Meet the Parents

[Luna Clary Daniels]

Det udspekulerede smil, som Spencer nu sendte hende, fik hende til at grine stille op til han. Hun var ret sikker på hvilke slags tanker der løb gennem hans hoved lige nu, eller hun håbede nok lidt på det var den slags. Hun skævede igen imod døren. Det var jo lukket, og hvis bare de var stille.
Det lod til Spencer havde lidt samme ide, for snart mærkede hun et dybere følt kys og hans hånd der kublede sig omkring sig bryst. Dog uden på bh’en. Det føltes nu alligevel rart. Med glædestrålende øjne så hun op på Spencer. ”Altså… hvis vi nu er lidt stille, så kan det måske godt lade sig gøre?” kom det så fra hende, før hun langsomt forsøgte at åbne hans bukser.

[Spencer Lynch]

Han nød kysset og følelsen af hendes bryst under hans hånd, skønt han gerne ville helt ind under stoffet. Han lod hende bryde kysset og så ned på hende, med et blidt længselsfuldt blik. "Jeg vil mene det er forsøget værd." Sagde han lige over en hvisken og gav hende en smule plads så hun bedre kunne komme til hans bukser. Det måske ikke den allerbedste ide, men Spencer var ligeglad. Igen frygtede han egentlig ikke at blive "taget på sengen" om man så kunne sige, han ville i hvert fald have langt mere ondt af hende, end af sig selv hvis det skulle ske.
Han fangede hendes læber på ny, og listede så hånden ned bag bh'stoffet. Han kunne allerede mærke hvordan hans krop reagerede på alene tanken om det der skulle til at ske. Forsigtigt krammede han let hendes bryst med hånden, før han lod den glide ned over hendes mave på ny for at fange kanten af hendes leggings. For pokker hvor havde han dog lyst til hende lige nu.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede lykkeligt op til Spencer, som han bekræftede ideen om at fortsætte det de havde gang i og blot være lidt stille. Det kriblede helt i maven på hende og hun mærkede hvordan lysten til ham steg yderligere. "Så vil jeg mene det er synd, hvis ikke vi gør forsøget" Lød det blidt fra hende, før hun så strakte halsen og kyssede ham på ny. Denne gang noget dybere og lidenskabeligt. Luna tænkte ikke videre over at nogen fra hendes familie kunne finde på at dukke op på hendes værelse, sikkert for at se til hende, hele hendes opmærksomhed var fuldt og helt på Spencer lige nu.
Hun mærkede hvordan hans hånd gled ind under BH'en og sukkede nydende, da hun kunne mærke hånden om sit bryst. Det føltes simpelthen så rart og for en tid lukkede hun bare øjnene og nødt Spencers berøringer. Selv havde hun nu fået åbnet Spencers bukser, og da da nu havde aftalt, at de var ligeglad med familien, lod hun stille håndenglide helt ind under boxershortsene, og kærtegnede her den bløde hud omkring hans manddom. Blide fingre strøg en tid lidt hen over ham, før hun besluttede sig for at det nok ville være meget lettere at komme til, hvis hun først trak bukserne af ham, hvilket hun dermed gjorde. 
Samtidig havde Spencers hånd fundet vej ned over hendes mave, som hun let havde suget ind. Hun bed sig let i underlæben, som hånden nåede hendes leggins, bare den fortsatte længere ned! Hun var virkelig klar på dette her lige nu. Hun lod endnu et kys ramme Spencers læber, før hun lænede sig op, så hendes mund var ud for hans øre, og med knap hørlig stemme hviskede hun så "Rør ved mig Spence." Bad hun og smilede til ham, før hun selv tog roligt fat om ham.

