Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 23, 2015 22:37:59 GMT
@davy
Det var egentlig meget sjældent, at Gabriella drak, men når hun så endelig gjorde, så gjorde hun det også med stil, men efter voldtægten, i julen, havde hun drukket mere end hvad godt var. En lille en hver aften inden hun skulle sove, fordi hun ellers var bange for mørket. Hun havde jo virkelig troet, at det at hun var flyttet fra USA til England, ville have ændret det hele. Hun havde troet, at hun ville, have været faldet rigtigt godt til på nuværende tidspunkt, men nej. Selv hendes roomie havde truet med, at smide hende ud, hvis hun ikke snart stoppede med at drikke hver aften. Det var dog ikke sådan, at hun blev fuld hver aften, det var jo bare til, at falde i søvn på. Til at kunne sove så tungt, at hendes mareridt ikke ville kunne vække hende.
Hun havde været i byen med et par veninder, og de havde alle sammen fået lidt for meget at indenbords. Klokken var efterhånden nærmere på morgen end aften, og de andre var taget hjem igen. Men Gabriella var blevet siddende alene tilbage på Den Utætte Kedel. Hun sad oppe i baren med en ildewhisky foran sig, som hun drejede rundt i med et sugerør. Hun havde ikke lyst til, at tage hjem til den kedelige og sure roomie, men hun vidste også godt, at hun ikke kunne blive her hele natten, selvom det efterhånden var tæt på hun havde været det. Heldigvis havde hun fri dagen efter, ellers havde hun nok heller ikke sagt ja, til at tage afsted med de andre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 24, 2015 20:32:26 GMT
Det var meget længe siden at Davy havde været i byen, han var ikke rigtigt by-typen og var ikke altid den der gad at give den gas. Men efter at have passet Avery i et par dage havde han alligevel brug for at slå sig løs. Han kunne virkeligt godt lide den lille pige, og hun bekræftede ham blot i at han virkeligt gerne ville have børn engang, børn var jo så søde. Han var på vej i mod Den utætte kedel, det var oftest det sted han tog hen når han endeligt var nogen steder, og han håbede det ville ende med at blive ganske hyggeligt trods alt.
Han slog døren op, han havde mørke bukser på, en blå skjorte og en sort jakke der hang løst over hans skuldre. Han gik op i mod baren, han havde ikke tænkt sig mere end et par drinks også hjem igen, han skulle på arbejde den næste dag klokken ti, så han kunne ikke blive alt for længe ude. Som han kom derop fik han dog snart øje på Gabriella og var tydeligt en smule overrasket: "Wow ehm... Gabriella?" sagde han spørgende, det var næsten en måned siden han havde set hende og han havde tænkt på hende flere gange.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 29, 2015 16:41:40 GMT
Gabriella blev altid i rigtigt godt humør når hun drak, frygten for mænd forsvandt lidt, al frygt faktisk. En mandlig stemme som sagde hendes navn fangede hendes opmærksomhed, og hun var lige ved at vælte ned fra stolen, da hun drejede rundt på den, for at se hvem det var, "Uuuh" udbrød hun og grinte så. Med et stort smil plantet på sine læber, kiggede hun mod manden stemmen var kommet fra, "Davy? Waow, ehm hej" sagde hun, og tog i mod det næste glas som bartenderen rakte over bardisken. Hun førte en mørk hårtot om bag øret. Det hele snurrede godt nok en del. Men det var nu meget rart, bare en gang i mellem at slå sig lidt løs, og lade vær med at tænke så meget, og bare gøre hvad der lige faldt en ind.
Hun så lidt på ham, "Øhm.. Går det godt?" spurgte hun en smule mumlende. Det var nok tydeligt at se og høre, at hun var godt fuld. Hun åbnede munden igen en smule, da der kom en ny sang ud af højtalerne, "Oh my God, jeg elsker den sang," sagde hun og hoppede ned fra barstolen, en smule ustabilt, men hun faldt i det mindste ikke. Hun rakte en hånd frem mod ham, "Vil du danse med mig?" spurgte hun med et bedende blik og et sødt smil. Sidste gang de to havde set, eller rettere første gang de havde mødt hinanden, havde hun langt fra været så åben som hun var nu, men det var udelukket fordi hun havde drukket så meget. Hun så en smule afventende på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 4, 2015 16:09:41 GMT
Davy var ikke specielt fuld, men der var dog ingen tvivl om at dette her var det absolut sidste sted han havde forventet at se Gabriella: "Det er godt nok lang tid siden, jeg havde godt nok ikke forventet at se dig... Her... Har du det godt?" spurgte han roligt. Hun så en del mere frisk ud end sidst han havde set hende, men på den anden side så havde hun jo også været ret langt nede der, og efter hvad han umiddelbart kunne bedømme lige nu, så var hun ikke helt ædru.
