One Fool. One Liar.

[Tatianna Mary Maximorff]

Lawrence Dale Rider
Hjemme hos Tati.
Juni 2056
Outfit - Kasket i stedet for knold.

---

Tatiannas familie havde haft en fast 'familie-dag' en gang om måneden, lige så længe hun kunne huske, så denne måneden var ingen undtagelse. Forskellen på denne her gang og de mange gange, var at hun havde fået en kæreste, for første gang i næsten tre år. Hendes brødre havde haft deres kærester med, hver gang der havde været familie-dag, så hun var selvfølgelig også blevet bedt om, at tage Lawrence med. Det havde egentlig ikke været et spørgsmål som sådan fra hendes forældres side, men mere en forventning. Hun havde dog sagt til Lawrence, at han ikke behøvede, hvis han ikke havde lyst, for hun ville aldrig tvinge ham til noget i den dur.
Hun stod og lænede sig op af sin nye bil, hun havde købt for et par dage siden, da hun var blev at blive sindssyg af, at køre i regnvejr på motorcyklen, uden muligheden for, at tage sin bil. Så måtte hun jo bare have begge dele. Hun havde en smøg i den ene hånd og en øl i den anden, mens hun afventede både Lawrence, Donovan og Donovans nye kæreste skulle komme, så de kunne følges. Hun tog et hvæs mere af sin smøg og nød solen mod sine bare arme. Hun havde bedt Lawrence komme lidt før Donovan og hans kæreste, for lige at kunne nå at advarede ham lidt om, hvad det helt præcist var han havde sagt ja til. Blandt andet den del med, at hendes forældre og søskende, var meget kristne. Hun havde åbnet en øl til ham, som stod klar i skyggen af bilen på jorden, hvori hun - efter hendes egen mening - havde været så sjov at komme en viagra tablet i. 

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence vidste ikke, om han på nuværende tidspunkt ville fortryde eller ej han havde sagt ja til at komme med til Tatis familiedag. Han havde tøvende sagt ja, men han ville gerne gøre et godt indtryk på hendes forældre og hendes søskende. Han havde derfor også trukket i det finere tøj, hvilket var en hvid skjorte, som var pænt strøget. Ellers var det et par sorte bukser med et par pæne, endda nye sko. Han følte sig allerede nu ilde til mode, da hans normale tøj bare var en t-shirt og ellers et par skinny jeans. De fleste af hans tatoveringer var heller ikke længere synlige, da tøjet dækkede for det. Han gik roligt ned af fortovet, kort forinden havde han brugt susenetværket for at komme herover. Det logiske for ham havde været at bruge det til at nå hans fars hus, hvor han havde lagt sin læderjakke og sin t-shirt, og lånt pågældende skjorte han havde på. Arian havde strøget den for ham. Han spejdede Tati stå ved sin bil og lod først sit blik glide ned ad hende. Hun så mere afslappet ud. Derfor lod hans sit blik falde på hendes nye bil. ”Hey…” sagde han, som han annoncerede sin ankomst. ”Ny bil?” spurgte han med en rolig stemme. Pt havde han ikke lagt mærke til øllen. Han vidste heller ikke Donovan og hans kæreste skulle køre med dem og var det blevet sagt til ham, så havde han ærligt ikke lyttet da hans tanker mere havde kredset om han skulle møde hele hendes familie og det var første gang, han nogensinde mødte en kærestes forældre.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var altid afslappet i tøjet, når hun skulle hjem til sine forældre, med mindre det var fordi det var fødselsdag eller noget i den dur, men selv der kunne hun sagtens finde på, at dukke op i afslappet tøj. Det var vel hende de inviterede og ikke hendes tøj, så måtte de også tage hende som hun var, men de var også vant til det. Hun havde ikke haft gjorde på, siden hun havde været omkring de 5 år, med mindre det havde været til en dansekonkurrence, hvor det havde været et krav. Hun nægtede det. Hun følte sig så forkert. Hun havde taget sin mobil frem og var ved, at tjekke instagram, mens hun ventede. Hun hørte Lawrences stemme, men kiggede ikke op endnu, "Hey Jackass," hilste hun tilbage og slog først blikket fra mobilen, da han kommenterede på hendes nye bil. "Ja, er den ikke fed?" spurgte hun og lod sit blik glide lidt ned af ham. Hvorfor i al verden havde han skjorte på? Han så godt ud i skjorte, det var slet ikke det, men det så samtidig også bare helt forkert ud. Hun skubbede sig væk fra bilen og gik ham i møde, for at kysse hans læber, men det var ikke noget langt eller dybt kys, da det faktum at han havde skjorte på, stadig havde over halvdelen af hendes fokus. "Du ved godt, du bare kan være dig selv, ik?" spurgte hun, da hun ikke ønskede at hendes forældre, skulle få et indtryk af ham, som var helt forkert. Hun gik tilbage mod bilen og tog øllen fra skyggen af bilen, med viagraen i og rakte den til ham, uden at afsløre hvad hun havde gjort ved den. Hun tog et hvæs mere af sin smøg. "Donovan og hans kæreste kommer også og kører med os," informerede hun roligt.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence tog pænt tøj på til lejligheder, der krævede man havde pænt tøj på. Han ejede så heller ikke rigtig afslapningstøj som sådan, da joggingbukser og sådan noget bare ikke var i hans tøjskab. Han ejede nogen skjorter, men ikke nogen han kunne have på ud til hendes familie, synes han i hvert fald. Det eneste jakkesæt han havde ejet, var eksempelvis det han havde haft på til sin mors og søskendes begravelse og det var han efterhånden vokset ud af for længst. Han var bare ikke rigtig til formel tøj, men heller ikke den anden yderkant. Han kunne mærke en indre glæde som hendes stemme ramte hans trommehinder. Der var ikke nogen reaktion at se på ham udadtil, men inden i smilede han stort. Han svarede ikke, men bemærkede hun slog blikket op på ham da han kommenterede hans blik. Han betragtede bilen endnu gang, inden han nikkede. ”Jo,” svarede han med et nik. Han vidste ikke rigtigt noget om biler, så han regnede bare med den var fed når hun var glad for den. Han bemærkede hun gik ham i møde, og mærkede kort derefter hendes læber presse sig kort mod hans. Han gengældte det med lukkede øjne. Han bed sig i læben ved hendes kommentar om hans tøj. ”Igen, første gang jeg møder dem…” påpegede han. Han vidste godt han teknisk set havde mødt hendes far en gang før. Det var også den første og eneste gang han nogensinde havde mødt en piges forældre, og nu skulle han møde en kærestes forældre. Han var nervøs, men han ville ikke vise det. Foruden tvivlede han på, de kunne få et andet billede af ham blot fordi han var iført en skjorte og nogle pænere sko, end han plejede. Han ændrede sig ikke personlighedsmæssigt blot fordi tøjet var et step over, hvad han plejede at gå med. Han gik med tilbage til bilen og tog imod den viagra fyldte øl, ”tak,” kommenterede han inden han tog en stor tår af den. Han havde drukket en, inden han var taget afsted. ”Og kæreste?” spurgte han. Han fandt sine smøger og tændte den med sin stav – hun kendte trods alt til magi, så der var ingen grund til at fiske en lighter frem.

