There's A Good In Every Bad

[Evanna Brown]

@ashton
Hjemme hos Evanna.
Februar 2054.
Outfit
Sang

---

Evanna havde det virkelig godt for tiden. Efter hendes sidste date med Ashton, hvor de havde været på karaokebar, for slet ikke at nævne, at de havde kysset, havde hun haft det som om, at hun svævede på den berømte lyserøde sky. Hun var virkelig gået hen og blevet langt mere glad for ham, end hun nogensinde havde troet hun ville blive. Hun havde i starten da også slået sine følelser hen, som ingenting, men blot fordi det lige var ham. Det havde hun så fundet ud af, ikke var tilfældet.
Hun var stadig glad for, at hun havde panikket, da Ashton havde genkendt hendes sangstemme, ellers havde hun nok aldrig fundet modet til, at have kysset ham. Det eneste minus ved det hele, var bare, at hun nok var endnu mere på bar bund omkring, hvad der nu skulle ske. De var ikke kærester, men de var vel heller ikke 'bare' venner mere? 
Hun sad hjemme inde på sit værelse foran sit keyboard, med ryggen mod døren, hvor hun også havde tilsluttet sin iPad til og sine hørebøffer. Sidst hun havde kigget på klokken, havde der været tre timer til, at Ashton ville komme. At det så også var ved at være tre timer siden, havde hun slet ikke bemærket. Hun sad fordybet i, at prøve at få Skylers næste single skrevet færdigt, så hun kunne få den indspillet. Der lå sammen krøllet papirs kugler rundt omkring hvor hun sad. Alle sammen med alt fra et ord til næsten helt fyldte, med ideer til sangen.
Hun havde sagt til Ashton, at han bare kunne gå ind, når han kom, lige nu ville hun anyway sikkert ikke kunne høre noget, med sine hørebøffer på, hvori nogle af instrumenterne spillede. Hun syntes bare altid, at det var nemmere, at skrive og synge, når hun sad ved sit keyboard.
Hun var virkelig frustreret efterhånden, hun mangelede måske en linje eller to, hun kunne bare ikke finde ud af, hvordan hun skulle afslutte sangen. Frustreret krøllede hun endnu et papir sammen, kastede det over skulderen, tog en dyb opgivende indånding, og tog så sangen engang til, helt fra starten af, i håb om, at det ville komme til hende, ligeså stille og roligt.

[Deleted]

Outfit

Ashton havde glædet sig meget til at se Evanna igen. De havde ikke rigtigt set hinanden siden de sagde farvel ude foran hendes hotel, hvor de også havde indrømmet deres følelser overfor hinanden. Det føltes som om hele hans indre boblede på en rar måde, og han føltes utrolig let. Han havde nok også en ekstra fjedrende måde at gå på i dag, mens han bevægede sig mod hendes lejlighed i Skotland. Han havde besluttet sig for at tage hjem til hende, fordi han ikke kunne vente med at se hende længere, og hun virkede lige så spændt som han gjorde, da de aftalte det.
Han nåede hendes lejlighed og kom ind i opgangen. Han forsøgte først at banke på, af ren høflighed, selvom hun havde sagt han bare skulle komme ind. Han ville advare hende først, hvis nu der var et eller andet. Dog kom der intet svar, så han tog fat i dørhåndtaget, og der var ganske rigtigt ulåst. Han lukkede sig selv ind og smed sit overtøj i gangen, før han tøffede ind i lejligheden. Det var længe siden han havde været her, faktisk havde han ikke været her siden dengang han havde mødt hende og var nødt til at følge hende hjem, fordi hun var alt for fuld til at tage varer på sig selv. Han smilede en anelse ved mindet og hørte så pludselig en stemme. Han gik ud fra, at hun havde fået blod på tanden omkring sang, efter de havde været på karaokebar sidst og hun rent faktisk lød utroligt godt, men hurtigt blev han mindet om, at hendes stemme mindede ham om en eller anden. Han rynkede panden og styrede mod hendes værelse, mens hans hjerne arbejdede på højtryk, for at finde ud af, hvem i alverden hun lød som om. Han åbnede døren til hendes værelse og fandt hende siddende med hørebøffer på, mens hun sang for sig selv og skrev noget ned på et stykke papir. Han bankede hårdt på døren for at hun kunne høre ham, hvorefter han kiggede på hende med et sært udtryk i ansigtet. "Skyler," sagde han bare, da han havde fundet ud af, hvem hun lød som. Det var ikke bare at deres stemmer mindede om hinanden, fordi de var søskende, nej, de var fuldstændig identiske.

