You are now mine

[Deleted]

Klokken 13.46, Barnes Manor.
Dette emne er dedikeret til @lyralestrange



Det havde aldrig været planen i Nathaniels øjne.. Tværtimod.. Mente hans forældre virkelig dette.. 

Nathaniel havde godt hørt om disse specielle situationer, men aldrig virkelig troet at det ville gå ud over ham. Nu endte han satme i den situation? Hvad helvede var der gået galt i hans faders hoved. Selvfølgelig respekterede han ham, men det var indtil videre ikke med hans gode vilje.

Lyra Lestrange, navnet klingede fuldblod.. Eller efternavnet gjorde. Lyra var fra hans egen årgang, hun var en stolt fuldblod og kom fra en respekteret familie. Ulysses havde omtalt hende som køn pige, med holdningerne på de rigtige steder. Nathaniel havde reelt set aldrig haft det store forhold til hende, på trods af de var fra samme kollegium.

Dog havde situationen udviklede sig til, at han nu skulle lære hende at kende. Barnes familien og Lestrange familien, havde syntes åbenbart.. At det var en fremragende idé at slå dem sammen, da Lyra nu havde fået sin trolovelse ophævet med Ulysses, for så at blive med Nathaniel, som egentlig ikke havde tænkt det som en mulighed. Men nu stod han her. Ikke nok med, at han havde fået offentliggjort den nyhed - så skulle hun også komme dagen efter i løbet af sommerferien. Så han kunne vise sig fra sin bedste side, og hun kunne se hendes kommende hjem Barnes Manor.

Nathaniel havde på trods af protester, som primært var foregået med sig selv - accepteret det at han skulle troloves, at han nu fik en kommende kone. Det var fint, i det mindste så hun køn ud. Dog var hun Ulysses efterlad, og det kunne jo også reelt set være at Ulysses familie ikke havde fundet hende værdi?

Nathaniel havde dog brugt de første par dage på at vise sig frem, fra sin mest høflige og charmerende side. Han havde gået ture med hende, spurgt ind til hende og de havde endda også snakket om et bryllup, da hans moder bragte det op.

Denne Fredag var dog startet med at Nathaniels bedstefar var gået bort, og hans forældre havde informeret om at de ville tage til hans bedstefars hjem, og ordne de sidste ting op til begravelsen. Dette gjorde at Nathaniel og Lyra var alene hjemme, på nær palæets husalfer. Forældrene havde just forlodt dem, og Nathaniel som stod iført et par jakkesæts bukser og en skjorte, vendte sig imod Lyra.

"Et helt palæ for os selv." sagde han tilfreds og med et smil.

[Deleted]

Det var kommet meget uventet at hendes forlovelse med Ulysses var blevet brudt, og selvom hendes forældre havde mindet hende om at sådan noget hele tiden skete, når familier mente der var bedre investeringer andre steder, så havde det næppe været den store trøst for Lyra. Lyra ønskede ikke engang at blive gift i første omgang - hun ville beholde det familienavn hun var så stolt af. Nu havde de oveni købet forlovet hende igen, til en fyr der hed Barnes til efternavn. Nathaniel Barnes var fra samme årgang som hende og på samme kollegie, så det var ikke fordi hun ville kunne finde mange steder på Hogwarts ud over pigernes sovesal, hvor hun ville kunne få fred for ham, hvis han ønskede at være en pestilens.

Desuden havde hendes forældre sendt hende over til Barnes Manor for at holde en del af sin sommerferie, så hun kunne lære familien bedre at kende. Det var ikke faldet hende i god jord, at hun skulle sidde i et så kedeligt selskab som Hr. Og Fru. Barnes og føle sig krydsforhørt, som hver en ung teenager nok ville føle sig, hvis de sad ved et spisebord med nysgerrige kommende svigerforældre.

