In The middle...

[Trescott Roden]

Scott havde aftalt at mødes med Kayla til aften for at snakke lidt. Ikke det store, Nikita var hjemme, men havde ikke virket til at have et problem med han havde en aftale. Nu havde han heller ikke direkte sagt at det var en aftale med en anden kvinde. Scott havde kendt Kayla i mange år og han havde ingen romantiske følelser for hende ligesom hun ikke havde for ham. De var gode venner og Scott elskede deres venskab.
Grunden til han ikke havde sagt det til Nikita var ford han ikke ville have at hun skulle gå og bekymre sig om noget der ikke var et problem, han ville ikke engang bebrejde hende hvis hun blev bekymret for han kendte sit ry ligeså godt som hun gjorde. Han var ikke ligefrem den tro type når det kom til parforhold.

Som han stod foran døren til lejligheden og skulle til at banke på hørte han larm derinde fra, som blev noget smadret efterfulgt af råberi og børnegråd. Instinktivt hævede Scott omgående sin stav og sparkede døren ind. Han stormede ind i stuen med hævet stav i frygt for det værste og så Demyan stå midt i stuen imens Kayla sad på gulvet for at trøste sine piger. Der lå glasskår på gulvet og alle lod til at være temmelig oprevet.
"Hvad sker der her?" Forlangte han at vide. Hans stemme var autoritær og blikket var rettet mod Demyan der lod til at være problemskaberen i dette scenarie.

[Deleted]

Det var først da han hørte Averys skrig at han blev opmærksom på børnene. Hvor var han dog træt af at de altid kom først! Han vidste at det var forkert af ham at tænke på den måde, men han var ikke bygget til at skulle tænke på andre end sig selv. Han så rasende på Kayla, "jeg går ingen steder!" Råbte han vredt. Han nægtede at give slip på hende, hun måtte da forstå hvad han havde gjort for hende, det måtte sguda betyde noget!
Lige nu var han så blændet af raseri at han slet ikke kunne se at det han gjorde kun forværrede hans chancer for nogensinde at vinde Kayla tilbage. "Hold nu KÆFT med de børn!" Han havde simpelthen fået nok af det hele. Nu måtte hun lige tage sig sammen og tænke lidt på ham for en gangs skyld. Han så ned på dem og gik frem mod dem. "Det her er latterligt! Du elsker mig, det har du selv sagt! Eller var det også bare for at holde mig hen?" Han var alt for påvirket af alkohol og stoffer til at tænke klart nu. Han kunne kun se og mærke sin egen smerte.

I det samme lød et brag fra gangen og en mand som Demyan gik ud fra måtte være Scott stormede ind. "Dette her vedkommer ikke dig! Skrub af!" Råbte han rasende og fangede det nærmeste han kunne finde for at kyle det imod manden der havde den flabethed at blande sig i hans og Kaylas samtale.
Tallerkenen fløj gennem luften mod manden, men ramte væggen ved siden af ham eftersom fuldskaben gjorde det lidt svært for Demyan at sigte. I stedet gik Demyan frem mod Scott, "du skal fandme ikke komme her og stjæle min pige!" Brølede han og slog ud efter ham med en knyttet næve.

[Deleted]

Avery krammede sin mor tæt, men kiggede stadig ud i mod Demyan. Som hun hørte døren blive sparket ind, kunne hun mærke hvordan hendes lille krop nærmest begyndte at ryste. Avery havde haft et okay forhold til Demyan, han var ret sjov og desuden så var han sej fordi han spillede Quidditch.
Denne her side havde Avery aldrig nogensinde set af Demyan før, og hun kunne mærke hvordan hendes lille hjerte var på overarbejde. Hun kiggede som Scott kom gående ind, ham kendte hun trods alt også ret godt, hun havde kendt ham så længe hun havde levet.

Som Demyan smed tallerknen i mod Scott kiggede Avery hen i mod Demyan: "Stop!" skreg hun, Demyan havde aldrig gjort hende noget, og selvom hun var bange lige nu, så var hun ikke bange for ham.'
Så Avery løb hen i mod Demyan, og skubbede hårdt i mod hans hofter, som var den højde hun kunne nå: "Stop!" sagde hun igen, og forsøgte at holde ham i den ene ende af rummet, selvom hun jo ikke ligefrem havde nogen chance i mod ham. Men Avery var stædig, og han skulle ikke prøve at skade hverken Scott eller hendes mor - eller lillesøster.

