I'm Not That Drunk

[Deleted]

Det var nu ikke fordi at Davy ikke var sikker på at Gabriella kunne klare sig selv, hun var uden tvivl en pige med ben i næsende og ikke typen man sådan lige skulle prøve at beskytte eller passe på, og alligevel kunne Davy godt mærke at han ikke helt kunne lade være med at føle man skulle passe på hende.
Hun var jo sikkert følsom og usikker indeni, det havde han jo også set første dag han havde mødt hende, også selvom det ikke var hvad han så når hun sådan gjorde sig til ude på dansegulvet, hvilket Davy slet ikke forstod, men han havde heller aldrig rigtigt været danse typen.

"Hey! Slip hende... Idiot!" sagde Davy og trak sin tryllestav og holde den i mod manden, det kunne godt være at Davy arbejdede med drager, men han var ikke helt idiot med en tryllestav, det skulle man jo ikke være når man arbejdede med de store dyr, han var både god med en tryllestav og hurtig på en kost.
"Slip hende, lige nu!" sagde Davy hidsigt, han var egentligt ikke en fyr der havde det største temprement, men det betød jo ikke at han ikke kunne få det hvis han ikke syntes at folk opførte sig pænt.

[Deleted]

Gabriella hadede inderligt, at være willie. Et gen hun ville ønske hun havde været foruden. Om hun så havde været helt almindelig muggler, så ville hun hellere det end, at være willie og magiker. Hun gik nok lidt i en drømme verden, hvor de en dag ville finde en kur i mod det, eller i det mindste ville kunne lærer selv at bestemme, hvornår og hvem de ville tiltrække, men det var nok det værste af det. Hun havde ingen kontrol, og ingen mulighed for at lærer at få kontrol.
Gabriella var langt fra taget i byen for at scorer nogen som helst. Det hele havde bare været for meget, og hun havde haft brug for at drikke sig fuld, og eftersom hun ikke havde noget hjem, jamen så måtte hun jo søge et andet sted hen.

Hun mærkede hvordan grebet omkring hendes arm blev strammet af manden, og lysten til at slå løs på ham, men den erfaring hun havde fra sin tid på børnehjemmet, havde bare lært hende, at hvis hun slog en gang, så slog de tyve.
At Davy derimod reagerede, kom virkelig meget bag på hende. Hun havde aldrig før oplevet, at nogen stillede sig sådan op for hende. Hun vendte blikket panisk tilbage på manden, og gjorde endnu et forsøg på at rev sig ud af hans greb. Denne gang lykkedes det dog, hvorefter hun nærmest sprang tilbage, mod Davy. Aldrig havde hun oplevet, at nogen ville passe på hende, og det var en ubeskrivelig underlig følelse. Hun blev næsten helt i tvivl om, om hun sov eller havde drukket så meget hun var begyndt at se syner. Manden mumlede et eller andet tvært, og vendte så rundt for at gå. "Tak.." mumlede hun stille, og fik hurtigt tørret en tåre væk fra sin ene kind. Hun havde mest lyst til, bare at bryde totalt sammen, eller bare sove. Hun vidste ikke helt hvad der trak mest.

[Deleted]

Davy følte sig bestemt tiltrukket af Gabriella, det var jo svært ikke at være tiltrukket af hende med det blod hun havde i kroppen, men Davy havde dog ikke det drive der gjorde han sådan bare kunne springe på piger. Han havde haft kærester men aldrig et one night stand, Davy var mere typen der fik en kæreste også gik i seng med hende senere, han var så bange for at komme til at udnytte nogen og det var på igen måde hans mening.
Som han så hendes tåre, kunne han mærke hvordan hans hjerte næsten stod stille, han hadede når folk var kede af det.e

"Skal vi ikke tage hjem til mig Gabriella? Så kan du låne sofaen... Du skal ikke være her" sagde han kærligt og smilede forsigtigt til hende, som han tilbød sin hånd, dog uden at turde gøre mere, han var bange for at hun ville afvise ham hvis han viste for meget omsorg.
Hun var en sød pige, og hun var på mange punkter meget mere uskyldig end hun gjorde sig selv til, han vidste hun havde et godt hejrte og frem for alt så vidste Elliott idnerst inde at hun fortjente langt bedre end noget af alt det hun havde oplevet i sit liv: "Hjem og sove den ud?" tilføjede han.