[Spencer Lynch]

Spencer mærkede hvordan hans krop begyndte at føles varm. Pludselig var det som om at han havde alt for meget tøj på. ”Jeg er enig.” Bekræftede han lavmelt og med et længselsfuldt kærligt blik. Han gengældte omgående kysset der blev skænket hans læber og lænede sig ind over hende.
Han mærkede hvordan hendes hånd sneg sig ind bag stoffet på hans boksere, og måtte bryde kysset og begrave hovedet mod hendes skulder for ikke at stønne for højlydt. For helvede hvor føltes det fantastisk, når hun rørte ved ham. Han klemte lidt ekstra omkring hendes bryst og åndede tungt ud imod hendes bløde hud.
Han hjalp en smule til med at få bukserne ned så hun bedre kunne komme til. Hans læber vandrede ned over hendes kraveben samtidig med, hans hånd gled ned over den indsugede mave. Ordene der kort efter lød i hans øre fik ham til at snappe efter vejret en enkelt gang. Der var noget ret ophidsene i det. Han hævede sit blik til hendes og sendte hende sit skæve smil, før han atter søgte hendes læber. Imens lod han hånden glide ned bag stoffet på både leggins og trusser, så han kunne kærtegne og forkæle hende, som hun gjorde ved ham.
Han brød kysset for at se ned på hende, ”du er fantastisk, ved du godt det?” Hviskede han en smule stakåndet, tæt ved hendes læber.

[Luna Clary Daniels]

Hvad der var sket ved middagsbordet for kort tid siden var fuldstændig glemt for Luna nu. Hun havde ikke andet i hovedet end Spencer og det de havde gang i sammen der i sengen. Hun sukkede veltidfreds og smilede til ham, før hun igen indledte et sultent dybtfølt kys. Hun mærkede Spencers hånd kærtegne og forkæle hende, hun lukkede øjnene og var bestemt ikke bleg for at vise at hun nød, hvad han gjorde ved hende lige nu. "åh Spence" lød det lavt fra hende med et skævt smil på læberne, før hun så slap ham for en tid og bare nød hvad han gjorde ved hende. Det var snart et år siden de var startet, og Lunas kærlighed til Spencer var kun blevet større med tiden. 
Uden problemer løftede hun sin krop en anelse, så hun selv kunne trække sine leggins af og dermed gøre bedre plads til Spencer. Da de var fjernet besluttede hun sig for at gøre gengæld for det hele, hvilket var grund for at hun svang sig hen over ham, så han endte med ryggen i sengen og et af hendes ben på hver side af kroppen. Her genoptog hun forkælelsen af ham og lod nogle meget pirrende kys falde mod hans hals. Hun elskede virkelig at vare sammen med Spencer.

[Spencer Lynch]

Spencer kunne nærmest høre sit eget hjerteslag, han følte sig varm og ophidset. Måske ikke det bedste tidspunkt, eftersom hendes forældre befandt sig lige nedenunder, og denne gang vidste de godt at han var der. Han tyggede let på underlæben for at kvæle et støn under hendes berøring.
Kysset hun tilskænkede ham, blev omgående gengældt. Omend en smule grådigt. At høre hende sukke hans navn på den måde, rørte omgående noget i ham. han kunne mærke den lidt mere dyriske side ulme, men med et par dybe indåndinger fik han det under kontrol før øjnene skiftede.
Det hjalp også lidt da hun kort efter slap ham og lod ham kærtegne hende, imens hun blot modtog. Han kunne mærke hvor meget han elskede tanken om at hun nød det. Han hjalp hende af med hendes leggins og lod dem falde ud over sengekanten før han forsatte de kærtegene bevægelser. Han var stadigvæk ikke specielt rutineret på området, men han kunne dog godt fornemme at hun nød det.
Idet samme blev han skubbet om på ryggen. Et bredt og let overrasket smil fandt vej på læberne, men han gjorde intet for at modsætte sig hendes ønske. I stedte blottede han halsen for hendes lidenskabelige kys og tyggede igen hårdt sammen om underlæben for ikke at udstøde nogle lidt for tilfredse lyde som han mærkede hun forsatte forkælelsen. Øjnene gled nydende i og han lod hænderne finde hvile på hendes bagdel. "Jeg har virkelig lyst til dig lige nu." Sukkede han længselsfuldt.

[Toby Max Daniels]

Mrs. Daniels havde sørget for at desserten stod klar, og Toby var sendt op efter Luna og Spencer. Han havde virkelig ondt af dem, over den behandling de havde fået ved middagsbordet og var ærligt ikke helt sikker på om de overhovedet ville komme ned igen. Han forstod i hvert fald godt hvis de nægtede.
Med rolige skridt spankulerede han op af trapperne, og bankede kun på en enkelt gang ind til værelset før han skubbede døren op.
For at være ærlig havde han ikke forventet at de var begyndt på noget, det ville trods alt være lidt risky med huset fyldt. Der måtte han dog indse at han var temmelig naiv som han stod der chokeret over synet der mødte ham.

