Advanced Magical objects - Or a simpel feather

[Deleted]

Og Newt var glad for at han havde Casey i sit liv. Det var sket meget siden skoletiden, og Newt havde ændret sig til at være langt mere komfortabel blandt flere mennesker end han var før, og frygtede ikke længere at havne i problemer fordi hans søster fik en underlig ide som på Hogwarts. Den ændring havde også gjort at det var nemmere at være den støttende faktor, fremfor den som behøvede hjælp. Hvilket var hvad Casey behøvede, uden at få hende til at fremstå svagelig. "Og jeg er glad for at have hende" svarede han helt ærligt.

Newt nikkede. At rejse rundt lå tydeligt i familien. Han nåede frem til at Maisie nok også gerne ville ud og rejse igen når muligheden bød det. "Hvad med dig. Hvordan kan det være du valgte Magiske Genstande som sidefag?" til journalistik også. Der måtte være en grund! Personligt fandt han jo selv faget sindsygt spændende! Men Newt var vant til at det ikke var mange der delte hans form for entusiasme omkring netop skolefag.

[Deleted]

Maisie tog sig let til kinden, mens hun tænkte over hvad der engentlig var gået forud for hendes overvejelser om Magiske Genstande. "Det virkede som et praktisk fag at have, og jeg synes det var lidt svært at finde et fag der kunne supplere journalistisk, så jeg tænkte at jeg ikke kunne gå helt galt med det. Det er dog også noget sværere end jeg havde regnet med," indrømmede hun og kløede sig i nakken med et let grin. Hun var okay til skolefag, hun havde aldrig været dum, men nogle områder var bare sværere end andre. Hun var ikke ligesom Newt som kunne finde ud af alt hvad han stak næsen ned i. Tvært imod, hun måtte ofte arbejde hårdt for at opnå det samme, men hun var ikke bitter over det. Hun var glad og tilfreds med sit liv, og elskede at arbejde hårdere for det hun ønskede at opnå. Det gjorde det trods alt bare endnu mere fyldestgørerende når det skete.

[Deleted]

Newt lykkede nysgerrigt og kunne ikke undgå at komme til at smile en lille smule større og klø sig ganske let i panden. "Det er ikke nemt. Det vil jeg give dig helt ret i! Men det er også vanvittig spændende" svarede han og blev smittet af hendes lette grin ved ikke helt at kunne tage øjnende fra hende igen. Noget af barndomsforelskelsen sad nok stadig fast i hans mave - det burde han få arbejdet på.
"Hvis.. Hvis du har brug for hjælp, vil jeg hjertens gerne hjælpe dig med faget." han fungerede allerede som hjælpeunderviser for andre der havde svært ved faget. Forskellen var ganske simpelt, at han frivilligt ville hjælpe Maisie og så absolut ikke kræve penge for det, som han normalvis gjorde. Han vidste at han ofte havde ganske nemt ved faglige ting - ting som andre var ved at flå håret af sig selv i et forsøg på at løse. Ikke at han var uden grænser! Newt skulle også læse for at have en chance, men det forekom bare nemmere.

[Deleted]

Endnu engang lyste hele Maisies ansigt op, men denne gang i forundring, før at hun uden at tænke over det rakte over og lagde sin hånd oven på Newts og klemt den let. Den var næsten varmere end hun havde regnet med, måske det var i forhold til vejret, eller hendes egne lettere kolde hænder. Hendes hjerne kunne ikke lade vær med at fokusere mere end hvad godt var på den varme hånd under hendes egen, og hun blev nødt til at tvinge sig hen på deres samtale emne, for ikke at gå helt i stå.
"Det ville hjælpe mig ufattelig meget, men kun hvis du kan overskue det. Jeg kan godt være lidt langsom til nogle ting," indrømmede hun, men gjorde intet tegn på faktisk at flytte sin hånd. Nu lå den på Newts hånd, og hvis han ikke gjorde noget, så ville den nok blive liggende der, selvom en lille forræderisk del af Maisies hjerne pointerede hvordan det ville være så nemt at flette fingre med ham lige nu. Newt fik da også bare det værste - måske bedste - frem i hende og hendes følelser. Om det var fordi at hun endelig fik øje på ham, om han havde vokset ud i sine former, eller måske bare fordi at det allerede føltes som om at de havde en hvis kemi. Ja, det vidste Maisie ikke.

