Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 5, 2017 21:00:29 GMT
Dato: Juli, 2054 Tidspunkt: 09:30 Sted: Price franske feriepalæForbeholdt: @leia Påklædning: Røde badeshorts og klipklappere_____________________________________________Solen var allerede begyndt at varme godt skønt det var tidlig formiddag. Vince lå i hængekøjen på den overdækkede teresse med front mod havet. Hans øjne var lukkede, men han sov ikke. Han lå bare afslappet med det ene ben hængende dovent ud over kanten og bare lyttede til havets brusen. Normalvis havde han ikke badetøj på, det var ikke stilet nok for Pricefamilien, men eftersom de ikke ventede gæster havde han alligevel dristet sig til at trække i badeshortsene. Hans mor havde snakket om hvor fantastisk det blev når Leia dukkede op, men Vince havde en ret god fornemmelse af at den rødhåret heks hellere ville brænde sig selv inde end at møde op her. Hans mor havde også snakket om noget med et photoshoot Leia havde nævnt om så det var sandt eller en undskyldning for ikke at komme. Heldigvis havde de undgået situationer hvor Leia skulle komme hjem og besøge ham, han var blevet ekspert i at komme med undskyldninger på hendes vegne, men nu havde hans mor åbebart taget sagen i egen hånd og hun var ret overbevist om at Leia ville dukke op. Hun ville nok ende med at blive ganske skuffet havde Vince en god ide om. Ærlig talt kunne han ikke helt finde ud af hvordan han havde det med det. Med hende i det hele taget. En lille del af ham ville faktisk ikke have noget imod at vise hende dette sted, men en anden del af ham var jo udmærket klar over at alt hvad de havde - hvilket ikke var noget som helst faktisk - byggede på en løgn. De ville aldrig blive til noget og det var nok også kun godt, han hadede hende jo. Desværre var grænsen mellem had og kærlighed ikke særlig svær at skubbe til. Ikke at han elskede hende på nogen som helst måde, men han hadede hende nok heller ikke helt så inderligt som han gerne ville have hun troede.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 8, 2017 10:49:46 GMT
Leia var besejret. Hun undrede sig stadig over, hvordan i alverden det var lykkedes mrs. Price at overtale hende. Hun anede faktisk ikke hvad der var sket, men nu sad hun altså i en taxa på vej fra lufthavnen ud til der hvor sommerhuset var. Dengang hun var blevet inviteret havde hun troet, at huset befandt sig i England, eller i det mindste bare Storbritannien, ligesom alle andre normale mennesker, der havde et sommerhus. Men hun havde så heller ikke tænkt over, at familien Price var ualmindeligt rige, og derfor var det en selvfølge at have et sommerhus i et helt andet land. Hun kiggede ud af vinduet på det billedlige landskab der flød forbi og hun sukkede en anelse. Det var ikke for sent at bede chaufføren om at vende om og køre tilbage til lufthavnen, så hun kunne tage det fly hjem igen, men hun gjorde det ikke. Desuden havde hun på fornemmelsen, at chaufføren enten kendte familien Price og var i ledtog med dem, eller var blevet forhekset til at forhindre hende i at stikke af. Så hun blev bare på sit sæde, mens bilen tog hende nærmere og nærmere den frygtede weekend i selskab med en familie hun afskyede. Hun forsvandt i sine egne tanker og opdagede først at de var kørt ind ad en indkørsel til et hus, da de holdt stille. Hun åbnede døren og trådte ud, og blev mødt af et kæmpe stort hus på den ene side og havet på den anden side. Hun stirrede lidt bag sine solbriller, men rev sig løs, da chaufføren tog hendes kuffert ud af baggagerummet, og hun måtte overtage den fra ham. "Tak for turen," mumlede hun til manden, der straks satte sig ind i bilen igen, for at køre væk. Det havde så åbenbart været betalt på forhånd. Hun stod lidt og stirrede på huset og frygtede hvad denne weekend ville indeholde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 10, 2017 22:53:08 GMT