[Deleted]

Gabriella vendte blikket mod Davy, hvorefter hun skævede sig over skulderen mod den fremmede mand, som langt om længe var gået igen, dog turde hun ikke kigge rigtigt efter ham, for hvad nu hvis han også tog dét som et tegn. Hun hadede inderligt, at hun ikke selv kunne styre noget som helst af hvem hendes williegen skulle tiltrække.
Hun vendte blikket tilbage på Davy, og nikkede så lidt, dog ret tøvende. Hun var stadig heller ikke 100 procent tryg ved Davy, men nu havde han jo ikke gjort hende noget sidste gang, hun havde sovet der, så hun kunne vel kun håbe på, at han var anderledes. Måske han var homoseksuel og det så var derfor hendes gen ikke virkede på ham? Hun vidste det virkelig ikke, men det ville måske også være bare en lille smule underligt at spørger om.

Hun bed sig i læben og nikkede så igen til ham, "O-okay," sagde hun stille. Hun havde det virkelig dårligt. Hun havde drukket alt alt for meget, og kunne godt bruge bare at komme ned og lægge, selvom det nok ikke ville få rummet til at stå stille.
Hun tog et par skridt, men hendes ben føltes som gele under hende. Det var meget sjældent hun drak, og denne aften havde det jo kun været fordi det hele bare havde ramlet alt for meget for hende. "Hvor bor du?" spurgte hun, ja hun havde været der en gang før, men der havde han jo transforeret dem.

[Deleted]

Davy var ikke ligefrem desperat efter at finde en kæreste, faktisk så havde han det fint som single. Han havde en masse tid til at fokuserer på arbejde, han brugte meget tid sammen med Amber når hun ikke var ved Jackson, også passede han lille Avery fra tid til anden når Kayla havde travlt med Demyan. Generelt havde hans søskende ret godt styr på kærlighedslivet.
"Et par gader væk vi kan tage den hurtige metode, grib fat" sagde han blot, hun trængte uden tvivl til at sove, for selvom Davy også var en smule beruset, så va rhan langt fra så fuld som hende.

Davy fandt sin stav frem og tvingede den en enkelt gang for at transferer dem afsted og der gik da heller ikke længe inden de landede hjemme i hans lejlighed med et pump så Davy var lige ved at falde til jorden, hun så alligevel ikke ud til at være klar til at gå.
"Jeg troede slet ikke du drak og dansede på den måde" sagde han overrasket, sidst han havde mødt hende havde hun bare virket så lille og uskyldig, og han troede ikke at hun var typen der sådan gjorde sig til for mænd i byen, for sådan virkede det lidt.

[Deleted]

Gabriella havde aldrig haft en kæreste, hun var for bange for mænd, og kvinder, jo dem tændte hun da en smule på, men hun kunne bare ikke at nogen som helst rørte ved hende, og det begrænsede jo et forhold pænt meget. Hun havde dog heller aldrig ville have en kæreste. Alene tanken om, at Davy rent faktisk bekymrede sig om hende, skramte hende virkelig meget, selvom den også gav hende en eller anden form for ro, som hun aldrig havde følt før.
Hun tøvede en smule, men endte alligevel med, at lægge en hånd på hans arm, selvom hun med det samme mærkede en ubehagelig følelse af at røre ved et andet menneske gå i gennem hende.

Som de landede i Davys lejlighed, mistede hun med det samme balancen, og greb ud efter en lampe som stod der, som hun kunne støtte sig lidt til. Den modsatte hånd satte hun for panden. Hun havde det virkelig ikke godt lige nu, hun havde kvalme og havde tydeligvis drukket alt for meget.
Hun rystede en smule på hovedet, "Det er jeg heller ikke," mumlede hun, hun var jo langt fra typen som drak sig fuld og dansede. "Jeg har ikke drukket eller været ude i flere år.." tilføjede hun, og så en smule skamfuldt mod gulvet. Det lignede hende jo slet ikke. Hun var en virkelig asocial type, meget lukket og talte stort set aldrig med nogen om sit privatliv. Hun så lidt på ham, med et undskyldende blik, "Undskyld.." sagde hun stille.

