Advanced Magical objects - Or a simpel feather

[Deleted]

Tag: @maisie
Dato: Oktober 2054
Tid: Eftermiddag

Klokke ringede punktligt ud som eftermiddagsforlæsningens tid gik på held og eleverne endelig blev sluppet fri til det kølige efterårs vejr. Newt ventede i den let åbne døråbning indtil professoren gav tegn på at hans elever måtte forlade lokalet. Først der gik han ind med den bunke af opgaver han bar i armene. Lokalet summede af lyden af stole pergamenter der blev follet sammen, blækkrus der blev lukkede og tasker der blev løftet op fra gulvet for at klargøre at pakke tingene væk.
Newt placerede bunken af pergamenter på bordet og hankede derefter op i sin egen skuldertaske. "Godeftermiddag Professor. Mrs. Dippet bad mig bringe Dem nogle opgaver fra anden årgang til gennemretning" Professoren kiggede over sit brilleglas og brummede let. "Argh en lærers mareridt. Retning!.. Tak for det, Newt. Hvordan går det med Frøken Porter og hendes manglende forstand på magiske objekter" Newt smilede selvom han ikke brød sig synderligt meget om at Lea blev kaldt dum. Hun var måske ikke den hurtigste, men det var mere af nervøsistet for at lave fejl end det var fordi hun ikke forstod det. "Det går fremad, Sir. Jeg tror hun vil overraske med sit næste essay" Svarede han til professoren der kvitterede med et hovednik, som Newt gengælte. "God dag, Sir"

Newt gik forbi et af bordene og bemærkede en efterladt fjerpind. Alle elever havde været hurtige til at forlade lokalet, hvilket jo var ganske forståeligt. Efter en lang eftermiddag var det rart at slippe ud af det tætlukkede lokale. Han samlede den op og gik imod døren, hvor ejeren vidst måtte havde opdaget at en vigtig genstand manglede.
Et øjeblik blev hans mave en smule mærkelig, nok mest grundet at han genkendte den brunhårede pige, som var blevet til en voksen kvinde nu. Det var helt mærkeligt at tænke på. Med et smil og overrasket udtryk fik han alligevel stemmen på gled, i en munter tone. "Maisie?" Ironien var slående. Han huskede tydeligt engang han havde glemt en fjerpind, selvom han betvivlede at hverken hun eller han ville kludre lige så eget i sine sætninger som han havde gjort dengang.

[Deleted]

At starte på universitet var noget af omvæltning for den skotske pige. Hogwarts havde hun klaret, men så havde hun måske lavet fejlen af at tage ud og rejse et år med sin bror. Hun fortrød det ikke med alle de ting hun havde set, men at komme tilbage på skolebænken var hårdt. At få nye venner, var knap så hårdt. HUn havde altid formået at begå sig omkring mennesker med lethed, selvom hun kunne være stædig som et æsel, og to fødder der var solidt plantet i jorden. Ingen kunne løbe om hjørner med Maisie. I hvert fald ikke uden at de fik tilbage af samme skuffe.
Dagens lektioner var endt, og som alle andre havde hun skyndt sig at pakke sammen, og så ud af døren. Det var først da hun var næsten ude af bygningen at hun opdagede en fjerpen hun manglede. Det var måske en latterlig lille ting, men det var hendes favorit fjerpen, så selvfølgelig løb hun ned af gangene og ind af klasselokalet igen, for at se om hun kunne finde den. Det brune hår var måske blevet lidt vindblæst af at hun var løbet, men det hang stadig i smukke krøller om hendes skuldre, og hendes vejrtrækning var lidt hurtigere end den ellers ville have været.

