One Fool. One Liar.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence bemærkede det overraskede blik Tati gav ham. Han lyttede som hun fortalte hvem Pinocchio var, men han var ikke helt sikker på hvorfor han blev kaldt for hans navn i det her tilfælde. ”Hmm…. Jeg er ikke lavet af tre og derefter blevet vækket til live, og jeg er ret sikker på det ikke er min næse vokser,” påpegede han med et skuldertræk. Han betragtede hende rette sit hår og derefter tage kasketten på igen. Hun var så damning smuk uanset hvad hun havde på. Han vidste ikke helt hvad han skulle forvente ved at møde hendes familie. Han kunne ikke selv ligefrem prale af, at have været i en kernefamilie. Der havde selvfølgelig været en 9 årig periode inden Rachel døde, hvor hans barndom havde været nogenlunde normal, men på det tidspunkt havde han nu alligevel været skadet af hans første mange leveår. Han nikkede som hun påpegede det var ulovligt. Den del havde han næsten ikke gættet. Han bemærkede hvordan hun blinkede til ham, og sendte hende et kort afmålt smil. Han betragtede hendes øjne, som hun så på ham. Han kunne genkende hendes blik og den følelse, der var i det. Det betød så meget for ham, at hun overhovedet havde det på samme måde som ham. Han kunne ikke beskrive det med ord. Han smilede ved hendes ord og bemærkede det nye blink hun sendte ham. Han vidste allerede nu de piercinger hun havde ikke ligefrem sad et uskyldigt sted. Mentalt forestillede han sig allerede hvor de kunne sidde, og han bemærkede hvordan hun havde brugt flertal til at beskrive det med, så han vidste det var mere end én. Hun havde tilmed kaldt ham Sir, hvilket kun gjorde mere sikker i sin sag om det var en smule mere syndigt. ”Hvorhenne?” spurgte han, for derefter at sendte et blink retur til hende. Han bemærkede at Tati kyssede Dnovan på kinden og bemærkede samtidig det provokerende blik, Donovan sendte i hans retning. Han reagerede ikke. Han trak ikke en eneste mine eller gjorde nogen form for antydning til, det pissede ham af. Inden kunne han dog sagtens mærke den begyndende irritation. Som Donovan gjorde udtryk for hans håndtryk gjorde ondt, gjorde han det kun hårdere. ”Drop det. Jo du er og jeg tror virkelig ikke på dig,” påpegede han med en kølig stemme. Han anede ikke hvad Donovan tænkte om ham efterfølgende og slet ikke som han bagefter lod det se ud som om alt var cool mellem dem. Han nikkede blot en enkelt gang til Donovans i lige måde. Uvidende om hvilke tanker Donovan havde om ham eller Tati for den sags skyld. Havde han vidst det, havde han dog også været noget så ligeglad. Donovan måtte gerne tænke om ham som et monster og som en nedkommer fra Voldemort, hvis det var det han ville. Efterfølgende mærkede han Tatis blik på sig som han hilste på Saga. Han nikkede en enkelt gang til hende. Det var hans måde at fortælle hende, at han også mærkede det men det var helt normalt, når hun kom fra en willieslægt. Han lyttede videre som deres samtale om bilen stadig kørte. Han drak i mellemtiden det resterende af hans øl, hvor han af logiske årsager også stadig var uviden om hvad Tati havde givet ham af tilbehør til den. Lawrence så på Tati som hun påpegede hvad han tænkte. Det der, lige der var grunden til han elskede hende. Han fnøs ved Donovans svar som han lød sikker på det rent var jalousi. Han satte sig efterfølgende ind i bilen og bemærkede Donovan selvfølgelig sad bag ham.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati tippedet hovedet lidt til den ene side, med et lille smil hun ikke selv følte hun var herre over. "Pointen var, at du løj og Pinocchios næse vokser, når han lyver," sagde hun blidt og måtte derefter bide sig selv i læben, for ikke at pointere overfor ham, hvor sødt hun fandt hans uvidenhed omkring mugglernes børnefortælling om trædrengen der blev til en rigtig dreng. Hun tænkte ikke over, om Lawrence ville kunne genkende hendes blik, som hvilede på ham med alle de følelser hun havde for ham. Hun ville så heller ikke være bange for at stå ved dem, hvis det blev pointeret overfor hende. Hun slog let ud med hænderne, "Du må jo se om du kan finde dem, senere," svarede hun roligt, med et drillende glimt i de brune øjne. Så havde han lidt at tænke over.
Tati ville aldrig se Donovan på nogen som helst anden måde, end som sin plejebror. Hun behandlede ham præcis, som hun behandlede de andre syv brødre, selvom der selvfølgelig var nogen hun var tættere med end andre. Der var også nogle af dem, hun kun snakkede med, når der foreksempel var familie-dag eller fødselsdag, eller andre sammenkomster. Hun anede virkelig ikke, hvorfor hun følte sig så fysisk tiltrukket af Saga, det var ikke som noget hun nogensinde havde oplevet før. Hun vidste udmærket godt, at hun var biseksuel, hun havde været sammen med ret mange kvinder, men selv ikke ved dem, havde hun før følt som hun gjorde nær Saga. Hun så lidt lille anerkendende nik, hun fik fra Lawrence. "What the damn?" orderne blev ikke sagt højt, men mimet til Lawrence. Hun vendte sit blik tilbage på Saga, da hendes ord lød, "Yeah.. i lige måde," lød det fra hende. Det var meget underligt. Den fysiske tiltrækning var så stærk, at hun havde lyst til, at gå hen og snave den fremmede kvinde i gulvet, men samtidig var hendes ægte følelser og den ægte fysiske tiltrækning hun mærkede fra Lawrence, stadig tyve gange stærkere. Hun så mod Donovan og Lawrence, da Donovans i lige måde lød, og sendte dem et roligt smil, uvidende om, hvad der lige var sket få sekunder for inden og hvad Lawrence havde sagt til Donovan. Hun var ikke nervøs, omkring mødet mellem familien og Lawrence, hun tog det ret chill, som hun gjorde med de fleste ting. "Hvilket bare gør mit nej, til et endnu større nej, og med dit held, så når vi sgu da aldrig frem," svarede hun Donovan og blinkede drillende til ham, før hun rullede med øjnene af hans næste svar. Dog blev hun distraheret, da det pludselig slog hende, da han tømte øllen, at hun endnu ikke havde fortalt Lawrence, hvad hun havde gjort ved hans øl, inden han var kommet. Hun satte sig selv ind på førersædet og startede bilen op, hvilket gav en tydelig lyd af en motor, der sparkede røv. Hun fandt sin mobil og sendte hurtigt en sms afsted, selvom den var til Lawrence, som sad lige ved siden af hende. "Der var viagra i din øl. Selv tak. BTW husk ingen magi, derhjemme." var teksten med et blinke smiley. Hun trykkede send og satte så bilen i gear og begyndte at kører, til de hurtigt nåede motorvejen. Selvfølgelig kørte hun for hurtigt. Hun havde ikke lært noget af, at have været i den bilulykke.
Som de var nået landevejen, godt 2 kilometer fra Tatis forældres hjem, så hun pludselig et blåt velkendt blink i sit bakspejl. Hun trak vejret tungt og irriteret, "Seriøst? damning røvslikkerer.." mumlede hun tydeligt utilfreds med, at de passede deres arbejde. Hun blinkede og holdt ind til siden. Hun kendte rutinen alt for godt efterhånden. "Gider du ta' mit kørekort i handskerummet?" bad hun Lawrence og rullede vinduet ned, da betjenten kom over mod hendes vindue. "Hvaa fan' Tati? Det er længe siden. Du kender rutinen," lød det fra betjenten, før han kiggede ind i bilen, for at se hvem hun havde med sig. "Hey Kevin.. Ja, jeg prøver ikke, at komme så fine steder, som din røv," svarede hun køligt, dog med et drillende svagt smil på sine læber, og steg ud, da hun godt vidste, hun havde kørt alt for hurtigt, så hun skulle visiterers. "Prøv, at lad vær med, at tænd på det.. igen.." sagde hun flabet, før hun satte hænderne mod bilens tag og spredte benene en smule, præcis som hun skulle.

