I knew you couldn't resist

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn. "En gimpe?" spurgte hun, med en lille snert af hån i stemmen. Hun anede stadig ikke hvorfor han forsøgte at føre en normal samtale med hende, han havde endnu ikke forklaret sig selv. "Du er godt klar over, at vi har kendt hinanden siden skoletiden, og vi aldrig nogensinde har haft en samtale om et eller andet ligegyldigt? Vi har knapt nok haft en samtale," tilføjede hun så, i et mere almindeligt tonefald. Det eneste de nogensinde havde sagt til hinanden var fornærmelser. Hvis man altså ikke lige talte den gang med, hvor han var troppet fuld op hjemme hos hende. Men det ville hun jo ikke rigtigt tænke på, hvis hun kunne undgå det, så det gjorde hun ikke. "Vi opfører os ikke civiliseret overfor hinanden. Det er umuligt når du konstant er et røvhul," tilføjede hun så, nærmest drillende, selvom hun faktisk mente det. Han irriterede hende jo mere end dagen var lang, så det var temmelig frustrerende at hun altid fandt sig selv i situationer hvor han også var, og hun vidste ikke hvorfor hun ikke bare sagde nej tak og vendte ryggen til ham. "Måske ville det være en god idé at tage dine forældre med derop. Så kunne jeg vippe jer ud over kanten," sagde hun med falsk tænksomhed. Så ville hun nok ikke være den eneste i verden der var glad for at slippe for den familie, for hun var sikker på, at hun ikke var den eneste der virkelig ikke brød sig om dem. "Slippe væk fra dine forældre, for i stedet at være alene med dig. Lose lose situation," svarede hun bare, med et skuldertræk. Hun sukkede bag sine solbriller og forsøgte at finde en ny position at sidde i. "Har I noget alkohol i det her hus?" spurgte hun lidt efter, det ville være rart for hende at få taget noget af kanten af, så hun måske kunne være mere ligeglad med hvad han sagde, og have nemmere ved at ignorere ham, eller i hvert fald nemmere ved at håndtere ham og hans forældre.

[Deleted]

Fint nok det havde måske ikke været verdens bedste udtryk, men det var lige det første der var faldet ham ind. For ikke at lade hånen i hendes stemme slå igennem lod han blot armene falde over kors og nikkede så bekræftende på hovedet. "Ja nemlig." Slog han barnligt fast, hun skulle da ikke sidde der og tro hun var noget!
Hvor var det dog også bare irriterende at hun skulle understrege noget han godt vidste, men ikke kunne forklare sig udenom uden at skulle erkende ting som han på ingen måde ønskede hun skulle vide. "Ja det er jeg da godt klar over, men vi må jo hellere opfører os bare lidt kæresteagtige så mine forældre ikke får mistanke om noget." Svarede han lidt lamt.
Han blinkede et par gange tydeligvis ramt over hendes anklage, "undskyld hvad? Jeg er et røvhul? Skulle komme fra dig! Jeg prøver i det mindste at virke civiliseret overfor dig. Det er sguda ikke min skyld at du gør det så svært!" Okay det var det måske, men det var underordnet i hans hoved.
Han sukkede en smule opgivende over hendes ord. "Meget modent Callahan." Kommenterede han tørt skønt han selv lige havde sagt at havde det ikke været fordi hun spillede hans kæreste kunne han selv finde på det. Ikke at han rent faktisk på nogen måde kunne finde på at skade hende, men den facade ville han bare gerne opretholde så længe han kunne.
Han mærkede varmen stige op i kinderne, men denne gang var det vrede og irritation der grundlagde det. "Hvor er du dog arrogant." Mumlede han som var det ikke hans eget speciale. Det var da bare irriterende at hun ikke forgudede ham så meget som han selv gjorde!
"God ide, der skal i hvert fald noget indenbors hvis jeg skal holde dig og dine divanykker ud hele aftenen." Han forsvandt ind i huset og kom kort efter tilbage med en ildwhisky og to glas. Egentlig ville han hellere have et glad rødvin, men han havde brug for stærkere sager lige nu. Han fyldte dem begge og rakte så det ene frem mod hende.