[Tatianna Mary Maximorff]

De eneste kjoler Tati ejede var kostumer, så det var ikke ligefrem nogle hun tog på hjem til sine forældre, det var mere nogle som hørte til i soveværelset og til fester med den form for dresscode. Jo, hun havde da også et par enkelte pæne kjoler, men de blev kun brugt, når det blev forlangt af hende og det gjorde det ikke, når det bare var familie-dag. Hun smilede lidt, da han svarede på hendes første spørgsmål, "Hvis du er sød, kan du få lov til, at prøvekører den," sagde hun med et drillende glimt i de brune øjne og blinkede til ham. Hun lod røgen forlade sine lunger, "Jeg tænkte faktisk, at du kan male den, hvis du har lyst," sagde hun og betragtede sin nye bil lidt, før hun vendte blikket tilbage på ham. Hun lod selv sine øjne glide i, da han gengældte hendes kys. Hun følte sig heldig over, at have en kæreste som ham, selvom det nok langt fra var alle der kunne sætte sig ind i, hvad hun så i ham, når han var så lidt i kontakt med sine følelser, men da de var blevet kærester, havde hun også bare set en anden side af ham og alene det faktum, at han havde indrømmet, at han havde haft følelser for hende i over et år inden da, fortalte hende også, at han ikke bare ville smutte ud af hendes liv igen. Hun rynkede lidt på næsen, "Teknisk ikke, men bare du ikke gør det for min skyld," svarede hun og hentød stadig til hans tøj, da hun ikke ville have, at han klædte sig anderledes for hendes skyld. Hun var jo forelsket i den Lawrence hun så, når de var sammen. Hun vidste så heller ikke, at det var første gang, han skulle møde en kærestes forældre, for selvom han havde sagt, at han ikke havde været forelsket før, så betød det ikke - i hendes ører i hvert fald - at han ikke havde haft en kæreste før heller. "Men der er lige nogle ting, du skal vide," tilføjede hun, før hun tog et hvæs mere. "De er meget, som i virkelig meget, kristne. Som i ingen samleje, før efter ægteskab og alt det dér pis. Og min yngste lillebror.." hun trak vejret lidt ind, med blikket hvilende på ham, "Han er virkelig stor Faded Exit fan, men jeg har sagt til ham, at ja.. du ikke er fan," advarede hun og så på sin kæreste, for at aflæse ham, selvom det nok var en tabt sag på forhold. Hun bed sig i læben, da han tog imod øllen med et smil gemt bag ved, da han tog en stor tår, "Så lidt, tro mig, du får brug for alkohol. Det er sådan jeg kommer i gennem de her aftener," svarede hun drillende og blinkede til ham. Hun nikkede lidt, "Ja, hans kæreste. Saga, mener jeg han sagde hun hed. Og så sagde han noget om et eller andet gen og noget tiltrækning halløj, men jeg sad og gamede, så jeg hørte ikke rigtigt efter," indrømmede hun blankt og vendte blikket væk fra ham, da hans pind fik en lille flamme frem.

