One Fool. One Liar.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati bemærkede ikke, at hun tabte Lawrence i folkmængden, da hun lidt regnede med, at han havde opfanget hendes nik og dermed ville følge med hende. Hun så derfor heller ikke, at hendes far havde taget fat i ham. Det var først da hun nåede ind i spisestuen med de andre, at hun opdagede han ikke var med og hendes far heller ikke var. Hun mærkede en let vrede. Hun havde lige bedt sin far om, at være sød ved Lawrence, og nu kunne hun ikke få øje på nogen af dem. Hun gik derfor tilbage mod stuen. Hun sendte sin far et lettere skuffet blik, uden at sige noget til ham. "Kom," sagde hun og nikkede mod Lawrence, for at få ham til at gå med hende. "Okay?" spurgte hun lavmeldt, for at undgå for meget opmærksomhed omkring dem, før hun trak sin stol ud og satte sig overfor Matthew og sendte ham et let smil, før hun klappede let på stolen ved siden af sig, for at få Lawrence til at sætte sig ved siden af hende.

[Abraham Maximorff]

Abraham så ind i Lawrences øjne. Det var ikke ment som en direkte trussel, for han var i bund og grund en utrolig kærlig og varmhjertet person, men hvis nogen gjorde hans børn noget, blev han sur og man skulle ikke ønske sig, at komme på hans black list. "Godt," svarede han blot og nåede lige at slippe Lawrences arm, før han så hen på Tatianna og sendte hende et lidt undskyldende blik. Ingen tvivl om, at hun var en af de få, der virkelig kunne snog ham om sin lillefinger. Han ville gøre alt for sine børn, men hun var hans eneste datter, så han følte mere han skulle passe på hende end drengene. Især fordi han havde set, hvad hendes sidste valg af kæreste havde gjort ved hende og ædelagt hans perfekte lille, uskyldige pige. Han satte sig ved bordet, foldede hænderne foran sig og så rundt på familien, der var samlet. Han rømmede sig, hvilket fik resten af familien til, at folde hænderne klar til, at bede bordbøn. "Vor fader. Vi takker dig i dag, for vores daglige brød. Vi takker dig for vores familie og den kærlighed du har beriget os med. Vi takker dig for, at bringe et nyt familie medlem til os. Amen," lød det fra ham, selvfølgelig med en hentydning til Lawrence som det nye medlem af familien. Han gjorde tegn til de kunne begynde at spise.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så det nu heller ikke som værende mere end trussel end det var en venlig advarsel. Han blev alligevel ikke påvirket af det, og han havde ikke tænkt sig at såre Tati med vilje på nogen måde. Han havde fundet en ro i hende, som han ikke havde fundet andre steder. Hun var virkelig hans anker og uden hende ville han synke. Han kunne selvfølgelig ikke fortælle hende det, da det med at skulle sætte ord på var svære end at tænke det. For ham var det også svært at have de tanker, da det tvang ham til at være i eget hoved og krop i længere tid ad gangen uden at bruge nogen form for anæstesi til at lindre og berolige. Han nikkede en enkelt gang til Abrahams godt for at sige de var cool og han forstod hvor Abraham stod i forhold til ham. Han havde kendt Patrick og han vidste at Patrick var dårlig indflydelse for alle der havde ham i deres liv. Selvfølgelig ville han dog ikke præsentere sig som en, der tidligere havde kendt Patrick for det var det samme som at skrive under på en dommedagserklæring. Alle i den familie ville vælge at hade ham og dømme ham for et venskab der sluttede for et årti siden. Lawrence mærkede Abraham gav slip og så på Tati, som hendes stemme pludselig lød. Han gik over mod hende og så på hende ved hendes spørgsmål. ”Ja,” lød det kortfattet fra ham. Han var ikke blevet skræmt. Det værste for ham havde faktisk mere været berøringen, der havde tvunget ham til at være i egen krop. Han satte sig ved siden af Tati og sendte Matthew et høfligt nik som han gjorde. Han så rundt som familien gjorde klar til bøn og fandt sig selv i fuldstændig ukendte farevande. Lawrence lyttede halvhjertet til ordene Abraham sagde, indtil han indirekte blev nævnt. Han kunne mærke med det samme hvordan hjertet hårdt begyndte at buldre krævende mod hans brystkasse. Hans hals snørklede sig sammen, mens følelsen af at luften blev taget fuldstændig fra ham dominerede ham hele vejen fra hans luftveje ned til mellemgulvet. Udenpå skar han dog hverken en grimasse eller gav anledning til at nogen skulle tro, at han var ved at få et full on angstanfald.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati anede ikke, hvad hendes far havde sagt eller ikke sagt til Lawrence. Om det havde været en trussel eller en venlig advarsel, kunne hun derfor heller ikke bedømme. Hun havde bare set, at de to havde manglet i spisestuen og reageret på det. Hun sendte ham et lille nik, som tegn til at hun havde hørt hans ja, og tog hans ord for gode vare.