Hun havde ikke i den vildeste fantasi forventet at se Newt her. Det gav mening, men hun havde aldrig hørt hvad der egentlig var sket med ham. Det var også derfor at det tog hende et øjeblik, før at hun genkendte ham. For i de første øjeblikke så hun lidt uforstående ud som hun gik nærmere, siden hun havde opdaget fjerpennen.
"Newt?" kom det så overrasket. Den skotske accent var ikke så heftig som den havde været på Hogwarts da de mødtes, men den var stadig tyk nok til at man kunne genkende hende og den måde hun talte på. "Det er evigheder siden vi sidst sås! Hvad laver du dog her?" spurgte hun så begejstret, og man kunne bare mærke de glade vibrationer rulle af hende. I virkeligheden havde det blot været 2 år. Da Newt færdiggjorde Hogwarts.

[Deleted]

Hvad han lavede her. Han var faktisk ikke helt forberedt på det spørgsmål, eftersom han følte at dette sted efterhånden var blevet en stor del af hans identitet over det sidste ord. Måske på grund af at han studerede tre fag på en gang, og desuden havde været hjælpelæger for studerende det sidste års tid. Det hjalp på at man følte sig en smule anderledens end hvad Hogwarts havde givet. Ikke at tage fejl. Newt elskede sin tid på Hogwarts og husker kært tilbage på tiden, men der var mere udfordring her. Og udfordring var noget han elskede. "Mig? oh jeg studere her. Eliksir, Healing og Magiske genstande, andet år." selvom han var forberedt på at skulle blive et ekstra år for at færdiggøre de mange studier der var påkrævet af ham når man havde tre linjer, og ingen af dem blot var sidefag.

Newt smilede varmt og ragte fjerpennen frem. "Her, jeg går ud fra at det er din" ikke andre var vendt tilbage til lokalet efter den. Hun havde forandret sig siden dengang der sidst havde været en fjerpen involveret i deres samtale. Det var ikke fordi de havde brugt megen tid på at snakke i skoletiden - nok til at Newt vidste at hun generelt var godt selskab, men der var kommet diverse ting i vejen hver gang for at de talte sammen. Håret var blevet længere med mere krøl og hun var mere voksen i sine træk, som gjorde at Newt huskede hvorfor han så nemt var blevet kuldret omkring hende dengang. Tanken fik ham til ubevidst at smile lidt mere. "Er du startet i år?" han havde i hvert fald ikke set hende her sidste år, og han var rimelig overbevidst om at han havde opdaget hende i mængden ellers!

[Deleted]

Det overraskede på ingen måde ikke Maisie at Newt læste op til flere fag. Ja, de havde ikke kendt hinanden så nærgående, men Maisie havde været gode nok venner med Casey til at hun generelt var i nærheden af ham ofte. Han havde været glad for at studerer, noget som Maisie ikke havde delt i ligeså stor grad efter de første par år. Der var andre ting der var blevet interessant på det tidspunkt. Alligevel var kombinationen stadig lidt overraskende for Maisie, måske hun havde forventet noget mere nørdet? Ikke fordi hun fandt noget galt i nørder, men hun havde haft et syn på ham i deres tid på Hogwarts, selvom det aldrig havde været negativt.

"Oh, tak," sagde hun og tog imod fjerpennen, som hun med forsigtighed lagde ned i sin taske. De fleste ville nok ikke have løbet tilbage for en fjerpen, men nu var Maisie heller de fleste, noget som Newt nok havde opdaget. "Ja, faktisk. Min storebror tog mig ud og rejse hele sidste år, så jeg blev først skrevet ind i år. Jeg tror jeg praktisk talt har været hele verden rundt efterhånden, men det er godt nok lidt hårdt at komme tilbage på skolebænken," indrømmede hun. Talegaverne var der stadig ikke noget galt i hos hende, og eventyrlysten var tydeligvis stadig i hende. Tankerne om de mange lande hun havde besøgt glædede hende, og hun havde oceaner af souvenirer fra hvor hun havde været.

[Deleted]

Det ville nok overraske de fleste hvis Newt ikke havde valgt at tage en uddannelse, og endda hvis han bare havde taget et år fri. Hjernen stod i forvejen ikke stille på ham, at tvinge ham til ikke at studere ville gøre ondt på ham. Selv efter han var færdig ville han stadig forsøge at læse mere. Det kendte han trods alt sig selv godt nok til at vide. Newt hvilede derfor i status som nørd og fandt det på ingen måde stødende at blive kaldt, trods han kendte manges tanker om det. Nørder var ikke ligefrem populærer.