[Deleted]

Davy kiggede i mod hende som de kom hjem. Selv tog han sin jakke af og smed den et sted på sofaen, der var rimeligt varmt inde i lejligheden: "Vil du have et bad, eller skal jeg bare rede op på sofaen til dig?" spurgte han afslappet.
Dette her var ved at udvikle sig til et meget mystisk venskab, hvor han prøvede at hjælpe hende så godt han kunne når hun rodede sig ud i ting, også selvom han måske ikke burde blande sig, men det var svært for ham ikke at gøre det, når han nu vidste bare en smule om hvordan hun rent faktisk havde det inden i.

"Arh, måske du heller ikke burde gøre det en anden gang?" sagde han i et venligt smil, det var da ikke umiddelbart gået fantastisk godt. Davy gik over i mod det nærmeste skab og greb et tæppe og en dyne han smed på sofaen hvor hun jo før havde sovet.
"Det er dig selv og ikke mig du skal undskylde overfor" sagde han i et smil: "Kayla kommer forbi med Avery i morgen tidlig, jeg har lovet at passe hende... Bare lige så du ved det" sagde Davy, han elskede børn og passede gerne Avery når Kayla havde brug for lige at trække vejret lidt, eller når hun havde en ekstra vagt på arbejdet som vuggestuen ikke kunne dække.

[Deleted]

Hun havde det virkelig skidt lige nu, en ting var sikkert, hun skulle aldrig nogensinde drikke sig så fuld igen. "Jeg tror jeg falder i søvn, med hovedet i toilettet, hvis jeg går i bad nu," svarede hun i et lidt forsigtig grin. Hun havde ingen idé om, hvad klokken var, men mørkt udenfor, det var det i hvert fald.
Hun vidste virkelig ikke, hvorfor Davy så gerne ville hjælpe hende, men det var underligt rart, at der rent faktisk var nogen som bekymrede sig en smule om hende. Det var jo ikke fordi hun ønskede, at rodede sig ud i noget som helst. Hun ville faktisk bare gerne have lov til, at være i fred fra klamme stoddere som blot udnyttede hende og misbrugte hende. Men når hun hele livet havde fået af vide, at hun ikke var mere værd, så var det også bare svært at komme videre.

Hun vendte blikket skamfuldt væk, og nikkede en smule, "Nej.. Jeg skal aldrig drikke igen.." mumlede hun, i hendes hoved havde hun på intet tidspunkt gjort sig til, overfor nogen som helst, hun havde jo bare haft brug for, at komme lidt ud og væk fra det hele. Men det kunne hun da godt se på det hele, at det skulle hun aldrig igen.
Hun gjorde et lille kast med hovedet, så det mørke lange hår, fandt vej om til hendes ryg. "Det har jeg gjort så mange gange, jeg tænkte bare, det var på tide med noget forandring," svarede hun og sendte ham et lille smil retur. Hun satte sig i sofaen og nikkede så lidt til ham, "Det helt fint," svarede hun, hun havde intet i mod børn, overhovedet, der med også sagt, at hun heller ikke var fantastisk til dem, men de var søde, ingen tvivl om det, men hun havde nu ikke de aller største erfaringer med dem.

[Deleted]

Davy var kun glad for at han kunne hjælpe, men på samme tid var han bekymret for at han ville gøre hend eondt. Ikke fordi at Davy kunne finde på at gøre hende noget, men han var bange for at hun måske ville tro han kunne finde på det, hvis han nu sagde eller gjorde noget der gjorde hende nervøs, han havde jo før oplevet at hun var nem at gøre bange.
"Det er også fair nok, du kan bare gå i bad i morgen tidlig, jeg vil egentligt nok også bare gerne sove" sagde han i et smil og lod en hånd køre igennem sit blonde hår, han var faktisk ved at være rimeligt træt.

"Det tror jeg vi alle siger når vi har fået for meget" sagde han i et forsigtigt smil for ikke at træde nogen over tæerne, men ville alle ikke stoppe med at drikke forevigt når de først havde været så fulde?
"Ja måske... Men.... Ja sov den ud, så laver jeg morgenmad i morgen" sagde han venligt og kiggede i mod hende, som han tog sin t-shirt af og smed den på stolen, han måtte også hellere komme i seng, og han tænkte ikke over det blottede hans overkrop.