Vince var næsten blundet lidt hen da han pludselig hørte hans mor udbryde at Leia var ankommet - efterfulgt at en kommentar om hun var kommet med mugglertransport, ikke noget Pricefamilien satte pris på, men heldigvis lod hun dog hurtigt til at lade det glide ud i sandet. Han hævede sig lidt op på den ene albue og skubbede kort solbrillerne op i panden. Det kunne da ikke passe, var hun virkelig dukket op alligevel? Tanken fik et sug til at gå gennem hans krop, desværre på den måde han helst ville undgå at indrømme. Begejstring. Eller det var måske så meget sagt, men en anelse glæde og nysgerrighed over hvad der dog havde fået hende til at forsætte deres løgnagtige leg. Han hørte sin mor åbne døren og besluttede sig hurtigt for at han ville play it cool og lade som ingenting. Så han kastede sig hurtigt tilbage i hængekøjen og skubbede solbrillerne ned så de atter dækkede de blågrå øjne. Hun skulle ikke tro at han var interesseret i hendes tilstedeværelse. Selvom solbrillerne burde skjule øjnene lukkede han dem alligevel så han kunne forgive at være endnu mere afslappet, sandheden var dog at hans hjerte slog en lille smule hurtigere ved tanken om hende og det irriterede ham grænseløst. Mrs. Price åbnede den hvie hoveddør allerede inden der blev banket på den og kiggede så ud på den rødhårede unge kvinde. "Leia, hvor er det dejligt at du kunne komme." Sagde hun i sin silkebløde stemme der alligevel som altid bar præg af en hvis arrogance. Hun tog trinene ned at den lille trappe og gav hende et formelt knus. "Husalferne vil tage din bagage, Vince er ude bagved på teressen. Kan byde dig noget at drikke?" Hun smilede roligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 26, 2017 18:27:47 GMT
Leia løftede hånden for at banke på den hvide hoveddør ind til huset, men før hun nåede så langt, blev den åbnet. De havde åbenbart ventet på hende, og havde hørt hende komme. I det mindste var det Vincents mor der åbnede døren, og ikke hans far. Men den slags mente manden vel også var en opgave for en kvinde. Hun måtte stoppe sig selv fra at skære en grimasse ved tanken. Da mrs. Price gav hende et kram, måtte hun virkelig også slå bånd på sig selv, for ikke at træde et par skridt tilbage. Selvfølgelig mente kvinden det jo godt, men hun var bare ikke Leias kop te. Mindede hende alt for meget om ting hun helst ville være foruden. "Endnu en gang tak for invitationen, mrs. Price," sagde hun, en anelse stift. Det var jo ikke ligefrem fordi hun havde haft et valg om at dukke op. Det skulle nok blive en horribel ferie, tænkte hun. Hun beholdte sine solbriller på, da hun tænkte at hendes øjne nok ville afsløre hendes irritation en anelse. Hun skulle lige ind i rollen igen. Dog kunne hun ikke lade være med at rynke en anelse på næsen, da mrs. Price nævnte, som en henkastet bemærkning, at husalferne ville tage hendes baggage. Hun havde næsten lyst til at bære sin kuffert op selv, i fuld protest, men det ville nok være bedst at lade være, hvis hun ville undgå en masse spørgsmål og en hulens masse drama. Hun planlagde at spendere så meget tid på stranden eller ved en eventuel pool, med en bog i hånden, som overhovedet muligt, for at undgå enhver form for interaktion med familien - især Vincents far gik hende på nerverne. "Noget vand ville være rart," sagde hun, da hun tænkte at hun lige så godt kunne udnytte gæstfriheden til fulde. Hun sukkede en anelse, ved tanken om at hun skulle gå ud og hilse på Vince, for at de kunne opretholde skuespillet om deres forhold, men hun håbede virkelig at hans mor ville blive indenfor, så det ikke ville være underligt, hvis hun ikke hilste på ham som normale og rigtige kærester nu engang gjorde. Derfor skyndte hun sig ud på teressen, og lukkede da også døren derud til efter sig, så det i hvert fald ville tage et par ekstra sekunder at komme derud for mrs. Price, i tilfælde af at hun besluttede sig for at følge efter. "Hey," sagde hun bare så henkastet som muligt, da hun opdagede at Vince lå i en hængekøje derude, kun iført et par røde badeshorts. Hun så sig omkring efter et sted at sidde og fandt en lænestol, som viste sig at være utroligt behagelig at sidde i. Hun lænede sig tilbage i den og sagde ikke mere, for hvis hun kunne undgå det, skulle de to ikke snakke meget sammen, denne weekend.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 31, 2017 8:14:13 GMT