Newt så en smule overrasket på hende og smilede. "Virkelig? Det må havde været vildt spændende! Hvor rejste i hen?" startede han ud med at spørge ind til. Efter skolen var det ikke fordi de mødte hinanden ret tit, for ikke at sige slet ikke. Newt vidste godt at Casey havde haft kontakt med hende, men hvor meget var han faktisk heller ikke sikker på. "Kunne godt forestille mig, at når først man har fået en pause, er det ikke lige skolebænken man vil tilbage til" tilføjede han bagefter inden en rømmen bag ham tiltrak opmærskomhed. Han vendte sig halvt og kiggede på Professoren der kiggede på dem over sit brilleglas. "Undskyld, Professor - Kom med ud" Newt åbnede døren og holdte den åben for Maisie inden han selv gik ud af den.

[Deleted]

Maisie havde det meget let ved at blive begejstret, hvilket også var derofr at hun selvfølgelig var begejstret for at snakke om det, selvom hun selvfølgelig lod ham tale færdig. Hun var ikke blevet sådan et populært meneske, uden at hun også var god til at lade den anden part snakke. Det var det vigtigste i at kommunikere trods alt.
De blev dog forstyrret af professoren som tydeligvis gerne ville smide dem ud, inden at de satte sig ned og snakkede sammen som gamle venner. De var vel teknisk set også gamle venner, selvom de ikke havde været tætte. Det var trods alt Casey der mest af alt havde holdt dem i hendes orbit på skolen. De havde stort set ikke snakket udenfor det. Et interessant bekendtskab, mend et var sådan vejen havde lagt for dem i skolen. Hun var dog ikke bekymret for at Newt ikke kunne lide hende, han havde aldrig vist foragt overfor hende, selvom han havde et par gange hvor han virkede til at blive meget rød omkring hende. Ikke fordi at hun rigtig tænkte over det mere.

"Super interessant undervisning idag," nævnte Maisie inden at hun gik ud af døren sammen med Newt, så de kunne komme væk fra professorens stirren. Da de var ude på gangen, hvor det selvfølgelig stadig vrimlede med folk, henvendte hun sig endnu engnag til Newt. "Hvad med at vi tager ud, får en is, en kop kaffe, eller lignende. Jeg giver. Og så kan du høre om min tur rundt i verdenen, og så kan du også fortælle hvad du har lavet, og hvordan det går med Casey?" foreslog hun, før at hun kom i tanke om at han nok egentlig havde et liv. "Altså, hvis du ikke har travlt," en tot hår blev placeret blev kørt bag hendes øre, som hun ventede på at høre om Newt overhoved havde tid til det.

[Deleted]

Det var rart at se en person der var så glad og optimistisk det meste af sit liv. Han mindes ikke at havde set hende i ret mange andre tilstande end glad. Jo, der var selvfølgelig episoder, men det var ikke dem der bed sig fast. Desuden, var han næppe den person hun var gået til hvis der havde været mindre morsomme ting der skulle diskuteres. Ikke destro mindre regnede han de stadig for at være gamle venner fra skoletiden. Selvom han plejede at blive en smule mere uintelligent i hendes samvær grundet den manglede taleevne det første år. Derefter var han faldet mere til ro igen. Det var stadig sjovt at tænke på.

Newt kunne ikke undgå at lade sine blå øjne følge hvordan hun kørte en tot hår om bag øret. Det var sødt. "Det vil jeg gerne. Floridors, eller kender du en anden café i nærheden?" Han ville hjertens gerne høre om hendes liv, hendes rejse og hvad hun nu studerede på Universitetet. Han havde altid været glad for at høre hende snakke.

