Advanced Magical objects - Or a simpel feather

[Deleted]

Der havde måske været nogle små lokale, men alle semifinalerne og hvad der ellers var, dem havde de misset. Det var altid noget at de ikke så det som verdensundergang, men enhver magiker med respekt for sig selv, ville gerne se Quidditch kampene, eller i hvert fald en af dem. Nogen gang så forløb ens plan bare ikke lige Quidditch, og så måtte man misse. Hun havde heldigvis en far der glædeligt fortalte dem hvad de var gået glip af, da de endelig kom hjem.

"Men nu er det heller ikke alle der har lyst til at tage verdenen rundt uden en konkret plan," foreslog hun. Det var jo ikke fordi at det var kedeligt hvad Newt lavede, bare anderledes. Især fordi at han læste tre hovedfag, hvilket var fuldstændig latterligt ambitiøst. "En healer? Jeg havde været helt sikker på at du ville studere resten af dit liv, som en forsker eller noget i den stil," indrømmede hun, før at hun tilføjede, med et lidt blidere smil. "Jeg tror dog at du vil være en virkelig god healer." Newt havde altid virket til at være god til hvad end han satte sit sind til, og derfor mente Maisie ikke at der ville være noget problem for ham at blive en healer. Selv med tre hovedfag. Det gjorde bare hans akademiske profil lidt mere unik.

[Deleted]

Newt var ikke engang sikker på at han var i stand til bare at tage afsted med minimal forberedelse. Måske han kunne lokkes hvis en anden tog initiativet, eller Casey tvang ham afsted. Men alene, eller som hovedansvarlig, skulle der planlægges godt i forvejen. Han var lidt for meget et ordens og punktlighedsmenneske til bare at tage det hele som det kom!

Newt grinede let og nikkede. "Kommer jeg nok også til ved siden af" medgav han hende. Han kom ikke til at forske fuld tid, selvom der var rigeligt af emner at tage fat i! Så mange objekter der kunne opfindes, eller ingredienser der kunne testes for egentlige egenskaber.
Newt kiggede på hende med sine intense blå øjne og mærkede en varme i maven over de ord. Det var ikke fordi at folk ikke troede på hans evner! Langt fra, men at høre hende sige det fik ham til at smile. "Tak" og man kunne se han virkelig mente det, at det gjorde ham glad at høre. "Er magiske genstande dit hovedfag?" spurgte han ind til. Generelt ville han gerne høre mere ind til hendes liv også, hvilket ofte gjorde at han ikke talte særlig meget om sig selv, med mindre hun selvfølgelig spurgte. Han kunne bedre li at høre hendes stemme end sin egen.

[Deleted]

Maisie havde ingen problemer i at snakke, emn for hende var en samtale tovejs. Selvfølgelig ville hun gerne snakke om hendes eget liv, hvad hun havde oplevede, og hvad hun studerede, men mest af alt så ville hun også gerne høre den anden part, og noget i hende var umådelig nysgerrig omkring Newt. Sidste gang hun kunne huske at have set ham, var han slet ikke så.. voksen. Hvilket nok bare var fordi at Maisie i mange år havde forbundet NEwt med den 14-årige weirdo hun havde stødt på i en gang på Hogwarts. Denne her Newt var noget anderledes i hvert fald.
"Nej, journalistik er mit hovedfag, jeg har magiske objekter som sidefag," indrømmede hun med et bredt smil. "Jeg tænkte at siden jeg godt kan lide mennesker, og gerne vil opleve noget, så virkede journalistik ikke som det værste job for mig," forklarede hun. HUn ville i hvert fald ikke blive en af de hæslige journalister, der kun havde en ting i hovedet og det var en god historie. Nej, hun var interesseret i den virkelige verden, ikke sensation. Selvom sensationer også kunne være ganske sjove at læse om. "Jeg håber i hvert fald ikke bare at det viser sig at jeg kun får mulighed for at skrive en sladderspalte, det ville i hvert fald ikke gøre det særlig motiverende at arbejde."

[Deleted]

Newt skulle nok begynde at snakke også før eller siden. Det var ikke fordi han var den mute stille type! det tog bare lidt tid at få ham startet op. Selvom han nu var en voksen mand var der stadig ligheder til den fjortenårige dreng der var løbet ind i hende dengang. Han var mindre tilbøjelig til at blive forfjamsket og stamme når han stod i følelsesmæssige situationer - men han var stadig typen der hørte først og snakkede bagefter. Måske det i virkeligheden var en måde at sikre sig på at han ikke sagde alt for mange ting oveni hinanden og alt for meget, uden at den anden fik et ord indført. Når først emner han interesserede sig for startede op, stod munden ikke stille.

