Why does it feel so good, but hurts so bad?

[Deleted]

Audrey sukkede og følte sig egentligt stadig en smule rundtosset på grund af kysset, hun havde tænkt på at kysse ham så mange gange at hun nogengange var vågnet op om natten fordi hun havde drømt det og var helt skuffet over han ikke lå ved siden af hende.
Audrey havde aldrig haft en anden fyr i sit liv end ham, og naturligvis Lucas, hvilket stadig gjorde helt utroligt ondt at tænke på: "Giver du kaffe eller noget?" spurgte huni et smil og kunne mærke hendes hjerte slå en smule hurtigere da hun var kommet indenfor, hvilket hun ret hurtigt kom da han slap kysset.

"Nå... Hvordan har det været at komme tilbage efter touren?" spurgte hun i venlighed og tog sin jakke af, og sine sko ligeså. Hun stod blot i gangen og kiggede sig lidt omkring, men mærkede hendes tøven ankomme da han sagde at der var noget han skulle fortælle hende og et øjeblik mærkede hun næsten sit hjerte gå i stå.
[b)"Ehm... Okay?"[/b] sagde hun usikkert og var virkeligt bange for hvad han ville sige, han havde sikkert fået en kæreste eller noget, det burde hun have vidst, det var jo JOey, han var en smuk og spændende fyr og pigerne stod sikkert i kø efter ham.

[Deleted]

Isadora vågnede ganske let da det bankede på døren, men hun faldt hurtigt tilbage til søvnen igen, hun havde faktisk sovet overraskende godt, det var bare så velkendt at ligge ved siden af Joey og hun kunne inderligt mærke hvor meget hun havde savnet det.
Langsomt slog hun øjnene op og kiggede i mod det hvide loft, hun var virkeligt smadret, nok fordi at hun havde tænkt på så mange ting de sidste uger og hun følte for første gang at hun bare kunne vågne op og slappe af. Hun kiggede til siden, kun for at konstaterer at Joey var væk, hvilket hun dog godt havde på fornemmelsen med benket på døren, dog var hun ikke sikker på hvor længe siden det var, men antog det nok var Mitch.

Isadora rejste sig op og slog dynen omkring sig, hun var faktisk rimeligt sulten, og hvis det alligevel bare var Mitch der var på besøg, så betød det nok ikke så meget hun gik ned med dyne på, der var jo ikke noget han ikke havde set anyway.
Som hun kom ned af trappen hørte hun stemmer, men først da hun var næsten nede, kunne hun se hvem det var der stod ude i gangen: "Wow.. Ehm... jeg mener... Hej?" sagde hun usikkert, og mærkede allerede den akavede stemning. Normalt ville Isadora være pisse ligeglad, men hun var jo vild med Lucas nu, og hun ønskede jo oprigtigt at Joey var lykkelig.

[Deleted]

Joey havde nok lidt opgivet håbet om at få Audrey tilbage, eller håbet havde nok ligget der, men den mere realistiske del af ham havde virelig ikke regnet med at det ville ske. Slet ikke efter turnéen. Det havde virkelig været en sand katastrofe.
"Kaffe? Ehm ja..det..kan jeg godt." Lidt diskret forsøgte han at spærre hendes udsyn mod stuen. Han havde en grum fornemmelse af at hun jo nok desværre ville finde ud af det når hun nærmede sig, men lige nu forsøgte han bare at købe sig lidt tid.

"Det har været..svært...og ensomt." Erkendte han og så lidt forsigtigt på hende, "jeg har virkelig savnet dig Audrey." Sådan, det var vel bedst at liiige at vinde et par point inden han smed bomben. Naturligvis mente han det, men han havde nok også virkelig brug for at smigre sig ind hvis ikke hun skulle løbe skrigende væk når han fortalte hende om Isadora.
Han nåede kun lige at tænke tanken da hendes stemme lød fra trappen af. Joey frøs på stedet og mærkede hjertet synke. Han kiggede på Audrey med et næsten panisk blik, "Isadora er her..." informerede han skyldigt, skønt hun jo nok selv havde regnet den ud ved synet af hende.

