You are now mine

[Deleted]

Lyras stolthed blev stampet på, og hun ignorerede derfor badevingen, som nærmest virkede som en direkte hån imod hende. Nej, hun svømmede ikke så godt, men hun ønskede heller ikke at tabe ansigt, mere end hun allerede havde gjort det. Hun skulle til at fortælle ham at han var en nar, da han fortalte hende at hun lignede en der ikke kunne svømme - nej virkelig? 
Hun kunne give sig til at græde, men hun ville hellere gemme det til senere, når ondskaben selv ikke stod og gloede hende lige ind i ansigtet. Han kunne vel ikke bare lade hende drukne? Kunne han?

Alligevel turde hun på nuværende tidspunkt ikke at tage chancen. Hun ville bare ud ad vandet, hurtigt. Den våde følelse, der omringede hendes krop var allerede alt for overvældende for hende... Jovist kunne hun godt holde ud at tage et bad, men at blive så våd, som man gjorde, når man røg i vandet, det var noget helt andet. "Nathaniel, be om... Jeg skal nok opføre mig pænt.." bønfaldte hun ham, mens hun kæmpede for at holde hovedet oppe. Hun skulle nok få sin hævn på et andet tidspunkt. 

[Deleted]

Hun skulle vide hvem der bestemte, hun skulle vide at han var herren i huset og hun blot var til for at sørge for han var glad. Han var konservativ og gammeldags, men kvindens plads var allerede bestemt. Der var egentlig ikke så meget at diskuterer. Nathaniels blik var køligt, og han satte sig nu ned på jorden med sine fine bukser og rynkede på næsen.
”Jeg tror ikke du forstår. Du er ikke i en position hvor du kan tillade dig at sige noget. Så lige nu lytter du.” sagde han køligt og viftede med fingeren. ”Du vil være sød, du vil gøre som jeg siger. Ellers vil du blive opdraget, og tro mig. Jeg kan sagtens finde på ting som er værre end dette.” sagde han lettere køligt.

[Deleted]

Da han ikke fik hende op af vandet med det samme, ville hun mest af alt ønske at hun kunne kaste noget efter ham. Det var så uanstændigt af ham, bare at lade sin forlovede træde vande i så lang tid! Skamfuld, bare skamfuldt. Hun anede ikke engang, hvordan hendes forældre ville reagere, hvis hun fortalte dem hvad han havde gjort. De ville nok bare være vrede over at hun provokerede ham så meget, at han følte at han blev nødt til at opføre sig sådan her. 

Han bad hende om at lytte, på en måde hun bestemt ikke brød sig om. Mens hun kastede med armene, prøvede hun at lytte. Fordi hun ikke længere orkede at kæmpe imod, nikkede hun blot lydigt, i stedet for at svare ham imod eller bare at svare ham i det hele taget - hun ville ikke have at han skulle udsætte hende for dette mareridt længere. Så begyndte tårerne alligevel at strømme ud, og hun havde mest af alt lyst til at lade sig drukne, fordi det var så ydmygende det her. 

[Deleted]

Nathaniel så på hende og endelig virkede hun til at have forstået, situationens alvor. Han hjalp hende hurtigt op, og talk sin tryllestav og svang den, hvorefter en varm blæst fløj mod hende så hun blev hurtigt tør. Han så på hende med nogle milde øjne.
"Undskyld min kære, men du gjorde mig sur. Det beklager jeg" sagde han beklagende, og han sikrede sig også at hendes hår var tørt igen.
"Håber du kan tilgive mig. Det var ikke en måde at behandle dig på" lød det undskyldende. Han så oprigtig bekymret ud på hende, og lagde staven tilbage.

[Deleted]

Endelig valgte han at hjælpe hende op fra søen, og da hun kom ud ad vandet lagde hun defensivt sine arme om sig selv og gjorde alt hun kunne for ikke at vise hvor bange vandet havde gjort hende. Mest af alt lignede hun nok bare en forskræmt kat, der lige havde været en tur i badekaret, og hun ville ikke have at nogen skulle se hende på den her måde. I det mindste var han så venlig at gøre hende tør igen, en besværgelse Lyra selv aldrig havde været i stand til at få til at virke kraftigt nok til at det havde nogen virkning. Hun kæmpede med vejrtrækningen og prøvede at få den under kontrol, så hun ikke længere lød som en der var ved at hyperventilere. 