[Evanna Brown]

Evanna sad fuldstændig i sin egen lille verden og havde hverken hørt Ashton banke på eller lukke sig selv ind. Det var egentlig ikke fordi musikken i hendes hørebøffer var vildt høj, hun var bare så langt væk i koncentration, at hun havde lukket resten af verden ude. Hun havde ellers været helt sikker på, at hun havde holdt godt øje med klokken, men hvor de sidste tre timer var blevet af, vidste hun ikke.
Det gav et sæt i hende, da det pludselig bankede hårdt på hendes dør ind til hendes værelse. Hun drejede hurtigt rundt på taburetten hun sad på foran sit keyboard, og skubbede hørebøfferne ned, så de hang om nakken på hende, mens hendes blik stirrede på Ashton. Hun begyndte så at ryste på hovedet, kraftigere og kraftigere. "Jeg.. Jeg ved ikke, hvad du snakker om," løj hun, selvom det gav hende en virkelig grim smag i munden. Hun hadede at lyve, og det blev kun værre af, at det var overfor Ashton. Det skete bare ikke det her.
Hun rejste sig fra taburetten og trak hørebøfferne over hovedet, og lagde dem på sit skrivebord, som hun kunne nå fra hvor hun stod. Hun så lidt på ham med et bedende blik. "Please Ashton, du må ikke sige det til nogen," bad hun stille og slog blikket mod gulvet og lagde armene omkring sig selv. Hun kunne jo ikke lyve for ham. Hun var så glad for ham og hun ville ikke miste ham, selvom hun ikke rigtigt vidste hvad de var, efter de havde kysset sidste gang.

[Deleted]

Ashton stod bare og stirrede på hende. Det var temmelig sært, at hun lød præcis som Skyler. Han havde slet ikke forventet det, og egentlig anede han ikke hvorfor. Hun var jo ikke Skyler, han havde mødt hende op til flere gange og ville vide, hvis det var Evanna i forklædning, eller noget mærkeligt i den stil. Men han kunne simpelthen ikke finde frem til, hvad i alverden det ellers kunne være. Han rynkede brynene, da hun først lagde ud med at sige, at det ikke passede, da han havde sagt Skyler. Det var ikke fordi han havde ment hun var Skyler, det var bare det eneste han havde kunnet sige, da han ville påpege, at hun lød præcis som Skyler. "Evanna-" begyndte han, men han afbrød sig selv, da hun rejste sig op. Han fortsatte lidt med bare at stirre på hende, uden at sige noget. Hans hjerne arbejdede på højtryk, det hele var virkelig mærkeligt. "Hvordan.. Hvor-.... Hvorfor lyder du præcis som Skyler?" spurgte han endelig, efter lang tids stilhed, efter hun havde bedt ham om ikke at sige det til nogen. Han kunne ikke tage stilling til noget lige nu, ud over, at han ville vide, hvordan i alverden det kunne være, at de to lød præcis som hinanden. Endelig slog noget klik i hans hoved. "Er du Skyler's stemme?" spurgte han, en anelse vantro, som om det var umuligt at tro på. 