Mrs. Price bemærkede ikke Leias kun halvhjertede forsøg på at passe ind. Hun var alt for optaget af de planer hun havde lagt for weekenden til at tænke over det. "Jeg får en af alferne til at komme ud med det til dig." Forsikrede hun hurtigt som hun forsvandt ud i køkkenet og dermed lod Leia opsøge Vincent alene. De ville nok gerne lige have lidt tid til at sige hej til hinanden uden at blive overvåget. Han hørte døren til teressen gå op og kort efter blive lukket i igen. I nogle korte sekunder strejfede tanken ham om hun havde ombestemt sig, men så hørte han træteressergulvet knage let hvilket indikerede at der blev gået på det. Han måtte virkelig holde sig selv tilbage for ikke allerede nu at lade det skadefro smil snige sig op på hans læber. Det var på nuværende tidspunkt at hun gav ham sin korte hilsen. Det var det der gjorde udfaldet, han var ikke længere i stand til at skjule triumfen i et smil og han drejede hovedet mor hende og åbnede øjnene under de mørke solbriller, "Jamen dog, så kom du alligevel, du virkede ellers ret overbevisende sidste gang om at det var en engangsforestilling?" Han holdt tonelejet en del nede da hans mor jo helst ikke skulle høre noget om deres lille arrangement. Solbrillerne blev skudt op i panden på ny og hans blik gled kort ned over hende, for helvede hvor var det dog upraktisk at hun kunne se godt ud om så hun blot have taget en sæk på og klippet huller i den til hoved og arme. "Så får din kæreste ikke engang et goddag kys? Jeg er næsten skuffet." Smilet voksede sig større. Skulle sandheden frem ville han nok være gået i baglås hvis hun havde forsøgt at leve skuespillet ud ved at kysse ham, for fornuften sagde ham at de aldrig nogensinde skulle ende i en læbelås igen, men hans hjerte slog hurtigere ved tanken om det alene. Han fulgte hende med blikket som hun satte sig i stolen, "havde du en god tur?" Et lidt fesent forsøg på smalltalk, men et eller andet skulle han vel bryde stilheden med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 9, 2017 22:58:11 GMT
Nu hvor mrs. Price sagde til Leia, at en husalf ville bringe hende et glas vand, fortrød hun at hun havde glemt at de brugte alfer som slaver, og hun ville ønske hun ikke havde bedt om vandet. Hun bed sig derfor lidt i læben, men undlod at kommentere det, dog ville hun huske på at takke alfen helt udtrykkeligt, og hvis hun kunne, ville hun forsøge at få Vincent til at give så mange alfer som muligt et stykke tøj, uden hans viden om det, selvfølgelig. En ting var at han var utålelig egoistisk og gik hende helt utroligt på nerverne, en anden ting var at han tilsyneladende intet havde imod, at hans familie holdt slaver, og han gjorde selv brug af dem også. Selvom hun intet sagde til mrs. Price i øjeblikket, undlod hun alligevel at sige tak, og lod i stedet som om hun ikke havde hørt hvad der blev sagt, før hun var ude af døren til teressen. Leia fnøs en anelse, da Vincent kom med en kommentar hun havde ventet. Hun ville dog ikke fortælle ham hvad hans mor havde gjort for at få hende til at dukke op. Hun vidste knapt nok selv hvad der var sket, siden hun havde sagt ja til at komme med. "Jeg kan forsikre dig om at det her er sidste gang. Men hvem kunne sige nej til en ferie i Frankrig?" spurgte hun, mens hun tog sine solbriller af og lagde dem på et bord ved siden af stolen, så hun ikke ville få mærkelige ringe rundt om øjnene, skulle hun få noget sol af denne ferie. Hun havde dog valgt at placere sig