[Deleted]

Leia slog ud med hånden og så sig omkring på en noget teatralsk måde. "Kan du se dine forældre i nærheden?" spurgte hun, med et tonefald som om hun talte til et lille barn. Hun kiggede på ham med store øjne og blinkede et par gange, så hun så uskyldig og uvidende ud. "Nej, vel? Så er der ingen grund til at lade som om, de får ikke mistanke om noget de ikke ser," sagde hun i sit normale tonefald denne gang, mens hun rullede med øjnene. Måske var det en anelse unfair at hun ikke gad have en normal samtale på ham, men hvis hun troede i et sekund på, at han rent faktisk var oprigtigt interesseret i at vide ting om hende, så havde hun også gjort det. Hun turde da slet ikke fortælle ham noget som helst personligt, for han kunne bruge det imod hende på et andet tidspunkt. Hun havde kendt ham så længe nu, han havde været en pestilens i hendes liv i så lang tid, at hun vidste man ikke kunne stole på ham, sådan overhovedet. "Det er da klart jeg ikke gider tale med dig, når du indtil nu udelukkende har forsøgt at irritere mig så meget som muligt!" gav hun igen, mens hun sendte ham et af hendes bedste irriterede blikke. Hun kunne ikke forstå hvorfor han troede hun pludselig ville vende på en tallerken og opføre sig som om, at de altid havde været venner, bare fordi han stillede hende et par spørgsmål, der ikke var til for at irritere hende. "Lidt svært at tro på du rent faktisk er interesseret i at vide noget som helst om mig, når du altid har opført dig som en egoistisk og arrogant skiderik," tilføjede hun mumlende, så hun ikke var sikker på han hørte det. Hun gik igen tilbage til at lade som om alt hvad han gjorde og sagde var komplet ligegyldigt for hende, selvom det jo stadig irriterede hende lige så meget som altid. "Så ved du hvordan det er," sagde hun bare, da han beskyldte hende for at være arrogant, selvom hun godt var klar over, at hun på ingen måde var arrogant. Hun kunne sagtens fremstå sådan, hvis hun ville, men bare fordi hun hverken ville bruge tid med hans familie eller ham, betød det ikke at hun var arrogant. Hun betragtede ham forsvinde ind i huset, og håbede han ville komme tilbage med noget godt. Det ene øjenbryn skød i vejret, da han hældte ildwhiskey op i to glas. Hun tog imod det han rakte frem mod hende uden et ord, og tog en stor tår. Nok var det måske ikke socialt acceptabelt at drikke på dette tidspunkt, men sen eftermiddag kunne vel også gå an. Hvis man havde brug for en måde at kunne udholde en irriterende og arrogant person, altså. "Så kan det være jeg kan holde dit lousy selskab ud," sagde hun, efter lidt stilhed.

[Deleted]

Han himlede dramatisk med øjnene af hende, "nej," svarede han dumt, "men vi kan vel lige så godt øve os, desuden ved du jo ikke om de står og lytter med somewhere." Det sidste blev sagt i en hvisken imens han kiggede mistroisk over skulderen, udelukkende for skuespillet skyld narturligvis.
I et kort øjeblik stirrede han bare op og ned af hende, "rent faktisk har jeg forsøgt at føre en normal samtale med dig i over 10 minutter nu. Det er dig der lader dig irriterer uden grund." Påpegede han en smule monotomt som var det ikke noget han forventede at hun skulle svare på.
Igen var det ikke fordi han ikke forstod hende, for nej, han havde virkelig ikke været den nemmeste at omgås set fra hendes side - eller nogen andre på Hogwarts for den sags skyld, men kunne hun i det mindste ikke bare give ham lidt point for at forsøge?
De lyse bryn hævede sig i hans ansigt, "Callahan, kaldte du mig lige en skiderik?" Hvad i alverden var det for et barnligt udtryk at bruge? Det var så tamt at det næsten morede ham, men han nægtede at ofre et smil på det.
Efter at være kommet tilbage og aflevere glasset til hende, betragtede han hende en smule diskret som hun tømte det, han hadede at indrømme overfor sig selv at han faktisk blev lidt imponeret over hende, hvad i alverden var han da også for en forskruet person når han kunne få så mange piger i verden, men han var ved at falde for den eneste som hadede ham værre end pesten og som han forøvrigt heller brød sig specielt meget om...der var virkelig ikke lang vej mellem had og kærlighed underligt nok.
"Lousy selskab? Well du skal være helt velkommen til at gå ind og joine mine forældre i stedet hvis det er?" Forslog han en smule provokerende "men altså flasken her bliver ude ved mig," han svingede ildwhiskyen lidt foran hendes ansigt inden han på ny fyldte deres glas.