[Evanna Brown]

Evanna mærkede hvordan hele hendes verden med et blev væltet omkuld. Måden Ashton bare stod og stirrede på hende, uden at sige noget som helst, gjorde mere ondt end nogen anden smerte hun før havde oplevet. Nej, hun var ikke Skyler i forklædning eller noget som helst andet i den dur. De var jo ikke engang biologisk søstre.
Hun stoppede brat op og turde ikke gå tættere på ham, da han sagde hendes navn, men så heller ikke mere end det. Hun slog atter blikket mod gulvet, da hans spørgsmål lød. Hun mærkede sine øjne blive fyldt op med tåre, selvom de ikke forlod hendes øjne. Hun bed sig hårdt i læben. Hun lagde armene løst over kors, det var nok tydeligt i hendes kropssporg, at hun prøvede at beskytte sig selv lige nu. Hun kunne ikke engang se på ham lige nu. Det gjorde bare ondt. "Please Ashton.." sagde hun stille, og vendte de klare blå øjne mod ham, som en enkelt tåre trillede ned af hendes ene kind. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare. Jo selvfølgelig ville hun gerne fortælle ham sandheden, men hun var nødt til, at være helt sikker på, at han ikke ville sige noget til nogen først. Det ville ødelægge både Skylers ry, Evannas eget ry, ja faktisk hele familien Browns ry ville blive ødelagt, hvis det kom ud.
Hun mærkede et stik i hjertet, da han selv regnede det ud. Hun nikkede lidt, "Hvorfor tror du, at jeg var så meget imod, at synge med dig? Jeg lover jeg nok skal forklare mig, men du er nødt til først, at love mig, at du ikke siger noget til nogen," bad hun stille, som endnu en tåre trillede ned af hendes kind. Hun havde lyst til, at omfavne ham og kysse ham, men lige nu turde hun dårligt nok trække vejret eller så meget som bare se på ham, i frygt for, at han ville blive sur på hende.

[Deleted]

Det var ikke fordi Ashton gik specielt meget op i, hvordan andre musikere valgte at fremstille dem selv og deres musik for offentligheden, men han havde altid troet, at Skyler selv sang. Intet indikerede nemlig, at hun ikke gjorde, selv for en trænet musiker som han selv. Det var så godt lavet og planlagt, og han havde ikke engang hørt en lille hvisken af et rygte om, at hun i virkeligheden slet ikke sang selv, så det kom temmelig meget som et chok for ham. Altså, ikke at hun ikke selv sang, det var han egentlig ligeglad med, måske ville det alene bare have gjort ham mildt overrasket, men når hendes stemme i virkeligheden var Evannas... det var præcis det, der gjorde han var i chok. Mest af alt fordi hun ikke havde fortalt ham det. Her havde han åbnet sig selv op for hende og lukket hende ind, ladet hende se dele af ham, som deres fans aldrig havde set, og nok aldrig ville få at se, fordi han stolede på hende og ville vise hende det. Og så havde hun holdt denne store, vigtige ting komplet skjult for ham, højest sandsynligt uden intentioner om at fortælle ham om det nogensinde. Det var vel kun fordi han havde opdaget det selv, at hun bekræftede det nu, tænkte han. Han rynkede panden en anelse, da hun bad ham igen om ikke at sige det til nogen. Men hans blik nåede kun lige at lande på hende, da han opdagede, at hun begyndte at græde. Det var hvad der fik chokket til at lægge sig, og blive erstattet af en smule panik. Det var slet ikke meningen at hun skulle græde, han var jo ikke vred på hende, eller noget. Et øjeblik stod han helt rådvild, men så tog han sig sammen og skyndte sig hen til hende. "Hey, hey," mumlede han med blid stemme og lagde armene tæt om hende, mens han trak hende ind til sig. Han holdt hende mod sin brystkasse og hvilede sin kind mod hendes hår, som om han beskyttede hende fra noget der ikke var der. "Jeg siger det ikke til nogen, det lover jeg. Du skal ikke bekymre dig om det, det er okay," hviskede han, mens han vippede hende stille og roligt fra side til side, for at berolige hende. Han var stadig såret over, at hun ikke havde fortalt ham noget om det, om ikke andet efter sidste gang de havde set hinanden, hvor de begge havde afsløret, at de var forelskede i hinanden. Men han skubbede sine egne følelser til side, for at trøste Evanna. Det gjorde nemlig ondt på ham at se hende græde. "Græd ikke," mumlede han og gav slip på hende for at kigge på hende, med det mest beroligende udtryk han kunne mønstre i sine nøddebrune øjne. Han rakte en hånd op og brugte sin tommelfinger til at tørre tårerne væk fra hendes kinder.