"Jo tak jeg har det fint... Jeg har haft en lang dag, så jeg trænger faktisk bare til at slappe lidt af... HVad med dig?" spurgte han, selvom han godt vidste han allerede havde spurgt, han kunne dog stadig ikke komme sig over at hun havde haft det så dårligt og været så nervøs sidste gang han havde set hende. "Danse? Altså jeg er ikke den store dansemus... Gabriella, hvor meget har du lige drukket?" spurgte han og rynkede på panden, han forstod ikke helt alt dette her, hvorfor var hun pludseligt sådan? Var det mon alkoholen? Som hun blinkede til ham, smilede han kort, ingen tvivl om at hun var en meget charmerende pige, og hun var da helt utrolig sjov.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 4, 2015 21:08:48 GMT
Hun satte en hånd ved siden af sin mund, som om hun ville hviske til ham, det ville hun egentlig også, men det gik aldrig så godt, når hun var fuld, "Jeg kommer her heller ikke så tit" sagde hun og grinte lidt, da hun lod hånden falde igen. Hun nikkede lidt, "Lige nu har jeg det rigtigt godt.. En smule svimmel og lidt kvalme, men riiigtigt godt" svarede hun, hvilket jo kun var eden nøgne sandhed. Hun tog en tår mere af sit glas, selvom hun godt vidste, at hun burde have været stoppet for tre glas siden, hvis det altså ville kunne gøre det.
"Arh, dragerne, det er rigtigt ja, dem husker jeg godt.. Eller jeg kan huske du har fortalt om dem.." svarede hun med et meget eftertænkt som blik, som dog hurtigt blev skiftet ud til et nyt smil, da han spurgte ind til hende, og havde lidt glemt, at hun allerede havde svaret på det spørgsmål én gang. Hun lod en hånd glide over sin pande, "En lille smule fuldt.." svarede hun, uden helt at være sikker på om det overhovedet var noget som hed det, men det lød godt i hendes hoved. "Bare en lille dans" spurgte hun, med et nyt bedende blik og skød underlæben en smule frem. Hun kiggede lidt på sin arm, som om hun forventede at svaret på hans spørgsmål ville stå der. "Hmm.." sagde hun eftertænksomt, og kiggede så på sit glas, "30 af dem her.. tror jeg?" sagde hun og trak lidt på skulderne, og tog så en tår mere af glasset.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 8, 2015 19:00:42 GMT
"Jeg troede slet ikke du var typen der gik i byen" sagde han ærligt, Davy havde nok tænkt hende lidt som en pige med social angst, nok fordi at hun havde opført sig så underligt dengang de havde set hinanden. "Det kaldes fuldskab... Jeg er ikke helt så langt endnu, men det bliver rigtigt godt" sagde han i et grin. Davy gik ikke så ofte i byen og han havde da også bare tænkt sig at drikke et par øl, men noget inden i ham sagde at han ville blive længere nu hvor Gabriella var kommet, hun var jo en sød pige og noget i ham fik lyst til at passe en smule på hende.
"Okay en dans... Men ikke noget med at træde mig over tæerne" sagde han i et grin og blinkede så til hende, inden han tog fat omkring hendes hånd så de kunne gå ud på gulvet. Han rystede bare en smule opgivende på hovedet da hun fortalte hvor meget hun havde drukket, der var da ikke noget at sige til at hun var ved at være ganske fuld, det skulle nok ende med at blive helt hyggeligt i hendes selskab, og han måtte hellere tjekke at ingen pillede ved hende, det var ikke fair hun blev behandlet sådan af mænd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 8, 2015 21:58:34 GMT
Hun rystede lidt på hovedet, dog ikke ret voldsomt, da det hele snurrede en hel del i forvejen, "Det er jeg heller ikke.. Men min roomie har smidt mig ud, såååe.. Jah.." svarede hun og trak let på skulderne. Hun havde ingen idé om, hvad pokker hun skulle gøre. Hun havde sin uddannelse her, men hun kendte jo stort set ingen her i England, hun havde jo ikke boet der i meget mere end et halvt årstid. "Ja præcis, det var det jeg mente. Det skal du nok komme," grinte hun, det var ikke fordi det var første gang hun var fuld, men det var ikke sket ret mange gange, at hun havde drukket så meget. Hun var altid bange for, om hun ville gøre noget hun ville fortryde, men denne aften var bare blevet for meget for hende, og hun følte bare, at hun havde været nødt til, at gøre et eller andet for at glemme det hele, og da bartenderen så var begyndt at give hendes gratis alkohol, så kunne hun jo lige så godt tage i mod.
