I'm Not That Drunk

[Deleted]

Gabriella kunne slet ikke forstå, hvorfor Davy ikke bare var ligeglad som alle andre havde været. Det var jo det eneste hun kendte til. Hvorfor stak han hende ikke bare en lussing og sagde hun skulle holde sin kæft? Han sad bare der, og lignede en som næsten var ligesom skramt som hende selv?
Hun bed sig lidt i indersiden af kinden, og rystede så lidt på hovedet. Hun følte nærmest hun skulle besvime, fordi hele hendes krop var så opspændt og alkoholen stadig løb i hendes åre. "Bare bliv.. der.." sagde hun stille, lige nu ønskede hun virkelig ikke, at han kom tættere på hende.

Hun mærkede sin krop begyndte at ryste en smule, fordi hun spændte fuldt ud op i den. "Hvis du vidste hvor mange gange, jeg har hørt den før.." hun tav og rystede så igen lidt på hovedet, som han sagde han ikke ville gøre hende noget. Det havde de jo alle sammen sagt lige inden de alligevel havde gjort hende noget.
"Nej!" sagde hun hurtigt, som han spurgte om han skulle gå, og slog ud med den ene hånd, som tegn på, at han bare skulle blive siddende, og trak så stille sin hånd til sig igen. Hun satte begge håndflader mod væggen bag sig, og brugte den så som støtte, til at komme op og stå, selvom hendes ben føltes som gele under hende, hun var virkelig dårlig lige nu.

[Deleted]

Davy anede ikke om han skulle gøre højre eller venstre, lige nu virkede det som om at ligegyldigt hvad han gjorde så var det forkert i hendes øjne, han endte derfor me at sidde helt stille og holde næsten vejret, som var han bange for at hun ville begynde at freake ud hvis han trak vejret. Som hun valgte at rejse sig op, rejste Davy sig også roligt op.
Han anede ikke hvad han skulle gøre overhovedet, men han kunne godt fornemme at det her venskab ville være en smule op ad bakke, mest fordi at han hele tiden var så bange for at freake hende ud og selvom han passede på, så endte det alligevel dumt.

"Vil du have lidt vand?" forsøgte han sig, han anede virkeligt ikke hvad han skulle tilbyde hende eller hvad han skulle sige til hende, han var så bange for at hun ville gå helt i baglås.
Davy stod derfor bare stille foran hende, hun åmte bevæge sig hvis hun ville, men han turde ikke. Tænk hvis han fik sagt eller gjort noget der freakede hende endnu mere ud, for egentligt ville han jo bare have nattøj på og i seng, det var jo hvad der havde startet hele det her.

[Deleted]

Gabriella vidste heller ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, det var jo ikke lige sådan her, hun var vant til, at det foregik. Eller jo panikdelen, men så plejede mændene ellers at være ret så ligeglade, og så var det hun forsvandt ind i sit fantasiland, hvor ingen kunne røre hende.
Men Davy gjorde hende rent faktisk ikke noget, det var lige før han virkede mere i panik, end hun selv følte sig. Hvilket hun slet ikke kunne finde ud af, om var en god eller skidt ting.

Hun vendte blikket mod ham igen, som hans spørgsmål lød, som et forvirret blik meldte sig i hendes øjne, "V-vand?" fik hun fremstammet, han tilbød hende vand? Han var venlig? Hun følte sig mere og mere forvirret. Hun endte med at nikke en smule, men blev stående med ryggen mod væggen.
Hendes hjerte bankede stadig, som hun snøftede lidt, "Du.. gør mig, virkelig ikke noget?" spurgte hun stille, ja næsten i en forsigtigt tone.

[Deleted]

Davy havde aldrig nogensinde oplevet noget som dette her før, og han anede ikke om han skulle gøre fra eller til med Gabriella, hun var en virkeligt sød pige og Davy kunne ikke nogensinde drømme om at gøre hende ondt, men hold da fast hvor var hun dog svær at være i rum med, mest fordi at Davy hele tiden følte sig som en idiot, ved at gøre hende bange og den slags, måske hun helt skulle undgå mænd?
Davy smilede kort som hun sagde vand, og han nikkede så, han kunne ikke finde ud af om hendes frygt var en smule overspillet eller om hendes fobi omrigtigt var så stor.