[Lawrence Dale Rider]

Han så en anelse kritisk på hende. Kendte han hende ret, så ville han knapt få lov til at trække vejret i nærheden af rattet. Han bemærkede hendes drillende glimt i de smukke brune øjne efter hun havde ytret sine ord. ”Sød? Er jeg altid,” svarede han tørt tilbage på hendes drilleri. Han smilede dog efterfølgende, da han var indforstået med, hun drillede ham. Smilet nåede dog ikke hans øjne, og smilet var uden den fine muskulatur i ansigtet fulgte med. ”Male den?” spurgte han med en rolig stemme. Hvad ville hun have han skulle male på den? Og var hun sikker på hun ville stole så meget på ham? Det var trods alt en hel ny bil. Skulle han være hel ærlig, så ville han nok aldrig helt være i stand til at forstå hvad det egentlig var Tati så i ham. Han vidste han var en kold og kynisk mand og han vidste, han kunne være et stort røvhul. Han tog ikke hensyn til andres følelser. Han var rådden, virkelig rådden. Han havde så mange synder, som han bar tungt på sine skuldre og hun fortjente så meget bedre end ham. Han ville dog aldrig nogensinde lægge hånd på hende eller gøre andre af de ondskabsfulde ting som Patrick havde gjort. Han ville beskytte hende mod alt ondt. Til tider ville han i den proces også skubbe hende væk, for at beskytte hende fra ham selv. Han trak lidt på skulderen til hendes ord uden rigtigt at svare videre. Han anede ikke hvad han skulle svare hende. Han vidste bare, det var vigtigt han gjorde et godt indtryk og den eneste måde han havde mulighed for det på var ved at klæde sig ordentligt. Det var ikke fordi han havde en fantastisk og prangende personlighed. Han så på hende, som hun tilføjede der var nogle ting han skulle vide. Havde hans øjne være i stand til at vise følelser havde der været et glimt af spændning i dem. Han så afventende på hende, som hun tog et hvæs af sin smøg. Han røg selv videre mens hun begyndte at forklare. Okay. Kristne. Han anede intet om kristendom. ”Så… du er jomfru,” kommenterede han tørt og trak en enkelt gang på skulderen. Han kunne mærke alt inde i ham vende sig ved hendes næste ord. Selvfølgelig var hendes lillebror stor fan af hans tvillingebrors lorte band. Det kunne ikke være anerledes. ”Selvføligelig…er det…det…han…er…” svarede han og kunne mærke han havde det anstrengt indeni. Der var dog ikke noget at aflæse i de følelsesløse grønne øjne eller en mine som trak sig i ansigtet. Han havde mest af alt lyst til at sige, han ikke kunne tage med nu. ”Jeg tror på det,” kommenterede han monotont inden han sendte et blink retur til hende, hvorefter han tog en tår mere af øllen. Han kunne ikke smage den viagra hun havde lagt i den. Han prøvede forsat at kæmpe med hans lyst til at tage hjem. Han lyttede videre som Tati fortalte om Donovans kæreste. ”Williegen eller hvad?” spurgte han, som han prøvede at flette de oplysninger han fik sammen.

[Tatianna Mary Maximorff]