under en parasol og havde også taget rigelige mængder af solcreme på - og med i baggagen - for siden hun var rødhåret, blev hun let forbrændt. Det skulle dog ikke forhindre hende i at nyde varmen. "Mmh, jeg er sikker på du ville slå mig ned, hvis jeg forsøgte på den slags, hvilket heller aldrig ville ske. Så du må nøjes med at bilde dine forældre ind, at vi bruger vores læber til andet end at fornærme hinanden," svarede hun. Hun lukkede øjnene og sukkede behageligt, stolen var god at sidde i og hendes lette sommerkjole gjorde, at varmen ikke var alt for uudholdelig. Hun kunne dog helt sikkert godt bruge en dukkert senere. Hun rynkede panden og åbnede øjnene igen for at kaste et blik på ham, da han spurgte om hun havde haft en god tur. "Nu er du pludselig interesseret i, om jeg har haft en behagelig rejse?" spurgte hun, med et hævet øjenbryn. Det kom da ret meget bag på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 22, 2017 18:43:16 GMT
Vincent var lykkeligt uvidende om hans mors store mund. Faktisk anede han slet ikke at hun havde bemærket ham kigge unødigt længe på et billede fra skolen af da han for et par uger siden havde ryddet op i sine gamle sager. Af en eller anden årsag havde han ikke kunne få sig selv til at smide det ud, han havde forsøgt at fortælle sig selv at det selvfølgelig var minderne fra skolen han havde svært ved at slippe, men sandheden var at det var de eneste billeder han havde af Leia og af en eller anden grund var det lidt svært for ham at give slip på – irriterende nok. Over tiden var han dog så småt blevet opmærksom på at hans crush på hende var vokset, det gjorde det ikke mindre belastende, men det var en anden historie. Som tingene var lige nu måtte han bare nøjes med at glæde sig lidt over hendes selskab uden hun fandt ud af at han faktisk godt kunne lide at have hende nær på denne måde. Han betragtede hende som hun lagde solbrillerne væk og smilede så overlegent til hende, ”Nå ja, vi kan selvfølgelig ikke alle sammen bare lige rejse til Frankrig når vi har lyst.” hentydningen var ikke til at tage fejl af; han havde mange penge og en feriebolig i Frankrig så han kunne rejse når han havde lyst modsat de fleste andre som måske ikke var helt så privilegeret. En grimasse formede sig på hans ansigt, ”Hvad får dig til at tro at jeg er så voldelig anlagt?” Spurgte han med et hævet bryn selvom han nu godt vidste at det bare var noget hun sagde for at understrege sin pointe. ”Desuden ville jeg ikke spilde min hånd på at slå dig, jeg ville jo bare skulle skære den af bagefter OG brænde mine læber.” Endnu engang mente han tydeligvis selv at han var ufattelig underholdende. Hendes overraskelse gjorde ham faktisk en lille smule forlegen i et kort øjeblik. Han brød sig ikke helt om at hun troede han bare var helt igennem egoistisk, men på den anden side havde han aldrig rigtigt givet hende grund til at tro noget som helst andet, alene kommentaren fra lige før var jo blot endnu en understregning af dette. ”Ja? Er der måske noget galt i det?” Spurgte han lidt flabet og satte sig op i hængekøjen så benene var ude over kanten og han havde front mod hende. ”Har du været i Frankrig før?” Spurgte han så videre ind i et forsøg på at føre en bare nogenlunde normal samtale.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 25, 2017 18:17:34 GMT