”Jeg kunne aldrig drømme om at gøre dig noget” sagde Davy forsigtigt og kom roligt på benene, han var nærmest bange for at hurtige bevægelse også ville freake hende helt ud, så han gik på listefødder som var han bange for at vække et barn.
For nu stod han blot og kiggede i mod hende, og pegede så i mod køkkenet: ”Vil du have lidt, eller?” spurgte han i en forsigtig stemme og kunne mærke hvor nervøs han var ved tanken om at han måske ville få sagt eller gjort noget der freakede hende ud igen, for lige nu prøvede han virkeligt bare at gøre sit bedste for at gøre hende glad og være afslappet.

[Deleted]

Gabriella vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hun havde det virkelig varmt, og hun følte sig næsten helt svimmel, både på grund af alkoholen som stadig var i hendes blod, men også fordi hun var så meget oppe og køre, og det var ikke på den gode måde.
Hun rykkede sig ikke ud af flækken, hun stod blot helt op af væggen og holdt om sig selv. Hvor hun dog inderligt oprigtigt hadede, at have det sådan her, hvorfor kunne hun ikke bare acceptere, at alt hvad der var sket på børne hjemmet var ligegyldigt nu? Hun var jo væk der fra, og havde været det i to år snart, men det sad bare så dybt i hende.

Hun trak sig yderligere op til væggen da han rejste sig, som et lille gips forlod hendes læber, og hendes hjerte begyndte at banke på ny. Hun vidste ikke om hun turde stole på ham, men på den anden side, hvis han havde ville gøre hende noget, mon så ikke han havde gjort det allerede? "Jeg tør ikke stole på dig," sagde hun stille, men ærligt, for det turde hun ikke.
Hun rystede lidt på hovedet, "J-jeg vil gerne bare i bad.." sagde hun, derude kunne for det første låse døren, og for det andet, så lige få cleanet i hovedet lidt.

[Deleted]

Davy sukkede, ikke fordi han ønsked at lyde opgivende, men det var godt nok op af bakke med hende til tider, han ville så inderligt gerne være der for hende, men hvor var det dog svært når det bare virkede som om at hun lukkede ned hver eneste gang han prøvede, især fordi at Davy aldrig nogensinde før havde gjort nogen fortræd, sådan var han slet ikke som person.
"Det er også fair nok" sagde han venligt og nikkede, til hendes held var Davy utrolig tålmodig og afslappet med sådan nogen ting, desuden havde han jo heller ikke anden interesse i hende end at hjælpe hende, så godt kendte de jo slet ikke hinanden.

"Det er helt fair, du går bare derud... Så skifter jeg lige til nattøj imens" sagde han i et smil og gik over i mod sofaen for roligt at sætte sig så hun ikke følte at han stod og pressede hende, generelt var Davy bare så bange for at gøre noget forkert.
Han smilede blot til hende, han ville gøre alt hvad han kunne for at hun havde det godt, men han vidste også godt at det jo ikke var hans skyld at nogen havde behandlet hende uretfærdigt i fortiden.

[Deleted]

Med alle mulige ting var Gabriella faktisk en ret så hardcore ung kvinde, men lige når det kom til mænd, så blev hun lille som en mus. Hun kunne ikke være i sin egen krop, generelt var det bare som om, hele hendes sind lukkede ned, når mænd kom for tæt på. Men ting som at passe sit job og sådan, det klarede hun uden problemer.
Hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere Davys venlighed, at han bare fuldt ud accepterede at hun ikke stolede på ham, og alligevel lod han hende være der og sove der. Hun nikkede lidt, og gik med nogle små, men hurtige skridt forbi ham og ud på badeværelset, hvor hun låste døren efter sig.

Hun stod i badet i godt et kvarter, og kom til sig selv igen, før hun slukkede vandet igen. Hun vidste ikke om Davy var gået i seng, eller om han ventede på hende oppe. Men sit tøj tog hun på ude på badeværelset, bare lige for at være sikker.
Hun låste døren op og gik ind i stuen igen, med håndklædet i hænderne, "Hvor skal jeg hænge det?" spurgte hun en smule skamfuld, over hun havde reageret sådan, for hun vidste jo godt, det ikke var Davys skyld, at hun havde det som hun havde. Hun gik en smule forsigtigt hen i mod ham, som prøvede hun at finde en grænse, for hvornår det begyndte at blive ubehageligt for hende. "Undskyld før, det bare.. Jeg er ikke vant til, at.. Mænd er særlig søde ved mig," sagde hun stille, og rettede lidt på sin bluse, så et lille bitte stykke af hendes mave blev blottet, hvor man kunne skimte hendes tatovering, selvom hun ret hurtigt fik rettet den tilbage igen.