Hun lyset op i et stort smil, da han endelig gik med til, at danse med hende, og hun tog i mod hans hånd. Hun kunne godt mærke øjnene i nakken fra en masse random mænd, men når hun var så fuld som hun var lige nu, så kunne hun bedre ignorere dem, og være ligeglad. "Jeg passer på dine tær, hvis du passer på mine" grinte hun, og lagde armene omkring hans nakke som de nåede dansegulvet, stadig med et smil på læberne da hun kiggede op på ham. "Hvor gammel er du egentlig?" spurgte hun og pustede til en lille hårtot som var faldet ud af hårelastikken og ned foran hendes ene øje. Hun var ikke helt sikker på, om det var fordi hun ikke kunne huske hans alder, eller om det var fordi han aldrig havde fortalt hende den, men det ændrede ikke på hendes nysgerrighed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 11, 2015 6:12:32 GMT
Davy rynkede på panden, hun var da godt nok en af de absolut mest uheldige kvinder han kendte: "Smidt dig ud? Hvor.. Bor du så?" spurgte han med en grum mistanke. Han kunne ikke helt beslutte sig for om Gabriella bare var verdens mest uheldige pige, eller om hun bare var helt utrolig dårlig til at passe på sig selv, eller måske en kombi af de to. "Jeg skal arbejde i morgen eftermiddag, så det gør ikke noget jeg ikke drikker mig i hegnet" forsikrede han i et venligt smil, Davy havde nok bare alle dage været en ganske fornuftig fyr og det skulle jo ikke ændres på nu.
"Jeg kan faktisk godt danse, til din information" sagde han i et lille grin, han havde tre store søskende, naturligvis kunne han danse, han var jo nærmest blevet tvunget til at danse med dem dengang han var teenager. "Jeg er 24... Hvad med dig?" spurgte han blot, hendes alder var svær at gætte, og som de kom ud på dansegulvet og bevægede sig rytmisk, nød Davy egentligt også bare at have det lidt sjovt, det var sjældent at han tog sig tid til det oven i alt hans arbejde, men det var nok ganske tiltrængt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 11, 2015 18:44:51 GMT
Hun trak let på skulderne, uden helt at vide hvad hun skulle svare. Hun kunne lyve og sige hun havde fundet et andet sted, hun kunne være kold og sige det ikke kom ham ved, men hun var meget fuld i dette øjeblik, og sandheden var simpelthen den første som faldt hende ind, "Ikke nogen steder, jeg tager ekstra vagter på daycare centeret om natten, så kan jeg sove der.." svarede hun som om, at det var da helt normalt, selvom hun inderst inde godt vidste, det var noget værre hø hun var endt i. Hun klappede ham let på brystkassen, "Fornuftigt" sagde hun og blinkede til ham, efterfulgt af et grin. Det var ikke ret mange gange hun havde prøvet at være så fuld som hun var lige nu, mest fordi hun var sådanne en kontrolfreak, at hun slet ikke kunne håndtere at vågne dagen efter og ikke kunne huske alt hvad hun havde lavet.
"Ka' du? Well, i så fald, så skal jeg nok passe på dine fødder" grinte hun, rytme ejede hun ikke meget af, og da slet ikke når hun var fuld, men i det mindste så kunne hun finde ud af at have det sjovt og være ligeglad med hvad andre tænkte. Kunne hun skræmme mænd væk på den måde, ville det da klart også kun være en fordel. Hun vidste ikke hvad det var ved Davy, men han virkede bare meget anderledes end alle andre mænd hun nogensinde havde mødt. "18 eller 19," svarede hun ærligt, måske et lidt mærkeligt svar, men hun kendte jo ikke sin rigtige fødselsdato, kun året hun var født i. Hun vidste jo ikke engang hvilket land hun oprigtigt kom fra, eller noget som helst andet, det eneste hun vidste var, at hendes navn og efternavn havde været hendes biologiske mors valg, og så havde hun bare valgt at beholde det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 14, 2015 20:01:40 GMT
Han kunne ikke lade være med at rynke lidt på panden. Davy havde aldrig været ustabil og aldrig boet rundt omkring, han var en fyr der havde styr på sit liv og som ønskede at have styr på sit liv, ikke alt det andet. Han ville gerne hjælpe hende, men efter hvad han huskede var hun ikke ligefrem typen der brød sig om at få hjælp. "Du må sige til hvis jeg kan gøre noget for dig" sagde han i et skævt smil, han var en meget hjælpsom person, især overfor folk han kunne lide eller fandt spændende.