Et tydeligt uenigt fnøs lød fra Tati, "Så legede vi det, Pinocchio," svarede hun og blinkede til ham, med et morende smil over sine læber, som modsat Lawrences, nåede op til hendes nøddebrune øjne. Hun nikkede lidt, "Mh, så den bliver unik til når den skal på Striben," svarede hun, hun tænkte sjældent over, at Lawrence var magiker og selvfølgelig kom fra et andet samfund end hun selv gjorde, så ligesom når han snakkede om magi og brugte magien, så tænkte hun ikke over, at han måske ikke altid vidste præcist, hvad hun snakkede om, når hun snakkede om muggler ting. Hun så så mange ting i manden foran hende, hun var tryg ved ham, hvilket virkelig ikke sagde så lidt. Hun havde set sider af ham, som havde vist hende mere end ord, at hun betød noget for ham. Om han direkte elskede hende, ville hun aldrig antage, men hun forventede det heller ikke. Men han kunne udfordre hende, give hende modstand og vise hende respekt på en og samme tid, hvilket betød utroligt meget for hende. Hun var samtidig heller ikke i tvivl om, at selvom han var en røv med ører, så ville han ikke gøre hende ondt, foruden når de begge var indforstået med, at det var dét de skulle have gang i, men selv der stolede hun på han ville stoppe det sekund, hun gav bare det mindste vink om, at det overskred hendes grænser, at hendes grænser så nærmest var ikke eksisterende, var en anden side af sagen. Hun nikkede et par gange, "Yep. Vi kysser, krammer og holder i hånd. Vi sover ikke sammen og vi knalder ikke. Så hvis du har nogle lyster, du skal ud med, så er det nu," svarede hun, lige den del vidste hun godt lidt modsagde, hvad hun havde sagt tidligere, om at han bare skulle være sig selv, og et sted var hun egentlig også ligeglad med, om hendes forældre vidste, at hun ikke var jomfru, det var mere diskussionen i det, hun ikke magtede. Det var hendes liv og hun var en voksen kvinde, men hun valgte sine kampe med omhu, når det kom til hendes forældre, primært fordi hun i forvejen var familiens store skuffelse, på grund af alt det med Patrick. Hun bed sig lidt i læben, mens hendes blik stadig var på ham, som hun prøvede at aflæse ham, men måtte opgive efter lidt. Dog antog hun ud fra hans måde, at ytre sine ord på, at det ikke ligefrem huede ham. "Jah.. Han er fem, så jeg håber der er stadig håb for ham og hans musiksmag," sagde hun og tog et hvæs mere af sin smøg. Hun tog selv en tår af sin øl, uden at tage sig af, at hun skulle køre bilen så snart de to andre ankom, men hun var nødt til, at skjule sit smil på en eller anden måde, da hun inden i virkelig morede sig over, tanken om at der var viagra i hans øl og han bare drak den så hurtigt. Hun trak på den ene skulder, da han spurgte om det var et williegen, "Pas, som sagt, så hørte jeg ikke efter," svarede hun ærligt, før hun så forbi ham, "De kommer der," tilføjede hun og nikkede mod Donovan og hvem hun kun kunne antage var hans kæreste.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende med et undrende blik. ”Hvem er Pinocchio?” spurgte han, og lod de grønne øjne hvile afventende på hende. Han anede ikke hvem denne Pinocchio var og hvad den havde noget at gøre med, hvor vidt han var sød eller ej. ”Striben?” spurgte han denne gang, da han heller ikke havde nogen idé om hvad det var. Han følte sig ærligt en smule uintelligent lige nu, da han ikke havde nogen klar idé om hvad det var hun snakkede om. Han vidste ikke ret meget om mugglere. Han havde ikke rigtigt haft undervisning om deres samfund og der var ikke gået mugglerfødte på Durmstrang. Han vidste hvad han havde brug for at vide for at kunne begå sig i sit arbejde, men selv det kunne han bruge magi til at udføre, hvis det endelig var. Han lyttede som Tati remsede op hvad de gjorde som kærester og hvad de ikke gjorde – i hvert fald når hendes familie var i nærheden. ”Okay…” svarede han med et enkelt nik så han kunne vise han havde forstået det, inden han tog fat i hendes hånd og hev hende indtil sig. Han pressede insisterende sine læber mod hendes for derefter at lægge sine arme om hende og lod begge hænder finde hendes bagdel for at klemme hendes baller bestemt mellem hans hænder. Han havde en eller anden idé om, han ville fortryde han havde sagt ja, nu når broren var stor fan af hans brors lorteband, men han holdt sine aftaler, så selvom han havde lyst til at smutte med det samme, så gjorde han det ikke. ”Forhåbentligt,” kommenterede han, og tog selv et hvæs af sin smøg. Han var stadig lykkelig og uviden om, hun havde haft gang i at drugge ham .”Okay,” kommenterede han og så mod Donovan og hans kæreste, som Tati påpegede de kom. Han havde set Donovan før. Det var ham på de billeder, Tati havde sendt for et par år siden.
Han vidste dog ikke noget om, at Donovan var forelsket i Tati, men snart ville den sandhed ramme ham noget - sandsynligvis før viagraen overhovedet virkede på ham. 