[Deleted]

Gabriella tænkte nogen på, hvordan det mon måtte være, at have en familie. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun følte lidt at Davy prøvede at passe på hende, som om hun var hans lillesøster. På den ene side, kunne hun nu godt lide fornemmelsen, men den stræmkte hende nok mere end den gjorde noget andet.
Hun samlede sit lange mørke brune hår i en fletning, bare lige i tilfælde af, at hun skulle blive rigtigt dårlig i løbet af natten. "Må jeg spørger dig om noget?" spurgte hun forsigtigt og vendte blikket mod ham, dog uden at kigge ham i øjnene.

Hun trak lidt på skulderne, "Det gør vi nok ja," svarede hun uden helt, at vide hvad hun ellers skulle sige. Det havde jo været hendes aller første gang hun havde drukket, og det vidste hun nu, hun aldrig ville gøre det. Det havde ikke bragt andet en problemer.
Hun skulle lige til at åbne munden for, at svare ham, da han tog t-shirten af og smed den over stolen. Hun mærkede med det samme panikken spræde sig i hele hendes krop. Havde hun virkelig været så dum og troet han ville hende det godt, og dermed gået direkte i hans 'mr. Nice guy' fælde? På få sekunder for hun op af sofaen, og blev lig-bleg i hovedet, både fordi hun blev bange, men også fordi hun havde rejst sig så hurtigt op. "Please, lad vær Davy, jeg skal nok betale dig for jeg er her, bare please, lad vær at rør mig" tiggede hun grædende. Hendes hjerte bankede så hurtigt og hårdt, at hun var sikker på, det var ved at forlade hende brystkasse, og tårene begyndt ligeså fint at trille ned af hendes kinder, selvom hendes øjne var hårdt klemt sammen og hun bed sig i den vibrerede underlæber.

[Deleted]

Davy afventede hende blot, ikke fordi han forventede at hun gjorde noget, men han forventede nu næsten altid noget fra hende og Davy var så bange for at træde forkert at han til tider helt glemte at trække vejret i nærheden af hende, det var længe siden han havde passet sådan på nogen.
"Ja naturligvis? Bare sig frem" sagde han i et afslappet smil, han ville altid gerne hjælpe hende det bedste han overhovedet kunne, især fordi han havde en idé om nogen af de forfærdelige ting hun havde oplevet, sidst havde han jo selv fundet hende, og det havde ikke været en behagelig oplevelse.

Som Davy havde taget sin trøje af, havde han slet ikke tænkt på at det måske ville freake hende ud: "Wauw... Ehm jeg mener, sorry.. Jeg tænkte ikke lige over at... Wow jeg er dum" sagde Davy undskyldende og rakte hurtigt ud efter sin t-shirt og tog den på igen, imens han mærkede hvordan hans ansigt blev helt bleg, som forlod alt blod hans krop.
"Sorry..." sagde han igen, han kunne aldrig drømme om at gøre nogen noget, og det vidste han godt at hun jo ikke vidste, så godt kendte de jo trods alt slet ikke hinanden.

[Deleted]

Gabriella havde fuldstændigt glemt sit spørgsmål, og bakkede i stedet for, så langt væk fra Davy som hun overhovedet kunne, mens hun rystede på hovedet. Hun kunne slet ikke overskue, hvis han ville begynde på noget. Tårene trillede ned af hendes kinder, og det gav et sæt i hende, da hun mærkede væggen mod sin ryg, da hun ikke kunne komme længere væk.
Hun klemte sine øjne så hårdt sammen hun overhovedet kunne, "Please, lad vær," tiggede hun igen med rystende stemme. Det var så uvant for hende, at nogen undskyldte overfor hende, at hun nærmest ikke hørte det, og eftersom hendes øjne var lukket, så hun heller ikke, at Davy havde taget t-shirten på igen.

Hun havde været voldtaget så mange gange og blevet misbrugt, at hun havde opdigtet et slags fantasiland inden i sit hoved, så hver gang det skete, så var det som om hendes sind forlod hendes krop, så hun ikke mærkede smerten mere, men det gjorde det bestemt ikke mere behageligt, når så det var overstået, og hun 'vendte tilbage' til sin krop igen, og den gjorde ondt, var gul og blå, og til tider endda blødte.
Hun lod sig glide ned af væggen bag sig, da han undskyldte igen. Hun trak sine ben ind til sig, og lod sine arme holde om sine ben, mens hun lod sin pande støde mod sine knæ, mens hun prøvede at få styr på sig selv, men hendes tåre trillede stadig.