"Det er fint..." hun vendte sig hastigt en smule fra ham, men da hun vendte sig om, var der kun vand at kigge på, så igen måtte hun vende sig tilbage for at se på det bedre alternativ - ham. Lyra gjorde alt hvad hun kunne for ikke at se så vred ud, som hun i virkeligheden var lige nu, da hun så ham i øjnene igen, "Men du har ret, det var ikke en måde at behandle mig på," svarede hun ham - han havde selv sagt det, så det var vel fint bare at give ham ret. 

[Deleted]

Det var tydeligt for Nathaniel at hans kommende hustru havde lært en lille lærestreg, men det var ikke nok i hans øjne. Hun kunne sagtens blive straffet hårdere, men i denne omgang ville han lade hende slippe med skrækken for at blive efterladt i vandet.
"Skal vi bevæge os ind imod palæet. Så kan vi få dig ind i varmen." sagde han med en rolig stemme, og lagde hånden på hendes lend.
Nathaniel ville gerne have hun forstod at han bestemte, og hun ikke sagde ham imod - mere end nødvendigt. Han så hen imod palæet hvor springvandene listigt skubbede vand op i luften, og fik stedet til at være levende.
"Så kan du få lidt andet tøj på." sagde han og betragtede hende.

[Deleted]

Mest af alt ønskede Lyra at flå hans hånd væk fra hendes lænd - han skulle ikke røre hende. Åh, hun blev nødt til at sende en ugle til hendes forældre eller en af hendes søskende for at fortælle hvad hun var blevet udsat for i dag. Hun havde fortsat sine arme foldet hen over brystet,mens han stod og snakkede til hende. Palæet lød pludselig som en meget fornuftig idé - der kunne han højst smide hende i et karbad. 
Derfor nikkede hun, for der var alligevel intet bedre alternativ. De begyndte at gå, og Lyra gik uden at kigge på sin kommende mand. 

Efter nogle sekunders stilhed hørte hun sig selv spørge: "Hvornår kommer dine forældre hjem igen?" Forhåbentligt snart. Det her skulle hun ikke være alene med. 

[Deleted]

Det var godt hun indordnede sig efter det han sagde. Det var også hyggeligt at gå rundt om søen, men hun skulle ikke tale sådan til ham igen. Det var noget han blev relativt sur over. Nu havde hun forstået, hvordan det hele var og at hun ikke skulle være smart på den måde.
"Mine forældre er væk i 3-4 dage endnu. De har irriterende nok taget uglerne med. Da de havde utrolig travlt med at arrangerer min bedstefars bortgang." sagde han afslappet. Hun var fanget helt alene med ham, og han skulle nok få formet hende som den hustru han ville have.

[Deleted]

"3-4 dage?" Hun prøvede ihærdigt på ikke at lyde skuffet. Hvor længe kunne man lige være om at arrangere en død mands begivenhed. Med den viden, gik Lyra hurtigere mod palæet. En følelse af at være forrådt og svigtet af sine egne forældre fyldte hendes hjerte og hun ønskede mest af alt bare at Nate skulle lade hende være i fred nu. De kom hen til hoveddøren og hun lukkede sig selv indenfor, hvorefter hun satte kursen mod gæsteværelset, hvor hun havde alt sit tøj i et skab. Hun fandt noget andet tøj frem, som kunne holde hende varm. Noget blødt stof, der kunne trøste hende. Det endte med at blive en afslappet nederdel og en tyk bluse i et blødt stof - det skulle nok få hende til at føle sig mere afslappet. Hun fandt sin tryllestav frem og fik smækket døren i med et vift, så hun forhåbentligt kunne skifte tøj i fred - og ellers var hun i det mindste bevæbnet denne gang. 

[Deleted]

Nathaniel kunne godt høre på hans kommende hustru, at hun var let skuffet over at hun skulle være alene med ham. Hun var tydeligvis også en rebel i et konservativt samfund. Hun skulle nok blive formet, med lidt opdragelse og med en hård hånd, så ville hun stråle som en sol. Eller hun vil i hvert fald ligne en som stråler, en som ikke var så dårlig opdraget.
Nathaniel fulgte efter og lukkede døren bag sig og så hende bevæge sig op imod hendes gæsteværelse. Han gik med rolige skridt hen imod værelset, da han ikke var færdig med at tale med hende. Han rynkede let på næsen. Med 3 hårde bank, stod han afventende ude foran hendes værelsesdør. "Vil de være sød og åbne?" spurgte han venskabeligt, og trak sin tryllestav - hvis hun nu skulle finde på narrestreger.