"Nej, det vil jeg give dig helt ret i. Som journalist kommer man gerne i kontakt med alle mulige slags mennesker" på godt og ondt kunne man roligt sige, men sådan var en journalists arbejde. Det lød spændende og passede også til hende, nu han tænkte efter. Chancen for at få lov at rejse rundt for at samle historier var i hvert fald en ting han kunne forestille sig for hende.
Ved nævelse af sladderspalte så han helt træt ud for en kort bemærkning. "Puh, sladderspalter har bare intet at give. Intet klogt eller meningsfuldt. Jeg håber virkelig du får lov til at skrive om meningsfulde ting, mere dybdegående og ja, vigtige. Jeg skal være ærlig og sige at sladderspalten i diverse aviser og blade, for mig på ingen måde er vigtige at fokusere på." der var for lidt indhold og for meget sladder man alligevel ikke vidste var sandt eller falsk. Newt løftede sit glas og drak af kakaoen igen, og nød den velkendte smag af varm chokolade. Han slikkede sig ganske kort om munden men opnåede alligevel ikke at få alt skummen med som havde lagt sig på hans overlæbe.

[Deleted]

Mens Newt snakkede, tog Maisie skrabede Maisie noget mere is, og andre godter op for hendes krus. Hun var ikke engang langt nok nede til at begynde at kunne drikke fra det endnu, men hun havde god tid. De havde vel ikke nogen steder de behøvede at være på noget tidspunkt snart, desuden var Newts stemme overraskende behagelig. Hun kunne godt ærgre sig lidt over at de ikke var begyndt rigtig at tale tidligere, men selv når de havde talt... hun havde bare været for optaget i de dage, selvom hun godt kunne lide ham. Måske det her bare var et bedre tidspunkt at lære hinanden rigtig at kende.

"Jeg er enig. Det er ikke værdig journalistik, desværre er rigtig meget talent spildt på det... Eller, om de faktisk har noget talent er jeg så ikke sikker på, man ville ikke have mulighed for at se det" indrømmede hun. Det var ikke for at disse journalisterne der skrev sladderspalten, men det var jo praktisk talt fiktion, så hvordan skulle man kunne dømme om det de skrev var godt? Maisie kunne i hvert fald ikke.
En lille, næsten fnisen, kom fra hende, som hun så Newt prøve at slikke skummet af, men han ikke helt fik det af. Så havde han et fint skum overskæg, og hun kunne altså ikke lade vær. Sød var det første ord der kom op i hendes hoved som hun så det. "Du har en smule..." sagde hun og pegede på sin egen overlæbe for at vise hvor det var. Det var hun trods alt venlig nok til, selvom synet var lidt komisk.

[Deleted]

Noget i skolen måtte havde stoppet dem fra at snakke dengang. Nu var det ikke ligefrem nogen af dem havde lidt af ensomhed i skoletiden, men måske der også var en grund til at de først snakkede nu. Efter at være blevet voksne og havde set noget af verdenen - Newt noget mindre end Maisie, men ikke destro mindre så på alting med ikke så teenagepåvirkede øjne.

"Desværre. Der kunne gå en masse skjult talent tabt. Man skal starte et sted, og journalistik er ikke stedet med mange arbejdspladser." det var nok ikke det mest opløftende at sige, men det var desværre sandheden, at journalister levede et hårdt liv. Ikke at han kendte nogen, men han havde hørt om deres arbejdsform og arbejdstimer. "Men så længe man vil, lykkes det" svarede han lidt mere opmuntrende bagefter som en tilføjelse.

Newt kiggede på hende som hun pegede på sin egen overlæbe, blev en lille smule skiløjet som han automatisk kiggede ned for at se på sin egen overlæbe, hvilket var en direkte umulighed. Hurtigt løftede han sin hånd og tørrede skummet væk med bagsiden af sin hånd, mens et lille nervøst grin kom fra ham.
Newt rømmede sig og kløede sig en smule uroligt over næsen. "Okay, det var slet ikke pinligt" blev der alligevel sagt med et grin. Meget pinligt.

[Deleted]

Heldigvis var Maisie en bold af optimisme og solskin, og selv ikke problemet med manglende arbejdspladser slog hende ned. Det betød jo bare at hun måtte gøre ekstra meget for at stå ud, og det havde hun trods alt aldrig haft et problem med. Måske ikke af udseende eller specielle evner, men hendes gode humør, og tilbøjelighed til at falde i snak med hvem som helst, det fik hende til at virke som en person man gerne ville have omkring sig. Med mindre man ikke kunne lide solskin og hundehvalpe.