[Deleted]

Selvfølgelig lyste Maisies øjne op, selvom det var svært at tro at det overhoved var muligt, med hvordan hun havde set glad ud i det hele taget. Det var noget man lærte at kende ved Maisie hvis man brugte nok tid omkring hende. Hvis man brugte nok tid omkring hende, så ville man også opdage at man ikke skulle pisse hende af. Det var så heldigvis noget som Newt ikke havde haft muligheden for at se meget. For hun var desværre skotte af blod, og det viste sig når hun blev vred eller oprevet.

"Floridors lyder helt fantastisk," indrømmede hun. HUn havde været der et par gange med hendes nye venner fra universitetet, og havde generelt syntes at det var ganske god is. Kakaoen var også fantastisk for at være ærlig.
Langsomt begyndte hun at bevæge sig mod udgangen på bygningen, og sørgerede selvfølgelig for at Newt var med, så de kunne gå samlet ned mod iscaféen. "Jeg var hele jorden rundt sammen med min bror," startede hun så med et kæmpe smil. "Når folk tager ud og rejser, så tager de jo kun afsted et par år. Jeg missede dog næsten fristen for at melde mig ind, fordi at jeg var på den anden side af jorden. Jeg var i Afrika, USA, Asien... Sydamerika var en helt fantastisk oplevelse." Det var næsten svært for hende at finde et sted hvor hun kunne starte, for hun havde oplevet så meget.

[Deleted]

Newt hankede op i skuldertasken så den sad bedre, hvorefter han fulgte efter Maisie. Det var faktisk sjovt at møde en igen, som man ikke havde set i så lang tid, og vide at verden var så stor og prægtig at selvom man havde kendt hinanden, vidste man aldrig hvor det bragte dem hver især hen. Og alligevel var de endt med at havne på samme universitet igen efter en årrække.
Newt lyttede interesseret som hun begyndte at fortælle mens de gik afsted, ud af univeristetet og med kursen mod diagonalstrædet. Alt i alt lignede Det magiske universitet udadtil for mugglerne, en ganske almen skole. En privatskole ganske vidst, men det gjorde også at folk ikke lagde så meget mærke til de mange studerende, der nogle gange bar lidt finurligt tøj kom ud på gaden.

"Hvor startede i? Og var det en spontant rejse eller havde i planlagt ruten i forvejen?" Han havde hørt og begge former for at rejse. Newt personligt ville foretrække at havde det hele planlagt, men han havde ladet sig fortælle at det var sundt at være spontan engang imellem.
De fortsatte med at gå og ankom hurtigt til den utætte kedel, og vejen ind til diagonalstrædet, som Newt efterhånden kunne i søvne, efter at være flyttet dertil.

[Deleted]

Maisie fugtede let sine læber, inden at hun forsatte. "Det var en ide min bror luftede omkring jul, så den var på en måde planlagt, men vi planlagde ikke rigtig noget konkret. Vi tog bare de billigste ruter vi kunne ud i verdenen og lod dem bringe os hvor hen det var. Vi havde selvfølgelig et par ting vi ønskede at se, som vi sørgerede for at få set når vi var i de omkring liggende områder. F.eks. den store Buddha i Kamakura i Japan, og pyramiderne i Egypten," forklarede hun, som de gik. Selv kendte hun også turen nemt. Det var trods alt Diagonalstrædet man skulle til, hvis man ønskede fest og farver. Eller sådan lød det i hvert fald, selvom man også sagtens kunne finde det ude i muggler klubberne.

"Jeg tror faktisk kun at jeg nåede at være hjemme en uges tid efter at jeg færddiggjorde min uddannelse på Hogwarts, før at vi var ude af døren igen. Det er godt at mine forældre altid har været glade for at støtte vores selvstændighed, fordi ellers havde de da aldrig ladet os tage afsted," indrømmede hun. Hendes mor havde i den grad været lidt afholden da hun havde hørt sine to børns ideer om at tage verdenen rundt for de penge de havde, og ellers arbejde i landene så de kunne få lidt flere penge til at rejse med. Hun lod dem dog stadig tage afsted.
Snart nåede de til Floridors iscafe og stillede sig i kø, så de kunne bestille noget at spise eller drikke. Det fik da også Maisie på andre tanker, som hun stod og overvejede hvad hun ville have denne gang.