[Deleted]

At forundring medførte at Maisie lavede en bevægelse med sin hånd, var ikke lige hvad Newt havde set komme. Han flyttede sig ikke spor, men var umådelig klar over at hendes hånd lagde sig oven på hans. Pludselig følte han sig umenneskelig varm i forhold til hende. Svedende klam faktisk! Ikke at han var det, men det var første tanke. Og alligevel flyttede han ikke hånden ej heller gjorde antegn til det. Næsten ubemærkeligt fik han et ganske let større smil på sine læber, mens han koncentrerede sig om ikke at kigge ned på hånden af frygt for at en eller anden forkert stemning ville komme frem. At han selv ville blive akavet og genoptage den forbandede kluntethed han ejede som teenager der tilsyneladende ikke var færdig med at spøge.
"Selvfølgelig!" svarede han og fik i stedet fokuseret på at holde lidt bedre om kakao glasset, for så absolut ikke at komme til at gøre noget dumt med den anden hånd. Newt havde vitterligt ikke spor lyst til at flytte den, ej heller at hun skulle flytte sin. Det var rart. "Og der er ikke noget der hedder langsom. Nogen gange skal emner blot forklares på en anden måde end bogen kan" tilføjede han. Newt mente ikke på nogen måde at Maisie var dum eller langsom! og oftest når han hjalp andre, var det forklaringsdelen udleveret af underviseren der var problemet og ikke manglende intelligens.

[Deleted]

Det var nemmere at fokusere på Newts stemme, end at lade de små hop i hendes mave tage over. Det var ikke fordi at hun ikke havde følt dem før, men normalt var det blot baseret på en tiltrækning af udseendet. Newt var ikke en hun ville gå ud med pga. hvordan han så ud, uanset hvor smuk han var. Hun værdsatte Caseys venskab, og allerede nu kunne hun godt mærke at hun værdsatte hans stemme og personlighed. Den var mere stille end mange af hendes andre venner, men der var bare noget. Noget hun ikke kunne lade sig selv tænke på lige nu.
"Det er selvfølgelig rigtigt. Hvis professorerne bestemmer sig for at der er en måde at undervise på, så gider de ikke rigtig at prøve på en anden måde. Bøgerne hjælper i den grad heller ikke," indrømmede hun, da hun aldrig havde været god til de tykke lærerbøger, som virkede til at de bare gentog sig selv over og over igen. Ikke noget der var et problem i journalistisk men magiske genstande? Det var noget lidt andet.

[Deleted]

Det var svært at ignorere at ens mave var i gang med at bevæge sig rundt på måder som den ikke ligefrem behøvede at gøre. Ikke lige nu i hvert fald, eftersom Newt nok ikke var parat til at forstå hvad de betød. En kort tanke mistænke kakaoen, men det vidste han også godt var løgn.
"Professorerne og bøgerne fortæller ofte også det samme" svarede han med et let grin. Det havde han efterhånden oplevet i mange fag, og Eliksir var nok det værste. For der var kun en måde at sige det på, for ellers lavede man en eliksir forkert. Hvilket kunne havde katestrofale følger. Hans øjenbryn havde været brændt af før.
"Du skal nok komme igennem magiske genstande. Bare rolig" om ikke andet skulle han nok hjælpe hende til hun forstod alt hvad hun ville forstå - indenfor bedste evne naturligvis. Newt var ikke altvidende.

[Deleted]

Det var utroligt som Maisies tanker blev ledt væk fra deres hænder, som de begyndte deres egen lille leg, som hun ikke gav nogen tanke, for hvis hun tænkte på den varme hånd under hendes, så ville hendes mave da gå helt amok. I stedet blev der lidt skubbet til Newts hånd, som hendes fingre fandt plads hans og de endte med at sidde og flette fingre.
"Med din hjælp vil det i hvert fald gøre det nemmere. Det er nok bare en engangsvinkel jeg kan relatere til, som jeg mangler lidt," indrømmede hun smilende. Hun var ikke ked af at indrømme når der var noget der var svært, men samtidig skulle hun nok komme igennem det. Ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Hun var ikke blevet opdraget til at være den slags pige, og det lå bare i hendes gener at hun var en glad og optimistisk pige. Hendes bror og forældre havde i hvert fald smittet i den stil.