[Deleted]

Leia himlede med øjnene. "Ingen grund til at øve sig, de tror tilsyneladende alligevel på det," sagde hun og slog ud med hånden. Hun anede faktisk ikke hvordan i alverden hans forældre kunne tro på, at de to havde et forhold. De havde jo knapt nok rørt ved hinanden foran dem, aldrig nogensinde havde de udvekslet så meget som et kindkys i hans forældres nærvær. Og alligevel troede de blindt på, at de var kærester. Det var temmelig underligt, når de ikke var 13 årige, kejtede teenagere, men voksne mennesker. "Wow, ti minutter, du må være forandret forevigt! Jeg tror nu du er et sødt, rart og fantastisk menneske, der aldrig kunne finde på at genere andre," sagde hun, med sarkasmen tydeligt dryppende fra sin stemme. Hun fortrød det dog lidt, lige så snart hun havde sagt det, for kendte hun ham ret, var der en stor chance for, at han ville være bedøvende ligeglad med sarkasmen hun havde brugt, han kunne sagtens tage det som et kompliment alligevel. Hun hævede et øjenbryn. "Ja. Bedre end gimpe," sagde hun, og kiggede på ham uden at fortække en mine. Han var en skiderik, og måske så nogen hende som en gimpe, men hun vidste, at det var hun langt fra. Hun rullede med øjnene, som han nærmest udfordrede hende til at gå ind og tilbringe tid med hans forældre i huset. "Pest eller kolera. Jeg vælger at blive siddende i denne stol, uanset hvilket selskab der ellers måtte være her. Det er for varmt indenfor," sagde hun bare, med et skuldertræk. I virkeligheden ville hun hellere være i hans selskab end hans fars, for den mand kunne hun simpelthen ikke holde ud. Hun vidste i det mindste hvordan hun skulle håndtere Vince, hun skulle bare stikke til ham lige så meget som han stak til hende. Men hans far var en anden sag, han var rent ud sagt et forfærdeligt menneske. "Giv mig det," forlangte hun, hvorefter hun tog sit glas tilbage hurtigt, da han var færdig med at fylde det op igen. Endnu engang tog hun en stor tår, og det brændte en anelse i hendes hals, men hun var ligeglad. Hun skulle bare dulme alting lidt.

[Deleted]

Han havde mest af alt lyst til at komme med et nyt argument, desværre var han ikke helt sikker på hvad det skulle være, men det var nok også mere princippet i at hun ikke skulle have ret for det var alt for irriterende. "Nu gør du det igen," kommenterede han tørt før han tilføjede, "men hvis du absolut gerne vil vide det, så er jeg faktisk ikke altid et røvhul, jeg er det kun overfor dem der går mig på nerverne" det var meget tydeligt at han forsøgte (uden held) at stoppe sig selv for at sende hende et af sine velkendte flabede smil.
Der var vidst delte meninger om hvorvidt skiderik var bedre end gimpe, men han valgte ikke at kommenterer på det eftersom det ville væren noget de kunne komme til at diskuterer den næste time fordi de begge var så pokkers stædige.
Vince lod det kølige blik hvile på hende i nogle sekunder, måske han burde agerer fornærmet over hun dissede hans forældre, men på den anden side kunne han ikke helt bebrejde hende, han ville ærlig talt også helst slippe for deres selskab disse dage.
Glasset blev snuppet ud af hans hånd inden han nåede at række det helt frem til hende, dette fik blot smilet til at vende tilbage til læberne, "er man en smule desperat for at dulme nerverne? Den effekt har min familie på folk." Sagde han morende og tog selv en betydelig tår af sit glas forefter han rakte flasken frem mod hende. "Refill?" Tilbød han. Faktisk lød det at drikke sig fuld for at glemme hvor ufattelig træls hele situationen var. Selvfølgelig gjorde tanken om at være fuld i hendes selskab ham lidt bekymret når han tænkte tilbage på hvordan det plejede at ende når han var fuld i hendes selskab. På den anden side ville det nok gå hende mere på end ham, hvilket også gjorde det lidt sjovt samtidig.