Donovan "Wolfgang" Sawyer

[Tatianna Mary Maximorff]

Tatianna spærrede øjnene op, da Lawrence spurgte indtil hvem Pinocchio var, "Du ved, den lille trædreng, hvis næse vokser når han lyver?" spurgte hun ledende, en magikers barndom måtte virkelig ligge langt fra en mugglers, men på den anden side, så havde hendes brors jo været meget som hendes, eftersom de var vokset op under samme tag. Hun tippede hovedet lidt til den ene side, "Du er virkelig gået glip af noget," sagde hun og tog et hvæs af sin smøg, før hun forsatte, "Jeg skal nok tage dig med en dag. Det er gaderæs," fortalte hun roligt, lige dét kom ikke så meget bag på hende, at han ikke vidste hvad var. Det var langt fra alle der vidste det, selv af mugglerne, man skulle nok være til den slags eller kende nogen som var det, for at vide hvad det gik ud på. Hun mærkede han tog fat i hendes hånd og lod sig hive indtil ham, "Pas på pier.." mere nåede hun ikke at sige, før hun mærkede hans læber insisterende mod sine egne og droppede hurtigt sin advarsel om, at hun havde fået nye piercinger der lige skulle have lov til, at hele før de ikke var ømme i den omkringliggende hud. Hun gengældte i stedet for, hans kys og lod sin tunge danse pirrende med hans. Et svagt smil meldte sig i kysset, da hun mærkede hans hænder bestemt klemte hendes baller. Hun nød når han turde tage fat, hun gik jo ikke i stykker. Hun lod sin fri hånd glide op i hans hår og lod sine fingre lukke omkring det, mens hånden med smøgen fandt hans nakke, som hun lod gløden snitte hans nakke, før hun slap kysset igen og sendte ham et af de efterhånden alt for velkendte flabet smil. Hun ville ikke blive sur på ham, hvis han valgte at ombestemme sig, hun havde jo heller ikke mødt Jasper mere end to gange, første gang ved et uheld, anden gang havde de dårligt sagt hej til hinanden, fordi det havde været halloween. Hun nikkede lidt til hans forhåbentlig, før hun slap ham helt igen og tog et hvæs af sin smøg og derefter en tår af sin egen øl, selvom hun skulle kører lige om lidt. Hun tømte øllen, som Donovan og hans kæreste kom tættere på og tog et sidste hvæs af sin smøg, før hun skodede den i aksebægeret lidt fra dem, hun magtede ikke endnu et skænderi med Rebecca, hvis hun smed skodet på jorden i deres indkørsel. Hendes blik gled lidt ned af Lawrence, for at tjekke efter som viagraen begyndte, at have en effekt, selvom hun godt vidste der ville gå noget tid, før den virkede. "Hey Dono," hilste hun og lagde op til at kramme ham, som hun altid gjorde, når hun så ham. Hun vendte derefter sin opmærksomhed mod den unge kvinde, han havde med sig, "Hey. Tatianna," præsenterede hun sig, for hun kunne sådan set godt være høflig. Hun mærkede med det samme, en form for tiltrækningskraft fra den unge kvinde. Hvordan i alverden havde Donovan scoret så smuk en tøs? Og hvorfor følte hun sig så tiltrukket af hende? Det var meget mærkeligt, for det var ikke som når hun så på Lawrence og blev tiltrukket af ham. Det her føltes mere overfladisk, hvorimod med Lawrence, var det langt mere ægte. 

Saga Ronja Minore York

[Saga Ronja Minore York]

Saga vidste ikke helt hvordan Donovan havde fået hende overtalt til, at hun skyldte ham en tjeneste. Hun vidste heller ikke helt hvorfor hun havde sagt ja til at udføre den tjeneste - som var at lege hans kæreste. Hun havde lagt nogen grundregler op. Hun kunne sagtens holde ham i hånden, men hun nægtede at kysse ham. Hun holdt derfor hans hånd, som de ankom og gav slip, da hans plejesøster ville hilse på ham. Saga havde taget en feminin sort buksedragt på til formålet og hendes lange brune hår sad løst. Hun lod de store blå øjne hvile på Tati og rakte sin hånd mod hende, som hun hilste. "Hyggeligt at møde dig," påpegede hun med et bredt smil over sine læber. Hun kunne sagtens sælge at være den søde, høflige kæreste. "Saga," præsenterede hun sig, inden hun lod blikket glide til den fremmede mand. Han så bekendt ud, men hun kunne helt sætte en finger på hvorfor. Hun havde lyst til at sige Charles, men hun var ikke helt sikker. Mandens holdning var her anderledes og på en eller anden måde havde han en mere mørk aura omkring sig. Hun rakte sin hånd frem mod ham for at hilse uvidende om at den mand helst ikke hilste på den måde. 