Som de fik sat sig og familien begyndte at gøre klar til bordbønnen rullede hun lidt med øjnene. Det havde aldrig været hendes kop te, at bede bordbøn, men hun ville ikke stoppe de andre i at gøre det. Hun kiggede lidt rundt, for at være sikker på alle havde lukket øjnene, selv Daniel, før hun rakte sig frem og snuppede en enkelt pasta fra gryden. Hun smilede uskyldigt til Lawrence og lagde en hånd mod hans lår, som fik et let klem. Hun skar en let grimmasse til Lawrence i et forsøg - hvilket egentlig var ret dumt, for som om det ville lykkedes - på at få ham til at grine. Det føltes som om hendes far snakkede i timevis, men det havde nok noget at gøre med hendes manglende tålmodighed og den sult hun efterhånden kunne mærke. Hun mærkede dog, hvordan følelsen af at al luften blev hevet ud af hendes lunger, meldte sig og hun holdt vejret. Tre måneder, havde de været kæreste. Tre damning måneder. Det var alt for store ord og alt for mange forpligtelser, til hun kunne håndtere det. Ikke fordi hun ikke elskede Lawrence, for jo, det gjorde hun, men hun var på ingen måder klar til, at fortælle ham det. Ikke endnu. Eller hører det fra ham, for den sags skyld. Hun fjernede sin hånd langsomt fra hans lår igen og mærkede, hvordan det at trække vejret blev udfordrende. Hun prøvede at ignorere det, men det var ikke nemt. Hun vendte blikket mod loftet, mens de andre begyndte at tage af maden, og talte brædderne i loftet og trippede hurtigt med det ene ben, til hun genvandt kontrollen over sin vejrtrækning igen. "Hvad vil du have, at drikke?" spurgte hun og sank en enkelt gang.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende som hun tog noget pasta fra gryden. Han sendte hende et smil, der dog ikke nåede øjnene da han morede sig over hendes utugt. Han havde selv lært på den hårde måde ikke at tage før ordet værsgo var blevet nævnt for ham, så derfor kunne han aldrig drømme om at tage hul på fristelserne på besøg hos andre, hos sin far eller sig selv. Han smagte ikke en gang på grøntsager inden de var på hans tallerken og han var klar til at spise. At smage på maden inden det nåede tallerken kunne selvfølgelig til tider være en nødvendighed, da han trods skulle vide om der manglede noget, der kunne gøre det han smagte mere lækkert. Lawrence anede ikke at samme ord satte gang i hele Tatis alarmberedskab. Han opdagede heller ikke den hånd som hun før havde haft ved hans knæ forsvandt. Han var så optaget af sig selv lige nu og det ordet ’familiemedlem’ indikerede. Han følte, han nu var bundet og ikke havde mulighed for at slippe fri – selv hvis hele deres forhold skulle gå i stykker. De havde ikke været sammen særlig længe og han så hende på ingen måde som værende en del af sin egen familie. Han var ikke i tvivl om han holdt af hende eller var glad for hende, men han kunne ikke sige det højt og han ville heller ikke høre hende sige det højt. Han bemærkede ikke hvordan Tati prøvede at være i situationen ved at tælle brætterne i loftet. Han var selv i gang med mentalt at finde hans hellige sted, hvor der ikke var nogen former for forstyrrelser, en tanke, en følelse eller larm. Han byggede sine vægge og isolerede resten af verden væk fra sig og som han endelig nåede stedet, fik han et spørgsmål fra Tati. ”Øhm… er der øl?” spurgte han og trak lidt på skulderen. Som det blev hans tur tog han lidt mad op på sin tallerken – han var ikke rigtig sulten – og da slet ikke længere - og han var egentlig heller ikke særlig glad for at spise sammen med andre. Han rakte maden videre til Tati og så sig kort omkring for at bedømme sit selskab igen.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati blinkede en enkelt gang til Lawrence, da han smilede til hende og spiste lydløst pastaen, selvom hans øjne ikke var med i smilet, det var hun efterhånden vant til. Hun havde det dog stramt med farens ord. Familiemedlem, var et stort ord og igen, de havde kun været kæreste i tre måneder, så det var også falsk på en eller anden måde, selvom hun selvfølgelig ikke regnede med, at de ville slå op i morgen og de havde kendt hinanden længe nu, så var de jo stadig ved at lærer hinanden at kende sådan rigtigt, som kærester nu. Især også fordi de jo ikke sås hver dag. Som hun fjernede sin hånd fra ham, lod hun hånden glide igennem sit mørkebrune hår. Hun håbede ikke, det freakede Lawrence ligeså meget ud, som det freakede hende selv ud. "Yeah," svarede hun og mærkede trængen til en øl selv