Nathaniel havde heldigvis ikke været skrækkelig... hun kunne dog ikke undgå at sammenligne ham med Ulysses, som hun faktisk var begyndt at nære nogle følelser for. Nate var charmerende og gallant... men hun kunne bare ikke mærke følelserne. Alligevel prøvede hun, som hendes forældre havde bedt hende om.

De var efterladt alene. Hans bedstefar var desværre død, og forældrene havde forladt dem. Hun stod lænet imod et vindue i det store palæ, med sine blik hvilende på Nate. Hun følte sig en anelse genert alene i hans selskab, men hun mindede sig om at hun var interessant og at hun var værdifuld - hun var trods alt formand for fuldblodsklubben og der var al grund til at opføre sig som en stolt heks. Derfor rettede hun sig op og sendte ham et lettere påtaget smil, ”Et helt palæ... Men palæer er kedelige - måske kunne vi gå os en tur i stedet?” hun ville helst ikke sidde her inde og spille troldmandsskak resten af dagen, når vejret var så godt udenfor.

[Deleted]

Indtil videre havde Nathaniel følt at det meste interessante ved hans kommende brud var at hun var køn, men også at hun havde lidt kampgejst, hvilket gjorde at dette projekt, som hans forældre og hendes havde sat igang, godt kunne gå hen og blive en smule interessant.
"Jeg er enig, vi kan gå ned ved søen. Samt gå en lille tur rundt om den." lød det afslappet fra Nathaniel, som godt kunne følge hende i at det galt om at nyde vejret når det nu var så godt. Han gik roligt hen til hende, og så på stien, som førte dem ned imod søen. "Jeg beklager mine forældres evige spørgsmål og interesse i dig, det har skam ikke været med min gode intention." sagde han, som de begyndte at gå rundt om søen. Nathaniel havde placeret sig på venstre side af hende, så hun gik tættest på den lille sø der lå der.
"Hvordan har din sommer ellers været?" spurgte han roligt, som han vendte de mørke øjne imod hende.

[Deleted]

Søen. Det lød romantisk nok, selvom Lyra ikke brød sig uhyggeligt meget om vand. Faktisk hadede hun vand, og det mindede hende blot om den gang hendes brødre havde lavet en ondsindet joke med hende, fordi hun havde været et let offer for deres sjove idéer. Alligevel så var det jo ikke ligefrem fordi de skulle tage sig en dukkert i vandet, og derfor kunne hun ikke se det forfærdelige i at gå med Nathaniel langs stien ved søen. Der var trods alt andet at kigge på end blot vandet - der var også små ænder der svømmede der og nogle pæne blomster, som hun begyndte at plukke, for at holde sine hænder beskæftiget med et eller andet. Langsomt begyndte hun at samle en buket af de vilde blomster hun lige havde kunne få fat i, mens de gik.

"Det skal du ikke beklage, jeg er så vant til det efterhånden," voksne mennesker elskede at stille unge piger de mest ubehagelige spørgsmål, og hun var efterhånden hærdet. "Min sommer har været... Turbulent, kan man vel godt sige? Jeg så ikke bruddet komme og jeg så især ikke denne forlovelse komme," svarede hun ham ærligt, før hun kiggede over på ham. Hun smilede ikke ligefrem - det var reserveret til tidspunkter hvor hun følte det gavnede hende mest. 

[Deleted]

Hele det her spil i at være sød var en trættende affære. Det var bestemt ikke noget som Nathaniel nød at lege. De var trolovet og længere var den ikke, de kendte i virkeligheden begge godt deres plads og hvordan det foregik fra nu af. Det var vel en utopi at tro de kunne komme uden om? Det var det. Nathaniel måtte erkende at den konservative tankegang vandt, og nu skulle han blot nyde at hun i det mindste var køn. Personligheden måtte man vente lidt med at kunne lide.
"Spørgsmål om børnebørn så tidligt, er vel stadigvæk en smule anmassende." konstaterede Nathaniel, som han vendte de mørke øjne imod hende samle blomster. "De kan være ganske rolig, jeg så heller ikke den trolovelse komme. Ikke desto mindre må man vælge at tage imod den. Det rene blod skal føres videre, så vi ikke ender som en halvblods familie." sagde Nathaniel med afsky i stemmen, og så hen ud over søen. Han gik et par skridt frem, og bukkede sig kort for at tage nogle blomster op. "liljer." sagde han og rakte hende dem. "Nu må jeg jo spørge dig Lyra, du ved vel hvad der forventes af dig som kone, ligeså jeg ved hvad der forventes som mand?" spurgte han lidt mere intenst end før.