[Saga Ronja Minore York]

Saga bemærkede ikke den nonverbale mellem Tatianna og hendes kæreste. Hun bemærkede ikke hvad der skete mellem Donovan og Lawrence heller. Hun var som egentlig heller ikke særlig interesseret i at være her, da hun jo egentlig kun var der for at gøre kvinden hun lige nu stod overfor jaloux. Hun tvivlede dog stærkt på det virkede. Saga lod de blå øjne hvile på Tatianna, og lod meget bevidst sin hånd gemme hendes mund for at foregive hun rent faktisk var genert over Tatiannas ord. Bag hånden var et ’genert’ smil. Hun lod derefter sin hånd ramme Tatiannas skulder ganske blidt. ”Tak,” svarede hun sagte – det var nærmest en hvisken. Hun kunne ikke rigtig komme sig over, hun havde tryllebundet de tre mennesker hun nu skulle sidde i bil med. Selv Donovans søster. Hun morede sig dog også over det. Saga blandede sig med vilje uden om den samtale Donovan og Tatianna havde om hvor vidt Donovan skulle have lov til at køre hendes bil. Hun lyttede dog videre som Donovan gav sig til at fortælle hvordan de havde mødt hinanden. Hun betragtede ham kort, som han satte sig bag Lawrence, inden hun sendte ham et smil. Hun lod som om, hun ikke havde hørt noget af det. Hun lænede sig ind mod hans øre og lod diskret åndedræt ramme det, inden hun med en sensuel stemme ytrede sig. ”Solgte vi den?” spurgte hun, og bed sig diskret i læben som hun fjernede sit hoved fra ham og lod de blå øjne hvile intenst på ham. Hun kiggede kort på både Lawrence og Tati, som de begyndte at køre. Hun anede ikke helt om hun skulle spørge Lawrence om han havde fået plastikkirurgi, taget polyjuice eller noget tredje for at ligne Charles så meget som hun gjorde. Hun nævnte det dog ikke. Som de kørte, tænkte hun ikke rigtigt over de kørte for hurtigt. Ikke før hun hørte en utilfreds mumlen fra Tati – dog uden at kunne tyde ordene og så de blå blink genspejle sig i ruderne. Saga iagttog som betjenten gav sig til at snakke til Tati, som de kendte hinanden. Hun gjorde et rigtigt godt første håndsindtryk, det måtte hun give hende. Hun smilede dog som Tati tillod sig at være flabet overfor betjenten. Hun så på Tati gik ud for at blive visiteret, inden hun så på Donovan for at bedømme hvor vidt det her var normalt eller ej. Hun smilede kort til Donovan. Hun magtede ikke hvis det her skulle komme til at tage lang tid, så hun lå sin hånd på Donovans lår, så hun bedre kunne komme til at strække sig ordentligt frem - det ville i hvert fald være hendes undskyldning. Hun vidste reelt set godt, hun bare kunne rulle vinduet ned. ”Hey hr. Betjent,” sagde Saga med den mest sukkersøde stemme, hun kunne lave. ”Vi har ret travlt, så tror du ikke du kan lade Tatianna slippe… bare den her gang?” spurgte hun, som hendes hånd forsatte op ad Donovans inderlår. Hun havde kun det sjov hun selv lavede lige nu og det var hans skyld, hun overhovedet sad i den her bil. De blå øjne hvilede direkte på betjenten som hun blinkede langsomt til ham med begge øjne.