[Evanna Brown]

Evanna havde aldrig fortalt nogen som helst, at hun var Skylers stemme. Selv ikke de øvrige søskende vidste noget. Hun havde skrevet kontrakt med Derek om, at hun ikke måtte sige noget til nogen, hun måtte ikke synge, hvor andre kunne hører hende, i tilfælde af, at nogen ville kunne genkende hendes stemme. Der lå så mange ting i det, at hun ikke havde ville bede Ashton om, at holde tæt på så stor en hemmelighed, eller selvfølgelig bryde sin kontrakt med Derek.
Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Godt nok kunne Ashton gøre hende mundlam, men aldrig havde det været på den her måde før. Tusindvis af tanker og scenarier kørte i gennem hendes hoved. Det næste værre end det forrige. Hun nåede dog ikke at reagere, før hun mærkede hans arme omkring sig, hvilket uden tøven, også fik hende til, at lægge sine arme omkring ham. Hun kunne hører hans hjerte slå. Aldrig havde hun hørt en så smuk lyd. Hun kæmpede en indre kamp, for ikke at bryde fuldstændigt sammen. Et sted var det jo en tung, tung sten som var blevet lettet fra hendes skuldre. Nu var der en som kendte sandheden, en som hun stolede på og som hun var ret sikker på hun ville kunne snakke med om det.
Hun lod sine hænder hvile mod hans skuldreblade og knugede sig lidt indtil ham. "Tak, Ashton," sagde hun stille, og lukkede øjnene. Der var så trygt og rart, at stå der i hans arme. "Det er ikke fordi Skyler slet ikke selv kan synge, men jeg har bare.. Flere toner end hun har," begyndte hun stille at forklare, som hun åbnede øjnene igen og så på ham, da han slap hende, hvilket gjorde hun også slap ham. Hun prøvede at sende ham et lille, forsigtigt smil, "Undskyld," sagde hun stille og slog blikket lidt ned, da hun mærkede hans tommelfinger mod sin kinder, hvilket fik hende til, at tippe hovedet lidt mod hans hånd, som hun så ind i de smukke, nøddebrune øjne han havde, med sine egne klare blå, "Du må ikke hade mig for, ikke at fortælle dig det," bad hun og bed sig lidt i læben.

[Deleted]

Ashton nikkede, da hun sagde, at hun havde flere toner end Skyler. Han synes hun sang godt, nu vidste han jo så, at han havde hørt hende synge mere end bare inde på karaokebaren, så han kendte godt til hendes toneleje. Hendes stemme var fantastisk smuk, præcis som hun selv var. "Jeg hader dig ikke, bare rolig," sagde han og smilede selv en lille smule. Han gav hendes skulder et blidt klem, men gav hurtigt slip igen, da han helst ikke ville distrahere hende, da han havde en masse spørgsmål, som han håbede hun ville svare på. Det gav slet ikke mening for ham lige nu. "Hvordan kan det være du er gået med til at være Skylers stemme?" spurgte han nysgerrigt. Han forsøgte at hitte rede i det hele, selvom det var temmelig forvirrende lige nu, hvor han lige havde fået det af vide. "Jeg går ud fra, at grunden til du ikke selv har en karriere som sanger er, at du er for sceneskræk," sagde han så, da han fandt det nemmere at få styr på, når han talte sine tanker højt, og så kunne hun også rette ham, hvis der var noget han tog fejl i. Han havde egentlig aldrig set Skyler i studiet, hverken en video derfra eller set hende i et studie selv. Nu var det ikke fordi han var i vildt mange studier, de havde et at gøre godt med i bandet, men det var så vel også fordi at Skyler slet ikke var i noget studie. Han løftede en hånd og lod den glide igennem sit hår et par gange, mens han spekulerede, så hans hår strittede en anelse. Men han lagde slet ikke mærke til, at han gjorde det. "Og vigtigst af alt: hvorfor har du ikke fortalt mig det?" spurgte han, og forsøgte at både lyde neutral og se neutral ud, mens han spurgte. Godt nok sårede det ham, men han ville heller ikke give hende dårlig samvittighed.