også, faktisk nok noget med en større promille, men øl var bedre end alternativet vin, vand eller sodavand. Hun så efter øllene og bemærkede de var nede i den anden ende af bordet, men guderne forbyde, at hun skulle rejse sig jo. "Miles, to øl," bad hun og gjorde klar til, at gribe dem. Miles kastede en øl til hende ad gangen. "Tak," sagde hun og rakte den ene til Lawrence, så de kunne lave en bytter, da han rakte maden til hende. Hun bemærkede godt, at han ikke havde taget ret meget, men tænkte der kunne være to grunde til det. Et, han var for nervøs til, at mærke sulten. To, han ikke ville tage for meget, hvis han nu ikke kunne lide det og ikke ville virke uhøflig i form af, ikke at spise op. Hun sagde derfor ikke noget til det, men tog selv en almindelig potion. Hun elskede sin mors mad, men det var nok også fordi det var det eneste tidspunkt hun fik mad fra sit hjemland. "Det er helt okay, hvis du ikke kan lide maden, Lawrence. Det er jerk-marineret kylling med rissalat" sagde Célestine og smilede varmt til ham, bare så han vidste, hvad det var han om lidt skulle komme i munden. Tati tænkte ikke over, at det ikke var noget man som sådan spiste i England, da hun var vokset op med mad fra begge kulturer. Præcis ligesom hun ikke tænkte over, at have nævnt for ham på noget tidspunkt, at det var sådan noget, han skulle forvente, at spise, når de kom derhjem. Tati lod sin ene hånd finde vej tilbage til hans lår, denne gang dog en del længere mod hans nedre. Hun lod sin hånd søge hans lem, dog uden på hans bukser, for at mærke efter om viagraen virkede.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence brød sig ikke om at blive set som et familiemedlem allerede. Han var ikke sikker på, om det var sådan de reelt set havde det eller om det var var for at se, hvordan han ville reagere på det. Han forholdt sig dog fuldstændig rolig uden på, men mærkede uroen inden i. Han prøvede desperat at blokere og sætte flere vægge op, så de ord aldrig nogensinde ville kunne røre ham igen. Han kunne ikke være nogens familie. Det betød, de havde forventninger til ham – klare forventninger der indebar, at han aldrig ville såre deres datter og søster. Det kunne han ikke love, for han vidste han på et eller andet tidspunkt ville ødelægge hende, præcis som han ødelagde alt andet. Han havde haft flere familier og de var alle sammen på en eller anden måde gået i stykker. Fællesnævneren i det hele havde været ham. Han havde kun Jasper og selv ham skubbede han væk ved ikke at kalde ham for far eller betro sig til ham. Lawrence betragtede som Tati greb de to øl, som Miles kastede og tog imod den, som Tati rakte en til ham. Han åbnede den og tog en tår. Han fremmanede al selvkontrol han havde i sig for ikke at drikke det hele på en gang. Han kunne på nuværende tidspunkt dog snildt drikke en hel flaske vodka for sig selv, hvis det fik den ubehagelige fornemmelse han havde i kroppen til at forsvinde fuldstændig. Det vidste han, det ville. Lawrence så på Célestine, som hun snakkede til ham og forklarede hvad der var på hans tallerken. ”Nej, det ser godt ud,” påpegede han roligt uden at gengælde det varme smil, han fik. Han var virkelig bare ikke glad for at spise med andre mennesker. Han kunne spise med sin far og William og spise almindeligt, men det her var fremmede. Han skævede kort mod Tati, som han mærkede hendes hånd tættere på sit nedre – til den til sidst fandt hans dækkede, erigerede lem. Han nød hendes berøring, men viste det ikke udadtil. ”Hvor kommer I fra?” spurgte han direkte ud i lokalet, da han godt kunne se at det ikke var typisk britisk mad, han blev serveret.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati havde det virkelig stramt med, at hendes far havde kaldt Lawrence et nye familiemedlem. Både fordi det betød binding på et helt andet plan end hvor hun mentalt var, men også fordi hun ikke brød sig om tanken, om at de allerede så dem værende så seriøse. Det var de vel, men igen, så længe havde de heller ikke været kærester. Hun var ikke bange for, at han ville ødelægge, for det ville kræve der var noget tilbage at ødelægge. Hun havde sine op- og nedture, det havde hun altid haft og ville nok altid have det. Hun havde perioder, hvor hun slet ikke forlod sit værelse og isolerede sig fuldstændigt for omverden, hvor hun var selvskadende og når det var rigtigt slemt også selvmordstruet, og så havde hun perioder, hvor alt var godt og hun ikke var til at skylde ned.