[Deleted]

Davy havde ikke forventet en så voldsom reaktion og et øjeblik havde han lyst til bare at hamre sit eget hoved ind i væggen i ren dumhed. Hvor var han dog bare en idiot, han burde jo have vidst at hun havde det på den måde, hun havde jo selv fortalt ham mange ting om hvordan hun havde det.
Davy var pinlig over sig selv, og for nu stod han bare en smule panisk og overvejede hvordan han bedst muligt reddede situationen uden at gøre hende mere utryg. Han ville hende kun alt godt, også selvom hun nok ikke følge det sådan lige nu.

"Hey... Gabriella?" sagde han i en forsigtig stemme og satte sig på hug et stykke foran hende, og dog med et par meter over til hende: "Åben øjnene, jeg gør dig ikke noget..." sagde han i en blid og forsigtig stemme, imens han selv gjorde et forsøg på at holde roen.
"Jeg kunne aldrig drømme om at gøre dig noget, det håber jeg virkeligt at du tror på" sagde han forsigtigt og satte sig helt ned på gulvet, stadig nogen meter fra hende, som prøvede han at være på niveau med hende, men uden at freake hende ud. Det var ubehageligt at hun ahvde det sådan, især fordi at Davy vidste han aldrig nogensinde kunne drømme om at gøre noget i den stil.

[Deleted]

Hun rystede kraftigt på hovedet, da han sagde hendes navn. Hun kunne slet ikke finde sig selv igen, hun plejede ellers at være en ret hardcore kvinde, men det var måske fordi hun på et eller andet punkt, havde knyttet sig en smule til Davy, og rent faktisk havde følte, at hun kunne stole en smule på ham. Hvilket så bare fik hele hendes verden til, at brase sammen under hendes fødder, når der så skete sådanne nogle uforventet ting, selvom han jo ikke havde rørt hende overhovedet.
Hun trak sig en smule mere sammen, hun havde virklig ikke lyst til, at åbne sine øjne lige nu, lysten til at løbe skrigende væk var langt mere tiltalende, men det var som om hendes krop havde låst sig fast, og hun var ude afstand til at bevæge sig.

Hun hørte gulvet knirke en smule da han satte sig helt ned på gulvet, hvilket gav et sæt i hende, og hun rettede hovedet en smule op og åbne øjnene, for at lokalisere ham. Hun var sort rundt om øjnene på grund af make-uppen, og to fine sorte streger fra hendes mascare havde tegnet sig ned af hendes kinder.
Hendes hjerte bankede og hendes vejrtrækning rystede, hendes håndflader var helt fugtige da hun førte en rystende hånd op for at tørre nogle af sine tåre væk. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hun vendte blikket ned af sig selv, og rystede lidt på hovedet, "J-jeg kan ikke," sagde hun stille og sank en klump.

[Deleted]

Davy havde virkeligt dårlig samvittighed lige nu, han havde virkeligt ikke forventet at hun ville tage det så hårdt og han håbede virkeligt at han kunne få hende til at forstå at ikke alle mænd var sådan som hun før havde oplevet, Davy havde aldrig nogensinde gjort nogen ondt.
Davy satte sig blot på skrædderstilling på gulvet og overvejede et langt øjeblik hvad han skulle gøre: "Kan jeg gøre noget for at gøre det bedre?" spurgte han forsigtigt og blev siddende, han turde slet ikke røre på sig lige nu i frygt for at gøre hele situationen langt værre, han ville hende kun det bedste.

"Jeg gør dig ikke noget... Skal... skal jeg bare gå?" spurgte han, han kunne godt bare flytte sig hvis det var, sådan at hun ikke skulle være nervøs. Davy havde mest lyst til at gå over og kramme hende, det var nok omsorgsgenet der lå så dybt i ham, men han vidste godt at det nok bare ville freake hende endnu mere ud.
Davy havde aldrig gjort nogen ondt, kun drager om ikke andet, og han kunne ikke forstå hvordan at en ung pige som hende kunne have så mange dårlige oplevelser på så kort tid, og værst af alt vidste han slet ikke hvad han skulle gøre ved det.