[Deleted]

Kayla kunne mærke panikken sprede sig, som hun kunne se Demyan blev mere aggresiv, hun anede ikke om han rent faktisk kunne finde på at gøre børnene noget: "Demyan, please... Stop" bad Kayla og kunne mærke tåre løbe ned af hendes kinder. Hun kunne slet ikke kende ham lige nu, godt nok havde han problemer, men sådan her havde hun aldrig set dem komme til udtryk.
Som Scott kom ind af døren, krammede hun pigerne ind til sig, imens hun kiggede i mod Scott med de mange tårer der piblede frem, og hun følte lidt at hun måske kunne trække vejret. Hvor var hun dog lykkelig for at hun havde haft en aftale med ham.

Som Avery besluttede sig for at løbe hen i mod Demyan, kunne Kayla mærke det give et sæt i hende: "Avery!" råbte hun og rejste sig op, imens hun løftede Peyton op i sine arme for at være sikker på hun ikke stak nogen steder, hun kiggede i mod Scott, men turde ikke selv gå hen i mod Demyan.
Hun havde ingen idé om hvad han kunne finde på, men hun var virkeligt bagne for at det var noget der ville skade hende og børnene, om ikke andet var skaden jo allerede sket.
Det her var ikke en situation hun ønskede hendes børn nogensinde skulle have stået i.

[Trescott Roden]

Scott fattede slet ikke det kaos han var vidne til lige nu. De tre grædende piger og en alt for højtråbende Demyan der slet ikke lod til at tage hensyn til at han var ved at skræmme livet af sin familie. Dog var Demyan ikke den første drukkenbold Scott havde haft med at gøre, så han valgte at tage det nogenlunde roligt, det var bare ikke let når det gik ud over folk han holdt af.
"Tag det roligt Demyan, jeg er her ikke for at skabe problemer," begyndte han for at forsøge at tale ham ned. Det bekymrede ham at Avery løb hen for at stoppe ham for ærlig talt kendte Scott ikke Demyan udover hvad Kayla havde fortalt og ærlig talt imponerede det ham ikke ligefrem.

Tallerkenen fløj forbi ham og smadrede mod væggen bagved ham. Lige nu frygtede han mest for pigerne og ville gerne have dem væk fra Demyan, han turde ikke at forsøge at få Kayla væk i frygt for at det bare ville pisse Demyan endnu mere af.
"Avery, kan du ikke tage Peyton med ind på værelset? Hun er meget bange, så snakker vi voksne lige sammen." Sagde han i en venlig stemme og smilede mod pigen. Scott havde mest lyst til at smække Demyan et par på hovedet for opfører sig på denne her måde, men han ville ikke være et lige så dårligt eksempel som Demyan var lige nu.
Han skabte flygtigt øjenkontakt med Kayla og nåede derfor ikke at flytte sig før Demyans knytnæve ramte ham i ansigtet. Scott gispede overrasket og tog sig til læben der begyndte at bløde. Hans tålmodighed blev virkelig sat på prøve lige nu. "Demyan du bliver simpelthen nød til at slappe af nu, eller bliver jeg nødt til at trække dig ind til aurorkontoret!" Scott råbte ikke, men han havde hævet stemmen så Demyan vidste at han mente det.

[Deleted]

Demyan var så rasende at han dirrede, det kunne nu også godt skyldes stofferne han havde taget. Han havde slet ikke overskud til at skulle tage stilling til de to tudende unger lige nu og havde egentlig mere lyst til bare at bede dem allesammen om at skride af helvedes til. Han ignorerede fuldkommen Averys skrig og Kaylas bøn om at han skulle slappe af. Han ville ikke slappe af! Hun skulle forstå at han ikke ville finde sig i at blive holdt for nar på denne måde.
Som Avery forsøgte at stoppe ham ved at løbe ind foran ham skubbede han hende blot af vejen. Ikke hårdt, men nok til at hun skulle fatte at hun ikke skulle prøve at gå i vejen for ham. Han var bare så vred lige nu at han ikke engang havde ondt af hende eller Peyton. Hvis ikke de kunne magte det måtte de sguda skride indtil dem selv!