Hun tog også en tår af sin øl, efter at have givet den ene til Lawrence. Selvfølgelig drak hun direkte af dåsen, hvilket fik hendes mor til, at sende hende et lidt bestemt blik. Hun måtte i den sammenhæng styrer sig selv, for ikke at komme med en eller anden kommentar omkring det, men bare acceptere, at det trods alt var hendes forældres hjem og hun sådan set var gæst og blev nødt til, at indordne sig. Hun hældt derfor resten op i et glas.
Célestine sendte Lawrence et nyt smil, selvom det første ikke var blevet gengældt, "Det er jeg glad for du syntes," svarede hun venligt og tydeligt glad for hans kompliment af hendes madlavning, alt i mens Tatis hånd begyndte at massere hans lem, og der gik ikke mange sekunder før den også var i gang med at åbne hans bukser, for bedre at kunne komme til. Hun hostede falsk et par gange, for at dække over lyden fra lynlåsen, hvorefter hendes hånd forsvandt ned i hans boxers. Det gjorde det kun sjovere for hende, at det hele skete for øjnene af familien, selvom de ikke kunne se hvad der skete under bordet, med mindre de rent faktisk kiggede der. Hun fiskede sin mobil op af lommen, men holdt den under bordet med den anden hånd, for hun vidste godt, at hendes forældre havde meget strenge regler omkring mobiler ved bordet. "Host tre gange, så griber jeg " sms'en blev sendt afsted til Lawrence og hendes mobil blev lagt tilbage i lommen, før hun forsatte med at spise med den ene hånd og begyndte at bevæge sin hånd mod hans lem med den anden hånd. Hun mærkede trange til at give ham en dumflad, da hans spørgsmål lød. Det var ikke så meget det, at han stillede sig nysgerrig - eller bare prøvede at være høflig - overfor hendes familie, det var mere selve spørgsmålet. Det var vel bare et tegn på, hvor lidt de egentlig vidste om hinanden. "Jamaica," svarede Tati hurtigere end nogen af de andre overhovedet fik chancen. Célestine så en smule bekymret på Tati og Tati kunne nærmest læse sin mors tanker. Den var ikke god. "Fortæl os lidt om dig selv, Lawrence," bad Célestine og smilede til ham endnu en gang på trods af, at hun ikke havde fået et eneste oprigtigt smil tilbage fra ham. "Seriøst mor?" spurgte Tati direkte og så på sin mor med et højst utilfreds blik, mens hendes hånd stadig bevægede sig mod ham. "Ro på Anna, jeg prøver bare at lære din kæreste lidt at kende," sagde moren roligt, hvilket fik Tati til at rulle med øjnene, "Whatever.." mumlede hun.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence prøvede virkelig ihærdigt, at ordet ikke skulle fylde for meget. Han kunne dog ikke sige til sig selv, det var sagt for at være venlig for han troede ikke på, at der fandtes egentlige venlige mennesker. Lawrence vidste ikke, han elskede Tati. Han vidste ikke, det var et kriterie for at være forelsket. Han anede generelt intet om kærlighed og selv når han en gang ville blive bevidst om han elskede Tati, ville han ikke være i stand til at sige ordene. Lawrence var bange for han ville ødelægge hende eller på anden måde være skyld i hendes ulykkelighed. Han ødelagde alt han rørte, selv når han prøvede at tage afstand. Han var også hurtig til at isolere sig selv og skubbe alle væk fra sig. Gøre sig selv umulig holde af. Han havde dog ikke rigtig decideret gode perioder. De gode