Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 13, 2019 18:29:00 GMT
Lyra havde ikke regnet med at han så hurtigt ville lade hende slippe, men hun blev placeret på jorden igen, og hun rejste sig hurtigt op og begyndte at stryge sine kjole med hænderne, for at sørge for at den sad, som den skulle - ikke blottende. Hun kiggede forvirret på ham, stadigvæk en smule arrigt, men hun prøvede at holde den pæne tone. Hun anede faktisk ikke hvad han ville have hende til at sige? Undskyld? Tak? Derfor prøvede hun at gætte sig til, hvad drengen mon ønskede hun skulle sige til ham, "Ehm... Undskyld, Nathaniel?" Det var vel det ord, han elskede mest - at høre en erkende at de begik en fejl, og at han ikke havde gjort noget forkert. Hun lagde armene om sig selv, fordi hun følte sig en smule ydmyget nu - igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 13, 2019 18:44:35 GMT
"Du vil ikke have jeg bliver nød til at opdrage dig vel?" spurgte han og inden hun nåede at sige noget fløj hans hånd hen over kinden på hende. Han gik hurtigt på knæ og omfavnede hende og undskyldte lidende. "undskyld!" "undskyld!" "undskyld!" "undskyld!" lød det igen og igen, han gav hende et kys på panden.
"Det er bare fordi jeg så godt kan lide dig, og jeg bliver så sur når du ikke viser det igen." sagde han og lagde hænderne på hendes skuldre. "Ser du jeg vil så gerne holde om dig, og nusse dig." sagde han og smilte til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 13, 2019 19:26:00 GMT
Lyra ville have svaret ham igen, men hun nåede det ikke før hun mærkede en lussing mod sin kind der fik hendes ansigt til at summe. Hun tog sig til kinden og følte sig forvirret over hvad der lige var sket - og endnu mere forvirret over at han nu faldt på knæ for at undskylde over for hende. Snart mærkede hun ham kysse hende imod panden og hun rystede på hovedet og måtte holde en hulken tilbage - hun ville ikke begynde at hyle foran ham. "Fordi du kan lide mig?" spurgte hun mistroisk og kneb sine øjne sammen. Hun kunne mærke en vrede der steg op i hende, og hun trak sig et skridt væk fra ham, "man slår ikke folk man kan lide.." eller gjorde man? Hendes far havde før slået hendes mor og hun havde da også hørt rygter om at hendes onkel gjorde det samme ved hans hustru. Måske var det bare sådan ægtefæller var... Men hvorfor kunne konen så ikke slå tilbage?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 13, 2019 19:51:52 GMT
"Jeg kan lide dig så meget. Undskyld.. Det er bare.. Jeg vil også have du kan lide mig.." sagde han lidenskabeligt, og nussede hende på skulderen. Nathaniel forsøgte gerne at vise sin hengivenhed til hende, ved at slå hende mindre. Men hun måtte simpelthen opfører sig ordentligt.
"Du må forstå, at jeg kun gør det fordi jeg er bekymret. Du bliver nød til at respekterer din kommende mand. Så hvis jeg vil sove sammen med dig, så siger du?" spurgte han med et drillende smil. Det var nok et smil som mere var en forklædning, fordi han vidste hun snart forstod hans magt og at han bestemte det hele. Hele deres tilværelse ville være ham, som slog slagets gang.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 14, 2019 21:40:41 GMT
Lyra holdte fortsat sin hånd mod den kind han havde slået. Det var ømt og hun ønskede mest af alt at skubbe ham væk fra sig - især da han begyndte at nusse hendes skuldre. ”Nathaniel.... vi kan dele seng, når vi bliver gift. Ikke tidligere.” hun trak sig væk fra ham. ”Må jeg gå op på mit værelse nu? spurgte hun ham og krydsede sine arme under sit bryst. Måske følte han sig ydmyget nok, over sin egen opførsel, til at han ville lade hende gå. Lyra kunne kun have lov til at håbe.
Hendes blik var rettet mod gulvet, fordi hun ikke havde lyst til at se på ham. Alligevel fik hun samlet modet til at se ham i øjnene med et blik, der var en anelse utålmodigt. Klokken var ved at være mange og hun var for træt til at blive ved med at kæmpe mod Nate.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 19, 2019 7:38:08 GMT
Nathaniel så på hende med et par rolige øjne, som umiddelbart lignede de virkelig fortrød hans tidligere handling. Han smilte dog let, hvilket ikke passede ind til hans blik i øjne. "Jamen hvis jeg ikke kan dele seng med dig, så vil jeg dele denne sofa herover." sagde han med et lettere bestemt blik. Hans frie hånd greb fat om hendes skulder, og han forsøgte at trække hende tættere på sig.
"Hvorfor er det du ikke vil mig? Jeg vil jo kun det bedste for os." sagde han med et smil, som han så på hende med øjne som var skiftede mellem vred og triste.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 21, 2019 18:29:55 GMT
Udmattet måtte Lyra udånde og lukke sine øjne, for ikke at møde Nates blik. Hun ønskede ikke at stå her og diskutere hvad man skulle og ikke skulle, som hustru. Hun var ikke nogen hustru endnu, og hun ønskede ikke at føle sig presset til at gøre noget for ham.
Alligevel blev han ved med at presse på, og han begyndte at snige sig udenom meningen med hendes ’’jeg-vil-ikke-dele-seng-med-dig’’ ved at foreslå en sofa i stedet. Forstå dog princippet, Nate! De brune øjne var åbne igen, og hendes blik mødte hans. De var både triste og vrede – Lyras egne måtte helt sikkert vise den frustration hun følte lige nu.
”Jeg gider dig godt, men jeg vil ikke presses til noget. Jeg vil gerne lære dig at kende, Nate, for jeg vil gerne være en god hustru – men…” hun sukkede og prøvede at finde på en eller anden måde at holde ham lidt på afstand, ”…Kan en kvinde ikke spille lidt kostbar? Også selvom jeg ved at jeg er din, kan jeg så ikke få lov til at virke som om jeg ikke er købt endnu?” hun lod ham trække hende ind til sig og en anelse usikkert lagde hun en hånd på hans brystkasse.
|
|
|