Scotts ro gjorde bare det hele endnu værre, han skulle fandme ikke stå der og snakke til Avery som om han kendte hende bedre end Demyan. Ikke at der skulle specielt meget til at kende børnene bedre end Demyan gjorde for han havde aldrig rigtigt 100 procent interesseret sig for dem, han havde nok mere bare accepteret at de var der og at det var okay hvis han ville have Kayla.
Det gav virkelig en stor tilfredsstillse at slå Scott i ansigtet, "tror du jeg er bange for dine latterlige trusler bare fordi du er auror! damn dig!" Råbte han hidsigt og spyttede i stedet efter ham.

[Deleted]

Det her var nok det absolut værste scenarie Kayla overhovedet kunne have forestillet sig, hun holde virkeligt meget af Demyan, men ikke sådan her. Hvad han var p¨virket af havde hun ingen idé om, men hun kunne godt gætte at det nok ikke kun var alkohol han havde drukket.
"Avery! Kom herover skat, nu" sagde hun og kunne mærke hvordan hendes stemme skælvede, selvom hun prøvede at lyder rolig. Hun ville helst ikke freake dem mere ud end hun allerede havde gjort: "Se.. Nu går i ind på værelset, så kommer jeg lige om lidt, det hele er okay" sagde hun roligt som Avery kom hen til hende.

Kayla kiggede i mod Scott som hun kort havde øjnkontakt med, kun for at se Demyan give ham en på hovedet. Hun gispede, og guidede hurtigt pigerne ind på værelset, det var ikke noget de lige behøvede være en del af: "Så pas på Peyton ikke? Så kommer jeg ind lige om lidt. I skal ikke være bange, Far... Demyan er bare ked af det" forsøgte hun at forklarer og lukkede døren ind til værelset med pigerne, som hun skyndte sig ud igen.
Et øjeblik overvejede hun om hun skulle sende bud efter Ryan, men det virkede til Scott havde ok styr på det lige nu: "Demyan.. Vær sød at gå..." sagde hun i en rolig stemme og kiggede i mod Demyan, det var ihvertfald ikke sådan her de fik løst deres problemer.

[Trescott Roden]

Jo mere Demyan åbnede munden, jo mere havde Scott lyst til at smække ham en på siden af hovedet. En ting var at han rent faktisk havde slået ud efter ham og skubbet til Avery, men oveni købet at spytte efter ham. Spytklatten ramte Scott på kinden. Han forholdt sig tavs imens han inde i sig selv talte til ti for ikke at eksploderer i hovedet på ham. "Meget charmerende," mumlede han og tørrede kinden med håndfladen.
Scott så til sin lettelse Avery gå hen til Kayla. Blev det nødvendigt ville Scott hellere end gerne ligge Demyan i lås og sende ham ind til samtale på aurorkontoret, men han ønskede ikke at gøre det mere dramatisk for den lille familie end det allerede var.

Som Kayla kom tilbage så Scott på Demyan med et langt hårdere blik. Han hævede sin stav mod ham. "Det her er din sidste advarsel. Gå inden jeg melder dig for vold mod en auror hvilket med hundrede procent vil sende dig i Azkaban for noget tid og dermed sandsynligvis koste dig din karrierer." Sagde han hårdt.
Han var done med at spille sød. Nu skulle Demyan bare skride af helvedes til så der kunne komme noget ro på hjemmet. Alle var jo tydeligvis virkelig rystet over hans handlinger.

[Deleted]

Han kunne slet ikke samle sig selv lige nu, han følte sig som det mest uretfærdigt behandlede menneske på planeten. Kayla havde sagt hun elskede ham og hun havde lovet at hjælpe ham og så lige pludselig besluttede hun sig for at tage det fra ham? Sammen med quidditch var hun det eneste han havde at holde fast i og han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle stille op uden hende.
Han havde stadigvæk sin lejlighed, men han havde jo ikke lyst til at opgive hende når han endelig havde fået smag for det at dele sit liv med en. Han havde fortalt hende mange af sine inderste hemmeligheder, blandt andet hvad han havde været udsat for på børnehjemmet og nu gad hun ham ikke mere, så han havde bare krænget sin sjæl ud til ingen verdens nytte!