perioder var ligeså meget fyldt med ligegyldighed, som de dårlige. Han havde et enkelt lysglimt og det var Tati. Lawrence så på Tati, som hun hældte sin øl op i et glas. Han kopierede derfor adfærden, til trods for hans holdning var at øl smagte bedre i dåsen end på glas med mindre det var fad. Han tog en ny tår af sin øl og så det nye smil, han fik fra Célestine. Han gengældte det stadig ikke. Han nikkede en enkelt gang, uvidende om hvad han egentlig skulle svare. Hans kompetencer dækkede ikke til small talk og da slet ikke, når han havde startet ud med at give en kompliment. Lawrence mærkede imens Tatis hånd massere for hans lem og nød det. Der var dog ikke en reaktion at spotte i hans ansigt, men tværtimod blot samme mine, som der plejede. Han mærkede bukserne løsne sig, som hun hostede for at dække lyden af hans lynlås som gik op og derefter mærkede en kulde sprede sig i hans boxers som hendes hånd forsvandt ned i hans boxers. Han kiggede kort på sin telefon ved hendes besked, men svarede ikke. Han skrev ikke ligeså hurtigt som hun gjorde og hun ville vide, at han havde forstået det. Han begyndte at spise af maden, som han mærkede hendes hånd bevæge sig hen over hans lem. Han nød det og han nød det foregik lige under næsen af næsten hele hendes familie. Hun var så fandens fræk og han var heldig, dog ærgerede det ham nu alligevel at deres førstehåndsindtryk af ham kunne have været han var en klam type. Lawrence bemærkede blikkene på sig og lod øjnene upåvirket på dem alle sammen. Lawrence anede ikke hendes behov for at stikke ham en dumflad ved hendes spørgsmål, i hans hoved – om han vidste hvor hun var fra eller ej – kunne det ligeså godt være et forsøg på smalltalk. ”Ah,” svarede han Tati, og kiggede kort på blikkene mor og datter udvekslede. Han forstod dem dog ikke. Generelt forstod han ikke dynamikken mellem familien, for det var så længe siden han selv havde haft en samlet en. Lawrence tog en tår af øllen ved Célestines spørgsmål i et forsøg på at vinde sig selv tid til måske at kunne undgå det. Han bemærkede da også Tatis forsøg, men Célestines svar gjorde også, han ikke kunne lade være med at svare. ”Hvad vil du gerne vide?” spurgte han og trak lidt på skulderen – han kunne ikke bare fortælle noget om sig selv frit fra leveren. Lawrence nød forsat hånden som bevægede sig over hans nedre og bed sig en enkelt gang i læben for at vise Tati han kunne lide det.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var et sted ligeglad med, hvad hendes familie ville have af holdninger omkring Lawrence efter denne middag. Det ville være deres hovedpine, hvis de ikke kunne lide ham. Ikke hendes. Hun vidste dog også godt, at de havde haft ret omkring Patrick og hvis de ikke kunne lide Lawrence, ville hun få en lang prædken om, hvordan de havde haft ret med Patrick og det kunne hun ikke overskue, for uanset hvor meget hun så end ville kunne forsvare Lawrence, prøve at forklare dem, at han ikke var Patrick, så ville det ikke ændre deres mening, hvis de først besluttede sig for, ikke at kunne lide Lawrence. Hun nikkede lidt til hans ah og tog en tår mere af sin øl, mens hendes hånd forsatte sine bevægelser mod hans nedre. Hun var egentlig ret imponeret over, hvor godt han kunne skjule hvad hun lavede.