[Deleted]

I familien, var Casey nok mere den spontante type. Noget Newt til tider kunne være en smule jaloux over, men i sidste ende var det ikke nødvendigt. Newt var egentlig ganske tilfreds med hvem han var og hvilede utrolig meget i at han ikke var så god til de spontane beslutninger. Han havde også accepteret at han nogle gange blev hevet med ud på mærkelige eventyr alligevel, og det var næsten altid vellykket. "Så i nogle af de magiske distrækter også? Har hørt de er meget farverige i Egypten" spurgte han ind til. Det var selvfølgelig ikke altid nemt at vide for udefrakommende hvor de magiske områder lå, siden de var skjulte for omverden. Det ville være det samme som at finde indgangen til MACUSA i USA. Det var som regel kun hvis man boede der man havde en chance.

Newt begyndte at grine og nikkede. "Ja, det tror jeg bestemt du skal være glad for" tanken om hvordan hans egen mor ville reagere på sådan et foreslag, spillede sig perfekt ud i hans hoved. Hun ville ikke tage det pænt. Hun havde ofte fat i Casey hvad pludselige indslag angik!
Newt løftede blikket til udvalget på Floridors da de kom ind til køen og fandt sig hurtig vej til sin sædvanlige Kakao. Nu vejret også var begyndt at blive mere køligt, var det mere tilladt at drikke varm kakao! Han var derfor ret hurtig til at beslutte sig, men lod alligevel de blå øjne kigge over udvalget blot for at vide sig sikker.

[Deleted]

"Når vi har kunne, men min bror har jo kontakter som ingen anden. Jeg forstår det virkelig ikke, det var som om at uanset hvor vi tog hen, så havde han da lige fundet en guide, så vi kunne komme steder hen vi ikke burde kunne," indrømmede hun grinende og rystede på hovedet. Hendes familie havde altid været lidt special på det punkt, men de havde nu altid elsket at rejse. Hendes rødder var trods alt heller ikke kun skotske, men det betød ikke at det skotske blod ikke løb tykt i deres årer.

Hun stod selv lidt og overvejede det, og var da ved at bestille pistachie is, da Newt bestilte kakao, og det var egentlig en god ide. Hun kunne dog ikke rigtig holde sig til et simpelt koncept, hvilket resulterede i varm kakao med alt! Is, flødeskum og skumfiduser. Det inkluderede selvfølgelig også en ske, så hun kan kunne spise dette monster hun havde formået at bestille. Hun var selvfølgelig hurtig til at betale for dem begge.
"Det var dog ikke alle steder vi kunne komme ind i de magiske distrikter. Nogle steder er de ikke bare hemmelighede, men de er meget stride, når det er folk der er tydelige udlændinge der kommer. Vi blev pænt bedt om at gå op til flere gange, hvilket var ærgerligt, men så var det godt at der også var en masse muggler attraktioner at se," indrømmede hun og tog imod det store glas med kakao, som endelig var lavet færdig, før at hun gik ned og satte sig ved et bord, sammen med Newt.

[Deleted]

Newt grinede med hende. Det var så nemt at blive smittet og han følte sig allerede langt mere glad end han gjorde om morgenen. Ikke at han havde haft en dårlig morgen! Overhovedet ikke, men det følte lidt som om en forårsdag var kommet forbi på hans lidt grå efterårsdag, og det kunne man jo kun smile glad af. "Ikke burde ligefrem?" Se det lød også ganske spændende. hele jordomrejsen i sig selv lød umådelig spændende og som et eventyr for sig selv.