[Evanna Brown]

Evanna havde flere toner end Skyler havde, men nu var hun jo også de år ældre. Hun bed sig svagt i læben, og mærkede en lettelse skylle indover hende, da Ashton sagde han ikke hadede hende. Hun trådte et skridt bagud og vendte sig mod keyboardet, iPad'en og hvad der ikke ellers var sluttet til, for at slukke det hele, så det ikke bare stod og brugte strøm, den slags var trods alt ikke gratis. Hun vendte sig dog om mod Ashton igen, da han spørgsmål lød. "Jeg er adopteret ind i Brown familien, Ashton, de har gjort så meget for mig, at jeg giver dem tilbage, hvor jeg kan," forklarede hun, selvom hun godt vidste det sikkert lød helt hen i vejret.
Hun trak lidt på skulderne, "Jeg har ikke lyst til, at være sanger. Jeg elsker mine jobs, både det hos Derek, det på Den Irske Pub og det at synge og skrive sange for Skyler. Skyler elsker opmærksomheden," svarede hun, selvom hun ikke helt var sikker på, at det gav ham noget svar på, om det var direkte på grund af hendes egen sceneskræk.
Evanna havde brugt utrolig mange timer i det studie som var i Brown familiens villa, fordi det var det eneste sted, hvor Derek stolede på, at ingen fandt ud af, at hun var Skylers stemme. Hun slog blikket lidt ned mod gulvet, "Fordi.." begyndte hun stille, og gik over til et skab, hvor hun trak en mappe frem med skriften 'kontrakter' henover. Hun lagde mappen på sit skrivebord og åbnede den, hvortil hun trak en kontrakt frem, "Jeg har lavet en kontrakt med Derek og Kathrine. De 'ejer' så at sige, min stemme," sagde hun og rakte ham den, så han kunne læse den, hvis han ville. "Hvis jeg fortæller nogen om det, gør de mig arveløs og jeg vil blive opsagt. Min bil, lejlighed, alt, vil blive inddraget," forklarede hun, og mærkede hvordan den dårlige samvittighed åd hende op indefra. "Skal jeg ik lave en kop the eller kaffe? Så kan vi sætte os ind i stuen og snakke?" forslog hun stille, uden helt at vide, hvilket ben hun skulle stå på lige nu.

[Deleted]

Ashton nikkede og bed sig lidt i læben. Han kendte godt selv til den følelse med, at føle man skyldte noget til sin adoptivfamilie. Nogle gange havde han endda også tænkt på, om det mon var derfor Chris var gået hen og blevet varulvehader, fordi han følte han skyldte Amelia det. Han selv vidste dog godt, at det ikke nyttede noget at 'betale tilbage' til deres moster for at adoptere dem, da det jo ikke var deres skyld, at deres forældre var døde, og hun ikke havde ofret noget som helst, ved at adoptere dem - det havde hun gjort af egen fri vilje. Men han troede ikke på, at han ville kunne overbevise Evanna om, at hun ikke skulle tænke sådan. "Det er lidt af et job, at skrive og synge for din søster," sagde han, selvom det lød temmelig sært. Det var bare sådan det var, åbenbart. Han betragtede hende, mens hun gik hen og hentede mappen og han rynkede panden, da han læste ordet 'kontrakter' på den. Men selv det kunne ikke forberede hende på, hvad hun sagde dernæst. Han spærrede øjnene op og hans mund gled op, fordi han blev så chokeret. Endnu mere end han havde været lige før. "En kontrakt?!" udbrød han, hvorefter han greb ud efter den, for at kigge på den. Og ganske rigtigt, hvad han kunne læse ved at skimme den hurtigt, var præcis hvad hun havde fortalt ham. "Det kan simpelthen ikke være rigtigt," mumlede han, og det var tydeligt at høre, at han var vred. Der gik et par øjeblikke, før han overhovedet registrerede, at hun havde stillet ham et spørgsmål. "Hva? Nej, ikke nu, det går ikke," sagde han og viftede med hånden, mens han lagde kontrakten fra sig, på sådan en måde så man skulle tro der var noget ulækkert på den. "Det kan de simpelthen ikke gøre mod dig, Evanna. Hvorfor i alverden har du skrevet under? Det er langt mere end at betale dem tilbage for at have adopteret dig!" sagde han, og hævede stemmen en anelse til sidst, selvom det slet ikke var hende han var gal på, men hendes adoptivforældre.