[Donovan "Wolfgang" Sawyer]

Donovan havde virkelig heller ingen idé om, hvordan han havde fået overtalt Saga til, at lege hans kæreste, men tanken om, at det kunne være medlidenhed, slog ham på ingen måder. Han var nok ret naiv, når det kom til sådan noget. Han havde hele tiden lyst til, at kysse hende, men han holdt sig i skindet, både fordi hun havde lagt klart ud, at han ikke måtte og han ikke ville risikere, at hun brød aftalen, men lysten var der hver gang han så hende eller når hun som nu holdt hans hånd.
Han så afmålet på den mand der stod sammen med hans Tati, eller hun var jo sådan set ikke hans, men tanker var toldfrie. Han kunne allerede nu sige ærligt, at han ikke brød sig om, hvem han antog var Lawrence. Tatis kæreste. Han lignede en der skreg langt væk af problemer og det var på trods af, at han ikke engang kunne se nogle af fyrens tatoveringer. "Hey smukke," hilste han til Tati, før han lagde begge arme omkring hende, da Saga slap hans hånd. Han lod duften af hendes shampoo indtage hans næseborer, før hans hænder fandt vej til hendes lænd, som han nussede ganske blidt, før han tvang sig selv til at slippe hende igen, selvom øjnene tydeligt afslørerede alle de følelser han havde for hende. Han havde været forelsket i sin plejesøster i en hel del år efterhånden, men aldrig indrømmet det overfor hende, fordi han var bange for, at alle de overnatninger, bade, putning til en film, ville stoppe, hvis han åbnede munden og afslørerede sine følelser for hende. Selv dengang hun havde været sammen med Patrick, havde han været hemmeligt forelsket i hende. Da han slap hende, lod han sin hånd glide ned af hendes ene arm og ned til hendes hånd, hvor han desværre var tvunget til at slippe hende helt. Han vendte sig mod manden, som han udmærket godt vidste hed Lawrence, det havde Tati trods alt fortalt ham. "Hej, du må være Lawrence. Mit navn er Donovan, Tatiannas plejebror," præsenterede han sig og rakte hånden frem mod ham, i mens Saga hilste på Tati, før han flyttede sig så Saga kunne komme til at sige hej. "Skal vi kører?" spurgte han og vendte blikket mod bil, "Wooow, damn din nye bil er fed! Hvor mange hestekræfter har den?" spurgte han begejstre, for selvfølgelig havde han sat sig ind i biler, for at dele interesser med sin plejesøster, før han gik hen til Saga og åbnede bildøren for hende, med et smil over sine læber.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrences undring forsvandt ikke fra hans blik. ”Aner ikke hvem han er..” svarede han ærligt. Han havde aldrig set eller hørt om Pinocchio. han vidste nogle magikere levede uden mugglernes elektronik og gejl, men det var ikke fordi han som sådan havde levet uden. Han havde bare aldrig rigtig haft en typisk barndom. Der var selvfølgelig nogle stunder, hvor den havde været et tekstbogs eksempel på hvordan en barndom burde være, men der var også bare mange eksempler på hans barndom ikke havde været. Han var dog heller ikke så god til film og ville hellere læse, men han havde aldrig læst den italienske børnebog om trædukken Pinocchio. Han betragtede hende som hun tippede hovedet til siden. Hendes første ord fik ham til at trække lidt på skulderen. Han vidste ikke hvor vidt han var gået glip af noget eller ej, når han aldrig havde prøvet det. Han smilede kort, dog uden det nåede øjnene. ”Fedt,” svarede han. Det undrede ham ikke, hun var til sådan noget. Han nåede ikke at høre resten af hendes påbegyndte sætning, da hans læber havde ramt hendes læber. Han mærkede hendes tunge der pirrende dansede omkring hans, og lod sin tunge snog sig sammen med hendes. Han mærkede hun tog fat i hans hår og kort efter mærkede han en få sekunders brændende følelse mod nakken som hun brændte ham med hendes smøg. Følelsen fik ham til at stønne af nydelse. Han brød kysset efter nogle få minutter. ”Passe på hvad?” spurgte han mod hendes læber. Han lod hende give helt slip fra hm og tog det sidste hiv af sin smøg, inden han kiggede på Donovan med et hårdt blik som han hilste på Tati. Blikket. Der var noget ved hans blik. Det lignede det William havde beskrevet for ham, når man var forelsket. Han så på som de krammede og måden Donovans hænder nussede Tatis lænd. Som Donovan slap hende var blikket det mere tydeligt. Han var forelsket i Tati. Lawrence så mod