In The middle...

[Trescott Roden]

Scott sukkede mildt. Han kunne godt følge hende. Hun havde en tendens til at finde røvhullerne der tog røven på hende og han havde en tendens til at finde de lidt for søde piger som han altid endte med at være røvhullet overfor. "En skønne dag skal du nok finde en skide sød fyr som værdsætter dig for den helt igennem enestående kvinde du er." Forsikrede han hende roligt.
Hun var både medfølende, sjov og så godt ud, det ville hun ikke have svært ved var han ret overbevist om.
Han nikkede forstående, "jeg forstår dig godt, jeg ville nok helleri ikke have lyst til at tilgive ham." Indrømmede han så og lo mildt.

Som samtalen blev drejet mod ham, vendte han sig atter om på ryggen og kiggede så op i loftet som han tænkte lidt over hvad han skulle svare for ikke selv at lyde som det røvhul Kayla lige havde hentydede til. "Altså, jeg vil virkelig gerne have det til at fungerer og jeg prøver...men.." Han tøvede lidt og drejede så hovedet for at kigge på hende, "jeg er lidt bange for at jeg ikke kan være den mand hun fortjener. At mine følelser ikke er helt så stærke som de hun har for mig. Jeg håber på at det vil komme for jeg holder virkelig af hende, men...ja...jeg ved ikke." Han vidste at han godt kunne snakke med Kayla om disse ting, han brød sig ikke om at snakke om sine følelser, men på den anden side var dette her heller ikke helt då dybsindigt at han ikke kunne håndterer det.

[Deleted]

Kayla var glad for at hun altid kunne snakke med Scott om sine problemer, og hun ville jo også altid gerne lytte til hans: "Tak, det håber jeg" sagde hun mildt og sukkede så som hun klemte omkring den hånd hun stadig havde fat omkring.
"Havde det bare været mig havde det måske været en ting, men jeg er jo nødt til at tænke på pigerne" sagde hun, hun kunne jo ikke byde dem at skulle leve et liv hvor man ikke vidste hvad humør Demyan var i.
De skulle have et stabilt liv og en god barndom.

Hun lyttede til hans bekymringer, Kayla var jo ret god til at tale om sine følelser og var bestemt ikke pinlig omkring dem: "Er der nogen grund til i ikke snakker om det?" spurgte hun roligt, Kayla kunne bare godt lide at snakke om de her ting, og desuden så følte hun jo at hende og Scott snakkede om det meste.
"Tror du det er fordi du ikke er kommet dig helt over Aly endnu?" spurgte hun i en rolig stemme som hun bare lå og kiggede ind i hans øjne. Hun var sikker på han tænkte en million ting og nogengange ville hun nok bare ønske han var bedre til at få dem ud af systemet.

[Trescott Roden]

Han var slet ikke et øjeblik i tvivl om at hun nok skulle finde den fyr der var helt perfekt for hende. Han lyttede til hendes ord omkring Demyan og hendes tanker omkring det. Han var fuldkommen enig. Demyan var simpelthen for ustabil til at være i nærheden af pigerne, tænk hvis han fik et raserianfald imens han var sammen med dem, måske ville han ramme dem næste gang han kylede en tallerken tværs gennem rummet. Det var fuldkommen uacceptabelt. I hvert fald så længe Demyan ikke havde mere styr på sig selv.
"Selvfølgelig, pigerne skal altid komme i første række." Sagde han i enighed.

Han trak let på skuldrene, "altså jeg sagde det allerede til hende inden vi fandt sammen," forklarede han og kiggede mod Kayla igen, "Men det er bare virkelig svært. Jeg vil hende jo kun det bedste..jeg er bare ikke så sikker på at jeg er det bedste for hende." Nu var det jo ikke fordi han havde tænkt sig at gå hjem og dumpe hende eller noget, men han kunne ikke lyve overfor sig selv og sige at hans følelser var blevet stærkere overfor hende, for det var de ikke. Han holdt virkelig meget af hende, men det havde han jo gjort i lang tid og det var bare som om at han ikke tillod sig selv at føle mere end det. Han følte sig ikke klar til det, men ville heller ikke miste hende.
Der kom det. Det spørgsmål der gav ham mest lyst til at lukke i som en østers fordi det kom for tæt på. Aly havde været hele hans verden og da de gik fra hinanden følte han at han var gået i stykker, selvom han havde det langt bedre nu end dengang, havde han stadigvæk en tomhed indeni sig som Nikita bare ikke rigtigt kunne udfylde til trods for hvor skøn en kvinde hun var.
Blikket gled tilbage til loftet og han rømmede sig lidt som overvejede han sine næste ord meget nøje. "Jeg tror bare ikke at jeg orker at forelske mig igen." Svarede han så uden direkte at svare på spørgsmålet om Aly. Var det stadigvæk det der hjemsøgte ham efter alle de år? Han var ikke sikker, men de havde jo også været virkelig tætte både som venner og kærester og han havde mistet hende fuldkommen. Måske han ville have haft det på samme måde med Chris hvis også han havde mistet hende 100%, men hun var heldigvis stadigvæk en stor del af hans liv.