[Donovan "Wolfgang" Sawyer]

Donovan mærkede hvordan håndtrykket fra Lawrences hånd, kun blev hårdere og han måtte trække læberne ind, som ikke at komme med et av. Han kunne allerede nu sige med hundrede procent sikkerhed, at Tati fortjente så meget bedre. "Deet.. Det.. Rigtigt.." lød hans stemme et par tone lysere end de havde gjort før, før han trak sin hånd til sig og ømmende tog sig til den, mens hans blik dårligt kunne nærme sig Lawrences. Den mand var altså ret uhyggelig og han frygtede allerede nu, at med Tatis fortid i det mandlige selskab, så ville Donovan hænge på Lawrence i alt for mange år. Hvad så hun overhovedet i de typer? Det var jo nærmest som om, at hun bare ikke kunne finde dem hårdere eller koldere. Hvorfor fandt hun ikke en sød fyr, som virkelig kunne finde ud af, at passe på hende og behandle hende godt? En som.. Ja, Donovan selv. Heldigvis for hende, så havde han masser af tålmodighed og han havde allerede brugt så mange år, på at være forelsket i hende, så han gav ikke op. Han skulle nok afslører Lawrence for den Wannabe Patrick han var. Han fnøs let over Tatis kommentar omkring hans kørsel og uheld, "Det er ikke mig, der har hundrede plus, bøder på samvittigheden, eller kører bil selvom jeg har drukket," svarede han og nikkede mod hendes øl, med et stort smil over sine læber, da han nærmest ikke kunne andet, når hun var i nærheden.
Som han sad bag Lawrence måtte han modstå den barnlige lyst til, at sidde og sparke til sæddet foran ham, men det hjalp Saga heldigvis hurtigt på, da hun lænede sig mod ham og hviskede ind i hans alt for følsomme ører. Han mærkede hvordan hårene i nakken rejste sig og hele vejen ned af begge hans arme, før han rystede lidt på hovedet, men kunne dårlig få sig selv til, at kigge på hende, når hun var så tæt på, for han vidste godt, at han ville have lyst til at kysse hende. Det havde han allerede nu og han ville ikke udnytte hende, men hun gjorde det ikke nemt for ham. Han tvang dog sig selv til, at kigge på hende, da hun trak sig lidt igen, "Mhmh," lød det stille fra ham, som et nej. Jo de havde slogt den til Tati, men bestemt ikke hendes kæreste. Han sukkede nærmest opgivende, da de næsten var fremme og det blå blink så begyndte, "For helvede Tati. Jeg siger ikke din kørsel stinker, jeg siger bare, at det her var ikke sket, hvis jeg havde kørt og at Saga og jeg kører med Matthew på hjemturen," kommenterede han, lige inden betjenten nåede frem til bilen. Han rystede på hovedet, da Tati begyndte på at være på fornavn med betjenten - han ville ikke vide hvorfor - men i det mindste steg ud af bilen, uden at prøve at stikke af først, som han også havde været vidne til, for ikke meget mere end bare fem år siden. Han vendte blikket ud af vinduet i sin egen side, og bemærkede derfor ikke, at Saga ville blande sig , før han mærkede hendes hånd mod sit lår, hvilket fik ham til at gipse let. Hold nu op, hun rørte ved ham. Han skulle virkelig koncentrerer sig for ikke, bare at kaste sig over hende, især som hendes hånd gled længere op mod hans inderlår, hvilket fik ham til at trække vejret tungt og hurtigt ind, før han meget hurtigt lagde sin hånd oven på hendes, for at stoppe den. I alle andre selskaber, havde han ladet hende gøre det, men lige foran Tati. Det var ondt. Han rømmede sig let og flettede deres fingre sammen, lagde sin anden hånd oven på hendes og klappede hendes håndryg lidt, mens han smilede virkelig anstrengt til hende.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence trak lidt på skulderen. ”Det lyder godt nok en smule urealistisk,” påpegede han. Han betragtede som hun slog ud med hænderne og kiggede derefter på hendes blik som hun forklarede hvor piercingerne var. Han nikkede og slog et par klik med tungen – det skulle han nok kunne finde ud af.
Lawrence betragtede Tatis læber som hun mimede til ham. ”I know,” mimede han tilbage, inden hans opmærksomhed igen var på Donovan. Han morede sig gevaldigt over, den lyse stemme han hørte fra Donovan. Han svarede ikke på, at Donovan stadig fastholdte hans egen løgn. Han havde set Donovans blik og hvordan han så ud, når han så på Tati. Det var ikke det samme blik, han så på Saga med. Han lod Donovan trække sin hånd til sig. Han lyttede videre som Tati afvise, at Donovan kunne få lov til at køre bilen. Han fnøs, mens han satte sig ind i bilen.
Han mærkede sin telefon vibrerer i lommen efter Tati havde startet bilen op. Han fiskede den op ad lommen, og som ordene blev registreret i hans hjerne, vendte han langsomt blikket mod Tati. Hans øjne var fuldstændig upåvirket af hendes besked, så han så uimponeret ud. Det blik, gemte på den reaktion han havde inden i. damn. Han skulle møde hendes forældre og alt efter hvor hurtig den lille blå pille ville virke på ham med en dunkende erektion. Første gang, han mødte en kærestes forældre. Hun var hans første kæreste. ”Virkelig?” spurgte han hende med en kold stemme. ”Første gang jeg møder dine forældre, i hvert fald ordentligt?” spurgte han forsat køligt. Sidstnævnte var hentydet til han skam havde mødt hendes far – kort. Han kommenterede ikke på, han ikke måtte bruge magi hjemme ved hende. Det regnede han heller ikke med, han havde behov for.