[Deleted]

Leia hævede et øjenbryn. "Gør hvad igen?" spurgte hun, mens hun lod hånden løbe gennem sit røde hår. Der var et eller andet der gjorde, at hun ikke var så irriteret på ham lige nu, som hun ellers plejede at være. Det måtte være varmen der gjorde hende en anelse sløv, det var det eneste logiske svar. "Mmh, det var derfor at stort set alle på Hogwarts hadede dig, og dem der ikke gjorde, rendte kun i røven efter dig, fordi din familie har penge," sagde hun, med en tone der næsten lød som om hun kedede sig. Han havde altid haft et ryg som den arrogante skiderik, da de gik i skole, og han havde ikke forandret sig en dyt, siden de var gået ud. Han var om muligt blevet endnu mere irriterende og arrogant, end han nogensinde før havde været. Og af en eller anden grund gik det alt for ofte ud over hende. Hun rullede med øjnene, da han kommenterede på, at hun havde taget glasset ud af hånden på ham. "Ja, og tro mig, det er ikke en god ting," mumlede hun, før hun færdiggjorde sit andet glas ildwhiskey. Det gik nok lidt for stærkt, men hun var egentlig ligeglad. Hun kunne faktisk allerede mærke det en anelse, for hun havde ikke spist siden før hun satte sig i flyet i Heathrow, og det var efterhånden nogle timer siden. Hun måtte dog passe på, at hun ikke blev decideret fuld, men at hun lige akkurat drak nok til at kunne holde hans selskab ud. "Ja tak," sagde hun, da han spurgte om hun ville have mere, og hun holdt sit glas ud, for at han kunne hælde mere op i det. Da hun tog en tår af det, som var betydeligt mindre end før, kunne hun mærke at den brændende fornemmelse i halsen tog en smule af, da hun vænnede sig til den. "Vidste du, at de tænder lys i Eiffeltårnet om aftenen?" spurgte hun pludselig, uden egentlig at vide hvorfor i alverden hun spurgte om noget så underligt. Hun var bare pludselig kommet til at tænke på det. Hun havde set tårnet om aftenen, bare aldrig været oppe i det, eller tæt på det, for den sags skyld. "Jeg tror at det må være helt utrolig smukt at kigge ud over Paris om aftenen deroppe fra. Når solen er gået ned altså. Så man kan se alle lysene," fortsatte hun tænksomt, mens hun drak af sin ildwhiskey igen. 

[Deleted]

”Er den der ødelægger stemningen.” Svarede han kæphøjt. Bare fordi hun skulle sidde der og påpege sandheden omkring ham.
Vincent blinkede et par gange, overrasket over hendes hudløse ærlighed, og måske endda også en smule...såret? Der var ingen tvivl om at hun havde ret, men sandheden var ilde hørt. Han følte sig måske også en kende mere ramt fordi det kom fra hende. Han slog blikket kort ned som han lige skulle genvinde fatningen. Der gik et par sekunder før han atter kiggede op på hende. Hun skulle ikke se at det havde ramt ham og hans blik blev derfor automatisk en kende mere hårdt, ”ouch Callahan, havde din mening betydet noget for mig var jeg nok blevet såret der.” Svarede han gennem lettere sammenbidte tænder.
I det mindste forsøgte han at holde en normal samtale kørende, hun gjorde det bestemt ikke let for ham, men omvendt plejede han jo heller ikke at gøre det let for hende og derudover så havde han jo også en del mere at miste på det end hun havde.
Han udstødte et lavt suk ”Tro mig, I know.” Mumlede han nok nærmere henvendt til sig selv end til hende som han tømte glasset han havde i hånden.
Han blev stående lidt begravet i sine egne tanker og fyldte hendes glas stadigvæk en smule i trance. Havde han kunne slippe afsted med det ville han også gerne være fuld hver gang hans skulle være i selskab med sin far, det ville nok gøre aftenen en hel del mere afslappede, desværre ville det nok gøre ham til alkoholiker så på den måde var der vel ikke meget ”win” i det.
Hendes random kommentar omkring eiffeltårnet fik ham dog til at kigge på hende med en smule overraskelse over den lidt underlige information. ”Jah..altså jeg har ikke set det, men har hørt der skulle være det.” Sagde han lidt undrende uden helt at vide hvor hun ville hen med det. Han sippede lidt til sin whisky inden han svarede, ”altså mit tilbud står stadigvæk ved magt hvis du har ombestemt dig.” han trak derefter letsindigt på skuldrene for at understrege at det ville være ligemeget for ham hvad hun valgte, men inderst inde håbede han da på at hun ville vælge at sige ja.