[Luna Clary Daniels]

Luna var ved at tildele Spencer en række kys, og tænkte ikke længere så meget over, hvad der foregik i resten af huset. Hun havde jo allerede sagt, at de ikke var interesseret i dessert, så det var resten af familien vel optaget af. Derfor nød hun også sin "dessert", nemlig Spencer, men pludselig hørte hun døren ind til værelset, og stivnede kort før hun så hurtigt trillede ned af Spencer og greb fat om dynen, for at trække den op, så den dækkede over hendes halvnøgne krop. "T-toby?! Hvad vil du?" Spurgte hun både overrasket men også lidt stakåndet. Det var flovt at blive opdaget, men når det endelig skulle være, så var hun glad for, at det var Toby og ikke hverken deres mor eller deres far.

[Spencer Lynch]

Hele missæren blev pludselig voldsomt akavet. Bedst som han lå der og nød de følelser hun satte i ham, med overfladiske åndedræt og lukkede øjne, blev det hele afbrudt af en uvelkommen lyd. Nogen bankede på, og før Spencer kunne nå at gøre så meget var døren blevet åbnet.
I samme bevægelse som Luna gled ned fra ham, lod han sig trille om på siden, og lånte et hjørne af hendes dyne, for at skjule hvad der foregik længere nede i de åbne bukser. Heldigvis havde de da ikke fået smidt alt tøjet, skønt det sad rodet og selv en blind ville kunne fornemme hvad der foregik.
Han forsøgte sig med et par dybe indåndinger, men følte sig ærlig talt temmelig berøvet lige nu. Alt i ham længtes efter hende, dette her var så voldsomt utilfredsstillende. Som Luna stillede han sig dog lettet over at det ikke var Toby og ikke hendes far.

[Toby Max Daniels]

Synet er mødte ham paralyzerede ham. Han var ikke helt sikker på hvad han havde forventet. De var jo teenagere, han burde have vidst bedre da døren var lukket, men det var hans lillesøster. Skønt hun havde indrømmet overfor ham at de havde været i seng sammen, ramte dette ham i hovedet som en spand isvand.
Efter et par alt for lange, og alt for akavet sekunder -nok nogenlunde matchende hans og Spencers første møde, kom han langsomt til sig selv. ”Sorry..jeg...jeg vidste ikke..” han anede ikke engang hvad han skulle sige. Burde han blive sur fordi deres far lige havde sagt at de skulle lade døren stå åben, netop for at undgå dette. Nej, det ville være latterligt, Luna var ikke en lille pige længere. ”Jeg kom bare for at hente jer ned. Der er dessert.” Sagde han i en lidt mere rolig stemme, skønt hans hovedet føltes som om det var ved at eksploderer.

[Luna Clary Daniels]

Luna kiggede sig omgående omkring efter sit tøj, men måtte hurtigt erkende, at det ikke lige var inde for rækkevidde. Til sin skræk fik hun øje på sine leggins der på gulvet, og der skulle ikke noget matematikgeni til at se, at lå tættere på Toby end på Luna selv. Det var ikke lige det hun havde behov for nu her. 
Det var en enormt akavet situation og stå i, og lige nu vidste Luna ikke helt hvordan hun skulle håndtere det. Toby var hendes storebror, og hun følte nok lidt, at hun burde sige noget til ham, for også at han ikke sagde noget videre. "Vi... Toby, ik' sig noget til far. lover du det. Det... Vi..vi lod os bare rive lidt med." Hun vidste for en gang skyld ikke helt om det hun sagde gav mening. Det var ikke lige det her hun havde læst mest om i sine bøger. 
Hun tænkte ikke rigtig på delen med dessert, Hun havde ligesom haft travlt med at nyde andre ting, men så slog en tanke hende alligevel. Hun så over på Toby. "Er far faldet ned igen?" hun nægtede at gå ned, hvis han spillede samme rille som under maden.