Célestine spiste lidt videre, før hun svarede ham, "Hvad har du lyst til, at dele med os? Hvad har du af uddannelse? Har du børn fra tidligere forhold? Hvor gammel er du?" kom hun med af foreslag til, hvad han kunne fortælle, mens Tati så det bid han gjorde i sin læbe, hvilket fik hende til, at blotte hans lem lidt mere, for bedre at kunne komme til, før hun bevidst tabte sin gaffel på gulvet ned mellem dem, men hun fik det selvfølgelig til at ligne et uheld. Hun lænede sig ned efter sin gaffel og lod sin mund omslutte hans lem på vejen. Hun lod sin tunge danse pirrende omkring hans længde, til hun fik fat i sin gaffel og rettede sig tilbage op igen og lod sin hånd overtage arbejdet igen.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence ønskede virkelig hendes familie skulle kunne lide ham, men hans forhold med hende var dog heller ikke afhængig af om de kunne. Han forventede ikke han på nogen måde kunne blive sammenlignet med Patrick, da han i sit eget hoved ingen måde mindede om ham. Han havde kendt ham engang, og han vidste de langt fra var samme person. Han nød hendes hånds bevægelse og anede ikke, hun var imponeret over, han kunne skjule sin nydelse. Han skulle dog også koncentrere sig en del om det.
Lawrence lod bestikket hvile, som Célestine stillede ham spørgsmål han kunne svare på. Han bemærkede samtidigt at hans lem blev mere blottet og hun kunne tage bedre ved. Han hørte lyden af gaflen der ramte gulvet og skulle til at bukke sig, som Tati gjorde og mærkede hendes læber omslutte hans lem. Han måtte bide sig enkelt gang i læben for at underkue det nydende suk, som ellers ville have efterladt hans læber. ”Hvad I gerne vil…” han måtte holde en pause, som Tati’s tunge dansede pirrende hen over hans længde og sank bestemt en enkelt gang. ”vide,” afsluttede han, som hun fandt gaflen og satte sig op igen, og hånden endnu en gang tog over. ”Jeg har læst medicin, kunst og er udlært tatovør. Jeg har ingen børn fra tidligere forhold, og jeg er 26,” svarede han ærligt til de spørgsmål han fik.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati havde virkelig en indre fest lige nu, over at vide hvad hun gjorde under bordet lige for næsen af familien, ude de vidste noget som helst overhovedet, men samtidig var der hele tiden risikoen for, at de ville blive opdaget og det skulle hun vide, hvordan hun skulle håndtere, men det vidste hun ikke. Hun vidste hendes forældre troede hun stadig var jomfru, men det kunne hun vel også godt forsat bilde dem ind, hvis de 'kun' så hun spillede den af på ham? Eller hun kunne påstå, at de kun havde analsamleje, for så var hendes jomfruhinde jo stadig indtakt.
Hun vidste ikke hvordan han måtte bide sig i læben, for at undertrykke det nydende suk, men hun kunne udmærket godt høre, hvordan han gik i stå i sin sætning, hvilket bare gjorde det så meget mere underholdende for den unge brunette, alt i mens Célestine og de øvrige familiemedlemmer var lykkelig uvidende. "Bare det du har lyst til, at fortælle os," svarede den lidt buttet mor, med en tydelig pædagogisk stemmeføring. Tati kastede kort et blik i Lawrences retning og blinkede let til ham, mens hendes hånd forsatte de bevægelser den havde haft gang i før hun havde 'tabt' sin gaffel. "Med to så finde uddannelser, hvorfor valgte du så, at blive tatovør?" spurgte Hunter ganske roligt, hvilket fik Tati til at rulle med øjnene, "Waow, jeg troede ikke, man måtte missunde sin nabo," lød det tørt fra hende, for ja, selvfølgelig kunne hun biblen i hovedet, eller i hvert fald dele af den - de dele som nægtede at komme ud, når først de var kommet ind. Hunter så roligt på Tati, "Der er mange ting man ikke må, det er derfor der er noget, der hedder syndforladelse, kære søster," svarede han og smilede, hvilket fik et undertryk grin til at forlade Tatis læber, "Yeah, så siger vi det.." svarede hun og himlede lidt med øjnene. Selvfølgelig stoppede hun på intet tidspunkt, sin hånds bevægelser mod Lawrences længde under bordet.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence nød hvad der foregik under næsen på hendes familie og tanken om de kunne blive opdaget hver givent øjeblik, mens han samtidig havde en vis ambivalens omkring det, da han rent faktisk ønskede at gøre et godt indtryk og det ville han ikke gøre, hvis de blev opdaget. Samtidig ville han synes det var unægtelig morsomt, hvis han havde gjort et godt indtryk mens det her var foregået.