[Deleted]

Leia rullede med øjnene. Det her var for langt ude. Hvorfor skulle hun sidde her med ham, og være i nærheden af hans forfærdelige far, når hun kunne bruge sin tid på noget langt mere fornuftigt? I princippet kunne hun transferere sig hjem, når hun havde lyst. Men hun gjorde det ikke, og det forstod hun ikke. Hvorfor hun blev ved med at lade sig overtale til den slags ting, og hvorfor hun ikke bare undgik ham fuldstændigt, det var udover hendes egen forståelse. Det var meget mærkeligt. Hun trak på skulderen, da han kom med sin sarkastiske kommentar. "Godt at vide at du er totalt følelseskold," sagde hun bare. Hun havde ikke sagt det før for at såre ham, mere for at irritere ham ved at lade ham vide, at alle altså sagtens kunne gennemskue den åndssvage vennegruppe han havde haft på Hogwarts. Det havde jo været så tydeligt, at det ikke var rigtige venskaber. Hun skævede dog en anelse til ham, da han sagde at han godt vidste, at man nogle gange havde brug for at dulme sine nerver, når man var i nærheden af hans forældre. Egentlig kunne hun slet ikke forestille sig, hvor forfærdeligt det måtte være at leve med den slags til hverdag, hun selv havde været så heldig at have en fantastisk familie - godt nok manglede hun sin mor, men kærligheden fra hendes far og hendes brødre var ikke til at tage fejl af. Modsat hans familie, hvor hun tvivlede meget på, at der var nogen form for kærlighed fra nogen af dem, til ham. Hun overvejede et øjeblik om det var det værd, men tænkte så, at hun vel lige så godt kunne få det gjort, nu når hun var i Frankrig. "Okay, så lad os gøre det. Men tag den der med," sagde hun, og pegede på flasken med ildwhiskey, før hun tømte sit glas, stillede det fra sig og rejste sig op. 

[Deleted]

Han sendte hende et nyt lettere flabet smil. "Og det overrasker dig?" Spurgte han blot. Ikke at det passede. Vince havde faktisk altid overraskende mande følelser at slås med, men han forsøgte altid at nedtrykke dem da han forbandt langt de fleste af dem med noget negativt.
Han forstod nu godt at folk ellers forbandt ham med at være følelseskold, men det var jo også sådan han bedst kunne lide det hvis han skulle være helt ærlig.
Endnu en gang fyldte og drak han indholdet af glasset, han kunne allerede mærke hvordan det begyndte at slå lidt til. Han stirrede en smule tomt frem for sig i nogle lange sekunder indtil hun brød tavsheden mellem dem igen. Skønt han virelig virkelig forsøgte ikke at lade de trædet igennem, kunne han ikke lade være med at smile en smule mere tilfreds end han egentlig brød sig om.
"Glimrende!" Udbrød han og rakte flasken til hende, "jeg smutter lige op og får noget tøj på, så er jeg klar." Han forsvandt ind i huset, for kort efter at vende tilbage fuldt påklædt. Humøret var pludselig en del bedre. Både tanken om at få noget luft fra forældrene, men også det med at kunne hænge lidt ud med Leia skønt han godt vidste at der ikke var meget forståelse imellem dem. Eller måske var der mere end de begge ville indrømme, hun hjalp ham trods alt stadigvæk, selvom det egentlig havde startet med at være ham der havde forsøgt at hjælpe hende - på trods af det havde vist sig ikke at være en særlig stor hjælp.
Han så på hende og bukkede elegant som inviterede han hende op til dans. "Skal vi komme afsted?" Spurgte han og rettede sig atter op for at række hende hans arm så de kunne transferer sig til et eller andet sted i nærheden af tårnet. Desværre ville de nok blive nødt til at gå ind som alle andre, tårnet vrimlede jo altid med mugglere plus der var masser af overvågningskameraer.
Vince havde kort slynget noget ud til forældrene imens han havde været på vej op og skifte tøj om at de havde brug for noget "kærestetid".