Donovan som han henvendte sig til ham og præsenterede sig. Han nikkede en enkelt gang som ja til han var Lawrence og så på den hånd, der blev rakt frem mod ham. Han skulle vel være høflig, når han mødte Tatis familie, også selvom den bror tydeligt havde nogen følelser for sin plejesøster. Han tog fat i hans hånd og gav det et bestemt klem, inden han hev ham tættere ind mod sig. ”Du er forelsket i min dame… Så hende du har med.. I er ikke rigtige kærester, er I vel?” spurgte han lavt nok til han vidste hverken Tati eller Saga ville kunne høre ham, inden han gav slip og han smilede til Donovan – dog uden det nåede de grønne øjne. ”Hyggeligt at møde dig, Donovan…” påpegede han med en kølig tone, dog var tonen alligevel forholdsvis høflig. Han betragtede Saga, som hun præsenterede sig. Hun var pæn, men hun var helt bestemt også ud af en willieslægt. Han kunne mærke det med det samme, udadtil var han dog ikke påvirket. Han tog imod hendes hånd. ”Lawrence,” præsenterede han sig, inden hans blik gled tilbage på Donovan da han spurgte om de skulle køre. Han bevægede sig mod forsædet, men stoppede kort op som han hørte ham kommentere på bilen. Fedterøv. Han fnøs en enkelt gang, inden han endnu en gang så på Donovan med et blik, der kunne skære gennem is.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati så forsat overrasket på Lawrence, "Hm, en meget gammel historie om en trædukke, der bliver vækket til live," sagde hun roligt, før hun rettede lidt på sit hår, ved at løfte kasteten og lade en hånd glide igennem det lange mørkebrune hår, og sætte kasteten tilbage på plads igen. Tati havde haft en helt almindelig gennemsnitlig barndom, frem til hun havde mødt Patrick i sit første teenage år, hvorefter alt var begyndt at gå ned af bakke for hende. Hun kom fra en typisk kernefamilie. Hun nikkede lidt, "Mh, og ulovligt," svarede hun og blinkede til ham, ikke at hun regnede med, at det ville sætte en stopper for, at han ville tage med hende. Hendes øjne var gledet i nærmest det sekund, hans læber havde mødt hendes. Hun nød kysset, som deres tunger dansede den pirrende dans. Hun havde nærmest allerede glemt, at hun havde været ved at sige til ham, at han skulle passe på hendes nye piercinger, som hun smilede lidt i kysset, da hans nydende støn lød, da hun brændte ham i nakken med sin smøg. Hun smilede igen, da han slap kysset, forelskelsen stod nok tydeligt for en hver skrevet i hendes brune øjne, "Huh? Nååh, ehm, nye piercinger, Sir," svarede hun roligt og blinkede til ham, hvilket nok ret tydeligt afslørede, at det ikke var nogle uskyldige piercinger i øret foreksempel.
Hun gengældte Donovans kram, uden at tænke den mindste smule over, hvor hans hænder befandt sig. Hun havde ikke berøringsangst, så længe det ikke var hendes ben der blev rørt. Hun placerede et kort kys på hans kind, uden at lægge den mindste smule i det, før hun slap ham igen. Hun bemærkede på ingen måder, hvordan hendes plejebror så på hende. Hun så ham som en bror ligeså meget, som hendes biologiske brødre, så hun ville aldrig lægge noget i noget helst af det. Hendes opmærksomhed, som i forvejen var utrolig let at stjæle eller flytte, på grund af hendes ADHD, blev ledt hen på den umenneskelig smukke unge kvinde, som Donovan havde med. "I lige måde," lød det fra hende, nærmest som om hun snakkede i trance. Hvad var det her? Det var ikke normalt på nogen som helst måder. Hun lod sine negle borer lidt ind i sine håndflader efter, at have givet Saga hånden, for at tvinge sig selv tilbage til virkeligheden. Der var noget galt. Hun vendte blikket mod Lawrence, da han hilste på Saga, for at prøve at aflæse om han havde det på samme måde. Det var slet ikke fordi hun havde det på samme måde, når hun så på sin kæreste, for var det følelser som spillede ind, det var det ikke med den unge kvinde, det var mere et behov for, at være i nærheden af hende, rent fysisk. Hun vendte blikket mod Donovan, "Hva? Øhm, 1131.. Og drop det, du får ikke lov til at kører den," svarede hun og fulgte ham med blikket, da han lukkede døren op for Saga. "Seriøst, hvordan damn har du scoret hende?" spurgte hun direkte, uden at bemærke, hvordan Lawrence så på hendes plejebror. Hun gik mod førersædet og havde for et øjeblik glemt alt om den viagra hun havde kommet i Lawrences øl.