[Deleted]

Ordet børnebørn fik hende til at skære en grimasse. Nej, hun ønskede bestemt ikke selv at have børn endnu - først om nogle år, flere år forhåbentligt. Det var bestemt ikke det hun skulle bruge hele sit liv på, og forhåbentligt ville hun kun få et lille barn, som forhåbentligt var en dreng. Drenge nød livet og kunne stortset lave hvad de ønskede dem - sidde i ministeriet på høje positioner, blive magizoologer, professionelle quidditchspillere - ja, der var næsten ikke den ting en dreng ikke måtte. Piger skulle sidde stille, være yndige og gøre føre slægten videre. I hvert fald i fuldblodsfamilierne. "Nej, jeg vil hellere forblive ugift end nogensinde at ende sammen med noget mindre end en fuldblodstroldmand," svarede hun ham. Lyra tog imod liljerne, som han rakte hende og hun tilføjede dem med glæde til sin lille bukket blomster, som faktisk var ved at blive ret flot. 

Det næste blev sagt mere intenst og hendes blik gled undrende over på ham, før hun så kneb øjnene sammen "Der er vel så mange forventninger? Er der noget bestemt du har i tankerne?" spurgte hun ham i en undrende og melodisk tone, ikke specielt villig til at lege med på hans gættelege. 

[Deleted]

Det var godt hun anderkendte problemet der var i troldmandsverden. Magien skulle forblive blandt de rene slægter, og ikke mindst så skulle den i værste tilfælde gå til halvblods - men intet mere end det.. Mugglere skulle reelt set ikke have adgang til Hogwarts. Nathaniel vidste præcis hvordan hans fremtid skulle være, hvordan forventningerne til ham var. Han vidste langt hen ad vejen hvordan de næste ti år af hans liv var sat. Det skulle hun også vide, hun skulle vide præcis hvem der bestemte. Hun var trods alt frue i en rig fuldblodsfamilie, og hun skulle gøre hvad der blev sagt og hvad der blev forventet af hende.
”Jamen det er meget simpelt.” sagde han roligt og sendte hende et smil. ”Som min trolovet. Så forventer jeg naturligvis loyalitet, at de opføre dem anstændigt. Repræsenterer Barnes familien bedst muligt. Yderlige forventes der børn og at de gør hvad der mere eller mindre bliver sagt.” stemmen var afslappet og autoritær. Nathaniel vidste udmærket godt at dette var ikke noget at diskuterer, men blot noget som han krævede af hende. Derfor hvilede han også i sig selv, hvilket gjorde at han måske også virkede lidt arrogant.

[Deleted]

Mens de gik på stien langs søen, lyttede hun til hvad Nathaniel så forkælet hældte ud af sin mund. Hvem troede han, han talte til? En eller anden udannet bondetøs? Hun kiggede op på ham med et neutralt ansigtsudtryk og lod det ikke vise sig at hun var temmelig irriteret på ham allerede nu, fordi han bestemt ikke havde forstået at charmere sig ind på hende, de sidste par minutter hvor de havde gået sammen. Måske undtaget den lilje han gav hende. Derfor tænkte hun sig lidt om, før hun så stoppede op og kiggede ham i øjnene, stadigvæk med et helt fattet ansigtsudtryk, "Nathaniel, jeg ved udmærket godt, hvad der forventes af mig. Du bliver minister for en eller anden post, jeg bliver din trofæhustru og vi får os et barn eller to, som vi opdrager til at gøre det samme. Prøv at saml en biografi op om en anden fuldblodsfamilie, de har sikkert gennemlevet præcis det samme, som vi kommer til," hun hævede kort og udfordrende sine bryn af ham, før hun igen fortsatte med at gå, en anelse mere temperamentfuldt. Der var ikke noget værre end en fyr, der skulle gøre en opmærksom på hvor man hørte til i samfundet. 