Lawrence var egentlig slet ikke i tvivl om, at hun var underholdt over, han var nødsaget til at stoppe op i sin sætning. Lawrence trak lidt på skulderen ved Célestines ord. Han anede ikke hvad han skulle fortælle med mindre han havde nogle konkrete spørgsmål at svare på. ”Det.. hvad vil du gerne vide om mig?” spurgte han i stedet, på ingen måde pædagogisk i sit eget tonefald. Lawrence bemærkede Tatis blik på sig og gengældte hendes blik, mens han nød den hånd, som forsat bevægede sig henover ham. Lawrences blik hvilede på Hunter, som han blev stillet et spørgsmål. ”Fordi jeg besluttede mig for jeg hellere ville leve af at tatovere, da det er det jeg kan li,” svarede han ærligt uden dog at sætte ord på hvad præcis det egentlig var han kunne lide. Lawrence lyttede til deres samtale frem og tilbage og tog sig selv i slet ikke at kunne forstå den søskende dynamik, der var mellem dem. Han mærkede dog den velkendte følelse af muskelsammentrækninger snige sig ind på ham efter lidt tid, hvilket fik ham til at hoste tre gange som han havde lovet.

[Matthew Maximorff]

Matthew sad ved siden af Daniel og havde mest fokus på ham, som han lyttede til hvad Lawrence fortalte om sig selv. Han fornemmede tydeligt en type Tati et eller andet sted havde – hårde mænd. Patrick havde dog haft mere charme, da de havde mødt ham, mens det virkede som om Lawrence mere var almen høflig og bare ikke særlig snaksaglig. Daniel slog ned med hånden som Lawrence snakkede. ”Du spiller guitar, Charles!” udbrød han. Slaget på bordet resulterede dog i at Daniels gaffel røg på gulvet. Matthew bukkede sig uden et ord ned efter gaflen, og opdagede det så. Tatis hånd mod sin kærestes manddom, og hans grimasse blev straks chokeret og hans hud nærmest bleg. Han tog fat om gaflen og løftede langsomt sin krop op, og tørrede gaflen af. ”Værsgo, Daniel,” sagde han stift, inden han lod sit blik hvile på Tati og Lawrence meget anstrengt og for at fortælle dem, han havde opdaget dem.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati nød at kunne gøre alt dette her, lige for næsen af familien, uvidende om, at Matthew opdagede hendes handlinger under bordet. Hun hørte dog Daniels ord, hvilket fik hende til, at sende et meget skarpt blik i sin yngste lillebrors retning, mens et stykke kylling fik en flyvetur tværs over bordet og ramte lillebroren på panden, hvilket selvfølgelig resulterede i, at hun fik en skideballe af sin far. "Tatianna, du står for opvasken," lød det fra faren, hvilket fik Tati til at rulle med øjnene. Hun så dårligt nok på Matthew - ikke fordi hun havde noget som helst i mod sin bror, men der var mange ting i deres søskende forhold, som havde gjort, det var blevet hakket lidt med årene. Blandt andet, var det ham der havde fundet hende en af de mange gange, hun havde fået taget en overdosis, plus hun blev sur på ham, hver gang han tog ud i krig, uanset hvor helte-argtig han så sig selv og andre så ham, så så hun ham som en selvmordskandidat, hver gang og hun synes det var utroligt egoistisk af ham. Hun sad lidt i sin egen mentale verden, efter skideballen og opvaskopgaven hun havde fået tildelt, så selvom hun godt hørte Lawrences tre host, så hørte hun dem ikke rigtigt først og der gik nogle seksunder, før det gik op for hende. Hun tabte bevidst et stykke kylling på gulvet, som hun bukkede sig ned efter, men lod sin mund omslutte hans længde for at gribe.

***TIME***

Efter middagen havde Tati måtte tage opvasken, eller heldigvis havde hendes forældre opvaskemaskine, så det var ikke fordi det var så slemt. Hun satte retningen mod kælderdøren, der førte ned til hendes gamle værelse, da hendes taske fra hendes indlæggelse var der nede og hun skulle have den med hjem, da hun havde glemt den de sidste mange gange, hun havde været derhjemme. Hun havde sagt til Lawrence, han bare kunne sætte sig ind i stuen til de andre og så ville hun komme om lidt igen. Hun havde ikke bemærket, at Matthew gik efter hende ned i kælderen, som hun nåede ned for enden af trappen og begyndte at lede, efter sin taske.