When Christmas Comes Around

[Theodore Maganiello]

Han var faktisk ret vild med denne lidt mere sassy side af Kimberly. Ligegyldigt hvor mange gange han sagde til sig selv her til aften, at han ikke burde være tiltrukket af hende, så var det bare som om at hans fornuft ikke helt kunne blive råbt op.
Han sendte hende et tilsvarende lige så skeptisk blik. "Keep telling yourself that," sagde han blot med en lettere affejende håndbevægelse. Han var slet ikke i tvivl om at hun havde mærket det ligesom han, kemien mellem dem havde været så tyk at man ville kunne have skåret den med en kniv.
Theo fulgte hende med blikket som hun atter dumpede ned i sofaen. De brune øjne fastlagde sig på hende imens hun overvejede situationen, frem til hendes svar. "Jamen så er det jo så nemt." Sluttede han blot, som om det ikke generede ham det mindste, at det var den konklusion de var nået frem til -skønt sandheden var en lidt anden. Faktisk havde lidt forræderiske tanker sneget sig en smule ind på ham, og det var en kamp i sig selv at holde dem på afstand. Hun var så ung. Han ville ikke trække hende ind i mørket. -De og mange flere undskyldninger var dem han forsøgte at holde sig selv i skak med.
Spørgsmålet trak ham lidt ud af tankestrømmen og han rettede atter de brune øjne imod hende. "Hvad med at vi begynder med endnu en af dine små ægge-punchs og tager den derfra?" Under samme lejlighed viftede han lidt med det tomme glas mod hende, som tydelig indikator af at han forventede at blive serviceret.

[Kimberly Sunshine]

Kimberly var begyndt at indse sine ufravielige daddy-issues, og hun brød sig ikke om dem. Én ting var at han var ældre - meget ældre, men det egentlige problem var nok i højere grad hans kriminelle fortid og det faktum at hun forsøgte at rede ham fra den. Hun kunne ikke tillade sig at lade sig charmere af ham nu, eller nogensinde faktisk.
Desværre tog det ikke fristelsen væk. Hun nikkede én enkelt gang med beslutsomhed, for at istemme.
Hun ville ikke sige at stemningen døde herefter og det var underligt nok ikke frygtelig akavet, men hun var blevet noget mere kontrolleret igen. "Det lyder som en idé" medgav hun og så ind i hans mørke øjne i et unødvendigt langt øjeblik, før hun vendte fokus mod kanden med æggepunch. Først skænkede hun til sig selv, derefter strakte hun sig lidt frem, for at lægge en støttende hånd under hans glas mens hun skænkede til ham, som forventede hun at han bevidst ville tabe glasset. Hendes fingre strejfede hans hånd. Hun satte kanden fra sig, og klirrede sit glas mod hans. "Skål." Ubevidst bed hun sig i den bløde underlæbe til et smil brød det, og hun tog en tår af den stærke drik. Det første havde heldigvis dræbt smagsløgene lidt, så hun ikke længere skar en grimasse. Stilheden lagde sig, hun ville gerne sige noget, men alt hvad der dukkede op lød bare dumt nu, så hun strøg en blond lok bag øret og tog en ny tår, for at virke beskæftiget. Hendes kinder var allerede røde fra alkoholen, hun tålte pinligt lidt, men det betød også at hun følte sig en smule mere modig end ellers. "Må jeg spørge dig om noget?" spurgte hun og sænkede glasset så hun holdt det i sit skød. Der var mange spørgsmål der huserede, men dem der var mest presserende, var dem hun forsøgte at besvare sine usikkerheder omkring ham med, og i mangel på bedre, virkede det logisk at fører samtalen tilbage på deres... professionelle relation. Har du en plan? Jeg mener.. når alt det her forhåbentligt er overstået, og du reelt er fri. Ved du hvad du vil?" spurgte hun en smule nysgerrigt.

[Theodore Maganiello]

Theodore lod som hende, sig selv opsluge i tanker for en kort stund. Han vidste at han ikke burde give efter. Faktisk frastødte han sig selv en del, bare ved anerkendelsen om at han lod sig tiltrække af hende.
Som for at tvinge sig selv ud af situationen, afslørede han endnu engang de perlehvide tænder i et opløftende smil og tilføjede dernæst, "jeg er fuld af gode ideer." Han blinkede kækt til hende og som hun, fast holdt han nok blikket end kende længere end han måske burde have gjort. Men igen, der var så mange ting i dette scenarie han ikke burde gøre eller tænke.
Deres fingre strøg kortvarrigt over hinanden. Ufrivilligt mærkede han hvordan en gnist af varme, for gennem ham, som den havde gjort før under deres dans og under flødeskums-episoden.
Måske var det også derfor at han rettede sig en smule mere op i sofaen ide hun let tyggede på sin underlæbe, som skulle den ranke ryg forhindre de perverse tanker i at sætte sig i kroppen på ham.
Heldigvis for ham, brød hun boblen og skålede. Dette var nok til at bringe ham lidt mere tilbage til sin fornuft, som ellers havde været på langfart, og han skålede med hende for derefter at tømme glasset i en stor slurk. Primært for at undgå den afskyelige smag.
Han havde netop givet sig til at studerer hvordan det halvtykke indhold smøg sig ned af indersiden i glasset, som hun stillede sit spørgsmål. "Du gav mig ikke rigtigt noget valg der, gjorde du?" Spurgte han godt tydeligvis underholdt af sin egen genialitet når det kom til comebacks.
Som det efterfølgende rigtige spørgsmål fulgte. Hertil blev hovedet lagt en anelse på skrå, "jeg har en plan. Dog indebære den nok ikke nogen lykkelig slutning, hvis det er dét du hentyder til." Smilet var atter en anelse sørgmodigt for et kort sekund. "Det er ikke ligefrem fordi jeg kan gå tilbage til den jeg var før alt dette her." Han sukkede let.