"Luk røven!" Råbte han af Scott, han havde ikke brug for hans latterlige kommentare. På den anden side kunne han godt se at han ikke kom nogen vegne med den idiot her til at ødelægge det hele. Demyan kunne slet ikke fordrage sådan som han stod og plabrede som om at han var så pisse vigtig. Demyan kunne ikke fordrage autoriteter.
Han vendte sig mod Kayla og pegede på hende med en slingrende bevægelse. "Vi to er ikke færdige med at snakke!" Forsikrede han. Det lød nok mere som en trussel end som et ønske om at løse tingene selvom det ikke var hans intention.
Med et sidste ondt blik mod Scott gik han forbi ham og sørgede for at hamre sin skulder hårdt ind i hans på vejen. Han forsvandt ud af den åbne hoveddør og ned af trappen imens han bandede højlydt af en forbipasserende nabo.

//out

[Deleted]

Kayla havde det forfærdeligt med hele situationen, og underligt nok kunne hun ikke lade være med at føle sig skyldig. Hun vidste da godt at det ikke direkte var hendes skyld, men hun kunne bare slet ikke overskue konsekvenserne det havde haft, at hende og Demyan havde haft deres uenigheder.
Som hun hørte døren smække, trak Kayla vejret dybt og tørrede roligt sine kinder for de mange tårer der var kommet: "Er du okay?" spurgte hun i en forsigtig stemme i mod Scott: "Jeg er virkeligt ked af du blev blandet ind i det" sagde hun.
Dog var hun også utrolig taknemmelig for at Scott var kommet, hun turde slet ikke tænke på hvordan tingene ellers var endt.

Kayla kiggede ind i mod værelset og kunne stadig høre lyden af børn der græd, dog ikke så højt som før. Hun pegede i mod døren som hentydning til at hun lige gik ind til pigerne: "Hey tøser..." sagde hun og satte sig tungt i Avery's seng så pigerne kunne komme op til hende.
"Det er okay, der er ikke sket noget... Demyan var bare ked af det... Det skal nok blive godt igen" sagde hun og lod Peyton læne sig ind i mod hende som de sad i sengen, og deres gråd roligt stoppede som Kayla holde om dem.
Det her ville hun aldrig nogensinde tilgive Demyan for.

[Trescott Roden]

Scott gik hurtigt frem mod Kayla som hun også gik imod ham. "Jeg har det fint, hvad med dig." Han så på hende med et gennemtrængene blik som forsøgte han at gennemskue om hun havde nogen skader man ikke kunne se med det blotte øje. Han vidste jo ikke hvad der var sket før han var kommet. "Har han rørt jer?" Scotts blik var meget alvorligt og bekymre som han tog hendes hoved mellem sine hænder.
Det var som om at han slet ikke bemærkede den flækkede læbe lige nu og det blå mærke der var ved at sprede sig over hans kind fra slaget. Det var vigtigt for ham at vide at de alle tre havde det godt.

"Du skal ikke beklage nogte, det var ikke din skyld Kayla." Sagde han meget bestemt. Han havde dealet med Demyans typer før og det endte sjældent godt, han håbede bare for Demyans skyld at han ikke havde tænkt sig at gå efter Kayla og pigerne for så ville der blive hell to pay.
Scott nærmede sig døren efter Kayla var gået ind på værelset. Han stillede sig i døråbningen og så ind på dem på værelset. De stakkels piger måtte da have fået deres livs forskrækkelse. Han kunne slet ikke ha når det gik ud over børn og dem han holdt af. Tænk at Demyan kunne være så stort et røvhul!

[Deleted]

Kayla trak vejret tungt som hun stod overfor Scott, og kunne mærke tåre igen løb ned af hendes kinder som han spurgte hvordan hun havde det. Hun havde det forfærdeligt, men hun tørrede tårene bort igen, hun var nødt til lige at se nogenlunde ud overfor børnene: "Nej.." sagde hun roligt og rystede på hovedet.
Hun havde det forfærdeligt med det hele, men vidste godt at det vigtigste var at børnene kom til at sove igen. Demyan kom aldrig nogensinde til at få lov til at se Peyton igen, hun kunne slet ikke fatte at han kunne være sådan et stort røvhul.

Kayla puttede rolig Peyton og derefter Avery, der gik et kvarters tid før at de var faldet helt ned og de var okay med at Kayla gik: "Jeg er lige inde i stuen..." sagde hun og lod døren stå på klem som hun gik ind i stuen, roligt forbi Scott, nok bare fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige.
Hun satte sig tungt ned i sofaen og kunne bare mærke hvordan angst, skyldfølelse og bekymring skyllede indover hende: "Jeg ved simpelthen ikke hvad der gik af ham... Jeg... Jeg er så ked af det gik ud over dig" sagde hun og prøvede lige at overskue situationen og alle sine tanker.