[Deleted]

Kayla forstod ham godt, hun orkede nok heller ikke kærlighed mere: "Snakke om kærlighed, hvordan går det egentligt med Tristan?" spurgte hun og kiggede bare på ham, hun nød nok bare at ligge og snakke med ham, det var ikke så ofte hun sådan bare lå og talte om alt muligt.
Men hun nød det, hun nød at høre om hans liv og pille lidt i folks hoveder for hvad de tænkte og følte. Især med Scott der jo altid klappede helt i, hvilket hun nok havde lyst til at lave lidt om på: "Nej jeg orker det heller ikke, det gør for ondt når det ender galt" sagde hun roligt.

Hun nikkede let som hun prøvede at lytte til de ord han ikke sagde omkring Aly: "Har du snakket med hende?" spurgte hun, det var jo ikke fordi hun ville blande sig en helt masse i hans tanker, men hun ville nok bare gerne hjælpe ham hvis han havde brug for det,
Kayla lagde sig lidt bedre til rette: "måske det er fint at have Nikita... I har jo også Tristan sammen" sagde hun lidt i et forsøg på at opmudre ham, nu kendte hun jo ikke NIkita super godt, men hun virkede da flink nok.

[Trescott Roden]

Scott vendte atter blikket mod hende som hun spurgte. Et lettere ubehageligt sug gik gennem ham igen. Denne gang mere fordi at han ikke helt kunne klare tanken om at han skulle være bedstefar. Han sukkede let. "Well...han skal jo være far, så det er...herligt." Der var en smule sarkasme at spore i hans stemme. "Det er jo ikke fordi at jeg ikke tror han kan klare det, men han er så ung. Jeg er bange for at han vil komme til at fortryde at han ikke får sin ungdom." Scott bed sig en smule i læben.
Han nikkede bekræftende på hovedet. "Præcis, men jeg kan ikke lade være med at tænke at det måske er en lidt forkert holdning at have når jeg er i et forhold." Han smilede lidt skævt til hende, Han forstod stadigvæk ikke helt at han og Nikita var et par. Det var jo ikke fordi han ikke kunne lide hende, men han følte bare lidt at han måske havde kastet sig ud i noget for tidligt.

Blikket flakkede kort og han rømmede sig en smule. "Nej....nej vi har ikke snakket sammen siden." Det havde været for hårdt. Han havde været et røvhul og derefter havde det bare gjort for ondt at se hende. Han kunne ikke se hende i øjnene efter måden han havde ødelagt alting på. Bare det at tænke på det gav ham en lettere dårlig smag i munden.
"Ja det har vi." Sagde han og smilede svagt. Igen var han jo glad nok for hende, men en del af ham følte måske også bare lidt at han holdt hende for nar. Han holdt virkelig meget af hende, men han elskede hende ikke.

[Deleted]

Kayla kiggede bare på ham som de lå der, og nød nok at det fik hende til at falde til ro at de talte sammen: "virkeligt?" sagde hun overrasket, hun følte egentligt at hun fulgte ret godt med, men hun kunne da godt mærke der var noget lige dér som hun havde misset.
"Med Allison?" spurgte hun, så meget havde hun da fulgt med. Hun smilede let som hun lyttede til de mange tanker Scott gjorde sig, det var jo fint han tænkte dybere over det end bare at Tristan havde haft samleje, som ellers var den tanke hun bare forventede der ar gået igennem Scott.
"Ja måske... Men han er snart voksen, det er hans beslutning" sagde hun i et smil.

