Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 20, 2017 17:44:13 GMT
"Ting kan altid forbedres," indrømmede Maisie. Det var en uheldig ting men det var sandt. Man skulle nok kunne finde på noget der kunne gøres bedre, selvom dette ur så i den grad interessant ud. "Har du så arbejdet på det videre efterfølgende? Der er jo ufattelig mange ting man kunne prøve at indoperere i uret, som ville være mere praktiske i et armbåndsur fremfor et ur man har derhjemme," pointerede hun. Fordelen ved et armbåndsur var jo at man havde adgang til det hele tiden, noget som var en stor svaghed ved de originale ure. Hun havde dog aldrig forstillet sig at Newt havde prøvet at gøre det til en miniature udgave og det nogenlunde var lykkedes ham. "Forresten, så tror jeg måske at det ville stresse dig mere end godt er, hvis du fik at vide hver gang hun er i fare. Jeg har en fornemmelse af at det er mere end den normale person," pointerede hun grinende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 20, 2017 21:44:33 GMT
Det var en direkte sandhed. Det kunne ting altid, selvom man på et eller andet tidspunkt mente at det var godt nok. Newt var stolt af hvad han havde formået, men var ikke fuldt ud tilfreds med det færdige projekt. Han havde haft større håb og drømme til hvad det kunne blive til. Hvad det kunne udrette, men det var ikke sket. Han havde fået en viser på, hvilket i sig selv var godt nok, men mere kunne være rart. "Jeg har prøvet at få den til at forstå hvad forskellen er på fare og livsfare, men den er stadig lidt drilsk" svarede han ærligt, ellers havde han ikke kigget så meget på det siden. han havde haft andre projekter at tænke på, mest teori der skulle gennemarbejdes. "Måske jeg skulle prøve igen engang" det kunne være der skulle flere visere på, som det var hensigten med de store ure. Eller også være mere præcis med hvad viseren kunne pege på. Newt kunne ikke lade være med at grine. "Det tror jeg du har helt ret i, måske den ville ringe konstant hvis jeg fik det installeret" Casey var ofte ude på skrammer, og kom også jævnt meget til skade. Men i fare og i livsfare var hvad han havde forsøgt at få uret til at skælne imellem, selvom det var svært.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 1, 2017 14:59:54 GMT
Maisie kunne ikke lade vær med at le. Livsfare og fare var nok meget forskelligt for en som Casey. Hun var i fare størstedelen af tiden, men livsfare var alligevel lidt værre. Maisie var stadig ikke sikker på at det var godt for Newt at vide når hun var i livsfare. Så ville han jo bare gå og bekymre sig. "Den ville helt sikkert ringe hele tiden," indrømmede hun grinende. "Jeg tror faktisk at det kunne blive en stor success, hvis der også var mulighed for flere visere, eller måske justere hvor de kan pege hen, alt efter hvem man har på uret. For nogen vil 'fare' og 'livsfare' jo ikke behøve at være to forskellige ting, men de er intereseret i nogle andre ting de kan pege på." Nu var det ikke ligefrem fordi at Maisie havde haft meget mulighed for at tænkte så meget på de ure, men det var jo et interessant koncept, og hun mente at folk nok gerne ville have sådan et ur at gå rundt med, hvor deres elskede kunne være på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 2, 2017 13:50:54 GMT
Newt havde efterhånden forberedt sig mentalt på, at Casey kom til at hænge i farezone mere eller mindre resten af sit liv. Det var vel en af downsiderne ved at være auror. Hun var lige nu i træning, hvilket betød at det ikke var nær så slemt - men det blev det. Det var vel ligesom mugglernes politibetjente eller specialforces. De havde aldrig fri og var aldrig rigtig helt sikre. Newt foretrak ikke at tænke for meget over det. "Måske nogen, med en mindre fareopsøgende søster som jeg har, kunne gøre brug af at den ringer. Eller selv vælge om den er slået til eller fra" svarede han leende. Han ville få tinitus i løbet af en uge hvis den ringede konstant. "Men heller ikke for personligt, tænker jeg. For så bliver det et overvovningsmiddel. Det er nok det jeg har fiflet mest med i mit hoved. Hvordan får man lavet en praktisk udgave af det store ur, uden at det bliver for personligt for den som sidder på viseren. Casey har jo også hemmeligheder, men jeg ved jo altid hvornår hun er på arbejde" Han pegede på viseren, hvor hun lige nu stod på arbejde, fordi det var hvad hun var. Eller skole, men det var jo praktisk talt det samme. "Eller hjemme" han flyttede fingeren over til et punkt på uret hvor viseren lige nu ikke pegede hen, men teksten HOME stod. Indtil videre var der kun fire punkter på uret. WORK, HOME, DANGER og LOST. Lost var nok et vidt begreb, for den indikerede alt andet end de tre førnævnte. Der kunne nok godt inkorporeres flere felter, men så meget kræft havde han ikke lagt i det endnu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 14, 2017 22:22:47 GMT
"Nej, det er selvfølgelig rigtigt. Det er også problemet hvis det skulle sælges. Det kunne hurtigt blive til et overvågningsmiddel desværre," indrømmede hun. Hun ville som teenager have hadet hvis folk vidste hvad hun lavede i hvert et sekund, men det var så praktisk til at have en generel ide, selvom hun nok egentlig ikke selv ville have behov for et umiddelbart. Ewan holdte hende nok oplyst om hvad der skete, så han havde ikke behov for et, og hun havde endnu ikke nogen i nærheden af at være så tætte på som hun var på sin bror. "Du skal endelig sige til hvis du får hjælp med det, selvom jeg tvivler på at jeg kan være til alt for m eget hjælp," indrømmede hun grinende. Mest fordi at hun stadig ikke var særlig solid i faget, men hun havde et kreativt sind, så det hjalp nok lidt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Nov 21, 2017 12:06:40 GMT
Newt nikkede og kom med en let brummende lyd som han tænkte. "Det var de store ure naturligvis også. Det er et pragteksemplar som Weasleyfamilien har stående! Men også for stort til at det kan være praktisk.." det var lige med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Han løftede sin ene hånd til ansigtet og lænede sig op af den, med en tænkende udtryk. Han kiggede tilbage på hende ved hende ord og mærkede en let følelse af sommerfugle i maven. Han havde ikke regnet med at hun ville tilbyde at hjælpe og det gjorde ham nok også en smule mere glad end han havde regnet med. "Selvfølgelig ville du være hjælp! Idefasen er jo noget af det vigtigste" svarede han med optimisme i stemmen. Han vidste hun var kreativ, og ikke nær så firkant tænkende som han var. Det kunne være ubeskrivelig hjælpsomt i fasen af at få det lavet. Det kunne være fantastisk rent faktisk at få lavet et objekt der virkede præcis som man gerne ville!
|
|
|