In The middle...

[Deleted]

@demyan

Trescott Roden
Kl. 20.00
Kayla's lejlighed

---

Peyton havde været syg med feber et par dage, og Kayla havde derfor puttet den lille pige ret tidligt. Hun havde fået noget urtete og Kayla gjorde tingene så behagelige for hende som hun nu engang kunne. Kayla ville helst ikke bruge for meget magi på små børn, det var trods alt også bare en influenza, og selvom det gjorde at Peyton beklagede sig en del, så var Kayla sikker på hun nok skulle overleve det.
Avery var lagt i seng halv otte, hun var en stor pige på snart 8 år - Kayla kunne slet ikke forstå at tiden gik så hurtigt og hun fattede endnu mindre at årene til Hogwarts kom tættere og tættere på.

Kayla havde forsøgt at kontakte Demyan to gange over ugle, men det var ikke lykkedes at komme igennem til ham, og hun havde ikke set ham i tre uger. Dog havde hun været sammen med Scott et par gange, og det var rart at han støttede hende og at de havde nogen gode snakke. Ryan havde hun også mødtes lidt med, og Peyton havde været hjemme for at lege med Derek inden hun blev syg.
Jophiel så Kayla stadig lidt til, måske bare fordi hun havde brug for at huske sig selv på at hun ikke var fuldkommen værdiløs, for selvom han måske var lidt et røvhul, så gav han hende mange komplimenter, og hun følte sig egentligt ret smuk og tilpas omkring ham.

[Deleted]

Klokken var omkring 8 om aftenen og Demyan kunne allerede dårligt gå lige. Han var så fuld og havde også taget et eller andet han ikke var helt sikker på hvad var. Ærlig talt havde han ikke haft mod til at opsøge Kayla efter deres sidste møde, han vidste godt at de ikke var endt på god fod og han havde gjort hvad der havde føltes rigtigt i øjeblikket - at skride fra det hele.
Han havde været rejst ud af landet i et par uger eftersom han ikke havde nogen kommende kampe sådan lige om hjørnet. På denne lille selvrealiseringstur havde han besluttet sig for at det ville være en god ide at forsøge at vinde Kayla tilbage. Ikke på grund af Peyton, han havde aldrig rigtigt interesseret sig for børn, men bare fordi han gerne ville have Kayla.

Han havde ikke været sammen med nogen piger siden de havde besluttet at holde pause eller hvad Kayla nu kaldte det, igen kendte han ikke spillereglerne, men sidst var hun blevet ret sur over at han havde flirtet lidt med pigen så han tænkte at hun nok ikke ville sætte pris på hvis han knaldede alle piger herfra og til Costa Rica.
Han buldrede ind af opgangsdøren og var ved at vælte op af trappen fire gange i forsøget på at nå hoveddøren. Uden at tænke det mindste over at pigerne kunne være blevet lagt i seng, trykkede han ringklokken i bund imens han afventede at hun skulle komme og lukke ham ind.

[Deleted]

Kayla glædede sig til at se Scott igen, han havde lovet at kigge forbi engang mellem otte og halv ni. Kayla havde sat lidt vin frem på bordet, lidt brød og lidt simpelt fin pålæg, bare fordi at hun gerne ville sidde og snakke med ham nogen timer, det var altid hyggeligt at have Scott på besøg, især fordi hun havde haft en masse ting hun havde haft lyst til at snakke om.
Kayla nærmest fløj op af sofaen som hun hørte ringklokken gå så voldsomt af, hvad fanden gik der af Scott siden han havde brug for at ringe sådan på? Hun nærmest fløj ud til døren for at få lyden til at stoppe, pigerne lå jo trods alt og sov.

Kayla åbnede døren, og hun stivnede fuldkommen som hun så manden der stod ude på den anden side: "Demyan?!" sagde hun overrasket, hun havde slet ikke vidst hvad der var gået af ham de sidste uger: "Hvor fanden har du været henne?" spurgte hun.
Hun havde været lidt bekymret for ham, nu hvor hun absolut ingenting havde hørt: "Hvor... Hvad laver du her? Sig mig... har du drukket?" spurgte hun, det var dog nok mere en konstatering end det spørgsmål, han lignede jo tydeligvis en der havde drukket lidt mere end han burde.
Hun blev stående i døren, ikke sikker på at hun havde lyst til at inviterer ham indenfor.