[Saga Ronja Minore York]

Saga anede intet om at Donovan rent faktisk havde lyst til at kysse hende. Han var hendes ven og hun var ikke i tvivl om, han var en af de bedste venner hun havde. Frygten for han kun var venner med hende på grund af hendes udseende, dulmede dog konstant under overfladen. Hun var ikke sikker på at nogen reelt set kunne lide hende for den hun var, udover hendes familie. Hun betragtede Donovan hilse på sin plejesøster, mens hun stod pænt i baggrunden og ventede på det blev hendes tur. Hun bemærkede hvor langt Donovans kram med Tati var, og hun svor hun nærmest kunne ane hvordan Donovan tilmed stod og duftede til Tatis hår. Det gjorde hende en smule usikker på hvor vidt hun ville være i stand til at sælge at hun var hans kæreste, når det bogstaveligt talt tog ham mindre end to sekunder at ødelægge illusionen. Saga lod en hånd glide gennem sit hår, som hun ventede på Donovan var færdig med at gramse på Tati. Hun sendte Tati et smil, som hun svarede det var hyggeligt at møde hende også. Hun bemærkede den trance det lod til Tati var i. Havde Donovan ikke fortalt hende, at hun havde williegener? ”Du er mere pæn end Donovan sagde du var,” påpegede hun. Den kommentar var mere for den sjov, hun oftest fik ud af det. Hun bemærkede ikke hvad Lawrence i mellemtiden havde gang i med Donovan, da hun bare regnede med de hilste helt normalt. Hun mærkede Lawrences hånd mod sin og sendte ham et høfligt smil. For helvede, hvor var hun sikker på hun havde set det ansigt før. Hun var ret sikker på, det var Charles hun mindede ham om. Stemmen matchede på en eller anden måde, men var alligevel lidt anderledes. Mere rå og hård, endda kold. Der var ingen liv i de grønne øjne overhovedet. Hun påpegede det dog ikke. Hun var sikker på, det var noget hun bildte sig ind. Charles ville da fortælle, hvis han havde en anden bror? Hun havde mødt hans lillesøster og bror før. Hun var selv næsten på lillesøsterens alder. Saga nikkede kort som Donovan spurgte om de skulle køre og hørte han kommentere bilen. Hvorfor kunne han ikke være cool? Hun var sikker på, at ingen af de to andre ville tro på den illusion, som hun prøvede at sælge med ham. Hun smilede til Donovan da han gik over til hende og åbnede døren for hende. Hun nåede kun lige at sætte sig ind – uden døren var lukket endnu, da hun hørte Tatis ord om hende. Hun trak læberne sammen og de blå øjne stirrede stift ud i luften inden hun tog selen på uden at virke som om, hun havde hørt ordene eller Donovans svar.

[Donovan "Wolfgang" Sawyer]

Han mærkede kysset mod sin kind fra Tati, da hun gengældte hans kram, hvilket fik et stort smil frem på hans læber, mens blikket blev skævet lidt mod Lawrence, for at se hvordan han reagerede på, at hun kyssede hans kind. Donovan bemærkede intet af, hvad der foregik mellem Tati og Saga, da han var travlt optaget af, at tjekke hendes kæreste ud. Han havde et omsorgsgen som var større end de flestes, så selvfølgelig ville han være sikker på, at Tati var i gode hende, hun havde jo ikke ligefrem nogen god historie for, at have god i fyrer og alene det, at fyrens mange tatoveringer kunne skimtes igennem den hvide skjorte han havde på, var nok til, at Donovan havde sine mistanker, som hvorvidt Lawrence ville Tati det bedste eller bare ville udnytte hende og behandle hende som Patrick havde gjort. Eller værre. "Heeaaarh," lød det fra ham, da hans hånd blev klemt og han frygtede for et øjeblik, som samtlige knogler i hans hånd ville brække, da han blev trukket langt tættere på Tatis kæreste end han brød sig om. "Hvaad? Nej, jeg er ej.. Og jo, hun er," lød det stille fra ham, men fra hans side af, var det ikke fordi de to kvinder ikke måtte høre dem, men fordi hans hånd gjorde ondt og den hårde, kolde mand gjorde han en smule bange. Han tog sig til hånden, da Lawrence endelig slap den. Han spærrede øjnene op, da Lawrences næste ord lød. Var han seriøs lige nu? Han havde ikke engang tilbragt fem minutter med den mand, og han havde allerede stemplet ham som stjernespykopat. "I liiige måde.. Lawrence.." lød det nærmest stammende fra ham. Han havde det virkelig som om, at det her var hans livs prøve, for at vinde Tatiannas hjerte. Han kunne blive hendes prins på den hvide hest. Han havde ikke kunne redde hende fra Patrick dengang, men måske han ville have en chance for at kunne redde hende, fra dette to benet, tatoveret monster. Måske Lawrence var efterkommer af selveste Lord Voldmort. Det var trods alt ikke muligt. Han så på Tati da hun påpegede han ikke fik lov til, at kører hendes bil, "Hallo, husk lige hvem der lærte mig, at kører bil ik? Jeg siger det bare," sagde han morende og slog let ud med hænderne. Han smilede bredt, da Tatis andet spørgsmål lød, for han tolkede det selvfølgelig som jalousi, "Jalousi er en grim ting, Tati, men vi gik på Hogwarts sammen og mødte hinanden i byen, for to måneders tid siden," svarede han, før han lukkede døren indtil Saga, for at gå om på den anden side og tog - med hans held - sædet lige bag ved Lawrence.