[Deleted]

Lyra havde kun lige lukket døren, da hun hørte ham banke på. Det fik hende til at himle højt og helligt med øjnene, nu hvor hun havde muligheden for det, og dertil rakte hun også tunge imod døren, fordi hun vidste han alligevel ikke kunne se det.Hun puttede sin tryllestav i lommen og gik langsomt hen til døren. Døren blev åbnet op på klem og hun gav ham et noget kritiserende blik, "Så er døren åben - har du også tænkt dig at se mig klæde om?" spurgte hun ham en anelse utålmodigt, før hun tog sig en dyb indånding og derpå smilede høfligt til ham, selvom ordene forinden ikke ligefrem havde haft et spor af høflighed at finde. Det her var for meget - og han var for påtrængende. 

[Deleted]

Døren var åben og Nathaniel gik ind. Han vidste egentlig ikke helt hvorfor han var gået derhen. I virkeligheden burde han jo bare lade hende være, få noget luft - men.. Der var noget i maven, som havde fortalt ham at dette ikke var slut. Han ville sikre sig, at hun forstod at han bestemte. Som han åbnede døren, lagde han staven i lommen og kom ind i hendes værelse. Ideen kom som et lyn fra en klar himmel. "Nu når du tilbyder det, så er du smuk - så hvorfor ikke." lød det kækt fra ham, som han gik rundt i hendes værelse, hvor han betragtede hendes ting.

[Deleted]

Lyra så ham passere hende, og hørte hans uforskammede bemærkning, der fik hende til at løfte begge bryn i overraskelse og forfærdelse. Hvad var der galt med ham? "Du vil simpelthen have at jeg..." hun stod et øjeblik og nedstirrede ham, før hun rystede vredt på hovedet, "ved du hvad? Fint... Jeg er sikker på at hvad end jeg har, så har du sikkert set det i et blad før. Det er intet nyt." Hun begyndte arrigt at tage sin bluse af, så den næsten sad fast over hendes hoved. Blusen kom af, dernæst begyndte hun at løsne sin nederdel, mens hun kiggede imod ham, "gør det dig glad, hr. Barnes?" spurgte hun ham i en vred tone, mens hun stod og følte sig en anelse fjollet, iført en bh - og en nederdel hun kæmpede med at få løsnet, så hun kunne få den revet af. Det lykkedes og den faldt til jorden. "Se! Det er din fremtidige kone!" hun håbede måske på at han ikke ville finde hendes vrede tiltrækkende, og at han selv ville bede hans forældre om at blive forlovet med en anden. Hun stod i sit undertøj, som hun bestemt ikke havde tænkt sig at skifte foran ham - i stedet gik hun over til sin seng for at samle det nye sæt tøj op, så hun kunne få det på. 

[Deleted]

Nathaniel så tilfreds til, som hun faktisk gik med til at skifte tøjet foran ham. Det var egentlig ikke nogen dårlig idé, hun havde givet ham der. Han grinte let, som hun begyndte at tage tøjet af og nikkede ganske roligt. "De kan være rolig, jeg ynder kun øje for min kommende kone." sagde han og lagde hovedet let på skrå, som han så hende smide tøjet og han trak tilfreds på smilebåndet. "og min fremitdig kone er yderst tiltrækkende." sagde han og betragtede hende. Lige nu havde hun bukket sig ned, så hun vendte sin bagdel imod ham. Han rystede hovedet og gik hen imod hende. Det var ganske tiltalende at give hende et klask på bagdelen? Hvorfor ikke, hun var hans? Han lod hånden ramme hendes balde, og afsluttede med et enkelt klem.

[Deleted]

Det lod ikke til at have lykkedes at få ham afskrækket med sit absolut dårlige temperament, og det gjorde hende kun mere irritabel. Hvordan kunne hun slippe af med ham? Selvfølgelig vidste hun også at hun kun gjorde sagen så meget værre, fordi hun netop strittede sådan imod og konstant prøvede at starte en ny konflikt med ham. I et kort øjeblik overvejede hun at lave en form for våbenhvile... lige indtil... hun mærkede et klask mod sin bagdel, der fik hende til at rette sig op, og inden hun havde nået at tælle til tre havde hun drejet sig en omgang på helen. Med et ordentligt klask ramte hendes hånd hans kind - hun gav ham en lussing, hun havde lagt al sin vægt bag. "Tiltrækkende eller ej - du har ikke fået tilladelse til at røre mig," fortalte hun ham hårdt, også selvom hun havde en anelse om at hendes handling ville komme til at koste hende.