[Deleted]

Da døren gik op stirrede han bare ind på Kayla med et dumt blik. "Hej, jeg kom bare lige forbi." Han stank langt væk af alkohol, men eftersom han ikke selv kunne lugte det, mente han ikke at det var noget problem. "Sådan lidt rundt omkring, sidst var jeg på Costa Deeel Rico eller sådan noget ligende....du ved i Sverige." Han kunne ikke helt samle tankerne, men lige nu havde han også bare brug for at snakke med hende.
"Kun en liiille biiiitte smule," han slog lidt ud med hånden. "Kan jeg komme ind? Jeg vil gerne lige snakke." Han var nok ikke i stand til at føre den bedste samtale lige nu, men det var nu han havde modet til det.

Han ville bare gerne at de skulle finde sammen igen, for han savnede hende. Børnene kunne han godt leve med var der også, ikke at han havde ombestemt sig med hensyn til Felton, men Avery og Peyton var okay. Desuden havde Felton jo ikke noget med deres forhold at gøre, men den diskussion var han godt klar over - selv i sin fulde tilstand - at han nok ikke skulle bringe på banen igen, det var ikke endt mega godt sidste gang.

[Deleted]

Kayla kiggede på ham, og var ikke helt sikker på om det var en god idé at lukke ham ind lige nu. På den anden side havde hun overhovedet ikke talt med ham siden de slog op, så på den anden side kunne det være han kunne svare hende ærligt på et par ting, nu hvor han havde drukket.
Hun ignorerede hans fuldesnak for nu: "Fint... Men du skal være stille, for børnene sover" sagde hun og lod ham komme indenfor, hun gik hen og lukkede døren ind til pigernes værelse, som ellers bare havde stået på klem, bare for at være sikker på hun ikke vækkede dem.

Hun viste ham ind i stuen: "Hvorfor er du kommet?" spurgte hun og fjernede vinflasken der stod på bordet og satte den tilbage i skabet, hun tænkte han havde fået rigeligt at drikke for nu.
Kayla var helt sikker på at hende og Demyan ikke skulle være sammen mere, og det faktum at han troppede fuld op i hendes lejlighed, gjorde hende da ikke mere overbevist om at han var den rigtige for hende. Nu havde hun haft snakket tingene igennem med både Ryan og Scott, og selvom det gjorde virkeligt ondt på hende, så vidste hun godt at det ikke gik.
Hun satte sig ned i sofaen, og kiggede afventede på ham, hun var trods alt ikke bange for ham, han havde jo aldrig gjort hende noget - heller ikke selvom han havde været fuld.

[Deleted]

Demyan blev lettet da hun sagde ja til at snakke. "Ja ja, stille stille, shhhh." Svarede han med et lettere håndkast og fulgte efter hende ind i lejligheden. Han slog sig hurtigt ned i sofaen selvom han var lige ved at sætte sig ved siden af. Igen var hans beregninger ikke så gode når han var fuld.
Han så på hende som havde hun stillet ham verdens sværeste matematisk spørgsmål, "det har jeg da lige sagt? For at snakke." Han kløede sig lidt i de blonde hår rynkede brynene. Det slog ham ikke rigtigt at uddybe hvad han ville snakke om.

Han fik øje på det dækkede bord og rejste sig langsomt op igen. Alarmklokkerne begyndte at ringe lidt i hans hoved. "Venter du gæster?" Spurgte han så og så direkte på hende. Det lignede mest af alt en romantisk middag, var det ikke også en flaske vin hun lige havde forsøgt at snige forbi ham?
Demyan kendte ikke så meget til Scott for ærlig talt var han ikke så interesseret i hvad der foregik omkring ham, han interesserede sig kun i 2 ting. Quidditch og Kayla. Ikke Kaylas venner, bekendte og familie - kun Kayla. Han gik en runde om bordet for at se om der var noget der kunne give ham en hint til hvem hun ventede.