[Deleted]

Leia betragtede ham en anelse, som han spurgte hende, om det overraskede hende, at han var følelseskold. Hun var godt klar over, at ingen nogensinde kunne være komplet følelseskold, og hun havde da set nogle af hans følelser, men det så ud til, at han nu var bedre til at holde dem væk. Et eller andet sted havde hun faktisk en smule ondt af ham, for det måtte da ikke være det nemmeste i verden, at skulle ignorere sine egne følelser. "Nej, det gør det ikke," sagde hun bare, endnu engang med en neutral stemme, så hun ikke afslørede overfor ham, at hun synes det var synd, at han ikke følte noget. Det var kun ham hun skjulte sine følelser for, for at han ikke havde noget at bruge mod hende. Han ville aldrig lade hende være i fred, hvis han kendte til mere personlige ting omkring hende.
Hun tog imod flasken han rakte hende og tog et par tåre, mens hun ventede. Da han kom tilbage nikkede hun. "Jeg håber du fandt på en god undskyldning til dine forældre, så de ikke har tænkt sig at lede efter os," sagde hun, inden hun tog fat i hans arm. Det ville snart blive mørkt, så hvis de forsvandt uden varsel, ville hans forældre - eller i hvert fald hans mor - nok blive bekymrede. Hun holdt godt fast i ham mens de transfererede sig sammen, og hun måtte bruge et par øjeblikke på at genvinde balancen, og holdt derfor stadig fast i ham, efter de var landet. Alkoholen var begyndt at virke, kunne hun mærke. Men da hun havde genvundet balancen, slap hun ham hurtigt, og begyndte straks at gå ud af den gyde, som de havde transfereret sig til. Lige foran dem stod Eiffeltårnet, og hun smilede stort, da hun så det. Det så ekstra majestætisk ud i solnedgangen, der malede himlen over Paris en gylden farve. Uden at se om han var i hælene på hende, skyndte hun sig hen til indgangen, for at de kunne tage elevatoren op, ligesom alle mugglerne gjorde. 

[Deleted]

Han vidste ikke helt om han skulle blive glad eller trist over at hun kendte ham godt nok til ikke at lade sig overraske over hvor kølig han kunne forekomme, inderst inde havde han nok et lillebitte håb om at hun alligevel godt var klar over at han ikke var en robot skønt han nok fremstod sådan fra tid til anden. "Jeg sagde bare at vi havde brug for noget "alene tid," du ved." Han blinkede sigende til hende og morede sig allerede over sit eget humoristiske indslag velvidende om at hun nok nærmere ville finde det frastødende.
Som de dukkede op nær tårnet måtte selv Vincent tage det prægtige syn ind med et tydeligt imponeret blik. Det var virkelig fascinerende. Lidt diskret skævede han til hende som hun satte kursen mod destinationen. En varme udsprang stadigvæk fra det sted hendes arm havde rørt hans. Han fik næsten kvalme over sig selv og over hvor meget han var ved at falde for hende skønt alt i ham fortalte ham at det var forkert.
Med lidt mindre energiske skridt end hende gik han efter hende mod indgangen, men jo tættere på han kom jo mere begyndte realiterne at gå op for ham. Han småløb de sidste skridt op til hende og tog fat i hendes arm inden hun trådte ind i elevatoren. Han så på hende med en smule panik i de blå øjne inden han hviskede så kun hun kunne høre det, "er du sikker på at det her er sikkert? Der er ingen magi involveret, tænk hvis kablet knækker!" Han så tvivlsomt mod elevatoren som et lille barn så mod mørket i klædeskabet for enden at værelset når lågen ikke var lukket. Som var han bange for at træde ind og blive opslugt at et grufuldt monster. Han forsøgte ikke engang at skjule frygten, ikke rigtigt, det stadie passerede for flere minutter siden.
En ældre kvinde bag dem rømmede sig for at få dem til at rykke frem i køen, men Vince følte sig lidt naglet til gulvet lige nu.