Lawrence kunne mærke hvordan det begyndte at irritere ham, hun havde kommet viagra i hans øl. Dels fordi han nu ikke ville tage imod en åben øl fra hende nogensinde igen – og dels fordi han virkelig ikke ville kunne skjule, ligeså snart pillen begyndte at virke. Han ville synes det var sjovt, hvis han havde mødt hendes forældre før, men nu ville han virke som en, der ikke kunne styre hans manddom. Hans tanker blev dog afbrudt, som Tati snakkede til ham. ”Ja,” svarede han køligt, som han åbnede handskerummet og ledte efter hendes kørekort. Han kiggede en enkelt gang på billedet. Selv på sådanne billeder var hun smuk. Mens han kiggede lyttede han til Tatis ord til betjenten. Flabet. Han elskede det, men det ville han selvfølgelig ikke sige højt. Han rakte det til hende, inden Saga tittede frem fra bagsædet. Hans hoved var ved siden af hendes, så han kunne akkurat lige dufte hendes ord. Han lyttede til måden hendes stemme lød på, og mærkede nu hvordan blodet begyndte at strømme ned mod hans manddom. Ikke det nødvendigvis var på grund af Saga, for han havde været forberedt på den stærke tiltrækningskræft hun var født med. Det var uundgåeligt. Klamme tanker. Klamme tanker. Arian og Jasper, da han tog dem på sengen sammen. Gamle damer. Intet af det hjalp, og da han var meget fokuseret på at tænke den slags ting, opdagede han ikke hvad der skete omkring ham.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati hævede skeptisk det ene øjenbryn, "Fordi varulve og folk der genopstår fra de døde, er jo så realistisk," kommenterede hun tørt, da han ødelagde hendes børneminde om trædrengen med den voksende næse. Manden med de sylspidse tænder hjemsøgte hende stadig og det samme gjorde det faktum, at han havde fortalt hende, at Patrick ikke var død, men det falske minde Patrick havde erstattet deres bryllup med, var så ægte for hende, at hun nægtede at tro på andet, før det modsatte var bevist. "Perv. De er ikke intime," kommenterede hun drillende, uvidende om, om han ville finde de nye piercinger pæne, men hun fik dem jo ikke for hans skyld, men sin egen, selvom det uden tvivl ville være et plus, hvis han kunne lide dem.
Hun priste sig underligt nok lykkelig over, at Lawrence bekræftede hende. Hvordan Donovan havde scoret en så tiltrækkende pige, fattede Tati ikke. Ikke med hans held. Hun bemærkede ikke, hvordan Lawrence og Donovan hilste på hinanden eller hvordan Lawrence trykkede Donovans hånd, da hun var travlt optaget af Sagas hånd der rørte hendes skulder. Det var et øjeblik, hvor hun godt kunne mærke, at det var længe siden hun havde været sammen med en af sit eget køn. "Okay.." lød det fra hende, selvom det ikke burde være et svar til et tak. Hun vendte blikket mod Donovan, da han forsatte på at han ikke måtte kører hendes bil. "Nej, den slags kræver nosser, og mine er tydeligvis større end dine, så," svarede hun flabet sin plejebror igen og blinkede til ham, men ikke et af de blink som Lawrence fik, mere et venskabeligt blink.
Tati måtte rette på bakspejlet for ikke, at kunne se Saga i det, da hun forstyrrede Tatis koncentration, hvilket der i forvejen ikke skulle ret meget til før det skete. Hun vendte blikket mod Lawrence, da hans virkelig lød. Et kort øjeblik blev hun forvirret, før hun opdagede at han sad med sin mobil. Hun bed sig i læben, "Mmh, virkelig," svarede hun roligt, upåvirket af hans kølige attitude overfor hende. Hun lagde en hånd på hans lår, "Bare rolig, de vil elske dig, Ironman," svarede hun og blinkede kækt til ham, uden at tænke over om han heller ikke kendte til Marvel og snart ville ødelægge det univers for hende også, eller om han ville fange hendes sjofle tankegang bag lige netop dét superheltenavn.
Hun skævede lidt mod Donovan ved hans kommentar fra bagsædet, uden at have bemærket hvad de to havde lavet eller snakket om deromme, da hun havde haft sin samtale med Lawrence og lyttet til musikken fra bilens højtaler. "Pff vatpik," lød det tørt fra hende, før hun tog imod kørekortet som Lawrence rakte hende det, "Tak," mumlede hun, stadig irriteret over, at være blevet stoppet. "Kørekort," bad Kevin, hvilket Tati rakte ham. Hun havde ikke bemærket, at Lawrence havde kigget på hendes billed på det lille plastik kort, hvorpå hun selv syntes hun lignede noget der var løgn. "Har du drukket? Taget noget?" spurgte betjenten videre, "En øl og nej," svarede Tati ærligt - eller sådan semi dag, for hun havde taget morfintabletterne inden de var taget hjemmefra, mens hun mærkede Kevins hænder begyndte at visitere hendes ben. Hun hadede det, især når de kom til hendes ben med brandmærket, men hun lod det ikke vise udenpå. Hun spærrede dog øjnene op og drejede hurtigt rundt og skubbede ham væk, da hun mærkede hans hænder lidt for gramsende på hendes baller, "Styr dig," vrissede hun vredt, med øjnene der nærmest kunne slå ihjel og så oven i købet med Lawrence i bilen, selvom hun ikke vidste, hvor meget eller lidt de andre hverken kunne se eller høre. Hun vendte blikket mod Saga, da hendes hoved kom til syne fra bilen af, hvortil hun fik et mimende tak. "Desværre frøken, men Tatianna er kendt i.." betjenten tav, da han så mod Saga, sikkert med samme tanke som alle andre. Tati valgte at udnytte situationen, "Du lader mig kører videre, og jeg siger ikke noget til Andrew. Deal?" spurgte hun, før hun tilføjede, "Eller min kæreste, som sidder i bilen," tilføjede hun og åbnede bildøren, for at sætte sig tilbage ind, mens betjenten bare stod og så måbende på Saga, mens han rakte Tati hendes kørekort tilbage, som hun tog imod og rakte videre til Lawrence, for han kunne lægge det på plads i handskerummet, før hun tændte bilen igen og begyndte at kører, "Vi er der om fem.." informerede hun primært til Saga og Lawrence, da Donovan trods alt godt kendte vejen. Hun trykkede speederen i bund, da hun bare ville væk fra den betjent. Hun satte ikke farten ned, som de nærmede sig huset, hvor hendes forældre og to mindste brødre som stadig boede hjemme, boede.