[Trescott Roden]

Scott så på hende med det samme dybe blik som han sendte Sam når han var ked af det. Scott selv var aldrig god til at sige når noget gik ham på. Han havde aldrig været god til at snakke om sine følelser hvilket gjorde at han mange gange endte med at skubbe folk fra det. Det var jo basicly også det der var sket både med Chriss og Aly.
Derimod var han god til at lytte og kom hellere end gerne med gode råd som han aldrig selv ville følge hvis det endelig kom til stykket. Ikke fordi de ikke var gode, men fordi han bare havde en vane med altid at træffe de dumme valg.

Han sagde ikke noget som hun puttede dem og blev bare stående stille for at sikre sig at alt var som det skulle være. Da Kayla rejste sig fulgte han med hende ind i stuen og satte sig efterfølgende ved siden af hende i sofaen.
"Det skal du ikke være, det var ikke din skyld." Sagde han blidt, men bestemt. Hun skulle ikke gå og have dårlig samvittighed over at hendes ekskæretse var et mega røvhul, det kunne hun jo ikke gøre for.
Rolig lagde han armen om hende og trak hende ind til sig som han lænede sig tilbage i sofaen. "tag det nu roligt, der skete jo ikke noget." Hans læbe blødte stadigvæk og ja han kunne da godt mærke det, men han var for macho til at klage over det. Han strøg hende blidt over armen som han holdt hende ind til sig for at trøste hende.

[Deleted]

Kayla kiggede i mod Scott som han trak hende ind til sig og hun trak så vejret tungt imens hun kunne mærke hun blev ked af det igen: "Jeg havde virkeligt ikke troet at han ville gøre sådan noget" sagde hun bare, hun havde da troet at hun kendte Demyan bedre end det, de havde trods alt været sammen i tre år - men åbenbart ikke.
"Der skete da lidt" sagde hun og rettede sig op så hun kunne kigge på ham. Hun lagde en hånd i mod hans kind, for at kigge lidt nærmere på hans læbe: "Gør det meget ondt?" spurgte hun og lod fingeren let undersøge såret. Hun var trods alt healer.

"Jeg har noget salve ude i skabet, det tænker jeg altså lige vi smører på" sagde hun og rejste sig op for at gå hen til skabet og hente det, og hun kiggede i samme sekund lige ind i børnenes værelse, de lignede nogen der var faldt i søvn igen.
"Jeg tror de sover" sagde hun som hun kom tilbage igen og kiggede igen på hans læbe: "Jeg kan slet ikke fatte han slog dig..." sagde hun helt uforstående, hun havde det så ufatteligt dårligt med hele situationen: "Men jeg er virkeligt glad for du kom" sagde hun og tog sig til panden, hun anede ikke hvad hun ville have gjort hvis han ikke havde været der.

[Trescott Roden]

Scott holdt hende ind til sig og strøg hende trøstende over håret. Han forstod godt at hun følte sig knust over dette her. Demyan havde virkelig formået at ødelægge den gode stemning til aften. Tænk at han kunne være så stor en idiot. "Selvfølgelig ikke," sagde han forstående. For hvor i alverden skulle hun dog også vide det fra?
Han så ned på hende og smilede lidt om han lænede sin kind en smule mod hendes hånd. "Nah, det er bare ligesom at være på arbejde," forsøgte han at lette stemningen og blinkede kækt til hende. "Hvad? Det her?" Han pegede mod sin læbe, "nej jeg kan slet ikke mærke...av!" Han kunne ikke helt holde det lille udbrud tilbage da hun lod fingeren løbe over hans ømme læbe.

Han så efter hende som hun rejste sig og gik ud på badeværelset. Han havde aldrig været fan af medicin, eliksirer eller andre læge/healer -midler. Han vidste ikke helt hvorfor, men det var nok noget stolthedsrelateret.
"Det var godt, det må have været en meget voldsom oplevelse for dem." Konkluderede han og skævede let til salven som hun kom tilbage. Scott trak let på skuldrene. "Jeg har fået lussinger at piger der er værre end det her." Igen kæmpede han for at genopbygge sin maskulinitet. Han vidste godt at han havde gjort det rette ved ikke at lade temperamentet løbe af med sig, men Demyan skulle sørme ikke have prøvet at slå ham igen. "Jeg er glad for at jeg kunne være her for jer." Sagde han roligt.