[Deleted]

Leia rullede med øjnene over hans kommentar, der tydeligvis var til for at blive misforstået. Hun valgte dog ikke at komme med et svar tilbage, da hun vidste det nok ville tilfredsstille ham, mere end det ville irritere ham, som jo ville være hendes mål med det. Af en eller anden mærkelig årsag, blev han tilfredsstillet af at irritere hende, og hun det samme med ham. Hun sagde til sig selv at det fra hendes side var fordi han altid havde så travlt med at irritere hende, at når hun gik ham på nerverne, så fik han kun som han fortjente. 
Hun stoppede op, da hun mærkede at Vince holdt hende tilbage. "Hvad?" spurgte hun forundret, da hun havde vendt sig mod ham, og så nervøsiteten tydeligt i hans ansigt. Hun havde fuldstændig glemt at han ikke stolede på mugglere og deres evner til at bygge ting, det her var ikke første gang hun havde set ham tvivle på, at noget mugglere havde bygget var godt, når der ikke var magi involveret. Hun sukkede dybt, da han gav udtryk for sin angst. "Selvfølgelig er det sikkert, tror du ikke mugglerne ville have lukket det, hvis det ikke fungerede som det skulle?" spurgte hun hviskende, som han, da andre ikke skulle høre dem bruge så sært et ord, og tale om en elevator som om de aldrig havde set en før. Da han stadig holdt fast i hendes arm, trak hun den ud ad hans greb. "Kom nu, der er intet farligt ved det her. Mugglernes evner ville komme bag på dig, hvis du gad give det en chance," sagde hun, hvorefter hun igen greb fat i hans arm, denne gang for at trække ham med sig ind i elevatoren, da folk bag dem var begyndt at blive sure. Godt nok var der ikke ufatteligt mange mennesker på denne tid, men der var da andre der havde fået samme idé som dem, der ville se lysene fra Paris i mørket oppefra. Mens de steg op med elevatoren, kunne hun næsten ikke holde sin spændthed tilbage. Det var svært for hende at stå stille, og da de endelig nåede toppen, nærmest løb hun ud ad elevatoren og forbi folk, så hun kunne nå til kanten af tårnet. Da hun greb fat i hegnet der holdt folk fra at falde ned, og kunne kigge ud over Paris' tagtoppe, udstødte hun et lavmælt gisp. Det var det smukkeste hun nogensinde havde set, og hendes øjne strålede af glæde om kap med lysene fra byen under dem. 

[Deleted]