[Saga Ronja Minore York]

Saga lod sit blik hvile på Tati, som alt hun svarede var okay. Hun sendte Tati et afmålt smil. Hun lyttede ikke rigtigt til den samtale Donovan og Tati havde. Primært fordi hun nu sad i bilen og hun ikke havde nogen interesse i rent faktisk at vide hvad fanden de snakkede om. Saga anede intet om, at Tati måtte rette i bakspejlet. Hun havde dog nydt at vide det lille faktum. Hun betragtede fortsat Donovan intenst, uvist om han ikke ville kigge på hende af frygt for at ville kysse hende. Hun så på ham, som deres blikke mødtes og han stille bekræftede deres mission ikke var lykkedes. ”Hmm, så må jeg kysse dig,” hviskede hun og slikkede sig diskret omkring overlæben og fortænderne. Hun kiggede på Donovan, som han begyndte at snakke til hende. Matthew? Var det deres bror? Hun svarede dog ikke. Hun smilede kort, da hun hørte Donovans gisp. Hun lyttede til hans vejrtrækning som hendes hånd forsatte længere og længere op ad hans inderlår, men lod sit blik hvile kortvarigt dog skuffet på ham, som han flettede deres fingre sammen. Hun mærkede hvordan han lagde sin anden hånd oven på og begyndte at ae hendes håndryg. Hendes opmærksomhed igen var vendt tilbage på betjenten. ”Please?” spurgte hun med en uskyldig stemme, som de blå øjne hvilede på betjenten. Hun nød hans betagede blik og hun udnyttede den tydelig magt, hun havde over situationen, især da han rent faktisk lod dem køre. Hun nikkede til Tatis ord og lod sit blik hvile på Donovan igen. Hun lod sin frie hånd glide op ad hans brystkasse. ”Kan du ikke li, når jeg rør dig?” hviskede hun og lod sine læber være få milimeter fra hans.

[Donovan "Wolfgang" Sawyer]