[Deleted]

Kayla sukkede dybt som hun så ham forsøge at sætte sig på sofaen, hun var ikke sikker på at der overhovedet ville komme noget fornuftigt ud af denne her samtale: "Demyan... Vi har jo ikke rigtigt noget at snakke om, vi har jo snakket" sagde hun roligt og dog også opgivende som hun satte sig ved siden af ham.
Demyan havde en stor plads i hendes hjerte, men hun kunne ikke håndterer det her længere. Det var ikke sundt for hende og det var bestemt heller ikke sundt for børnene. Demyan var god med Peyton når at han var ædru og opmærksom, men det virkede jo ikke som om han var super interesseret i hende, eftersom han ikke havde kontaktet Kayla, men bare var forsvundet.

"Jeg Scott kommer forbi... " sagde hun roligt, der var jo ikke noget andet end venskab imellem hende og Scott, så det var jo ikke fordi at hun regnede med det var noget der ville tricke Demyan: "Demyan sæt dig nu bare ned... Scott og jeg har været venner siden Hogwarts, og han har hjulpet mig lidt med det hele efter du forsvandt" sagde hun og kiggede på ham som han gik undersøgende rundt om bordet som en eller andet Agent 007.
Demyan var god nok, men ikke som tingene var lige nu: "Men Demyan... Vi skal snakke om Peyton. For vi to, vi skal ikke mere" sagde hun og rystede roligt på hovedet.

[Deleted]

Han så på hende, "vi har da masser af snakke om, vi kunne snakke om os?" Forslog han som var det det mest logiske i verden. I hans øjne var de jo ikke gået fra hinanden, hun havde sagt hun havde brug for en pause og det havde han givet hende, uden han havde flirtet med piger - for det gjorde man åbenbart ikke når man holdt pause.
Alarmklokkerne satte for alvor igang da hun sagde at Scott kom over for det var da i hvert fald et drengenavn. "Hvem er Scott?" Spurgte han lidt surt. "Hjulpet dig? Jeg har været væk i 8 dage, tag det roligt." Han slog lidt ud med hånden og havde nær væltet en af lysestagerne.

"Om Peyton?" Han så forvirret på hende, selvfølgelig vidste han godt at Peyton var hans datter, men det var sguda ikke hende han havde lyst til at snakke om lige nu. "Hvad mener du med at vi to ikke skal?" Han gik frem mod hende og stillede sig overfor hende. "Kayla vi to er gode sammen." I virkeligheden var hun nok bedre for ham end han var for hende. Han lod sine hænder hvile på hendes skuldre.
Han mente stadigvæk ikke at skylden lå hos ham, men han ville heller ikke give hende den fulde skyld. "Vi havde en mindre uoverensstemmelse, det er vel ikke nok til at smide alt væk? Desuden sagde du en pause så kan du da ikke bare ændre mening? Medmindre du selvfølgelig har fået andre interesser?" Han kiggede kort mod bordet og så tilbage på hende.

[Deleted]

Kayla sukkede roligt, ja de kunne sagtens sætte sig ned og snakke. Men Kayla måtte nok ærligt indrømme at hun ikke rigtigt følte hun havde mere at sige til ham: "Scott?" sagde hun undrende, hun havde da helt sikkert nævnt Scott i nærheden af Demyan før, det kunne hun da ikke have undgået i de år de havde været sammen.
"Scott er min ven, som jeg har været venner med siden Hogwarts" sagde hun og kunne da godt lige opfriske hans hukommelse hvis det skulle være: "8 dage Demyan! Du har en datter..." sagde hun, han kunne jo ikke bare skride på den måde også forvente hun stod klar når han kom hjem.