[Evanna Brown]

Evanna havde aldrig snakket med nogen omkring det her, så hun havde ingen idé om, hvordan det ikke måtte lyde i andres øre. I hendes eget hoved, så gav det jo mening. "Jeg kan jo godt li' det. Jeg elsker at skrive sange og synge, men jeg ville ikke kunne fungere som sanger," svarede hun stille, hun vidste jo godt, at det tog meget af hendes tid, men hun skulle ikke rundt på turnéer eller ud i storcentre eller hospitaler for at synge. Til de ting brugte de jo playback.
Det gav et sæt i hende ved hans udbrud og hendes hjerte begyndte at banke hurtigt igen. Hun slog blikket ned, uden at vide hvad hun skulle sige. Igen, hun havde jo aldrig snakket med nogen omkring det, så hun havde ingen idé om, hvordan hun skulle håndtere det. "Du må ikke være sur," bad hun stille, uviden om, om det var hende eller hendes adoptivforældre han var sur på.
Hun bed sig lidt i læben. Det var første gang, siden deres første møde, at hun slet ikke vidste hvilket ben hun skulle stå på, eller hvad hun skulle sige. Hun lagde kontrakten på plads, da han havde lagt den fra sig, og lagde så hele mappen på plads. Hun kørte en hånd i gennem det lange mørkebrune hår, da han afviste, at de kunne sætte sig ind i stuen og snakke over en kop et-eller-andet.
Hun så en smule skræmt på ham, over at han hævede stemmen, "Det er ikke noget de gør imod mig. De betaler mig for det, 20.000 pr sang jeg skriver, 10.000 for at indspille dem. Det er ren business. De er ikke dårlige mennesker, Ashton," forklarede hun, jo der var konsekvenser, hvis hun ikke gjorde det. Men der var bestemt også bonusser ved at gøre det. Skyler ville om nogle år være færdig på Hogwarts, så ville hun kunne rejse rundt med en god karriere allerede under opbygning. Hvis det havde været Evanna selv, havde hun nok nærmere taget rundt og sunget for velgørenhed. Så om hun gjorde det eller holdt sig til, at synge i badet, hvor kun hendes bruser kunne høre hende, det kom vel ud på et.

[Deleted]

