hyggeligt og sikkert herinde. Da hendes øjne igen fandt Tracy havde hun netop lige taget sine shorts af og hun var nu i gang med at trække sin top over hovedet. Det fik Christine til at slå blikket en smule ned til først og hun rødmede svagt. Men hun kom sig over det og kiggede igen op. Hun måtte jo gerne… Ellers var hun ikke blevet inviteret her ind. Hun betragtede Tracy og hendes næsten nøgne krop. Næsten nøgen. Hun kunne ikke lade være med at smile, når hun kiggede på sokkerne. Andre følelser rumsterede i hende, når hun kiggede på resten af Tracy.
Da Tracy henvendte sig til Christine fik hun med det samme revet øjnene fra hendes krop og fik øjenkontakt i stedet. Hun smilte et lille gengældt smil, ”Undskyld det tog mig så lang tid… Jeg ved virkelig ikke hvad jeg ventede på.” Måske en ny familie, der var lidt mere accepterende over for hendes identitet? Men nevermind that.

[Deleted]

Tracy vendte si med fronten helt mod Christine, da hun snakkede og smilede til den gamle skole veninde. "Du må ikke misforstå det jeg siger nu, men... Jeg er glad for det tog dig lidt tid. Der var ting jeg skulle have på plads først." Det var første gang siden før hendes kidnappelse, at hun var så ærlig overfor nogen, og måske en dag hun også ville åbne sig helt op for hvorfor hun havde haft brug for tiden. "vi behøver heller ikke skynde på noget for min skyld. Jeg vil nyde hvert et øjeblik lige meget hvad vi laver. Jeg har virkelig savnet dig." Sluttede hun af og gik over for at tage bukserne, som hun ville have på. Hun skævede lidt til sengen, det ville klart være nemmest, at få bukserne på, hvis hun kunne sidde ned imens. Men kunne hun sætte sig så tæt på Christine? JA, det var hun nok nødt til. Så med rolige skridt og en nervøsitet i maven gik hun over på sengen og satte sig med lidt luft til veninde, her begyndte hun så at trække bukserne på.

[Christine Blackwood]

Christines læber gled op i et smil, da hun blev mødt med forståelse over at hun ikke var kommet med det samme. Tracy havde selv haft sit eget at se til, og det gjorde Christine glad over at hun havde husket at sende Tracy en julegave, samt et brev, så hun kunne se at hun havde tænkt på hende.
"Jeg har også savnet dig Tracy," en klump samlede sig i halsen på Christine. Tracy havde ingen anelse om hvor meget hun havde fyldt hendes tanker i de år hun ikke havde eksisteret i Christines liv. Hun havde virkelig troet at hendes veninde var død.

Da Tracy kom hen til sengen og satte sig, vidste Christine ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun kiggede først en smule forlegent væk, men så gled blikket alligevel over på Tracy, der trak i sine bukser, og det fik Christine til igen at smile. Hendes blik gled op og ned ad hende, "Tænkte du nogensinde på mig, efter Hogwarts?" spurgte hun hende stille. Hendes blik var fæstnet på hende, specifikt hendes ansigt i håb om at fange hendes blik i sit.

[Deleted]

Et øjeblik sad Tracy på sengen og overvejede om hun kunne rykke lidt tættere på Christine. Overvejede om det ville ende helt galt, hvis nu hun kyssede hende, men hun måtte nok hellere lade være. Hun ønskede ikke at skræmme Christine væk, og slet ikke mens de sad så kort fra hendes storebror. Derfor fik Tracy bare bukserne på og gik over efter sin overdel. Spørgsmålet fra Christine lå lidt i luften, før Tracy valgte at besvare det. "Jeg tænkte meget på den nat vi delte sammen. Jeg ville så gerne kunne have fortalt at jeg planlagde at forsvinde, men jeg kunne ikke. Undskyld." overdelen hvor kommet på og tracy samlede de lyseblå lokker i hænderne for så at trække dem frem over skulderen. Derefter satte hun sig tilbage hen ved siden af Christine, denne gang lidt tættere på hende.  "Jeg tror aldrig helt jeg vil kunne lade være med at tænke på dig." Fortalte hun så og smilede kærligt til hende men et lidt forelsket blik.

[Christine Blackwood]

Det varmede Christines hjerte at høre at hun aldrig ville kunne lade være med at tænke på hende. Var det sandt? Hun mærkede hvordan veninden bevægede sig tættere på hende, og i et par sekunder overvejede hun sit næste træk. Det gjorde hende både nervøs og spændt på samme tid.
“Vi var børn…” sagde hun en smule lavt. Hun rømmede sig, fordi hun kort følte at hun var ved at få en klump i halsen. “...Og jeg tror du havde din egen overlevelse at tænke på. Du er her nu og det er alt der betyder noget,” hun lagde sin hånd ovenpå Tracys og så hende i øjnene. Tracys blik bekræftede Christines forhåbninger og gav hende modet til at læne sig ind efter et kys hun havde længdes efter i alt for lang tid. Hun placerede forsigtigt og blødt sine læber mod Tracys.