"Aha så du kan måske ikke danse?" spurgte han i et grin og lod en hånd glide igennem sit lyst hår. Han kunne ikke lade være med at grine ved tanken om hende forsøge at danse uden at træde ham over tæerne. Davy kunne mest danse fordi at han søskende havde tvunget ham til det, det var ikke så ofte at han rent faktiks kunne lide det. "Virkeligt? Du ser ældre ud!" sagde han overrasket og faldt ikke over at hun ikke helt kunne huske hvor gammel at hun var: "Altså, det er et kompliment" sagde han i et smil og kiggede på hende, han ville helst ikke ende med at få hende til at tro han talte dumt til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 29, 2015 15:40:11 GMT
Gabriella var ikke typen som bad om hjælp, hun ville gerne klare alting selv, men det var nok også fordi hun hele livet, altid havde fået et nej, hvis hun havde bedt om hjælp, så var det bare lettere, at lade vær med at spørger, for så fik man ikke samme nederlag, når folk afviste en. Hun rystede lidt på hovedet, "Jeg er en stor og stærk pige, jeg kan godt klare mig selv," svarede hun, hun var virkelig fuld, og hvis han fortalte hende om denne her samtale i morgen, så ville hun sikkert ikke kunne huske den.
Hun grinte let mens hun rystede på hovedet, "Niks, overhovedet ikke, men jeg kan jo prøve ik?" svarede hun og blinkede til ham. Hun tænkte ikke rigtigt over at hun flirtede med ham, hun var jo fuld, og selvom hun selv var overbevist om, at hun aldrig skulle i nærheden af en mand igen, så var han jo en rigtigt sød mand, og virkelig hjælpsom, han havde endnu ikke givet hende nogen grund til, at tage afstand til ham, hun havde jo sovet hos ham en enkelt gang før, uden han havde rørt hende, hvilket var meget mere end man kunne sige om alle andre mænd hun i sit liv hade mødt. "Heey" sagde hun en smule fornærmet, men begyndte så at grine, da hans tilføjelse lød, "Jamen tak, tror jeg nok så" lo hun. Hun førte en hånd op til sin pande, hun følte sig pludselig helt dårlig, måske hun havde fået drukket lidt for meget alligevel? Hun greb fat i et bord ikke langt fra dem, det hele snorrede rundt for hende. Hun burde måske bare finde sig en eller anden park hun kunne sove sin brandert ud i. Hun ville helst ikke tage tilbage til Daycare Centeret, i tilfældet af at hendes chef ville finde hende og fyre hende, så ville hun da først virkelig være på spanden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2015 9:59:43 GMT
Davy rynkede let på panden, det var da ikke fordi at han ville modsige hende, men "stor og stærk" det lød næsten som noget en 5 årig ville sige, og det morede ham nok en smule inderst inde: "Du burde virkeligt gå hjem i seng inden der sker dig noget" sagde han omsorgsfuldt, godt nok var Davy da også beruset, men det gode hjerte ville han nok aldrig slippe af med. Desuden så var det jo hende der havde fortalt om hvor forfærdeligt et liv hun havde haft, og Davy vidste jo udemærket godt at fuldskab og piger ikke altid var en super god kombination, og det kunne han da heller ikke forestille sig at det kunne være for hende.