Donovan kunne allerede nu, efter kun fem minutter i selskab med Lawrence, ærligt sige, at han ikke brød sig om den mand. Hvad så Tati i en fyr som ham, når han stod der var så så kold og hård ud på en og sammen tid? Hvordan var det overhovedet muligt? Nej, en hård badass, blev han nok aldrig selv. Han havde ingen tatoveringer eller et badboy look. Han var bare klodset og utrolig uheldig. Han var endda sikker på, at Saga kun havde sagt ja til at tage med ham, fordi hun havde ondt af ham, især over at hendes lillesøster, havde dumpet ham over sms, uden grund. Han så på Tati, da hun dissede ham, selv dér var hun så pokkers smuk. "Du er bare så charmende i dit sprogbrug, Tass, jeg siger tak," svarede han, selvom smilet var ukontrolleret på hans læber, som hver gang når hun snakkede til hende, om så det var fordi hun dissede ham eller hvad end hun sagde.
Han kunne mærke Sagas nærvær, dog gjorde det en hel del nemmere for ham, at lade sin opmærksomhed søge over på hende i stedet for plejesøsteren. Han havde altid ment, at hun var god veninde, men han havde også altid kunne mærke hendes stærke williegen, på trods af, at han ikke kom fra nogen kerne familie med kys og kram, så havde Maximorff familie alligevel fået ham på rette kurs, men han snakkede så heller ikke, om sin fortid, om den lillesøster han havde mistet, eller noget andet der havde været sket i hans liv, som burde have knækket ham. Han holdt panden højt og sit humør derefter. Han spærrede øjnene op og så direkte på Saga, da hendes hvisken lød, og hendes lokkende bevægelse med hendes tunge. "Me..mener du det?" spurgte han og sank den klump der efterhånden havde samlet sig i halsen på ham.
Han havde følt sig nødslaget til, at stoppe Sagas hånd, da den var gledet længere op af hans inderlår. Meget kunne den unge, uheldige mand stå model til, men han nægtede at blive tændt i bilen med sin plejesøster og hendes kæreste på forsæderne. Især med Saga oven i købet, fordi han godt vidste, at der ikke ville ske noget mellem dem, selvom han da bestemt ikke ville sige nej, hvis muligheden bød sig, men han ville heller ikke udnytte hende. Hun fortjente bedre end det. Bedre end ham og hans uheld. Han så mod betjenten, da Tati skubbede ham væk, før han vendte blikket mod Lawrence, for at se om han havde tænkt sig, at reagere på, at betjenten stod og gramsede på hende. Han håbede dog, at Lawrence ville sige eller gøre noget, men hans tillid til den tatoveret mand, var så lav, at det ikke engang ville komme bag på ham, hvis han ikke engang havde opdaget noget. 
Han smilede lidt, mens han forsatte med at ae hendes håndryg, på trods af det skuffet blik han havde fået af hende. Han pustede tungt ud og vendte blikket mod vinduet i sin side, for lige at genvinde kontrollen over sig selv igen, men han nåede ikke at få mange sekunder til det, før bilen begyndte, at køre igen og han mærkede Sagas frie hånd mod sin brystkasse, hvilket fik ham til at gipse stille og lukke øjnene. Han kunne mærke hendes ånde tæt på sig og fornemme hendes læber lige ud for hans, som hendes hvisken lød. "Jo, lidt for meget.." svarede han ærligt og åbnede langsomt øjnene igen, mens han blev ved med at sige til sig selv, at han ikke skulle kysse hende og ikke skulle udnytte hende. Hvis de skulle noget ud over det planlagte, så skulle hun tage initiativet, for han ville ikke bagefter sidde og få af vide, hvor stor en idiot han var eller ødelægge deres venskab, som han vægtede højere end sit eget behov, for at være tæt på hende. Han tog derfor også blidt fat i hendes hånd på hans brystkasse, "Saga, please.. jeg vil ikke udnytte dig, please, lad vær med, at gør det sværere for mig, at være i nærheden af dig, end det er i forvejen," bad han stille og bed sig hårdt i læben, før han nærmest sprang ud af bilen, som den første, da bilen langt om længe stoppede på parkeringspladsen ved hans plejeforældres hus.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence så på hende, som Tati var skeptisk overfor ham. Han trak lidt på skulderen. Han magtede ikke at diskutere at Patrick teknisk set ikke var genopstået, men aldrig havde været død. Han magtede heller ikke forklare at magi havde begrænsninger og de døde ikke bare kunne genopstå. Ikke som de var. Han sendte hende et drenget smil, som hun påpegede piercingerne ikke var intime med en drillende tone.
Han så på hende, som hun bekræftede ham. Første gang han mødte hendes forældre – sådan rigtigt. Han skulle præsenteres som hendes kæreste og hvilket fantastisk indtryk han ville give med stådreng. Han priste sig lykkelig over de bukser han havde på ikke var de strammeste han ejede. Han vidste hvad Marvel var. Han var trods alt tatovør og Marvel var lidt mere en del af den populære voksen kultur end Pinocchio var. Han forstod dog også den mere sjofle hentydning der var i hendes ord. Han bemærkede det blinke kæk, han fik fra hende og sukkede som hendes hånd ramte hans lår. ”Tusind tak, Tati,” svarede han køligt.
Lawrence var lige nu uvidende om hvad de to passagerer på bagsædet lavede. Han så på Tati som hun takkede ham, og kiggede ud på betjenten gennem sidespejlene. Han lyttede som de snakkede, og aflæste en hver bevægelse. Han kunne mærke en form for stikken og stærk frembrusende følelse sprede sig gennem hans krop, som betjenten ragede hans kæreste på røven. ”Rag på min kæreste en gang til…” han nåede ikke at sige mere før Saga nåede frem og begyndte at håndtere situationen. I hvert fald den ene situation. Den situation der var i hans bukser var på ingen måde løst. Lawrence bed sig i læben. ”Er du okay?” spurgte han, da hun satte sig ind igen. Som de begyndte at køre igen, bed han sig i læben. Den erektion han havde i sine bukser blev mere og mere tydelig og den pulserende følelse mere intens. Han gjorde sit bedste for at ignorere det, det var dog ikke nemt. Hans smukke kæreste ved hans højre side og han kunne mærke Sagas tiltrækningskræft. Intet af det her gjorde det nemmere for ham. Han nikkede som Tati underrettede dem om, de ville være der om fem og kunne mærke nervøsiteten komme snigende.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var ikke typen, som gik op i første møde med forældre, i hvert fald ikke hendes forældre, men det var nok fordi hun ikke var i hans sko. Patrick havde mødt hendes forældre en del gange og de havde bestemt ikke kunne lide ham, og alligevel havde hun været sammen med ham i 7 år, været forlovet med ham og boet sammen med ham og de andre i kollektivet, så det ville ikke stoppe hende i, at være sammen med Lawrence, hvis hendes forældre ikke kunne lide ham. Hun var ligeglad med, hvad de synes eller ikke synes. "Selv tak," svarede hun og blinkede til ham på ny, mens hun gav hans lår et klem, før hun fjernede sin hånd igen, uden at bemærke hvad der skete på bagsædet.
Hun vidste ikke, at Lawrence fulgte med i bilens sidespejl og lyttede til, hvad der blev sagt. Hun vidste bare, at selvom Kevin var politibetjent, så fandt hun sig ikke i, at han rørte hende på den måde og hun var ikke bange for, at sige fra - hvilket hun havde gjort uanset, om Lawrence og de andre havde været med i bilen, eller ej. Havde det været for blot fire år siden, så havde hun tilbudt betjenten et blowjob og så var de kørt hvert til sit bagefter, uden hun havde fået en bøde eller noget, men på trods af hendes pillemisbrug var vendt tilbage, så var hendes fornuft også. Hun vidste godt, at det ikke var den rette vej frem. Hun vidste udemærket godt, at Lawrence og Patrick langt fra var samme personlighed, men netop dét at han forsvarede hende, som han gjorde, viste hende det endnu en gang. Patrick havde været langt mere opfarende, han havde været sprunget ud af bilen og havde fyret betjenten en knytnæve direkte i ansigtet - hvilket bare havde ledt til flere problemer - fordi betjenten ikke havde 'fået lov' af ham til at røre Tati. Lawrence tog det langt mere roligt - udadtil i hvert fald, hun kunne jo ikke vide, hvad han tænke eller hvilke følelser der gik i gennem ham, men det var rart, at der ikke kom et slagsmål ud af det. Betjenten smilede til Saga, som hendes please lød, før han lod dem køre. Tati nikkede lidt, da Lawrence spurgte om hun var okay. "Jaja," svarede hun roligt og sendte ham et kort smil, før hun vendte sin opmærksomhed tilbage på vejen.
Som de var nået frem og Donovan nærmest var sprunget ud af bilen, før hun overhovedet havde nået, at slukke motoren, rystede hun lidt på hovedet af ham, før hun vendte blikket mod Saga, "Gider du sige, vi lige ryger og så kommer vi?" spurgte hun, selvom hun kunne se sin yngste lillebror i vinduet vinke på liv og lyst, hvilket fik hende til, at forme sin ene hånd som en pistol og pege den mod ham, før hun lods som om hun skød efter ham, hvilket fik den lille dreng til, at grine og lades som om, at han faldt. Hun var ikke god til børn, men selvfølgelig elskede hun sin lillebror og Caspian var også begyndt, at kravle godt og grundigt ind under huden på hende. Hun vendte sin opmærksomhed tilbage på Lawrence, "Er du nervøs?" spurgte hun, før hun tændte sin smøg, men blev siddende i bilen. Hun var nødt til, at spørger, for hun kunne ikke se eller høre det på ham.