[Deleted]

Audrey kunne mærke en underlig fornemmelse i maven, som var hun urolig for at noget var galt. Han virkede anderledes og dog var hun jo glad for at han ikke var afvisende: "Jeg har bare haft brug for at tænke" sagde Audrey i et forsigtigt smil, hun kunne ikke rigtigt sige hvorfor der var gået så længe, hun havde bare haft brug for tid for sig selv.
Audrey vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hun havde ikke så meget som kysset med en anden fyr, heller ikke selvom hendes mor mente at hun var lidt af en kedelig ung dame, men Audrey havde kun tænkt på Joey og hun havde slet ikke lyst til at være sammen med nogen.

Som Isadora kom ned af trappen, frøs Isadora et langt øjeblik og mærkede hvordan alt blod forlod hendes hoved og hun følte sig lig bleg og på kanten til at besvime. Som Joey gjorde klart at Isadora var der, kiggede hun kort ned i jorden: "Det burde jeg have vidst" sagde hun i en forsigtig tone.
Naturligvis ville han finde sammen med Isadora igen, hun var både sød, charmerende og helt utrolig pæn, alle kvinder ville jo ønske at de lignede Isadora: "Jeg må nok hellere bare gå" sagde Audrey usikkert, og mærkede det kæmpe hul i maven.

[Deleted]

Isadora kiggede ned i mod Joey som han bekendgjorde at Isadora var der, okay den kunne selv Isadora have sagt på vej ned af trappen og det ville have været lige så åbenlyst: "Ehm... Sorry" fik hun sagt og var ikke helt sikker på hvorfor hun undskyldte, måske fordi hun fik lidt dårlig samvittighed overfor Lucas, selvom han ikke engang var til stede i rummet.
"Nej... Altså... Vi er ikke sammen... Altså vi var sammen, men vi er ikke sammen" fik Isadora sagt, måske en smule tamt.

Isadora var ikke interesseret i at Joey skulle være ulykkelig forevigt, og hun havde det dårligt med at hun måske havde være med til at ødelægge det endnu mere, men forhelved det var jo ham der havde lagt an på hende, og det måte han vel også selv stå til ansvar for.
"Jeg... Ehm... Skal jeg ikke smutte op og tage tøj på, også tage hjem? Så kan i snakke?" spurgte hun roligt: "Jeg skal nok også... Have fat i Lucas" sagde hun en smule forvirret og vidste godt hun nok i første omgang skulle hjem og synke det hele. Hun måtte ærligt sige hun ikke lige have set denne her akavede situation komme.

[Deleted]

Joey fik det elendigt som han så Audreys smil famle ved synet af Isadora. Han forstod hende virkelig godt. Han sank en klump og bed sig hårdt i underlæben velvidende om at denne her havde han selv rodet sig uf i. Det var en forfærdelig følelse og han havde utrolig dårlig samvittighed også selvom han godt vidste at han teknisk set ikke havde gjort noget forkert.
Isadoras lidt for informative beskrivelse fik ham til at stirre på hende med et blik der tydeligt sagde at han fortrak hun ikke sagde mere. Hendes forslag havde han virkelig også lyst til at støtte op om, men han ønskede heller ikke at være en idiot overfor hende. Han nikkede lidt og sendte hende så et svagt smil for at understrege at han ikke var sur på hende.

Et næsten panisk blik blev vendt mod Audrey som hun sagde at hun ville gå, "nej!" han greb ud efter hendes hånd som skulle det hjælpe. "Kan vi ikke nok snakke? Jeg skal nok forklare det hele," lovede han. Han ville ikke lyve om at have været sammen med Isadora (hvilket ogsåbare ville være dumt eftersom Audrey jo nok allerede havde lagt to og to sammen), men han havde brug for at forklare sig, det var jo ikke fordi at han og Isadora var ved at finde sammen igen, de havde bare...."trøstet" hinanden lidt.
Han så på Audrey med et bedende blik. "Jeg vil ikke miste dig Audrey," sagde han stille og tog et skridt tættere på hende.

[Deleted]

Audrey følte sig pludseligt lidt som lusen mellem to negle, og hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv eller hvad hun skulle sige til Joey. Denne her situation havde hun virkeligt ikke set komme, og hun vidste ikke helt om hun skulle gå højre eller venstre for lige nu var hendes følelsescenter bare en kæmpe stor forvirring.
"Åh forhelved Joey, hold op med det der romantiske kærlighedsfilms pjat!" sagde hun snærrede og tog hånden til sig, som han sagde han ikke ville miste hende, dette her var alvor og han kunne altså ikke redde alt med søde ord.