[Toby Max Daniels]

Toby anede vireklig ikke hvad han skulle sige lige nu. En del af ham ønskede nok ret inderligt at han havde banket på og ventet på at der blev svaret. Men nu stod han her, i denne voldsomt akavede situation.
Han blik fulgte Lunas ned til hendes leggins på gulvet. Han rømmede sig akavet og kiggede tibage på hende. "Tro mig, jeg siger ingenting, jeg ønsker at overleve aftenen her." Sagde han hurtigt.
Spørgsmålet om han var faldet ned, var egentlig reelt nok, "det tror jeg...men det er far...man ved det vel aldrig hundrede procent gør man?" Han sukkede en smule og gjorde alt for ikke at kigge imod Spencer, der lod til at have sine egne bekymringer lige nu. "Men øhm, I må hellere...få tøj på...jeg venter dernede..." Tilføjede han så og rømmede sig på ny. Før han med et lidt nervøst smil forlod værelset på ny og lukkede døren bag sig.

// out

[Spencer Lynch]

Spencer havde ikke sagt så meget under deres samtale. Han var ikke helt sikker på om han burde sige noget, han havde en fornemmelse af at Toby fandt situationen lige så akavet som de nok selv gjorde.
Først da han forlod værelset, dristede han sig til at kigge på sin kæreste. Han skar en let grimasse. "Nå, men det var da altid noget det ikke endte med at blive akavet." Sagde han sarkastisk, og sendte hende et skævt undskyldende smil, "er du okay?" Det måtte være værst for hende trods alt.
Han var stadigvæk ked af at de var blevet afbrudt og en del af ham, havde stadigvæk lyst til at forsætte, men samtidig ville det nok ikke være det aller smarteste move. Han lod en hånd glide gennem sit sorte hår og bed let ned i underlæben imens han -selvfølgelig uden held, forsøgte at læse Lunas tanker.

[Luna Clary Daniels]

Luna sad lidt modløst på sengen og kiggede på sin bror, mens hun trak dynen lidt tættere omkring sig, uden at trække den væk fra Spencer, som også så ud til at være blevet svært glad for den. Hun sukkede lidt og ville gerne sige noget til sin bror omkring dette her, men uanset hvordan, så kunne hun ikke rigtig finde nogle ord der passede. Det endte derfor bare med et lille nik. "Tak." Det var ikke lige nu hun ønskede, at hendes far fandt ud af hvad der var sket, eller næsten sket på værelset mellem hende og Spencer. Hun sukkede engang  og prøvede så at finde Tobys øjne med sine. "Vi.. kommer ned om lidt, og... undskyld Toby." Om det var det rette at undskylde vidste hun ikke, men hun vidste hvordan deres søskendeforhold mellem dem var, så hun havde en ret god ide om at Toby nok næsten var mere ramt af situationen end hun var det, og måske også Spencer.

Døren til værelset blev lukket, og Luna sad en tid og kiggede på den, før hun så endelig drejede hovedet imod Spencer. ".. akavet.. Vi kan nok ikke undgå at gå ned og spise dessert nu. og bagefter så..." Hvad skulle de så. Hun ville slet ikke kunne finde ro til at fortsætte. Ikke hvis Toby stadig var her. "Jeg øhm..." Så kom hun til at trække lidt på smilebåndet og lod fingrene løbe gennem det kulsorte hår. "Jeg er virkelig ærgerlig over, at vi blev afbrudt. Det var så godt. men... Jeg er glad for det var Toby og ikke mine forældre. Jeg håber bare ikke Toby er helt fra den."

[Spencer Lynch]

Han sukkede let og trak så på skuldrene. Han forstod hende godt. Det ville virke alt for mistænksomt hvis de holdt sig væk nu, skønt han havde mest lyst til at blive heroppe. Roligt lænede han sig lidt frem og kyssede hendes skulder. "Det er okay," sagde han beroligende. Han havde virkelig ondt af hende. Igen havde han en ide om at det måtte være mere flov for hende. Ikke at han synes situationen var specielt fantastisk.
Han rømmede sig en smule og så lidt ned af sig selv skønt han havde skjult sig halvvejs under dynen. "Ja også mig, men det er ikke din skyld. Jeg tage lige nogle dybe indåndinger, så burde det gå." Svarede han og skar en ny grimasse, han forsøgte virkelig at tale sig selv ned, men for pokker det var svært. En lille laveldt latter undslap ham. "Det er jeg virkelig også glad for," indrømmede han.