Leia havde været alle slags forvirret da hun havde talt med Mrs Price sidst. Den samtale, der havde overtalt hende til at tage til Frankrig. Hun var temmelig nysgerrig over hvorfor i alverden Vince havde siddet og stirret på et billede af hende fra skoletiden, men hun turde for intet i verden nævne at hun vidste det. Alt var så underligt mellem dem, men hun prøvede ihærdigt at holde det normalt, for hun synes det var for mærkeligt, at hun nogle gange tænkte anderledes på ham. De hadede jo hinanden, og det skulle ikke ændres. "Mmh nej, du har ret," sagde hun og nærstuderede sine negle en anelse. De så perfekte ud, for hun havde gået igennem hele turen på en skønhedesklinik, inden hun rejste, så hun var helt klar til rejsen. Generelt skulle hun se velplejet ud størstedelen af tiden grundet hendes job, men det var af en eller anden grund ekstra vigtigt for hende lige nu, på denne rejse, men hun ville ikke indrømme overfor sig selv hvorfor. "Jeg arbejder jo når jeg rejser, så jeg er ikke lige så priviligeret som dig, at kunne ligge og dovne den i en hængekøje, når jeg har lyst," tilføjede hun en anelse spydigt og kastede et hurtigt blik i hans retning, hvorefter hun vendte tilbage til at nærstudere sine negle, som om hun var komplet ligeglad med hvad han sagde. Hun hævede et øjenbryn, da han besvarede sit eget spørgsmål, i den tilføjelse han havde, inden hun nåede at svare selv. "Derfor," sagde hun bare, i et tonefald der var en anelse muntert, og hentydede til det sidste han havde sagt. Nu var det hendes tur til at sætte sig op ordentligt, med fronten mod Vincent. "Undskyld, men hvem er du og hvad i alverden har du gjort med Vincent Price?" spurgte hun, mens hun rynkede panden en anelse. Det var slet ikke normalt at han spurgte sådan ind til hende, som om han rent faktisk havde en interesse for hende og hvad hun gjorde. Hun betragtede ham lidt, mens hun spekulerede på, om det var det værd at besvare hans spørgsmål. "Hvis du virkelig gerne vil vide det, så var rejsen fin. Og ja, jeg har været i Frankrig før. I Paris, til fashion week," sagde hun hurtigt, men stadig med hentydningen af ligegyldighed i sit tonefald. Det og så usikkerhed, for det var virkelig mærkeligt, at han spurgte ind til hende. Det var hun virkelig ikke vant til.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 29, 2017 11:25:05 GMT
Endnu engang formede det lidt hånlige smil sig på hans læber. Hvor han dog bare elskede når han kunne træde lidt på hende. Det var lidt som om at en del af ham jo bare ønskede at være venlig overfor hende, men stoltheden slog altid igennem og det var derfra de spydige kommentarer, hånlige smil og nedværdigende blikke kom fra. "Det er blot en af de fede ting ved at have mange penge." Forklarede han som om at hun ikke havde kunne regne den ud på egen hånd. Inderst inde var han dog næsen klar til at droppe alt det for bare at kunne være sig selv. Slippe for alle forpligtelserne der var ved at være en Price. De andre brødre havde affundet sig med det så hvorfor kunne han ikke? Ved hendes konstatering smilede han blot endnu bredere. Han var så splittet hele tiden når han var omkring hende. Den ene del af ham ville gerne at Leia kunne lide ham og så op til ham, men fordi hun mere lod til at afsky ham blev han irritabel og endnu mere et røvhul, hvilket jo ikke ligefrem ville få hende til at se anderledes på ham, men det var bare som om at han ikke helt kunne styre det. Han rettede ryggen en smule inden han svarede i en lettere flabet tone, "jeg vil virkelig gerne vide det, ellers havde jeg ikke spurgt." Han hævede et bryn og lyttede så til hende som hun snakkede, hvilket i sig selv også var lidt underligt for ham for han var rent faktisk oprigtigt interesseret. "Ja okay, men har du så haft tid til rent faktisk at se Paris eller har du bare været lukket inde på et hotelværelse hvor du trænede din gangart i stiletter?" Spurgte han videre ind og på trods af at det måske lød flabet var det ikke helt meningen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 3, 2017 19:29:56 GMT