Alligevel endte Audrey med at nikke og kiggede i mod Isadora som ventede hun på at hun gik, hun havde brugt lang tid på at få sig selv til at komme her, så det mindste hun kunne gøre var vel at høre på ham, også selvom hun mest havde lyst til at løbe grædende ud af døren.
"Du har ingen idé om hvordan jeg har det!" sagde hun hårdt og kiggede på ham med et fast blik, hun syntes på ingen mulig måde at han opførte sig fair overfor hende lige nu, og hun syntes ikke han havde ret til at forklare sig, men hun ville gerne høre den, for hendes egen skyld.

[Deleted]

Isadora var ikke sikker på om hun burde sige noget, eller om hun bare burde forsøge at være passiv: "Ehm ja... jeg" sagde hun og pegede op af trappen inden hun gik op af den, kun for nærmest at flyve ind i soveværelset og få tøj på, hun vidste godt det her var lidt en lorte situation for Joey, men hun fortrød på ingen måde at hun havde været sammen med ham.
Hun fortrød måske at Audrey var kommet forbi, kun fordi hun vidste hvor meget panik hun vile være i hvis det var Lucas der var kommet og havde set dem sammen, selvom han nok ville være ligeglad.

Isadora gik nedenunder igen da hun havde fået tøj på og gik roligt forbi dem begge to: "Ehm ja vi ses..." sagde hun blot og havde ikke lyst til at hverken kysse eller kramme Joey farvel, hvilket hun ellers normalt ikke var bleg for.
"Håber du får løst det" sagde hun i mod Joey selvom Audrey kunne høre hende, men Isadora var pisse ligeglad med om Audrey fik fikset noget som helst, hun gik kun op i hvordan Joey havde det.

[Deleted]

Joey havde det forfærdeligt lige nu, især fordi Audrey blev så sur. De var jo ikke sammen, hun havde sagt hun ikke ville have mere med ham at gøre og det var da noget tid siden de var kommet hjem fra turnéen. Alligevel følte han næsten at han havde været hende utro. Det var helt igennem skrækkeligt ikke at vide om Audrey ville smutte igen, især fordi han havde en led fornemmelse af at dette her var hans allersidste chance hos hende.
-Hvis altså ikke han allerede havde ødelagt det.
Det kunne godt lyde sådan. Tanken fik en stor knude til at brede sig i maven på ham. Hvorfor kunne hun ikke være kommet dagen før, inden Isadora var kommet forbi. Han fortrød ikke at have været sammen med Isadora, det eneste han fortrød var at Audrey havde opdaget det.

Han nikkede mod Isadora og havde det lidt skidt over hverken at ligge op til kram eller kys, det virkede bare så koldt, lidt som om at han smed hende ude efter af have udnyttet hende. Ikke at det var rigtigt, men det føltes sådan.
Da hun var gået kiggede han atter mod Audrey med et skyldigt blik. Han rømmede sig "Skal vi sætte os ind?" Spurgte han lidt forhåbningsfuldt, "Jeg kan lave noget te eller?" Det var så akavet dette her. Han var så lykkelig over at hun var her, men panisk over hvad konsekvenserne af han og Isdoras hyggelige aften ville ende ud i.

[Deleted]

Audrey var glad for at se Joey igen, men mest af alt havde hun lyst til at løbe ud af døren igen. Men hun vidste også godt at dette her måske var den sidste chance hun havde for rigtigt at tale tingene igennem med ham, også måtte det jo ende med at være knald eller fald.
Som Isadora forsvandt ud af døren, følte Audrey sig dog allerede en smule mere afslappet, hun følte sig meget intimideret af Isadora, hun var en smuk kvinde og typen alle ønskede at være, og det vidste Audrey godt at hun aldrig nogensinde ville kunne leve op til.