Hun vidste godt alt det her med Aly var hårdt for ham, men på den anden side var det vel også dumt ikke at snakke med nogen omkring det: "Du ved godt at du altid kan snakke med mig? Ikke?" sagde hun roligt og lagde en hånd kortvarrigt i mod hans kind.
Hun vidste godt det ikke var let og deet var ikke fordi han SKULLE.
Hun ville nok bare gerne være sikker på at han vidste hun aldrig ville afvise en snak eller mene han var åndsvag bare fordi han faktisk var en mand med følelser.

[Trescott Roden]

Scott havde ikke fortalt Kayla om Tristan eftersom han selv ikke helt var kommet sig over chokket. Han ville gerne støtte op om Tristan og det kom han også til, men han kunne bare ikke slippe tanken om at Tristan ville miste sin ungdom på det. Børn var ikke skabt til at få børn. Ganske simpelt. Han havde selv været ung da han fik Tristan, men det minde var jo blevet slettet så han intet vidste om det frem til Nikita viste ham det i minde han havde fået taget fra sig.
Han nikkede som svar på det med Allison. "Det er fuldkommen hans beslutning." Svarede Scott uden den mindste vaklen i stemmen. Han ville aldrig gå ind og bestemme om Tristan skulle være far eller ej, retten til selv at vælg var blevet taget fra ham mere end en gang og det ville han bestemt ikke lade ske for Tristan. "Det lader til at de beholder barnet og selvfølgelig vil jeg hjælpe og støtte alt det jeg kan...men de er så unge." Scott skar en grimasse.

"Det ved jeg." Sagde han roligt og lagde sin hånd over hendes hvorefter han roligt fangede hendes blik. "Det er bare stadigvæk...et ømt punkt." Det måtte han jo desværre erkende. Han havde ikke lyst til at snakke om det fordi det gjorde ondt hver gang, så var det lettere bare at skære den del af sit liv ud.
Han tog en dyb indånding og fremtvang et smil der dog var så påtaget at det ikke helt nåede hans øjne, "du er heldig at du ikke har den slags problemer med din ekskæreste, du kan stadigvæk se ham i øjnene og alt det," Scott hadede Jophiel, men han var god ved Avery og det var det vigtigste. Han havde ingen anelse om Kaylas udskejelser med Jophiel.

[Deleted]

Kayla kunne slet ikke forestille sig at have et barn der skulle have et barn, men nu var hendes ældste jo også kun syv, så det var måske også liiige tidligt nok at tænke på børnebørn: "Så skal du til at kaldes farfar, gamle" drillede hun og prikkede ham ind i maven.
Hun var godt klar over Scott nok ikke gad at blive gammel,m men hun kunne ikke andet end at drille ham lidt: "Ja de er unge... Men de har dig... og Nikita, og hendes forældre samt. Gary og din mor... Det bliver så fint" sagde hun i et smil.
Det hele skulle nu nok blive godt.

"Det kan jeg godt forstå.. kærlighed er et ømt punkt" sagde hun i et mildt smil, det var åndsvagt og dog sådan det var. Man kunne aldrig helt få tingene til at stemme når man først havde hjertekvaler.
"Jaaa, men det kunne jeg ikke det første år... Jeg har virkeligt hadet Jophiel" sagde hun, hun følte sig da også rimeligt dum at hun havde fundet sammen med ham igen: "Men ja, han er lidt en... nar" sagde hun i et smil.
De to ville helt sikkert aldrig kunne finde sammen igen, men de havde trods alt et ret godt venskab.

[Trescott Roden]

Han så på hende med et misbilligende blik. Det at skulle kaldes for farfar ville han egentlig gerne undgå. Ikke fordi han ikke ville hjælpe og ikke ville være farfar, men farfar var bare helst først noget man blev på den anden side af de 50 og Scott var trods alt ikke engang fyldt 40 endnu. "Du kan selv være farfar," mumlede han en smule tøsefornærmet, men kunne godt selv høre hvor dumt det lød og gav sig i stedet til at grine lidt. "Hvorfor skal det også lyde så gammelt?" Sagde han i et skævt smil.
Det gav ham en bedre ro i maven at snakke emd hende om det og han nikkede til hendes ord. "Ja. Tristan virker heller ikke som typen der vil bakke ud fra sit ansvar. Han er en god dreng." Scott kunne ikke lade være med at være lidt stolt af sin søn.