Han hævede et skeptisk bryn af hende til hendes spørgsmål, "øh nej. Nej det tror jeg ikke. Det er jo mugglere.." Svarede han som havde hun lige stillet verdens dummeste spørgsmål. Okay selvfølgelig var mugglere ikke helt så dumme som Vince mistænkte dem for at være, men derfor stolede han langt fra på deres evner til at bygge og skabe noget som helst holdbart. Han havde hørt om deres skibe der sank og deres flyvere der styrtede ned. Han skulle satme ikke nyde noget af at være endnu en forsidehistorie når noget af deres skidt ikke fungerede optimalt!
Han sank en klump som hun trak sig fri fra hans tag og mærkede modvilligt hvordan folk bag ham begyndte at mase sig frem så han selv blev skubbet tættere på. Han følte at hjertet sad oppe i halsen og han hadede at han på nuværende tidspunkt nok var blegere end et lagen. Kort efter mærkede han hendes hånd lukke sig om hans arm og han blev trukket med ind i elevatoren, skønt hendes tag havde en underlig beroligende effekt på ham følte han stadigvæk at hans liv var i ovehængende fare, han forsøgte dog at holde det begyndende panikanfald tilbage.
Som de begyndte at stige kunne han kun mærke hvordan han fik svære og svære ved at få vejret, uden selv at tænke over det var han begyndt at støtte sig lidt op af Leia som var hun den søjle der holdt hele fundamentet sammen for ham...lige indtil elevatoren stoppede og hun sprang ud hvilket næsten fik ham til at miste balancen fuldkommen. Han genvandt den dog og stavrede ud på tårnets udkigspost og efter kort at have lænet sig op af væggen for atter lige at trække vejret som han ikke havde bemærket at han næsten havde holdt hele vejen op, fik han øje på Leias begejstring og han glemte for et kort øjeblik den frygt han lige havde følt. At se hende så begejstret var fuldkommen nyt for ham, han kunne slet ikke mindes at have set hende så...glad før. Ikke i hans selskab i hvert fald.
Med nyfundet mod sneg han sig lidt tættere på hegnet. Han kunne mærke vinden suse en del heroppe og han tog udsigtigen i øjesyn og måtte indrømme at det var virkelig smukt. "Hold da op," udbrød han imponeret og tog selv fat om hegnet for at kigge ned. Han var ikke bange for højder, det var mere tanken om selve fundamentet, men det syntes han pludselig at have glemt. Han kiggede på Leia med et lille smil, "okay jeg indrømmer det, dét her er ret fascinerende." Sagde han lidt stille og bed sig i læben. Han havde ikke engang lyst til at sige noget provokerende, skønt han sikkert ubesværet kunne finde på noget, han havde bare lyst til at nyde øjeblikket så længe det varede.

[Deleted]

I elevatoren på vejen op i tårnet, lagde Leia på ingen måde mærke til Vinces nerver. Hun var selv så spændt at hun nærmest kunne hoppe rundt inde i elevatoren, og hun følte det tog en evighed, før de nåede op. Hun var da også nærmest sprunget ud, uden at give Vince en eneste tanke, som ellers havde brugt hende som støttepæl - igen uden hun havde lagt mærke til det overhovedet. End ikke hans lille pause for at genvinde fatningen bemærkede hun, for mens han stod og lænede sig op ad væggen, for at få pusten igen, stod hun med hænderne på hegnet, der efter hendes mening var en anelse for højt, og kiggede ud. Selvfølgelig var det ikke meningen at folk skulle få overbalance og falde ud, det var nok derfor hegnet var højere end dem begge, men det ødelagde ligesom en del af udsigten. 
"Ja, er det ikke?" spurgte hun, uden overhovedet at se på ham. Hun havde bare regnet med, at han havde været ved siden af hende hele tiden. Alle deres småskænderier og nervepirrende øjeblikke var forduftet fra hendes hoved lige nu, og alt hun kunne fokusere på, var den smukke udsigt. Hun kom pludselig i tanke om, at der meget vel kunne være nogle særlige kikkerter, som man kunne betale lidt småpenge for at bruge. Straks gik hun i gang med at se sig om efter en, og ganske rigtigt, hun fandt en kun få meter fra hvor de stod. Efter hun havde rodet lidt i sine lommer, fandt hun en enkelt euro frem, som hun puttede i maskinen, hvorefter hun stillede sig bag den, for rigtigt at kunne kigge ud på det strålende Paris. "Se her!" udbrød hun, og vinkede med armen i den retning hun sidst havde set Vince, uden et eneste øjeblik at fjerne sit blik fra kikkerten. Man kunne dreje den i forskellige retninger, men hele tiden pegede den ud mod byen og udsigten. "Seinen!" sagde hun så, med lige så stor begejstring i stemmen, da hun fik øje på floden gennem kikkerten. Hun betragtede den lidt, hvorefter hun trak sig væk fra kikkerten, for at lade Vince komme til, så han også kunne se floden, der lød igennem Paris.