"Nej bare lidt vand er fint" sagde Audrey i et forsigtigt smil, hun ville hellere have noget nemt så hun kunne løbe ud af døren hvis det skulle ende med at blive nødvendigt: "Jeg har bare brug for lige at sidde lidt" sagde hun og gik hen i mod sofaen.
Situationen blev da heller ikke bedre af at Joey rendte rundt med krøllet hår og morgen tøj der ikke ligefrem skjulte at han nok havde lagt og hygget sig med Isadora, og bae tanken gav Audrey et hul i maven: "Altså... Jeg er ikke sur" fik hun blot sagt, nej hun var ikke sur, men hun havde en tom følelse og følte sig skuffet.

[Deleted]

Hvorfor var verden så uretfærdigt skruet sammen? Det var det spørgsmål Joey stillede sig selv om og om igen lige nu. Efter flere måneder beslutter han at have en sidste hyggelig aften med Isadora og om morgenen står Audrey på døren som havde karma siddet med nogen venner og tænkt, "hvordan gør vi livet surt for Mr. McSeeley i dag." Han rystede lidt på hovedet af sin egen illusion og nikkede så til Audrey inden han forsvandt over i køkkenet for at hælde et glas vand op til hende.
I det mindste var hun ikke smuttet endnu så det måtte da være gode tegn? På den anden side turde han ikke ligge forventningerne for højt!

Han kom over til hende og satte sig i sofaen som han med den ene fod fejede Isadoras trusser ind under sofaen i håb om at Audrey ikke havde nået at se dem. I et kort sekund kunne han ikke lade være med at dvæleved tanken om hvad Isadora havde taget på indenunder hvis hendes trusser stadigvæk var her.
"Jeg er glad for du ikke er sur," indrømmede han i en lettet tone og kørte en hånd gennem håret som han besluttede sig for at forklare sig. "Audrey det her med mig og Is, det var kun en egangsting fordi jeg var så trist over at have mistet dig og hun var trist over at have mistet Lucas.." Han fumlede lidt med hænderne i skødet. "Havde jeg vidst at du ville komme forbi havde jeg aldrig gjort det, men jeg troede ærligt aldrig at jeg skulle se dig igen." Han rettede blikket mod hende imens han afventede hendes reaktion.

[Deleted]

Audrey følte sig så modløs som aldrig før lige nu, hun havde brugt så lang tid på at bygge energi op til at kunne snakke med Joey og med ét følte hun at det var blevet slået i jorden. Audrey sukkede kort for sig selv, og mærkede hendes hjerte slå en smule hurtigere.
Audrey bemærkede godt at Joey flyttede noget med foden, men ikke hvad hun og var heller ikke sikker på at hun ville vide det: "Jeg syntes bare du sagde det var slut med hende" sagde Audrey en smule opgivende, det havde han jo sagt allerede dengang de var afsted på tourné sammen.

"Nej jeg troede heller aldrig jeg ville have lyst til at se dig igen... Jeg kan stadig ikke fatte du indgik den aftale med Haymitch, hvordan skal jeg overhovedet tro på noget du siger?" sagde hun blot.
Hendes hjerne mente det var SÅ dumt at hun var gået tilbage for at høre ham hvordan det gik det var så dumt at hun havde opsøgt ham, men på den anden side så følte hun slet ikke at hun kunne vende ryggen til ham, hun havde aldrig følt sådan for en fyr før, go det galt vel også for noget, gjorde det ikke?

[Deleted]

Joey kunne godt se at han endnu en gang havde placeret sig selv i lort til knæene. Det var jo ikke ligefrem fordi at det at hun næsten var stødt ind i Isadora talte godt for hans sag. I frustration lod han en hånd glide gennem det krøllede morgenhår. "Det er slut mellem os. Det er vi begge indforstået med." Skyndte han sig at sige, men kunne godt se at der nok skulle mere til at understøtte den historie. "Hun kom forbi i går og vi var bare begge triste og nede og så..ja det var en ringe trøst for det vi ikke kunne få." Han slog blikket lidt ned.
Uden at se på hende krympede han en smule som hun sagde at hun ikke engang selv havde troet hun ville komme tilbage. "Nej jeg ved godt at det var total dumt gjort," indrømmede han og bed sig hårdt i læben, "men jeg er ikke sikker på at jeg fortryder det," han rettede forsigtigt blikket mod hende, "hvis ikke jeg havde gjort det ville jeg måske aldrig have lært dig at kende." Det var jo nok desværre sandheden. Han havde været et sted i sit liv hvor han ikke kunne se sig selv med andre end Isadora og uden Haymitch havde Joey nok aldrig givet dem den chance.