"Ja. Det kan sgu aldrig bare være nemt og simpelt." Sukkede han lettere opgivende.
Han kunne ikke lade være med at fnyse lidt da Kayla sagde at hun virkelig havde hadet Jophiel. "Med det ego han render rundt med er der virkelig også meget at hade." Fløj det ud af ham. Han skævede lidt undskyldende til hende og rømmede sig. "Sorry...han er bare....ja, Jophiel." De to havde konkurreret en del i skoletiden, haft en forhold hvor de forgav at være venner, men nok nærmere var konkurrenter der bare ventede på en chance til at dolke den anden i ryggen. "Ja det er han altså virkelig. Du må finde dig en sød fyr næste gang. Måske jeg skulle være din wingman?" Han blinkede til hende.

[Deleted]

Kayla kunne ikke lade være med at grine af hans dårlige comeback: "Nu skal du liiige huske jeg er 5 år yngre end dig, Mr... " sagde hun i et grin, Kayla var trods alt lige en tand yngre og det var ikke helt muligt for hende at være bedstemor endnu.
"jeg bliver sådan en der giver dem alt for meget slik og lader dem være oppe hele natten" sagde hun i et grin til når hun kom til at være bedstemor, for det håbede hun da bsdtemt at hun blev en dag. Kayla elskede jo børn og havde altid ønsket en stor familie. Dog var hun fast besluttet på at hun ikke skulle have flere børn nu, to børn - med to forskellige. Det måtte da være mere end rigeligt.

"Ja... Det er dumt" sagde hun lidt henkastet uden egentligt at svare på noget han sagde: "jeg kom til at være sammen med ham efter mit store skænderi med Demyan, det var simpelthen så dumt" sagde hun og tog sig til panden.
Kayla havde nok bare været lidt for ked af det og haft brug for nogen til at trøste hende.
"Jeg tror bare jeg skal holde mig single i laaang tid nu... Jeg magter slet ikke mere ballade på den front" sagde hun i et suk: "Jeg tror bare jeg skal holde mig til gode venner" sagde hun og hentydede jo naturligvis til ham.

[Trescott Roden]

Som hun begyndte at le over hans latterlige kommentar kunne han ikke lade være med at grine endnu mere. Det var simpelthen så tåbelig sagt det kunne han tydeligt høre, men han kunne til tider bare godt blive overrendt af sin barnlige side. Sådan var det. Det var ligesom når han var syg blev han bare helt ufattelig ynkelig. Man skulle nok være af en bestemt støbning for at holde ham ud i længden.
"Ja ja, men det var jo ikke lige det der var pointen vel." Lo han og sendte hende et flabet blik.
Han lo igen, "ja me too! Jeg vil lære dem alle de gode tricks, såsom film på toilettet og sukker i saltbøssen." Han så lidt frem for sig med et sageligt udtryk i ansigtet. Igen var det ikke fordi han ikke ville have børnebørn, han havde måske bare ikke lige forventet at få dem her og nu.

I et par sekunder gloede Scott bare på hende som var hun lige faldet ned fra månen, "what?" Øjnene var store, "har du været sammen med Jophiel?" Ja det var da virkelig dumt, på den anden side var han nok ikke den der skulle snakke højest om den slags for han kunne sikkert også selv have fundet på at være sammen med en ekskæreste.
Han fugtede kort læberne. "Den havde jeg godt nok ikke set komme, men på den anden side, hvis det bare var en engangsting er det jo bare det der sker sommetider." Han trak let på skuldrene, men kunne i sit indre på ingen måder forstå hvad hun fandt så tiltrækkende ved det arrogante røvhul.
Endnu et smil løb over hans læber. "God ide. Det kan virkelig også være godt at være single sommetider, så kan man ligesom bruge tid på at finde sig selv."

[Deleted]

Kayla kunne ikke lade være med at smile af ham, Scott var så fjollet til tider og det var ikke altid lige nemt for hende at holde op med hendes tempo: "Du kommer til at fortryde det når det giver bagslag" sagde hun i et grin.
Hun kunne sagtens forestille sig Scott lære ungerne en masse ulykker, men altså - han fik nok selv af samme skuffe: "Men nu er du jo så heldig at få børnebørn lidt før jeg" sagde hun og smilede: "gammelfar" tilføjede hun og skubbede blidt til ham i sengen.
Han var sjov og desuden var han god med børn, selvom han ikke selv mente det.

"Det var dumt.. I know... Jeg havde brug for et sted at sove, og jeg var ked af det..." sagde hun og rystede på hovedet. Det kom ikke til at ske igen.
Jophiel var en god fyr, men ikke andet end far til Avery og en ven: "Bestemt... Tror virkeligt bare jeg har brug for at finde ud af mig selv"[\B] sagde hun og sukkede, hun anede ikke helt hvad hun ville med sit liv nu.
Hun havde nok bare lige brug for at mærke sig selv og få det hele lidt på afstand.