[Kimberly Sunshine]

Kimberly så op i tide til at møde hans blik. "Hvorfor betvivler jeg ikke det.." mumlede hun med en lidt nervøs latter. Hun var lidt ambivalent, på den ene side ville hun rigtig gerne vide hvad der foregik i hans hoved lige nu, på den anden side turde hun ikke. Hun sank en klump og fandt en undskyldning for at se væk fra ham. Det var lettere når hun ikke så på ham direkte. Stadig med blikket vendt lidt væk, tog hun en tår af sin drik, og nippede lidt mere til den end ham i frygt for at alkoholen skulle tage et greb i hende for hurtigt og frarive hende den sidste selvkontrol.
Da først stilheden blev brudt, så hun automatisk tilbage på ham, hvilket tog hende direkte tilbage til de forbudte idéer. Hun tømte sit eget glas og skubbede den lidt hen over sofabordet for ikke at blive fristet til at drukne akavetheden. "Nej for du havde bare sagt nej for at være på tværs." svarede hun kækt tilbage og blinkede. Langsomt faldt hendes ansigt i mere alvorlige folder mens hun lyttede.
Det undrede hende næppe at hans plan var risikabel og muligvis direkte dumdristig, men det gjorde hende ligeså sørgmodig at tænke på at hans historie skulle ende der. "Hvorfor ikke?" spurgte hun ligefrem, og denne gang fastholdt hun hans blik. "Hvorfor behøver det at ende skidt?" spurgte hun videre, mest fordi hun oprigtig talt ikke forstod det. Ligesom ham, rettede hun sig mere op, vendt mod ham. Hendes hænder fandt hvile mod hendes ene ankel, som var trukket halvt op under hende. "Fraset alt det der er sket et øjeblik, hvem vil du gerne være?" Hun så potentialet i ham, det vat ofte dybt begravet og gemt bag en mur af sarkasme og lumre bemærkninger, men hun havde selv set at det var der. Denne her gang var det helt sikkert alkoholen der tvang hende i handling. Hun lænede sig frem og tog et blidt tag i hans hage, for at tvinge hans blik mod hendes. "Det behøver ikke at ende sådan som du tænker. Du kan tage et andet valg." pointerede hun. Hendes pegefinger strøg stille frem mod hans hage, og da den først slap, slap hun ham helt og smilede sit sædvanlige strålende og lidt for uskyldige smil, da hun lagde hånden tilbage i sit skød.

[Theodore Maganiello]

Han sendte hende blot et lidt flabet smil som svar. Hele situationen her lugtede langt væk af problemer. Den flirtende undertone imellem dem var ikke helt til at ignorerer, skønt det fik Theodore til at stille lidt spørgsmålstegn ved hvad i alverden han havde gang i. Tankerne kom atter i kontrol da hun gav et svar der bekom ham vel. "Det er skræmmende så godt du allerede kender mig," jokede han blot og blinkede til hende, som om det skulle gøre situationen lettere.
Brynene blev hævet og anlagde dybe rynker i panden på ham, hvilket blot bevidnede om alderen. Herefter blev tænderne atter blottet i et smil, "hvorfor jeg ikke kan gå tilbage til at være auror?" Det gav vel næsten sig selv, men der var noget ufattelig kært over spørgsmålet. Han betragtede hende roligt, "fordi jeg ikke helt kan forestille mig hvordan det skulle nede anderledes. Men det er okay, jeg har sluttet fred med det." Svarede han blot som var det blot afslutningen på en bog de snakkede om.
Han pustede let ud og så en smule frem for sig, normalvis ville han ikke lege med på sådanne "lege". Det virkede komplet ligegyldigt, fordi det var så urealistisk. "Hvis alt var muligt, tror jeg bare gerne jeg ville gå tilbage til at være den jeg var før. Da jeg var auror." Indrømmede han ærligt. Han havde taget nogle forkerte veje her og der, men det havde været nødvendigt for at holde hans familie i live, og taget i betragtning af at dette også havde ført til at han nu kunne sidde og have denne samtale med en levende Kimberly, bekræftede ham blot i at han havde gjort præcis hvad der var meningen for ham.
Under betænktningstiden havde han slået blikket lidt ned. De brune øjne blev dog hurtigt fæstnet på hende igen ved berøringen. En berøring som føltes langt mere velkommen end hvad den burde. "Men det kan jeg ikke." Sukkede han. "Min familie betyder alt, og der er intet jeg ikke ville gøre for at beskytte dem." Sagde han i en fast tone. Han var den eneste der kunne stå op mod Rebecca. Den eneste der havde muligheden fordi han kendte hende. Han havde et ansvar overfor sine børn, de skulle beskyttes for enjver pris, også selvom det nok ville ende med at koste ham livet.
Berøringen fik hans indre til at sitre behageligt, og lysten til at kysse hende blev næsten uimodståelig. Det var her han besluttede sig for at han måtte takke af for i aften, før han endte med at gøre noget dumt. Derfor gengældte han hendes blik og rejste sig så fra sofaen. "Jeg må nok alligevel hellere se at komme tilbage." Mumlede han så en smule tamt. "Men tak for i aften Kimberly." Han var allerede ude for at tage sko på, inden han nåede at ombestemme sig. Med hånden på dørhåndtaget vendte han sig atter imod hende, "vær sød at vent med at se mindet til i morgen. Som sagt er det ikke noget at se på en aften som denne." Han sendte hende et sidste forsigtigt smil, strammede halstørklædet, og forlod så lejligheden med en underlig fornemmelse i kroppen.

// out