Leia himlede med øjnene over hans kommentar over at have mange penge. De havde aldrig manglet noget i hendes familie, godt nok havde det været svært for hendes far at sørge for tre børn når han var alene, men han havde et godt job og arbejdede en del, så de var tilfredse. Nu havde hun selv også en del penge grundet sit job, så hun levede behageligt, og havde ikke problemer med at betale noget. Det irriterede hende dog, at han gik ud fra, at hun var lud fattig, eller hvad han nu tænkte, siden han følte behov for at prale sådan med sine penge. "Mmh ja, det lyder fantastisk," sagde hun, med så megen ligegyldighed i stemmen hun overhovedet kunne mønstre. Hun orkede virkelig ikke at tale om alle hans mange penge, som han i øvrigt overhovedet ikke tjente selv, men hans familie altså havde. Hun rynkede endnu engang brynene og sendte ham et undersøgende blik. "Hvorfor i alverden er du interesseret i at vide den slags?" spurgte hun, da nysgerrighed tog over. Det var så ulig alt han normalt var, egoistisk og pralende, ja nærmest narcissistisk, i hendes øjne. Det var da umuligt, hvis man spurgte hende, at han var interesseret i nogle som helst andre end ham selv. "Tjah, ja, noget af Paris," sagde hun og lænede sig tilbage i sin stol med et lille smil på læberne, mens hun huskede tilbage på, hvordan hun havde mødt en sød parisisk fyr, der havde indvilliget i at vise hende de bedste og mindst turistede steder i Paris. Hun havde virkelig haft det sjovt, men det var efterhånden nogle år siden. "Primært de steder hvor der ikke er turister. Jeg havde en guide, hvis man kan kalde det det. En date guide, om du vil," fortalte hun videre, da hun et øjeblik faktisk glemte hvem hun talte med, og at den slags overhovedet ikke vedkom ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 10, 2017 17:43:17 GMT
I Vincents familie havde penge og familienavn altid været alt. Uden det ville familien ganske enkelt falde fra hinanden. Han var opvokset med at tro på at det var de ting der gjord en lykkelig, men i bund og grund følte han sig aldrig glad og lykkelig. Han kunne se folk have mindre end ham og alligevel være gladere. Han havde set det hos Leia dengang på skolen og det havde pisset ham af for hvorfor kunne hun være glad når han havde langt flere ting end hende. Selvfølgelig havde han været glad i sine yngre år dengang han troede at verdne var sort og hvid og at han var på toppen af det hele, men hvor havde han da taget fejl. Lige siden han var 16 havde han levet mere eller mindre i frygt for hvad der skulle ske for ham og hans familie, det værste han kunne forstille sig var at miste en han holdt af, men han var godt klar over at det de lavede ikke var ufarligt - det var jo derfor han gerne ville ud af det. "Det er det skam også," svarede han som om han mere forsøgte at overbevise sig selv frem for hende. "Fordi jeg er nysgerrig." Svarede han ligeud og inden han selv nåede at fange ordene på tungen. Men det var sandheden. Han havde set Paris så mange gange at det næsten kedede ham, men når man nu var her burde man da som minimum se nogen af de seværdigheder Frankrig rummede. Han betragtede hende som hun smilede lidt for sig selv en lidt underlig følelse ramte ham da hun snakkede om sin private date-guide. Var det jalousi? Han vrængede kort næse af sig selv og rømmede sig så, "har du nogensinde været oppe i Eiffeltårnet?" Spurgte han så lige så meget ud af det blå som hans sidste spørgsmål. Han så væk så hun ikke skulle bemærke at en mild rødmen faktisk havde sneget sig op i hans ellers blege ansigt. Dette skyldtes nok mest at han ikke lod til at kunne kontrollerer de ord der kom ud af hans mund lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 10, 2017 19:16:21 GMT
Leia hævede et øjenbryn, da han tydeligvis ikke opfangede ligegyldigheden i hendes stemme overhovedet. Hun vidste godt han havde selektiv hørelse, så det burde faktisk slet ikke komme bag på hende, at selv når hun sagde noget der dryppede af sarkasme, ville han tage det som et kompliment, bare fordi han kunne - og for at irritere hende, vel at mærke. Nogle gange spekulerede hun på, om han bare var sat på denne planet for at drive hende til vanvid. For han så da ud til ikke at lave meget andet. Godt nok havde hun heller aldrig set ham i en situation hvor hun ikke selv var til stede, sjovt