[Deleted]

Newt blev i modsætning til Maisie langt mere opmærksom omkring hvad deres hænder foretog sig, end han gjorde før. Så snart han mærkede hvordan fingerne flettede sig ind i hinanden, var han sikker på at han ikke kunne være mere opmærksom på hvad der skete. Men han sagde ingenting og gjorde intet for at stoppe det. For det var rart og imponerende nok også afslappende for ham - fordi det virkede så naturligt.
"Det tror jeg bestemt" svarede han smilende tilbage. En engangsvinkel som ikke var snæversynet og forvrænget til hvad professoren selv mente var det eneste korrekte svar. "Hvad skal i skrive om dette semester?" det var ikke altid de samme opgaver som de blev smidt ud i når det var start, men Newt huskede også at de ikke blev holdt i hården. Det var som at springe ud fra ti meter vippen uden at havde svømmet andre steder end i den lave ende af bassinet. Sådan følte han i hvert fald selv det var - selvom udfordringen også tiltalte ham.

[Deleted]

Maisie tænkte lidt over det. "I øjeblikket er det de indre mekanismer i... de der uger der kan fortælle hvor folk i ens familie er... hvad er det nu de hedder?" spurgte hun, som hun sad og slog sine negle mod bordet. Hun vidste der var et ord for det, men da hendes egen familie ikke var fuldbolds eller havde behov for det, så havde de et, så bekendtskabet for Maisie var noget begrænset.
Hendes tommelfinger, der lå så fint op af Newts hånd, begyndte ligeså stille også at tromme på hans hånd, inden den begyndte at ae huden på hans hånd i rolige cirkler. Igen ikke noget hun lagde synderlig meget mærke til. "Det har ikke helt været let at finde ud af hvad han helt præcist vil have omkring det område, men jeg ser frem til at vi selv må få lov til fifle lidt med magiske genstande, eller bare skrive om nogle vi selv finder interessant." Det var altid lidt kedeligt når professoren fik lov til at bestemme det hele.

[Deleted]

"Lokationsure" det var i hvert fald det han havde hørt dem blive kaldt - selvom han også var en smule i tvivl om hvorvidt de rent faktisk hed sådan noget. Mange sagde at de gik i arv i fuldblodsfamilier, og det var også rigtigt at de var mere kendt i dem end halvblods og specielt mugglerfødte ejede dem ikke når alt kom til alt. Et spændende stykke håndværk, med en imponerende evne til at finde frem til personers tilstedeværelse, situation og eventuelle skæbne. Livsfare, var stadig en grum en at hvile på, specielt når det var konstant. Men Newt selv egede ikke en, men havde som alle andre på første år, skulle læse om dem.

Newt kom i ganske korte sekunder at holde sit vejr, som Maisies tommelfinger begyndte at bevæge sig i en aende bevægelse på hans hånd, men som han faldte ind i samtalen igen, blev han mindre klar over hvad der foregik. Han kunne mærke det, men tænkte ikke længere rigtig over det andet end det var ganske behageligt. "Det er altid kedeligst i starten, fordi man skal slæbes igennem århundreder af teori og fejl objekter hvor magien er gået agurk. Flyvende biler, altædende skraldespande der er gået amok, og andre ting hvor magikere har forsøgt at forhekse mugglergenstande, eller bygge dem om for at gøre dem magiske i sig selv, og ikke kun med en besværgelse. Han har mange grumme eksempler." svarede han med et let grin og huskede godt nogle af de billeder han så. Specielt det avisudklip med den flyvende bil. "Der kommer heldigvis også tid til nytænkning hvor man selv kan få lov at arbejde med sine egne ideer, men det er nok desværre den begrænsede del" desværre. Men når først teorien var på plads, kunne man fifle derhjemme. Det var i hvert fald den påstand professoren var kommet med.

[Deleted]

Maisie lyttede interesseret i hvad Newt sagde, hvilket nok var noget nyt for ham. Men nu havde de ikke ligefrem haft et stort fag sammen, hvor det kunne betale sig at lytte efter. Hun havde nok også godt kunne have fået hjælp dengang, men der havde det ikke været så... aktuelt.
"Jeg tror jeg fungerer bedre til nytænkningen end det teoretiske del," indrømmede hun grinende. Hånden på Newt allerede helt glemt, men hendes små kærtegn stoppede i den grad ikke. "Men, hvis du er villig til at hjælpe mig, så er jeg sikker på at det vil være en hel del nemmere. Du virker til virkelig at have styr på det." Det var faktisk ganske imponerende for Maisie, for selvom hun vidste at Newt virkede god til alt bogligt, så var det stadig utroligt hvad han kunne.
"Hvad har du selv fået lov til at arbejde med? Du må have haft nogle spændende projekter efterhånden," spurgte hun nysgerrigt. Newt sagde det ville blive nytænkende, det betød vel at han havde fået lov til at lege med at skabe sine egne opfindelser.