Ashton nikkede. "Det er også fair nok, folk laver musik på forskellige måder," sagde han. Selv kunne han ikke forestille sig ikke at optræde med hans egne sange, men måske ville han blive træt af det en dag, og så kunne han skrive sange til andre. Han ville dog aldrig gå med til at lade nogen bruge hans stemme som deres egen - det ville så heller ikke kunne lade sig gøre, når hans stemme var på Faded Exit's albums. Han forstod godt glæden ved at skrive sange og synge dem, men han forstod ikke, at Evanna var villig til at lade hendes søster tage kredit for dem. Selvom det også var en fantastisk følelse at have sine sange ude i verden, med folk der lyttede til dem, og nød dem. Og han ville ikke blande sig i, hvordan hendes familie gjorde det. "Jeg er ikke sur på dig, Evanna," sagde han og lod en hånd glide gennem sit hår igen, så det strittede en anelse mere. Han rystede på hovedet og lagde derefter hånden over øjnene, mens han hurtigt kom ned på jorden igen. Han blev sjældent vred, men når han gjorde, var det måske en anelse voldsomt, tænkte han. "I virkeligheden har du lige brudt deres kontrakt, ved at fortælle mig det. Så nu har de lovligt ret til at tage alt fra dig. Kan du ikke se hvor forfærdeligt det er?" spurgte han og slog ud med armen mod der hvor hun havde stillet mappen på plads. Han kunne ikke forestille sig, at nogen kunne gøre sådan mod deres eget barn, også selvom det var et adoptivbarn. Det ændrede ikke på, at det legalt set var deres barn, og de havde sagt ja til at beskytte hende og holde af hende, ikke lave kontrakter med hende, der tvang hende til at holde ting hemmeligt for alle i hendes liv, uanset hvad, og hvis ikke, så ville de kunne straffe hende så hårdt som de overhovedet kunne. Han kunne simpelthen ikke forstå, at hun var gået med til det. En ting var, at hun var glad for at få lov til at skrive sange, synge dem og få dem udgivet, men det kunne da slet ikke være det værd, når der var en risiko for, at hun kunne miste alt i hele sit liv.

[Evanna Brown]

Evanna bed sig svagt i læben, "Jah.. Tro mig, jeg ville elske, at have modet til, at stå på en scene og giv den gas. Jeg har jo set dig og resten af bandet, og ikke mindst Skyler, men det.. Det er bare ikke mig, jeg fungere ikke til den slags opmærksomhed. Hvorfor skulle jeg så tage det fra Skyler? Mine sange bliver hørt, Skyler får opmærksomheden, Derek og Kathrine er glade. Det er win-win, der er ingen sure miner nogen steder fra," sagde hun i et eller andet desperat håb om, at få ham til at forstå, at det ikke var noget hun var tvunget til eller noget.
Hun sukkede lettet, da han sagde det ikke var hende, han var sur på. Hun tog et par forsigtige skridt i mod ham, og rettede så lidt på hans hår, som strittede ud til alle verdens hjørner. "Det er okay, Ashton, jeg er vant til det. Du må huske på jeg kun var 6 måneder da Brown familien adopterede mig, jeg kender ikke til andet," sagde hun og prøvede at løsne stemningen lidt ved at sende ham et lille smil.
Hendes smil forsvandt dog ret hurtigt igen, "Det er jo derfor jeg ber dig om, ikke at sige det til nogen. For ja, de har ret til, at tage alt fra mig. Det er ikke forfærdeligt Ashton, det er forretning. Det er det sprog de taler, det er ikke kun mig de behandler sådan. William står til, at skulle arve firmaet efter deres far, men hvis han damner op, bliver han også arveløs. Det kan godt være det ikke er sådan i din familie, Ashton, men Brown er mere forretning end det er familie. Sådan har det altid været og sådan vil det altid forblive," sagde hun stille og satte sig hen på sengekanten. "Skyler render rundt med Charles, som er hvad? 24-25 år? Skyler er 16. Et normalt forældrepar havde nok taget fat i deres datter og snakket med hende, men Derek og Kathrine ser bare deres datter kommer i aviserne for, at date en kendt. Det er god pr," sagde hun og slog lidt ud med hænderne.