[Deleted]

Nathaniel lyttede og trak let på sit lettere arrogante smilebånd. Der var vist noget hun allerede glemte nu, hendes plads og hendes manerer. ”Næsten..” hans stemme var afslappet og fattet. Hun havde næsten ramt alle punkter, bare lige hendes manerer var faldet til jorden.
”Lyra, du glemmer dine manerer. Den tone taler man ikke i. Jeg håber ikke at dette er den opdragelse du har fået, fordi ellers må vi til at sikre du lære at opføre dig pænere.” lød det isende fra ham, som han stoppede op og vendte sig imod hende. Nathaniel skulle nok forme hende, det var han ikke et sekund i tvivl om. Hun skulle nok leve op til de perfekte krav som han havde til en hustru.
Hans stemme var nu helt forandret og ligeså hans blik. ”Du vil aldrig bruge sådan en tone over for mig igen. Du vil tale med en respektfuld og høflig tone.” lød det denne gang kommanderende. ”Ellers må vi sikre at du bliver opdraget korrekt. Jeg tvivler på Lestrange familien vil være stolt af en datter, som ikke kender sin plads.”

[Deleted]

"Glemmer mine manerer?" svarede hun ham, ligesom han var blevet færdig med at snakke. I det mindste havde hun været så høflig at lade det arrogante kræ tale færdigt. "Du skal ikke komme her og tro at du er over mig, bare fordi du er manden i det her forhold," svarede hun ham hårdt og med en hurtig tale. Hun var vred. Måske overreagerede hun lidt, fordi hun netop var en smule ekstra følsom denne her sommer - samt teenager. Hun kendte godt sin plads og hun havde været utrolig tålmodig med Ulysses. Men hun orkede bare ikke at Nathaniel valsede ind i hendes liv på denne måde og med det samme lagde kortene på bordet. "Jeg har fundet mig i nok over de sidste par måneder, og du skal ikke tro at du har et eller andet form for frikort, hr. Barnes.".."Jeg skal nok opføre mig som en god hustru, når jeg er din hustru, hvis jeg bliver din hustru, men du skal ikke forvente at jeg finder mig i alt."  

[Deleted]

Nathaniels blik forblev køligt som is. Det her var virkelig ikke en god opdraget kone han så foran sig. Han så en forkælet møgunge, som troede hun havde et valg og en mulighed. ”Hvis..” sagde han vredt og hævede stemmen. ”Du tror vel ikke længere du har et valg?” spurgte han og hævede hovedet let, så han nu kunne se ned på hende.
Han løftede hånden og en finger pegende på hende. ”Jeg siger det ikke igen. Vis mig respekt – opfør dig som du skal og gør hvad der bliver sagt. Ellers skal jeg nok sørge for du kommer til at makke ret.” sagde han køligt, og gik et skridt tættere på hende.
Nathaniel mærkede allerede monsteret i hans mave var blevet vakt til live, hun var hans og han bestemte. Hun skulle ikke til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der var bedst for hende. Det vidste han og hun var kun en kone og INTET andet. Hun var hans og ingen andres. Fra nu af skulle hun blot vise sig fra sin bedste side, og opdrage de børn som de fik. Det var hendes lod i livet. SÅDAN VAR REGLERNE!

[Deleted]

"Selvfølgelig har jeg ikke noget valg, men det her er ikke ligefrem min første forlovelse - og det kan meget vel være det ikke bliver min sidste." Hun tog sig en dyb indånding i et forsøg på ikke at sige mere, der kunne gøre situationen værre.  