"Vi to Demyan, vi skal ikke være kærester..." sagde hun og lagde sin hånd i mod hans brystkasse for roligt at skubbe ham væk: "Jeg vil ikke mere..." sagde hun og rystede på hovedet, det havde virkeligt taget hende mange overvejelser, for hun elskede ham jo - men hun kunne bare ikke mere.
"Jeg har ændret mening ja... Vi skal ikke bare pause Demyan, jeg er ked af det.. Vi må finde en løsning med Peyton" sagde hun stålfast: "Jeg har ikke andre interesser Demyan... Jeg kan bare mærke at vi to ikke skal være mere" sagde hun ærligt.

[Deleted]

Da Kayla udpenslede hvem Scott var kunne Demyan måske godt svagt huske at hun havde nævnt ham før, men han kunne ikke nævne hvor eller hvornår om så hans liv afhang af det. Han kunne ikke lade være med at himle med øjnene af hende da hun sagde at han havde været væk i 8 dage, det kunne også godt have været længere tid, ærlig talt havde han ikke helt styr på det selv. "Ja ja, men jeg er her jo nu." Sagde han blot og slog let ud med hånden. Payton var jo alligevel så lille så det forstod hun jo nok ikke rigtigt.

Han kunne mærke raseriet stige i ham fordi han blev såret over hedes ord Nu havde han endelig taget sig sammen og var kommet herhjem for at rette op på tingene og så var hun bare skide ligeglad? "Hvad? Du kan sguda ikke bare ændre mening!" Sagde han med hævet stemme, "jeg har ikke engang været sammen med nogen, eller flirtet og jeg kom selv og opsøgte dig og så er du bare ligeglad?!" Han skubbede hendes hånd væk og gik en runde om sig selv i frustration.
"Jeg er ikke interesseret i at finde en løsning med Peyton før vi finder en løsning med os!" Svarede han barnligt. "Jeg fatter simpelthen ikke at du kan være så egoistisk!" Han kunne vrikelig mærke at han blev sur nu, han havde jo virkelig ofret sig denne gang!

[Deleted]

Det var da ikke fordi at Kayla havde regnet med at Demyan ligefrem ville blive glad, men hun var nødt til at være ærlig overfor ham og sig selv, og det var ikke altid så nemt som det måske virkede til: "Demyan! Jeg sagde vi måtte holde en pause for at jeg kunne tænke, nu har jeg tænkt og vi skal ikke være" sagde hun igen, som var hun bange for han ikke havde hørt efter.
Demyan var fuldkommen som et barn og det var nogengange virkeligt svært at få fornuft ind i hans hoved.
Som han skubbede hånden væk, flyttede hun sig væk fra ham, hun kunne simpelthen ikke overskue at de skulle til at have en debat igen, go da slet ikke når hun havde to børn der var ved at sove.

"Demyan shh... Børnene sover" sagde hun roligt og tyssede på ham, hun ville virkeligt ikke vække dem op. Både fordi Peyton var syg, men også fordi at de virkeligt ikke havde brug for at se Demyan på denne her måde: "Vi finder ikke en løsning Demyan forstå det nu... dig og mig, vi er ikke sammen mere og vi skal ikke være sammen mere" sagde hun og rystede på hovedet.
Desuden var hun ikke sikker på at hun troede på han ikke havde flirtet med andre, det lød næsten for godt til at være sandt.
"Jeg tænker på pigerne... Demyan vær sød at gå" sagde hun og kiggede i mod ham som han stadig talte med den høje stemme, hun kunne ikke magte at tale med ham når han var fuld på den måde, det gjorde hende sur og fustreret.

[Deleted]

Han så på hende med hadefulde øjne. "Så du har altså bare holdt mig for nar?!" Med en rasende bevægelse fejede han en af tallerkenerne på gulvet hvorefter han pegede på hende med en stiv finger. "Hvem helvede tror du at du her?! Jeg var dig tro, du ville have plads og jeg gav dig det, nu hvor jeg kommer tilbage klar til at få styr på tingene er jeg pludselig ikke god nok til dig mere fordi du besluttede dig for at holde romantiske middage med din "ven" Scott fra Hogwarts?!" Nu gjorde han ikke længere noget forsøg på at holde sig afdæmpet.
Han var så rasende og følte sig så forrådt at han slet ikke kunne være i sig selv. Han havde brug for hende, hun var de eneste som han havde i sit liv, han havde ingen familie, ingen venner, ingenting og så ville hun bare skride?!