nok, og siden han kun kunne være enormt flabet overfor hende, ville hun nok aldrig opleve ham på andre måder. "Du må da have det sjovt med dine forældres penge, så," sagde hun, igen med temmelig tydelig ligegyldighed i stemmen. Hun vidste han godt bare ville tage det som en helt almindelig sætning, og så dan kunne de jo egentlig bare fortsætte. "Nysgerrig omkring mit liv?" spurgte hun, stadig med forundren tydeligt tilstede, både i hendes ansigt og i hendes stemme. Det var seriøst uvant det her, at han sådan spurgte ind til hende, at hun tænkte på om der mon var sket ham et eller andet alvorligt, eller en eller anden i hans familie var død, så han fik en åbenbarting om, at man godt kunne have en almindelig samtale, uden samtidig at fornærme nogen, eller drive dem til vanvid. Hun rystede på hovedet, da han spurgte hende om Eiffeltårnet, og valgte at svare på hans spørgsmål, selvom det var virkelig underligt. "Nej, det har jeg ikke. Jeg har været steder der var mere for de lokale, fremfor alle de touristede steder. Jeg har heller ikke været på Louvre," fortalte hun, da hun vist et øjeblik glemte hvem det var hun var i gang med at tale med. Ellers havde hun slet ikke fortalt så meget. "Jeg har dog gået en romantisk måneskinstur ved Seinen," tilføjede hun så og smilede endnu engang ved tanken. Det var ikke så meget fyren hun var med, men den lille del af hende der var vild med romantik, fandt Paris så super romantisk, og det kaldtes jo heller ikke kærlighedens by for ingenting. Det gjorde hende bare en anelse trist, at hun ikke havde udsigt til at dele endnu en måneskinstur ved Seinen igen, eller en aftentur i Eiffeltårnet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 10, 2017 21:27:01 GMT
Han var godt klar over at han ikke var den nemmeste person at være i nærheden af, men han lod sig bare aldrig rigtigt anfægte af hvad ligegyldige persone mente om ham. Dog var det unægteligt begyndt at gå ham lidt på hvad hun syntes om han og det generede ham så ganske grænseløst. Han trak let på skuldrene af hendes kommentar om forældrenes penge, han burde måske spille fornærmet over at hun hentydede til at han ikke selv biddrog med noget - for han havde trods alt et arbejde, men primært havde hun nok ret. Han betalte ikke for at bo hjemme eller spise med. Når han ville foretage sig noget betalte hans forældre. "Tja det er en måde at spare op på." Kommenterede han blot lidt tørt. Faktisk var han heller ikke helt sikker på hvordan han skulle reagerer ved hendes overraskelse, han valgte dog at lade som om at han slet ikke bemærkede hvor overrasket hun lød. "Ja? Nu hvor du er min kæreste burde jeg vel vide den slags." Et snedigt smil legede i hans mundvig og truede med at sprede sig over hans læber i det velkendte provokerende grin. "Hm," svarede han tænksomt og placerede ansigtet i betænkelige folder. "Faktisk har jeg heller aldrig været oppe i Eiffeltårnet," indrømmede han så som havde hun spurgt ham. "Det er mere en mugglerting, men.." han tøvede en smule inden han forsatte, "vi kunne tage derop hvis du har lyst." Han forsøgte virkelig at få det til at lyde så ligegyldigt som overhovedet muligt. Det var jo ikke fordi han inviterede hende på en date eller noget...ikke sådan rigtigt...eller det håbede han i hvert fald ikke at hun bemærkede at det måske lidt var. Han havde set tårnet flere gange, men stolede ikke nok på mugglernes bygge-ever til rent faktisk at våge sig derop. Han tog sig selv i at fnyse en smule da hun igen kommenterede hvor romantisk det havde været med ham fyren. Det generede ham langt mere end han havde lyst til at indrømme nok fordi han godt var klar over at hun nok aldrig ville smile på den måde over et minde om ham. Nej det var nok nærmere "jeg kaster lidt op i munden" -grimassen hun fandt frem ved de minder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 15, 2017 19:43:13 GMT