[Deleted]

"Bare smid det over i vasketøjskurven" sagde Davy. Selv var han sprunget i nogen sorte jogging bukser og en sort t-shirt. Normalt sov han bare i bokseshorts, men han turde ikke ligefrem rende sådan rundt i lejligheden når han havde hende på besøg, hun måtte da også stadig være dårlig efter alt det hun havde drukket.
Davy var mest bare ved at være træt og ville gerne i seng for at sove: "Jeg har redt op til dig på sofaen" sagde han i et smil, han turde knapt gøre noget når hun var i nærheden så det var bare bedre at fikse det hele når hun var lidt væk.

"Det er okay... Men for nu kan du bare gå i seng, jeg står nok tidligt op, men jeg skal nok prøve ikke at vække dig" sagde han i et roligt smil, han var så bange for at komme til at træde ved siden af, og det ønskede han for alt i verden ikke.
"Hvis du har brug for noget, så siger du bare til" sagde Davy og bemærkede ikke meget ved hendes krop, mest af alt fordi han va rbange for at kigge på hende hvis det nu også endte med at freake hende ud.

[Deleted]

Gabriella nikkede lidt, og gjorde så som han sagde. Hun følte sig stadig helt rundt på gulvet, men om det stadig var chokket eller om det bare var tilbage til alkoholen i hendes blod, vidste hun ikke. Hun havde kun drukket meget få gange i sit liv, men hun havde aldrig før været så påvirket som denne gang.
Hun lagde armene omkring sig, "Tak, Davy, det er sødt af dig," sagde hun stille, hun ville faktisk bare gerne snart ned og lægge, hun var træt, dårlig og udmattet, og nu havde hun jo sovet hos ham en gang før, hvor han ikke havde gjort hende noget, det var nok bare fordi han havde smidt bluse foran hende denne gang, at sovsen var klumpet for hende.

Hun rystede lidt på hovedet, da han sagde det var okay, "Du fortjener ikke straffen for mine dårlige minder, men ja, jeg burde nok få sovet," sagde hun og trak lidt på skulderne, stadig med armene omkring sig. Siden hun havde mødt ham, havde han jo ikke været andet end sød ved hende, og på mange punkter havde hun det virkelig skidt med, at hun ikke stolede på ham, men det var bare heller ikke noget hun bare lige kunne fremtrylle, som hun kunne med så meget andet, selvom hun ikke ligefrem var verdens bedste heks.
"Måske bare et glas vand," sagde hun, hun ville ikke bare gå ud i hans køkken og tage det. Hun satte sig på sofaen stadig med alt sit tøj på, selvom hun godt vidste hun nok ville ende med at få et hedeslag, så havde hun bestemt ikke tænkt sig at sove i mindre end det.

[Deleted]

Davy smilede til hende, han vidste nok godt at han var en flink fyr, men nogengange var han da også bange for at han var alt for flink, det sagde Amber ofte til ham, at han skulle tage sig lidt sammen og blive lidt mere selvstændig og passe på sig selv i stedte for at passe på alle andre.
Men det lå nok bare så dybt i ham, det eneste tidspunkt i Davy's liv hvor han var mere hardcore og det var når han arbejdede med drager, men det var man jo også nødt til at være hvis man ikke skulle dø.

"Det er okay, jeg vil gerne hjælpe dig. Men sov den ud... Så laver jeg morgenmad i morgen, så kan vi altid snakke der" sagde han i et smil og kigged epå hende, inden han satte retning i mod sit eget værelse, han havde nok bare brug for at sove lidt på alt dette her.
"Du tager bare... Sov godt..." sagde han i et smil og turde hverken blinke til hende eller kramme hende og han gik i stedet ind i hans soveværelse og lagde sig på sengen for så snart at falde i søvn.

//Time

[Deleted]

Gabriella havde sovet tungt det meste af natten, hun havde dog også været oppe et par gange i fordi hun havde skulle brække sig. Hun havde lovet sig selv mindst halfjers gange, at hun aldrig nogensinde skulle drikke igen. Det var da nok den absolut dummeste idé hun havde haft fået til dags dato.
Håret havde hun flettet i to fletninger, så det havde været nemmere at holde styr på, make-up havde hun ikke meget tilbage på af, men det brugte hun i forvejen heller ikke ret meget af. Hun havde også været ude og hente et glas vand, som stod halv tomt på sofabordet.

Hun vidste ikke hvad klokken var, men de sidste tyve minutters tid, havde hun virkelig skulle tisse, men bare ikke orket at rejse sig igen. Hun lå virkelig underligt, men ekstremt godt. Det ene ben lå ud over kanten på sofaen, med fodden støttende på gulvet, det andet ben lå ud over det, så hun egentlig lå halvt ud over sofaen.
Hun lå nærmest bare og ventede på, at hun ville miste balancen og falde ud over, men indtil videre gik det da okay.