Det var svært for Maisie at holde sit grin i skak, især da han begyndte at blive skeløjet for at se ned på sin overlæbe. Han så decideret fjollet ud, men nu have Maisie altid værdsat en fyr der kunne få hende til at grine. Dette var måske en lidt anden måde at gøre det på, men det virkede i den grad.
"Det sker for selv de bedste af os, og jeg skal nok lade vær med at brede historie om dit skumskæg," sagde hun lettere dramatisk og dybt, før at en perlende latter kom fra hende endnu engang. Hvis Newt var bange for at det havde skræmt hende væk, eller fik hende til at mene at han var for nørdet eller latterlig for hendes smag, så skulle han ikke være bange. Maisie blev ikke skræmt så slet.

[Deleted]

Selvom det var på hans bekostning i form af puplic humiliation at hun morede sig, var det stadig rart at høre hende grine. Det gjorde også den pinlige tilstand han følte sig en smule i, begyndte at opløse sig rimelig hurtigt og i stedet tage det hele med et grin. Flødeskumsskæg, det var nok det nærmeste han kom til et skæg nogensinde! Men bedre end ingenting selvfølgelig.

"Det sætter jeg stor pris på! Hvis sådan en historie nåede Caseys øre" han gøs dramatisk inden han ligeledes begyndte at grine. "Hun ville aldrig slippe det igen" grinede han og vidste også der lå sandhed i det. Ikke fordi hans tvillingesøster brugte hvert levende øjeblik på at drille ham, men hun havde sin potion af Newt mobning.

[Deleted]

Et meget drillende smil gled over Maisies læber. Næsten som om at hun vidste præcist noget af det Casey kunne drille Newt med. "Jamen, så må vi hellere holde dette, og visse andre ting væk fra din kære søster," kom det drillende, og det var en bestemt episode hun specielt tænkte på. Selv efter alle disse år havde hun i den grad ikke glemt deres første møde. De færreste ville glemme det, når man tænkte på at hun havde vendt sig om at han havde stået og banket hovedet ind i muren. Det var måske stadig lidt af et mysterie om hvorfor han gjorde det, men hun havde jo ikke haft nogen grund til at spørge ind til det. Måske efter alle disse år ville hun finde ud af det?

Endnu engang skovlede Maisie lidt mere af de mange ting op i hendes kakao, så hun faktisk kunne nå selve kakaoen og få lov til at drikek af den. Hun ville nok også selv ende med flødeskumsskæg, hvis hun ikke passede på når hun endelig ville drikke af den. "JEg er dog sikker på at du også har massere ting at drille hende med. Jeg har i hvert fald min del af historier," kommenterede hun så.

[Deleted]

Newt rømmede sig og bekæmpede den varme følelse som gled op mod hans ansigt og især kinderne. Han kunne ikke undgå at få en smule farve som han kiggede ned i sin kakao. Ja, der var nok flere episoder, specifikt en som han nok ville foretrække at Casey ikke fik nys om på nogen mulig måde. Flødeskumsskæg var drilleværdigt, det andet var en ren guldgruppe for hende! "Der er vidst mange ting min kære søster ikke behøver at vide" medgav han hende helt enig og fik et lille grin over sine læber for at skjule sin egen ganske ganske lette rødmen. Hovedbanken mod væggen var en episode Casey virkelig ikke behøvede at kende til! Samt det faktum at Newt var forelsket i en af sine søsters veninder i anstændig lang tid uden at vise det.

Newt nikkede og var varmsom med at løfte kakaoen igen. Faktisk kiggede han på det og besluttede sig for at vente med at være for bevidst omkring potentielle flere skum eventyr. "Et par stykker - men forskellen på hende og mig, er nok det faktum at hun føler en stor stolthed ved sine øjeblikke" hun var en hel del bedre til at sige, fortid var fortid, og Newt var pinligt bevidst omkring alt der var sket i hans liv og hvordan det kunne lyde og tolkes.

[Deleted]

Det var interessant for Maisie hvor anderledes Burton tvillingernes forhold var meget lig hendes eget forhold med hendes bror. Selvom det virkede til at der foregik en del mere drilleri mellem Newt og Casey, end der gjorde for Maisie og hendes bror. Nu var Maisies forhold med hendes bror alligevel også ret unikt. De færreste søskende par tog et år ud og rejse sammen, og ikke kom op og skændes meget. De klingede bare lidt for godt sammen, som to bedste venner der havde fået lov til at dele deres forældre.

"Mmmh.. jeg er sikker på med nok graveri skulle vi nok kunne finde noget. Der er så mange ting der er blevet sagt på pigernes sovesal, som helst ikke skulle bevæge sig videre ud derfra," indrømmede hun. Det var stadig noget hun ikke rigtig snakkede om. Hemmeligheder som pigerne havde betroet hinanden, men det var mange år siden. Hvem der kunne lide hvem var ikke ligeså aktuelt mere, og de mere beskidte hemmeligheder? Ah, de værste kunne Maisie nok stadig godt holde for sig selv. "Hvordan har hun det ellers?"