"Jeg ved at det var idiotisk og falsk, men Audrey mine følelser for dig er ægte." Forsigtigt tog hans hendes hånd. "Jeg elsker dig og jeg vil være sammen med dig og jeg vil gøre hvad som helst for at du giver mig en chance for at bevise det for dig." De blå øjne hvilede bedende på hende. En del af hende måtte vel have lyst til at give ham den chance, ellers ville hun vel ikke være her nu?

[Deleted]

Audrey anede ikke engang hvad hun skulle sige, ligesom at hun ikke var rigtig sikker på hvad hun følte lige nu: "Jeg har da ikke været sammen med nogen, bare fordi jeg er ked af det" påpegede hun og kunne ikke få sig selv til at sige ord der direkte hentydede til samleje, det var lige over grænsen for hende.
"Du har bare ingen idé om hvor udnyttet jeg har følt mig, især efter det med Lucas også" sagde hun og kunne knapt nævne det, den oplevelse sad stadig dybt i hende og hun havde det forfærdeligt ved tanken, selvom det ikke var Joey's skyld.

"Jeg er bare bange for at ende med at ligne en idiot igen, det forstår du vel?" sagde hun spørgende, hun ville ikke ende med at stå med hovedet i postkassen fordi at han fandt på en eller anden ny måde at udnytte hende på, men hun var jo kommet for en grund og det var fordi hun også havde følelser for ham.
"Så hvad nu? Hvad mener du med en chance? Forklar mig det" sagde hun blot. Hun var nødt til at vide om han mente de bare skulle blive kærester og lade som ingenting, eller om han kunne uddybe hvad han mente med en chance, for hun ville jo gerne, Audrey ville bare gerne sikre sig at alt ikke ville ramle sammen en gang til.

[Deleted]

Igen følte han at han havde svært ved at sige det rette. Han havde jo ikke gjort det for at ramme hende, men han havde bare ikke forventet at se hende igen og så havde Isadora bare været dejlig belejlig. Det lød nok lidt hårdere end det var ment. Han holdt jo meget af Isadora og var heller ikke interesseret i at udnytte hende, men det der var sket i går havde været lige så meget hende der havde udnyttet ham og så var det vel okay?
"Jeg prøver heller ikke på at få dig til at synes det er okay," sagde han stille, "jeg troede bare ikke at jeg skulle se dig igen og jeg var bare trist og ja...Isadora var der, så det skete ligesom bare." Det var nok den mest åndsvage forklaring han nogensinde var kommet med, men han anede ikke hvad ellers han skulle sige.

"Men skal vi ikke hellere snakke om os frem for mig og Isdoras dumme one-night-stand?" Spurgte han forhåbningsfuld, han kunne jo alligevel ikke gøre noget som helst ved det nu.
Han nikkede forstående til hendes ord. "Jeg håber du ved at jeg ikke havde noget som helst med det med Lucas at gøre." Det gjorde stadigvæk ondt at snakke om fordi hun jo teknisk set havde været ham utro -bare ubevidst. Han greb forsigtigt ud efter hendes hånd, "Audrey jeg vil aldrig såre dig bevidst." Forsikrede han hende. Han kunne jo desværre ikke garanterer at han aldrig ville komme til at glemme en månedsdag eller ikke være hjemme i lang tid hvilket nok ville såre hende, men det ville aldrig blive andet end det.
Hendes opfordring fik ham til at tænke lidt, det var ret svært at sætte ord på, men han måtte vel bare prøve. "Jeg vil gerne være din og jeg lover dig at jeg altid vil være tro og jeg altid vil være her for dig." Sagde han og flyttede sig en smule tættere på hende. "Jeg ved godt at jeg var en idiot for at gå med til den aftale, men jeg lover dig at sådan noget aldrig vil ske igen, jeg elsker dig og efter vi slog op har det bare været som at mangle en del af mig selv." Han så på hende med et ærligt blik, "Jeg vil gøre hvad som helst for at få dig tilbage igen." Han sank og håbede så inderligt at hun ville lade ham være en del af hendes liv igen.