[Saga Ronja Minore York]

Saga sendte Donovan et afmålt smil, da han blev nødt til at spørge hende om hun mente det. ”Jeg er ikke din kæreste for ingenting,” påpegede hun med en flirtende undertone gemt væk i stemmen. Saga måtte indrømme, hun ærligt var en smule skuffet over hans meget bratte afvisning. Han måtte virkelig elske Tati meget højt, når han kunne sige nej til hende. Det var i hvert fald hendes tanke. Mange ting kunne hun, men læse tanker var ikke en af dem. Heldigvis, for hun vidste at folk fandt hende tiltrækkende, hvad hun dog ikke havde brug for at høre var hvilke sleske tanker, de kunne gøre sig omkring hende. Hun lod ham ae ryggen af hendes hånd og bemærkede hvordan han vendte blikket væk fra hende. Hun fortsatte med at berøre hans brystkasse, da hun lagde mærke til, at han lukkede øjnene. ”Mmmh, det virker ikke sådan,” hviskede hun og bemærkede han nu åbnede øjnene. Hun mærkede nu han tog fat i hendes hånd og så ham i øjnene, mens hun lyttede til hans ord. En lille sejr var det dog. Det var svært for ham at være i nærheden af hende. Han havde svært ved at sige nej. ”Hvor er du kedelig,” hviskede hun til hans bøn, og bemærkede knapt de var stoppet med at køre forend Donovan sprang ud ad bilen. Var han så desperat for at slippe for hende? Hun gled hovedet på sned, inden hun vendte sin opmærksomhed mod Tati da hun nu snakkede til hende. Hun kunne også bruge en smøg, men nu følte hun sig lidt tvunget til at gå ind. ”Jo, selvfølgelig,” svarede hun med en venlig stemme, inden hun tog selen af og bevægede sig ud. Hun stillede sig ved siden af Donovan og tog fat i begge hans hænder for at flette deres fingre sammen. ”De skal lige ryge,” fortalte hun og nikkede mod Tati og Lawrence, inden hun bevægede sit hoved tættere på hans. Hun lod sine læber insisterende ramme hans og lod øjnene glide i. Hun skulle nok sælge den. 

//Out// 

[Donovan "Wolfgang" Sawyer]

Saga var uden tvivl lige så tiltrækkende og lokkende, som Kimberly havde været og han begyndte snart at tvivl på, at det udelukkende var på grund af williegenerne, at de to søstre, kunne et eller andet med mænd og snog dem som deres lillefingre. Han kunne mærke, hvordan vreden steg inden i ham, over at Lawrence ikke reagerede yderligere på betjenten, som stod og åbenlyst befamlede Tatis bagdel. Havde Tati været hans kæreste, så var han sprunget ud af bilen - eller med hans held, nok nærmere væltet ud af bilen - og bankede betjenten en på siden af hovedet, men han var så også uvidende om, hvad Tati egentlig ønskede, selvom han inderst inde godt vidste, at hun sagtens kunne klare sig selv, hun var jo ikke ligefrem nogen pæn pige, som var bange for at knække en negl, men han havde samtidig også været vidne til den side af hende, som havde ladet Patrick træde på hende i så mange år. Et lidt fjoget smil meldte sig på hans læber, "Min kæreste," gentog han lavmeldt. Uden helt at vide hvorfor, så lød det godt i hans ører. "Tro mig.. Det kan jeg.." svarede han stille. Han kunne mærke på sig selv, at han kunne lide det lidt for meget.
Han nikkede lidt til, at han var kedelig. Hun kunne kalde det, hvad hun ville, han ville selv kalde det respektfuld. Hun var jo samtidig også hans eks-kæreste storesøster. Han havde skynd sig ud af bilen, for lige at finde sig selv igen og nå, at trække vejret i et par dybe indåndinger, før han mærkede Sagas hænder mod sine egne. Han så på hende, lige ind i hendes smukke blå øjne og lod sig for et øjeblik, bare forsvinde helt ind i dem. Han nikkede lidt, "Okay," nærmest hviskede han og lod sine fingre flette sammen med hende, mens han kunne mærke hvordan alt i ham, havde lyst til, at rive alt tøjet af hende og bare tage hende lige her, lige nu. Han mærkede hendes bløde læber mod sine egne, mens et sus gik i gennem hele hans krop. Han gengældte kysset og lod ligeledes sine øjne glide i.