[Deleted]

Newt og Casey var som to vidt forskellige verdener, men de kunne på ingen mulig måde undvære hinanden! Deres forskellighed kom også til udtryk i hvordan deres skoleliv var foregået, omend Casey gjorde et stort nummer ud af at Newt også skulle opleve ting som måske ikke var helt tilladte når det kom til stykket. Han var nok ikke taknemmelig som det skete, men det var han efterhånden blevet nu. Det var alt sammen oplevelser, nogen gode og nogen knap så gode.

"Det undre mig egentlig ikke. Og jeg er fristet til at spørge hvad det dog kunne være. Nysgerrig er man vel" svarede han ærligt med et skævt smil på sine læber. Nok var han nysgerrig, men han var ligeledes også en der respekterede hemmeligheder. Små ting, de kunne grine lidt af, gjorde ikke så meget selvfølgelig! Det var mere de store hemmelige ting. Sådanne samtaler foregik også i drengenes sovesal.
"Hun. Hun klare sig" En let skygge gled over hans ansigt, for en kort stund. "Der skete en ulykke i Aurortræning, som tog hårdt på hende. Men hun er i gang med sin drømmeuddannelse, og er fast besluttet på at klare sig som noget nært den bedste elev nogensinde. Så godt under omstændighederne"

[Deleted]

Det var tydeligvis ikke det gladeste emne at komme ind på, men før eller siden ville Maisie have fået det at vide, især hvis hende og Newt skulle ses igen. Eller at hun stødte på Casey. Det var dog stadig trist at få at vide.
"Det er jeg ked af at høre," sagde hun, og for første gang siden de havde stødt på hinanden, dæmpede smilet på hendes læber sig, og hun så bekymret ud i stedet for. Et udtryk der kom overraskende ofte til syne, når folk fortalte om hvorfor de var triste. For selvom Maisie ikke rigtig havde talt med Casey i årevis, så regnede hun hende stadig som sin ven, og at høre noget så forfærdeligt, selvom der ingen detaljer var, så gjorde det ondt.

"Jeg håber det kommer til at gå hende bedre... og hun har jo altid passet til at være en auror," sagde hun stille. Hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle sige til det, fordi hun havde lyst til at spørge ind til det, men også respektere at det her var Casey. Det var ikke Newts plads at fortælle hende hvad der var sket.

[Deleted]

Newt kom med et forsigtigt smil, der først ikke nåede frem til hans øjne. Han kunne se hendes bekymring og han delte den, nok også i langt større grad. Det var hans søster, og han havde aldrig i sit liv set hende så nede før. Det gjorde ondt at tænke på, hvad hun var blevet udsat for. "Jeg flyttede ind ikke lang tid efter - så hun ikke var alene. Det ser ud til at have hjulpet" i hvert fald en smule! Han var endnu ikke sikker på at Casey havde lugtet lunten omkring at Newt slet ikke havde behøvet at gøre det, som han havde bildt hende ind.

Newt smilede til hende, og kiggede også bekymret på hende over den stille tone. Den var mindre livlig, omend hun selvfølgelig ikke var nødt til at være frembrussende hele tiden! Men det afslørede en smule at hun holdte igen. Noget han kun kunne bevillige, for det var ikke hans plads at fortælle Maisie om Caseys privatliv. Det måtte Casey gøre når de så hinanden. Af en eller anden grund var Newt overbevist om at det kom de til. "Det har hun. Hvad laver din bror nu, efter i er kommet hjem?" spurgte han ind til, for at skifte emnet og ikke køre fast i det mere dystre emne.

[Deleted]

Det var Maisie glad for at høre. Det var godt at Casey og Newt havde hinanden i situationer som disse. Et svagt smil var da også at se på hendes læber som hun hørte det. "Nu ved jeg ikke hvad der præcist skete, men jeg er glad for a hun har dig," sagde hun forsigtigt. Hvis hun selv havde stået i sådan en situation ville hun også have ønsket sin familie omkring sig, selvom Casey måske ikke ville være så tilbøjelig til at sige det højt dog.

Man måtte også værdsætte at Maisie vidste hvornår hun ikke skulle være så frembrusende, og så påtrængende. Selvom påtrægende ikke ofte var et ord man brugte om Maisie. Hun vidste godt når det ikke var hendes sag. I hvert fald for det meste. Og hun forstod et nej, selvom folk ikke altid troede det om hende. "Det sædvanlige. Rejser rundt og skriver bøger, og artikler når han støder på noget af interessant." forklarede hun. Det var aldrig helt klart hvad hendes bror lavede. Hun forklarede det altid ret vagt, og hendes forældre så ham heller ikke alt for meget. Han var altid ude og opleve alt muligt trods alt.