"Tror du ikke jeg skal følge dig hjem eller noget i den stil, i stedet for?" spurgte han usikkert og kiggede på hende med et omsorgsfuldt blik. Davy kunne godt lide hende, ikke sådan som andet end ven, men han ville hende det gerne det bedste. "Wauw! Hey! .. Gabriella lad mig nu følge dig hjem" sagde han stille og forsøgte at gribe fat i hende så hun ikke endte med at falde, hun skulle passe på sig selv og hvis hun ike kunne måtte han jo.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2015 17:42:25 GMT
Hun vippede mundvigene ned ad og trak lidt på skulderne. "Hvorfor bekymre du dig så meget om mig?" spurgte hun, og vidste ikke helt om, det var fordi han rent faktisk var bekymret for hende, eller om han bare prøvede at spille sød overfor hende, kun for at komme i bukserne på hende. Det var jo det sidste hun var vant til. Gabriella havde aldrig haft ret mange veninder, og aldrig nogen venner. Den eneste mand som hun havde haft knyttet sig til, havde været hendes kontakt person fra kommunen, og selv han havde endt med at voldtage hende, så det var vel ikke så underligt, at hun tog den afstand til mænd som hun gjorde.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej, jeg har det fint," fastslog hun, hun vidste slet ikke hvordan hun skulle håndtere al den omsorg som Davy gav hende. Det var jo rart, men også virkelig skræmmende. Som han grab fat i hende, greb hun automatisk også fat i ham, men hendes blik blev med det samme utrygt som hun kiggede op på ham. "Jeg har ikke noget hjem," sagde hun, og mærkede hvordan hendes ben begyndte at ryste under hende. Men da en eller anden mand kom hen til dem, og lagde en hånd på Gabriellas ryg, stivende hun fuldstændigt, al blodet forlod hendes ansigt. "Hey! Han genere dig vel ikke, vel smukke?" spurgte manden og smilede til Gabriella, som ikke turde andet end at ryste på hovedet, og træde et par skridt mod Davy, væk fra den fremmede mand, uden at svare med andet end sin hovedrysten. Hendes hjerte var ved at banke sig vej ud i gennem hendes brystkasse, og panikken spredte sig i hele hendes krop. Hun havde mest lyst til at løbe skrigende væk, men hun var alt for fuld til, at løbe nogen som helst steder hen, og det vidste hun godt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2015 21:37:54 GMT
Hends spørgsmål fik ham til at trække på skuldrende: "Fordi du selv sagde at du havde brug for ro? Og dette her er ikke ro" sagde han blot, hun havde jo selv sagt at hun var bange for mænd, så det var nok ikke ligefrem den bedste måde at slippe for det på, altså ved at kaste sig i armene på alle mulige mænd ude i byen, for var det ikke en smule mere svært at modstå når man var fuld? Davy drak jo også engang imellem, men ikke så ofte, og når han gjorde var det ikke så meget, han endte altid med at få det dårligt og gå tidligt hjem i seng.
"Hun har det fint, vi er venner" forsikrede Davy og lod hende komme tættere på som den fremmede mand gik i mod hende. Nej okay han havde glemt a thun ikke havde noget sted at bo, så det var måske dumt sagt af ham. "Jeg har stadig en sofa... Come on Gabriella, du er alt for fuld" sagde han i en kærlig tone, han var bare super omsorgsfuld, ligesom Kayla så havde han altid været typen der ikke bare kunne vende den anden kind til og være ligeglad, sådan var han ikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 3, 2015 17:48:41 GMT
Hun trak lidt på skulderne, og vendte blikket mod jorden. Ingen tvivl om, at hun havde brug for, at få styr på sit liv, men det var jo svært, når størstedelen var rent psykisk, det var jo ikke fordi hun fejlede noget rent fysisk, på det plan var hun jo i god form og sund og rask. "Tror aldrig jeg finder ro.." mumlede hun, hun var nok bare meget mere opgivende omkring det hele når hun samtidig var fuld, end hun ellers var.
Manden så en smule skeptisk på Davy, hvilket fik Gabriella til at træde et par skridt mere mod Davy, med bange anelser. Havde hun kunne, ville hun nok have været hoppet helt op i armene på Davy, for at komme så langt væk fra manden som overhovedet muligt. Manden brød ud i en latter, "Hvis I kun er venner, så har jeg da også en sofa" sagde han og tog fat i Gabriellas arm, for at trække hende over mod sig. Det var nok hendes williegen som tiltrak den fremmede mand. Panikken spredte sig på et split sekund i hende, "Slip mig!" skreg hun og gjorde et så kraftigt ryk i sin arm som hun overhovedet kunne, for at slippe ud af mandens greb. Hun havde ikke engang nået at reagere på Davys tilbud, om at låne hans sofa. Hun mærkede sine øjne blive fyldt op med tåre, så hun næsten intet kunne se.
|
|
|