[Deleted]

Davy håbede virkeligt at han havde gjort det så tåleligt for hende som han overhvoedet kunne, han vidste ikke specielt meget om kvinders følelser, ikke fordi at han havde da haft nogen kærester, men det var jo ikke det samme som at man altid forstod hvad der foregik inde i hovedet på kvinder.
Davy tippede let hovedet frem og tilbage, som et suk brød hans læber atter engang, og han lagde sig tilbage i sengen som han kom ind i soveværelset, han var faktisk rimeligt træt og der gik da heller ikke så længe inden han faldt i en dyb og drømmeløs søvn.

** TIME **

Næste morgen vågnede Davy omkring halv otte, selvom han kom sent i seng så var han bare ikke specielt god til at sove længe. Han hørte et bump inde fra stuen men ikke så højt at han reagerede på det. Han rejste sig roligt op og gik ud af soveværelset for lige at overskue om Gabriella havde bare sove tnogenlunde.
"Er du vågen?" spurgte han i en rolig og lav stemme, han ville jo helst ikke vække hende hvis hun stadig sov, hendes hoved kunne da heller ikke have det alt for godt efter alt hvad hun havde lavet den foregående aften.

[Deleted]

Det gav et sæt i Gabriella, hun havde slet ikke hørt, at han var stået op, så da han pludselig stod der og snakkede, hvilket resulterede i, at hun væltede ned på gulvet, på grund af den stilling hun lå i.
Forvirret og fortumlet kom hun på benene, "Jep, helt lys vågen" sagde hun hurtigt og kørte en hånd i gennem det lange brune hår, og satte den anden satte hun i siden.

Hun mærkede kvalmen og svimmelheden skylle ind over hende, hvilket fik hende til at lægge hånden lidt på panden. "Hvad tid ville din søster komme med din niece?" spurgte hun og samlede tæppet op fra gulvet der var røget med hende ned.
Hun satte sig tilbage i sofaen, og så lidt på ham med et forsigtigt smil. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, om hun bare skulle tage afsted eller hvad hun skulle, hun havde jo ikke noget hjem, så hun havde ikke rigtigt andre steder at tage hen, end daycare centeret.

[Deleted]

Davy smilede i mod hende, hun var virkeligt forvirrende og hun anede ikke hvad hun skulle sige eller hvad hun skulle gøre, han hadede dette her virkeligt meget, for han prøvede bare at gøre sit bedste, men han vidste ikke helt hvordan han skulle holde styr på det, han ville gerne hjælpe hende men det var svært når han hele tiden gjorde det forkert.
"Her sidst på formiddagen" sagde han i en rolig stemme, han var glad for at han kunne få lov at passe Avery engang imellem, han havde jo virkeligt en stor forkærlighed for børn.

"Kan jeg gøre noget for dig, inden du smutter?" spurgte han roligt, han var da glad for Gabriella hun var en sød pige, men han følte bare ikke at han kunne gøre sit bedste godt nok, og han følte ikke at han kom nogen vegne sådan rigtigt.
Han smilde forsigtigt til hende, som han kørte ne hånd igennem sit lyse hår, han burde nok tage et bad, men han ville hellere vente til hun var taget afsted så der ikke blev noget, han ville helst ikke freake hende endnu engang.

[Deleted]

Hun nikkede lidt til hans ord, "hvor gammel er hun?" spurgte hun, hun var ikke så god til at holde samtaler kørende og slet ikke med mænd, men hun prøvede da. Hun hadede sig selv for at sætte alle mænd i samme bås, men andet var bare svært for hende.
Hun holdt tæppet hun havde sovet med tæt ind til sig, hun havde haft det ekstremt varmt i løbet af natten, så hun havde været nødt til at tage bukserne af, så hun havde sovet i sin bluse og underbukser.

Hun strakte sig efter sine bukser som lå på gulvet, og rystede så lidt på hovedet. "Du har gjort så meget for mig Davy, jeg skal nok klare mig selv herfra" sagde hun og sendte ham et lidt prøvende smil.
Hun fik fat i sine bukser, og skubbede så tæppet lidt til side, hendes ben var fyldt med ar og brandmærker, det fra resten af hendes krop sådan set også. "Men endnu engang tak, for din hjælp," sagde hun og rejste sig for at få sine bukser helt på.