[Deleted]

Newt var blevet mere vant til som han blev ældre, at folk hørte efter hvad han sagde, og specielt dem som han gav en hjælpende hånd med lektier lyttede efter. Men det var stadig underligt et sted at hun lyttede så interesseret. Underligt rart og han blev hurtigt langt mere komfortabelt med at snakke.
Newt grinede med hende og kunne godt se det fra hendes vinkel. Newt var glad for teori og havde ingen problemer med at læse om det, men han mødte oftere folk der var mere i den nytænkende gade af interesse fremfor den teoretiske del. "Tak, og selvfølgelig vil jeg hjælpe dig" svarede han igen og fik den boblende fornemmelse i maven igen.

"Oh, lidt af hvert, men nok det mest krævende projekt jeg gav mig i kast med, var faktisk omhandlende lokationsure. Jeg forsøgte at få mekanismen skrænket ned til at kunne ligge i et almindeligt armbåndsur, hvor man så en et navn som viser, fremfor billed. Jeg forsøgte først med almindelig armbåndsur med viser, for ikke at distancere mig for langt fra de store ure - men det lykkedes mig kun at få koblet et navn til uret." fortalte han mens han begyndte at lyse en smule mere op som han fortalte. Han elskede at pille ved sådan nogle småting, men det var oftest ikke det folk så eller hørte om. Han tøvede kort, men valgte så alligevel at ville vise hende det, uden at flytte sin hånd som stadig lå indflettet i hendes. Han tryggede på en knap på sit almindelige armbåndsur på venstre håndled, hvorefter de almene visere skiftede over til at vise et enkelt navn: Casey. Caseys viser stod på arbejde, præcis som den skulle.

[Deleted]

Et par sommerfugle fløj i den grad rundt i Maisies mave, især da han begyndte at lyse op. Det var alligevel en side Maisie ikke rigtig havde fået lov til at opleve af Newt før. Helt og aldeles hendes egen skyld. Noget hun nok hurtigt ville komme til at fortryde, siden de her møder så ud til at kunne forsætte, hvis han skulle hjælpe hende med projektet.
Hun gjorde store øjne da hun hørte om det. De havde altid været uprkatisk kun at stå derhjemme, men at have et på et armbåndsur var jo genialt. "Det kan du ikke mene," sagde hun overraksende og hendes øjne lyste af interesse. Det gjorde dog også at hun gav slip på de flettede fingre, for at gribe fat i hans hånd, for bedre at kunne se uret. Der var alt hvad hun allerede havde forstået om det, bortset fra at billedet manglet, og det var så meget mindre. "Du er jo helt utrolig," sagde hun måbende, og sendte et kæmpe smil op til ham. Hvis hun var blevet lidt rødere i kinderne, så var det ikke noget at hun selv lagde mærke til, og for de fleste så så hun jo bare lidt frisk ud.

[Deleted]

Newt smilede og lod hende tage fat i hans hånd for bedre at kunne kigge på armbåndsuret, der stadig fungerede perfekt som et mugglerur, men ved at trykke på en enkelt knap ændrede indholdet sig til at vise netop det han havde arbejdet på. Det som Maisie så på med lysende interesse som fik Newts mave til at lade et par sommerfugle mere komme forbi.
"Oh, øhm. Tak, men jeg fik det aldrig gjort perfekt" svarede han udmygt. Han vidste godt at han kunne ting og var dygtig, men han var ikke perfekt og han havde også mange mangler hvad dette projekt angik. Men den vidste den vigtigste person i hans liv og ikke som i hvor Casey befandt sig hvert sekund, men mere om hun var i fare eller ved godt helbred.
"Jeg havde håbet på at kunne indbygge en alarm også, der gjorde at hvis Casey var i fare, ville uret underrette mig. Men ligesom at få flere visere ind, var det lidt mere kompliceret end jeg var i stand til selv at regne ud mens projektet var i gang" forklarede han med et nu langt mere genert smil på sine læber, mens hans øjne stadig skinte af samtalen.