Newts kakao var med den sædvanlige topping af flødeskum, selvom skumfiduser også var ganske gode. Han skiftede som regel lidt, og i dag følte han mere for flødeskum. Han anstrengte sig for ikke at grine, men smilede over det monstrum af kakao som Maisie fik fat i. Det var rart at se, at hun ikke holdte igen. Det var det hun ville have, så det var det hun bestilte! Ingen grund til at pakke det ind i små potioner som han havde set nogen piger gøre, og endda været ude med nogen selv. Det var ikke troværdigt.
"Tror mest de forskellige magiske samfund er åbne hvis der foregår noget internationalt. Som mesterskabet i Quidditch" ikke at alle var åbne af den grund. Man skulle bare prøve på at være mugglerfødt og forvente at få adgang i USA. De var også rimelig racistiske når det kom til stykket. Newt satte sig ned ved bordet med hende og stilte sit glas med Kakao, selvom han stadig holdte fast i hanken af det ganske løst med sin hånd. Det var lige før at hendes kun manglede et skud regnbuekrømmel.

[Deleted]

At pakke noget ind var aldrig noget Maisie havde været god til at gøre. Hun kunne da godt fortælle små hvide løgne når folk havde behov for det, eller holde sig tilbage når situationen forlangte det, men for det meste var hun bare sig selv. At hun så bare var denne sociale, udadvendte, muntre pige var bare et bonus. Man fik hvad man så med Maisie og det nød de fleste folk. Dem der foretrak falske venner der aldrig var uenige med dem, ja, de skulle finde deres ven et andet sted.
"Det har du helt ret i. Vi formåede faktisk at misse alle kampene der blev spillet, selvom vi har været over det hele," pointerede hun grinende, og tog sin ske og skrabede noget is op for at spise af det. Det hele var ligeså stille begyndte at smelte ned i den varme kakao. Ligesom man kunne ønske sig.

"Men hvad med dig? Hvordan har livet været for dig efter Hogwarts? Massere af studering?" spurgte hun, for selvfølgelig var det det som Newt hyggede sig med at lave. Ikke at der var noget galt i det, og der skulle være kloge folk i verdenen. Han ville nok ende med at blive noget vigtigt i verdenen. Opdage nye ting, som de ville kunne bruge fremadrettet og alt det der. Det var en god ting, også i Maisies optik. Desuden var han så fandens klog at det ville være en skam hvis han ikke brugte sit hoved.

[Deleted]

Der var selvfølgelig nogle gange også noget udfordrende ved at have brutalt ærlige venner. Man fik ikke noget pakket ind og var de utilfredse eller unige fik man det også at vide. Befriende og skræmmende på en gang, men alligevel sådan Newt foretrak det! Det var svært nok at snakke med nye folk - og her mente han mest pige - og hvis man så samtidigmed skulle anstænge sig for om de nu også var sandfærdige eller bare sagde det som den anden ønskede at høre, var det jo en direkte umulighed at føre en samtale! Nej, han var ganske tilfreds med at hun var ærlig og sig selv! Så vidste man hvad man gik ind til i en samtale!
"Dem alle?! Det er alligevel imponerende" det måtte han give dem. I hele verden havde kampene foregået, selvom det ikke var dem alle der omhandlede en stor fin pokal og titlen som mestre. De havde hvad Quidditch angået været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

"Ja, det lyder lidt kedeligt i forhold til dine oplevelser" han var glad for sit studie og ønskede stadig at blive i det og lærer mere. Men han kunne godt se, at hendes oplevelser havde været langt mere interessante end hans egne. "Jeg kunne faktisk ikke helt bestemme mig til at starte med, så endte med at tage tre hovedfag i stedet for det normale ene med et sidefag" måtte han ærligt sige og grinede let af det, som han rørte i kakaoen så fløden blev blandet med kakaodrikken. "Jeg håber på at blive healer" og selvfølgelig også andre ting, men det var hovedmålet. For der kunne han hjælpe flest i sin egen optik. Dertil var der mange uudforskede ting ingenfor healing, både i eliksirer, besværgelser og behandlingsmetoder der ikke krævede magi. Og han brændte for det.