Leia trak bare på skulderen, da hun egentlig gav op på at forsøge at få ham til at indse hvor opblæst han lød. Som en lille, forkælet møgunge, faktisk. Hun sukkede dybt, men lydløst, da hun endnu engang lænede sig tilbage i stolen hun sad i, mens hun i stedet gav sig til at spekulere på, om hun mon ville ende med at blive forbrændt alligevel, selvom hun selvfølgelig nærmest havde badet i solcreme, og lige nu sad i skyggen. Det ville i hvert fald være typisk, man skulle bare bevæge sig udenfor, så var man solbrændt, når man var rødhåret. Hun kiggede på ham med sammenknebne øjne, da han nævnte deres tåbelige løgn. "Dine forældre er her ikke lige nu, så du behøver ikke lade som om," sagde hun, desuden vidste alle kærestepar vel heller ikke absolut alt om hinanden. Og hun tvivlede på at hans forældre ville krydsforhøre ham omkring hendes rejsevaner. Så hun så overhovedet ingen grund til, at han spurgte sådan ind til hende. De havde jo også kørt det her skuespil i et stykke tid efterhånden, og alligevel var dette første gang han foregav at være interesseret i hendes liv. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op med informationen om, at han heller aldrig havde været oppe i Eiffeltårnet, hun havde ikke spurgt, for modsat ham havde hun ikke lyst til at freake ham ud ved at spille interesseret i hans liv. Men da han pludselig inviterede hende op i tårnet, spærrede hun øjnene op og satte sig ordentligt op i stolen. "Har du seriøst lige spurgt om jeg vil med dig alene op i Eiffeltårnet?" spurgte hun, med forundringen tydelig malet både i hendes stemme og i hendes ansigtsudtryk. Det kom temmelig meget bag på hende, at han ligefrem foreslog, at de to skulle være alene. Endnu engang måtte hun dog knibe øjnene sammen. "Du har garanteret skumle planer om at skubbe mig ud over kanten, så jeg siger pænt nej tak," tilføjede hun, hvorefter hun igen lænede tilbage i stolen. Hun greb sine solbriller og tog dem på igen, mens hun lukkede øjnene bag dem og sukkede behageligt. Nu lod han hende forhåbentligt værre. Om ikke andet mens han plottede andre måder at irritere hende på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 15, 2017 20:29:21 GMT
Han tav lidt og mærkede på ny hvordan hele stemningen blev en kende akavet. Nej han vidste da godt at de ikke var der lige nu, men for en gangs skyld forsøgte han i det mindste at føre en samtale med hende og så var dette her hvad han fik ud af det. Læberne blev presset sammen til en tynd streg inden de blev fugtet med det yderste af tungespidsen. De blågrå øjne havde et lettere faretruende skær. Det skær hvor han havde en mental battle med sig selv om hvorvidt han skulle gøre hendes liv til et levende helvede eller ej. "Nej det ved jeg da godt, men nu prøver jeg at opføre mig civiliseret overfor dig og så er du bare en gimpe omkring det." Gav han igen i et lettere fornærmet tonefald. Hvorfor havde han så svært ved at greje hende? Det ene øjeblik forsøgte han at skabe en connection med hende og det næste havde han lyst til at købe sig en haj bare for at han kunne fodre den med hende. Øjnene rullede næsten baglæns i hovedet på ham som han himlede med dem på ny, "ja? Altså medmindre du gerne vil have hele familien Price med?" Et bryn blev skudt i vejret. Ikke at hans forældre nogensinde ville tage derop, de stolede trods alt om muligt endnu mindre på mugglernes evner end han selv gjorde. De ville nok heller ikke ligefrem værdsætte hvis han tog derop, men lige dét var han lidt ligeglad med. "Virkelig? Jeg giver dig en chance for at slippe væk fra mine forældre en hel aften og du siger nej?" Indrømmet var det lidt af en mavepuster at hun fortrak at blive her frem for at være sammen med ham. "Selvfølgelig skubber jeg dig ikke ud over...hvem skulle så spille min kæreste?" Han sendte hende et smørret smil, men det var blot en facade for at skjule sin irritation over hendes afslag. Hvor var hun dog kompleks!
|
|
|