"Jeg er da pisse ligeglad!" Brølede han og tog fat om et af glassene som han kylede mod væggen på den anden side af bordet i arrigskab. Det ramte væggen med et knald og splintrede i hundredvis af små stykker der spredte sig ud over gulvtæppet.
For helvede hvor var hun led lige nu. Så nu ville hun også bare skride ligesom alle andre i hans liv havde gjort? Efter alt det de havde været igennem sammen. "Du skal fandme ikke smide mig ud Kayla! Jeg nægter at gå før vi har løst dette her!" Brølede han ind i hovedet på hende.

[Deleted]

Avery vågnede med et sæt som hun kunne høre larm inde fra stuen af. Hun kiggede over i mod sin lillesøster og gik så over og ruskede i hende, som turde hun ikke helt gå ind i stuen alene. Hun kunne høre nogen råbe igennem væggen, men hun var ikke sikker på hvad det var de råbte eller hvem der sagde noget.
Peyton åbnede langsomt døren ud til gangen og gik ind i mod stuen. Hun kunne se Demyan og hun stod blot og betragtede dem lidt på afstand som hun så tallerknen ryge på gulvet, og det gav et sæt i hende.

"Mor?" sagde hun i en helt lille stemme som hun roligt trådte ind i kanten af stuen, netop som glasset fløj igennem rummet og landede på væggen en meter fra Avery, der gjorde at de mange glasgård også ramte i hendes retning.
Avery blev bange, og det fik den lille pige til at begynde at skrige i gråd, som hun mærkede de mange små glasgård i mod hendes hud, også selvom der ikke gik hul, men oplevelsen var voldsom nok i sig selv. Avery blev bare stående, som hun græd, og forstod overhovedet ikke hvad det var der foregik.

[Deleted]

Peyton vågnede ved Avery ruskede hende op. Hun kiggede med store forvirrede øjne på sin storesøster. Hun kunne høre råben inde fra stuen og satte sig hurtigt op i sengen. "Hvor mor? Spurgte hun stille og fangede sin sut på hovedpuden. Hun suttede på den et par gange og kravlede ud af sengen med sin enhjørningebamse under den ene arm.
Hun stavrede efter Avery ind i stuen på lettere usikre skridt.
Forsigtigt tittede hun ud i gangen og fulgte modigt efter sin storesøster ind i stuen, hun var ikke sikker på hvad der foregik, men hun kunne godt se at hendes far var meget vred over noget. "Far sur. Konkluderede lavt til Avery før glasset kom flyvende og hun gav sig til at hyle i kor med sin storesøster skræmt fre vid og sans over den voldsomme reaktion fra delvis Demyan og delvis Avery.

[Deleted]

Kayla kunne mærke hvordan hendes puls steg i takt med Demyan's vrede og hun prøvede virkeligt ikke at blive bange for ham: "Demyan... Vær sød at gå, nu" sagde hun og nærmest hoppede bagud som tallerkenen røg på gulvet: "Stop!" sagde hun og bakkede væk fra ham, som hun så glasset flyve igennem rummet.
Hun åbnede munden og skulle lige til at sige noget til ham, som hun pludseligt hørte barnegråd og vendte sig om, for at se børnene stå i indgangen til stuen. Kayla håbede ikke at Demyan kunne finde på at gøre hende og dem noget, men hun måtte godt nok indrømme at hun var rimeligt meget itvivl lige nu.

Kayla skyndte sig hen til de to piger, og krammede dem ind til sig: "Demyan... Ud... nu" sagde hun og kunne mærke hvordan også hendes tårer kom frem i hendes øjne. Sådan her havde hun aldrig nogensinde set ham før, og mere end nogensinde var hun sikker på at de aldrig igen skulle være sammen.
"Hvad fanden går der af dig... Tænk dog på børnene" sagde hun og knugede dem ind til sig, men stod stadig med fronten i mod Demyan, hun turde ikke rigtigt gøre andet, hun var bange for at Demyan kunne finde på at gribe fat i dem.