Det var nemt at se at Nate følte sig provokeret af hendes væremåde, men hun var noget så ligeglad lige nu. Hun følte sig ikke skræmt, før han kom et skridt tættere på hende. Da han kom tættere på hende, begyndte hun alligevel at overveje sine valg... I et kort øjeblik. Det næste øjeblik havde hun tage buketten, glemt fornuften, og givet hans skulder et slag med den, mens hun trodsigt så op på ham, "tal ordentligt til mig," vrissede hun. Buketten havde hun smidt fra sig, så blomsterne lå spredt ud på stien. 

[Deleted]

Det var tydeligt at se hun havde brug for en opdragelse. Her var der kun en som måtte hæve stemmen, en som måtte kommandere med den anden. Han så ned af sin skjorte, som hun slog ham med buketten og havde begge hænder placeret ned i lommerne. Han bed sig let i læben, som hun fjernede buketten og smed den i søen. ”Jeg tror du har brug for at lære, at i fuldblodsfamilier. Så bestemmer en person og det er manden.” hans tone var kølig, og han tog den ene hånd op af lommen, med sin stav og svang den elegant mod jorden bag hende, som smuldrede og blev til sand, hvorefter han så til imens hun faldt bag over ned i den dybe og kolde sø. Han svang staven igen, for at se jorden atter blev fast. Så nu skulle man have længere arme end hun havde for at komme op af søen.
Nathaniel så ned på sin stav, og gik hen til kanten og så ned på hende imens hun rullede rundt i vandet. ”Det er altid noget det er varmt. Så du bliver tør, men man kan ikke komme op af søen uden hjælp.” lød det køligt fra ham, imens han så ned på hende. ”Så jeg tænker du kan jo passende være dernede, indtil du forstår situationens alvor. Fordi.. Lad os være ærlige Lyra, din familie og min familie er tætte. Og vi ved begge to godt, at så længe vi kan få børn. Så er du faktisk min og jeg kan gøre lidt hvad jeg vil. Så vær nu en god pige, og opfør dig som jeg vil have det.” sagde han køligt.

[Deleted]

Det skete faktisk temmelig hurtigt, så hurtigt at Lyra ikke registrerede at jorden forsvandt under hende, før hun var landet i vandet som resultatet deraf. Vandet var koldt og der var for dybt for hende til at stå. Panikken begyndte at overtage hendes krop, mens hun kastede med arme og ben for at holde hovedet oppe over overfladen. Allerede nu begyndte hysteriet at overtage hende. 

"Nathaniel! Få mig op herfra, nu!" råbte hun efter ham i en arrig og panisk stemme, så snart hun havde fået sit våde hoved op fra under overfladen. Hun havde knap nok fået med hvad han havde fortalt hende om deres familiers tætte bånd, og at der ikke var nogen vej udenom dette ægteskab for hende, fordi hun var så hysterisk. Lige nu var hun for ham nok blot en vred lille spidsmus, der skulle tæmmes. "Nathaniel!" råbte hun igen, lige så arrigt. Vejrtrækningen var hurtig og hun prøvede ihærdigt på at nå breden, men hun havde aldrig lært at svømme så godt - hun havde ikke været i nærheden af vand i mange år efterhånden. 

[Deleted]

Nathaniel vendte sig op og gik hen og fandt en grankogle, som han placerede på jorden foran ham. Derefter tog han sin tryllestav og forvandlede den til en enkel badevinge, og skubbede den ned i vandet til hende. ”Hvor lang tid tror du at du kan holde dig over vandet?” spurgte han og så ned på sin tryllestav. ”Du ligner ikke en som kan svømme.” lød det atter høfligt. Nathaniel rettede let på skjorten, hvorefter han satte sig på hug foran hende.
”Hvilken tone skal du tale til mig med?” spurgte han roligt, og lod ikke til at nære særlige meget sympati for hun ikke kunne svømme, eller at hun ikke kunne nå bredden. Tværtimod virkede det til at være præcis Nathaniels idé, med at lade hende falde i vandet.