//OUT

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence anede ikke hvad der skete i ham. Han vidste ikke, hvorfor han egentlig gik så meget op i at de skulle synes om ham. Han var ikke i tvivl om, at det ikke rigtigt betød noget for Tati – men det ville det vel i den lange ende? Det skulle ikke være sådan hendes forældre ikke ville have noget med hende at gøre på grund af ham. I princippet betød det noget for ham – fordi Tati betød alverden for ham. Han svarede ikke på hendes selv tak, men rullede i stedet med øjnene. Flot. Nu var det gode indtryk væk, givet at de ville lægge mærke til det.
Lawrence lod sit blik hvile på Tati som hun svarede. Han anede ikke han havde reageret som hun ville. Lawrence startede sjældent slåskampe, og han var ikke så dum han ville slå på en betjent. Han vidste, at det med al garanti ville give flere problemer og de så derfor ikke ville få lov til at køre derfra. Han ønskede dog heller ikke, Kevin skulle gøre noget, han kæreste ikke brød sig om. Han ville til enhver tid forsvare hende, hvad end det skulle være verbalt eller med fysisk styrke. Han ville dog altid vurdere situationen først. Den frembrusende følelse, havde været vrede. En sjælden følelse hos ham og han kunne ikke rigtigt huske hvornår han sidst havde haft den. Det var så længe siden han havde haft en følelse udover lyst, at alle andre følelser føltes som nye. ”Er du sikker?” spurgte han med det tætteste han kom på en blid stemme.
Lawrence så efter Donovan som han var hurtig til at komme ud ad bilen. Han måtte virkelig glæde sig til at komme indendørs. Lawrence fandt en smøg frem, som Tati fortalte Saga de ville ryge. Han plantede den mellem sine læber og ventede tålmodigt på Tati ville tænde ham. Han betragtede i mellemtiden den hilsen hun lavede til hendes bror. Noget inde i ham blev kort varm ved tanken. Hans blik blev anerledes fraværende ved hendes spørgsmål. Skulle han svare ærligt? Nervøsitet var en svaghed. Han trak en enkelt gang på skulderen. ”Jeg har mødt din far før…” svarede han vagt.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati var fuldstændig ligeglad med, om hendes forældre - og søskende for den sags skyld - kunne lide Lawrence eller ej. Det ville ikke stoppe hende i, at være sammen med ham, for han rørte noget i hendes hjerte, som hun aldrig havde oplevet nogen røre ved før. Hun kunne ikke sætte en finger på, helt præcist, hvad det var ved ham, men hun var tryg i nærheden af ham. Hun kunne være sig selv. Omvendt, så ville hun godt kunne forstå, hvis han ikke var ligeglad, for det ville hun heller ikke være, hvis Jasper ikke kunne lide hende, selvom hun heller ikke havde mødt ham endnu, efter den halloween sidste år og der havde de dårligt udvækstlet et eneste ord. Hun havde dog heller ikke travlt, hun ville hellere have, at de tog det stille og roligt, et skridt af gangen, frem for at haste derudaf. Hun havde ikke engang gjort det offentlig endnu, at hun havde fået en kæreste, men det var primært fordi, hun ikke have snakket med ham om det endnu og hun vidste ikke, hvordan hendes fans ville tage det. Hun var ikke i tvivl om, at han til hver en tid ville beskytte hende. Det havde hun jo set før, både med varulven i Black Lotus, men også da hun havde fået sit abstinens anfald - selvom hun havde sagt det var bivirkninger af medicinen - og han havde været der begge gange. "Ja," svarede hun roligt og så kort på ham. Det var jo ikke fordi det var traumatiserende for hende, at Kevin havde taget hende på røven, men det havde selvfølgelig heller ikke været rart.
Hun tændte sin smøg med stormlighteren, mens Saga steg ud af bilen og Lawrence fandt sin smøg frem. Hun førte lighteren hen til ham, for at tænde hans smøg også. Hun grinte let og vinkede så til sin mindste bror, uvidende om, hvordan det fik Lawrence til at føle. Hun tog et hvæs af sin smøg, men fik røgen galt i halsen, da Saga rent faktisk kyssede Donovan. Hun kunne ikke sige noget, for sin hoste, så hun endte med at pege, "Seriøst? Hvordan? I don't get it.." sagde hun mellem sine host, til hun fik kontrol over dem igen. Hun hævede lidt det ene øjenbryn, da hans svar lød. "Det ved jeg godt, men det var ikke dét jeg spurgte om?" svarede hun og tog et nyt hvæs af sin smøg - for stoppe selvom man lige havde haft et hoste anfald, neeeej da.

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence havde tænkt sig at Jasper og Tati skulle møde hinanden ordentligt. Han var sikker på Jasper ville kunne lide hende. Han var slet ikke i tvivl om Arian kunne lide hende, taget betragtning af de på en eller anden måde var blevet venner. Arian var han dog fuldstændig ligeglad med. Selv over et år efter han havde fundet ud af hans far var forelsket i Arian og givet ham tilladelse til at være sammen med ham, så kunne han stadig ikke lide ham. Det var flere ting. Det var måden Arian altid var så glad og positiv. Han rørte ved folk. Han vidste, hvordan man skulle føre en længere samtale. Der var så meget kærlighed i ham… Han var så direkte. Han virkede som en, der ikke kunne holde på en hemmelighed, ikke havde oplevet nogen form for modgang i sit liv og ikke kunne styre sine følelser. Det var selvfølgelig alt sammen antagelser, for han gad ikke en gang bruge to minutter på at prøve at lære Arian at kende. Lawrence havde det fint med at Tati ikke havde sagt noget til sine fans. Det var trods alt et privatanliggende og han havde aldrig helt forstået idéen med at skulle være offentlig. Nu var han heller ikke på nogen måde kendt, og han var på ingen måde glad for at vise følelser og kærlighed offentligt. Han lod Tati tænde hans smøg og nikkede som et tak. Lawrence så på Tati da hun begynde at hoste og så mod hvor hun pegede. Lawrence sad fuldstændig upåvirket og så på, men mistroen i hans blik lindrede ikke. ”De er ikke rigtigt kærester,” påpegede Lawrence tørt, inden han tog et hvæs af sin smøg og stirrede videre på Donovan og Saga spillede for galleriet. Donovan var tydeligt forelsket i Tati, så han troede ikke på det her. Uanset om Saga egentlig havde været hans kæreste, så havde han ikke troet på det. ”Det skal nok gå…” svarede han stadig vagt. Nervøsitet var en følelse og han kunne ikke snakke om det.