[Trescott Roden]

Han lo lidt og så fre for sig, "nej nej, mig gør de det jo ikke imod." Forklarede han selvsikkert. Han ville naturligvis lære ungerne at den slags ikke blev gjort imod bedstefar, man bed ikke hånden der fodrede. Hans tanker gik lidt i stå ved "bedstefar", åh Gud han kunne ikke blive bedstefar som 35 årig, det var simpelthen for langt ude. Han følte sig både ung og gammel på samme tid og det kunne han simpelthen ikke helt håndterer.
Scott skulede til hende, men kunne ikke helt holde smilet tilbage, "du kan sgu selv være gammel!" han tog fat i hjørnet på hendes dyne og kastede den over hovedet på hende i en hurtig bevægelse samtidig med at latteren brød igennem. Han ville have kastet sin pude efter hende, men han lå lige så godt.

Denne gang var blikket han sendte hende mere overbærende. "Kayla for fanden." Mumlede han i et let suk, "det er du altså for god til. Den platenslager fortjener slet ikke din opmærksomhed." Han smilede stille til hende. Hun var en enestående kvinde og Scott var ikke et sekund i tvivl om at hun nok skulle finde den eneste ene en dag, en sød og fornuftig fyr som ville opfylde alle hendes drømme for hun fortjente intet mindre.

[Deleted]

Kayla smilede til ham som de lå og kiggede på hinanden,: "Jeg er ung og smuk og skøn" sagde hun i et grin, hun havde da trods alt to børn nu, og egentligt var hun ikke sikker på hun følte sig helt så ung mere, tiden gik bare så hurtigt.
"Men du er god til børn, deres barn kommer til at elske dig" sagde hun roligt, af en eller anden grund blev folk altid så tiltrukket af Scott, hun havde jo set det før. Kvinder forgudede ham, børn synts han var cool og han tiltrak ofte gode venner. Han måtte bare have en helt speciel charme over sig.

"Hvordan tager London's kvinder at Trescott Roden ikke længere er ledig på markedet?" spurgte hun i et grin og vidste jo godt at han havde været sammen med det halve af England efterhånden.
"Det ved jeg godt... Jeg tror bare jeg var ked af det og havde brug for at huske at jeg faktisk stadig er noget værd for nogen" sagde hun roligt.
Trods alt havde Jophiel aldrig behandlet hende som Demyan havde: "Men jeg skal ikke noget med Jophiel, det var dumt.. Jeg tror bare et øjeblik jeg glemte at han også sårede mig" sagde hun i et suk, det var nok bare så længe siden.

[Trescott Roden]

Han lod åbenlyst blikket glide op og ned af hende, skønt hun lå halvvejs dækket under dynen. Han sukkede dramatisk "ja det må jeg jo desværre alligevel give dig ret i." Sagde han i en stemme som havde hun tvunget sandheden ud af ham med magt. Han smilede. Hun var en smuk kvinde, det huskede der sket ingen tvivl om. Skøn, ja det kunne han også godt underskrive. Ung - naturligvis for hvis hun var gammel betød det at han var gammel og han var ikke gammel!
"Børn? Lad os nu lige starte med at fokuserer på det første." Jokede han og blinkede.

Han lo kort og forsøgte at sende hende et fornærmet blik, hvilket ikke trængte igennem smilet. Han vidste godt at han havde været rundt omkring og bestemt ikke holdt sig tilbage hvis en smuk kvinde havde tilbudt sig. "Hov hov du får det jo til at lyde som om at jeg kaster mig i armene på hvem som helst." Drillede han og forsatte, "men altså, de er ved at vende sig til ideen tror jeg, jeg har jo trods alt været "optaget" før." Han ignorerede det korte stik af smerte der fulgte med den tanke.
Blikket blev dog hurtigt mere alvorligt og han så på hende med et indtrængende blik, "selvfølgelig er du noget værd! Du er langt mere værd end Jophiel nogensinde vil kunne bevise overfor dig." Sagde han med overbevisning i stemmen.
"Honestly ville jeg nok heller ikke satse på Jophiel - og det siger jeg altså ikke kun fordi jeg ikke kan fordrage ham," Det sidste følte han sig lidt nødsaget til at tilføje eftersom han og Jophiel jo ikke ligefrem var perlevenner.