[Deleted]

Ashton nikkede. Nok forstod han ikke hendes afvisning omkring at stå på en scene og selv levere sine sange, men han accepterede det. Der var bare nogen der var sådan, vel. "Så skal du heller ikke gøre det. Jeg så din reaktion, da jeg tog dig med op på scenen, hvis du befinder dig bedst i kulissen med dine skriverier og indspilninger, så er det der du skal være," sagde han med et lille smil. Han var ivrig efter at støtte hende i hvad hun holdt af at gøre, også selvom han ikke helt forstod det. Men han havde sin karriere og hun havde hendes. Han rynkede dog panden en anelse da hun sagde, at hun ikke kendte til andet. "Det gør det ikke okay, Evanna," sagde han en anelse mut. Han var overbevist om, at hendes adoptivforældre ikke havde fået børn fordi de havde lyst og for at elske dem, men mere for at forbedre deres image og lave arvinger til firmaet, samt små robotter til at arbejde for dem. Det gøs ham ned ad ryggen bare ved tanken. Amelia havde heller ikke været den bedste adoptivmor med hendes had til varulve, men det handlede jo bare om holdning. Også selvom Ashton var temmelig irriteret på hende, over at hun havde tvunget sin holdning ned over hovedet på dem, i stedet for at acceptere at de havde deres egne holdninger. "Det er uhyggeligt," tilføjede han, da hun havde indrømmet, at hun godt vidste det var en forretning, ikke en familie. Han brød sig slet ikke om, at nogen kunne behandle deres egne børn sådan. Han rynkede panden en anelse, han havde godt læst artiklerne om Charles og Skyler, men han havde endnu ikke haft lejlighed til at spørge en af hans tætteste venner, om det var rigtigt. Men det var det så åbenbart. Han ville ikke sige noget til Charles omkring det, han vidste jo godt han var gået fuldstændig i stykker siden Flora forlod ham, også selvom han virkede til at være i stor bedring, så var det ikke ligefrem normalt at date en der var stort set 10 år yngre end en selv. Han vidste ikke hvad han skulle sige til Evanna, han synes det var synd at hun havde måtte vokse op sådan, uden kærlighed. Han anede ikke hvordan hun kunne være i stand til at være forelsket i ham, når hun ikke havde haft noget kærlighed i sit liv tidligere. Han rakte en hånd op og lagde den mod hendes kind, mens han kiggede på hende med triste øjne.

[Evanna Brown]

Evanna smilede lidt forsigtigt til Ashton, "Jeg tror aldrig, jeg har mødt et så forstående menneske, som dig før," sagde hun stille som smilet på hendes læber voksede en smule. Hun kunne slet ikke forstå, hvordan han kunne vise så meget forståelse for noget, som tydeligt stred imod alt, hvad han selv stod for. Hun vidste jo godt, at selvom mange måske fik andre til, at skrive sange for dem, så var det ikke ligefrem så udbredt, at andre også sang for dem.
Hun trak lidt på den ene skulder. "Måske ikke, men jeg har det jo godt. Det er ikke sikkert, jeg ville have haft det, hvis jeg stadig havde været hos mine biologiske forældre. Det er ikke engang sikkert, at jeg havde været i live," sagde hun og så ham lidt ind i øjnene. De pokkers smukke brune øjne. Hun vidste ikke, hvorfor hendes biologiske forældre havde valgt, at adoptere hende væk, men hun ville helst bare leve i den tro om, at de ikke havde kunne tage vare på hende, og derfor ikke havde haft noget andet valg. For at give hende en chance for et godt og langt liv. Måske det også var derfor, at hun så på Brown familien, som sin redning.
Hun rystede lidt på hovedet, "Det er jo ikke fordi Derek og Kathrine er dårlige mennesker eller dårlige forældre. Men hvor andre forældre give deres børn kys og kram, så giver de os materialer. De ville ikke bruge penge på en bil til mig, hvis det ikke var fordi de ikke elskede mig. Det er bare deres måde, at sige det på," prøvede hun, at forklare, selvom hun godt vidste, at man ikke kunne købe folks kærlighed, så var det jo lidt det de gjorde, og hun var okay med det.
Hun lod sit hoved tippe lidt mod hans hånd, da hun mærkede den mod sin kind. Hun smilede varmt til ham, "Du må ikke se så trist ud," bad hun stille og lænede sig lidt forsigtigt mod ham, for ganske blidt og kort, at placere et kys på hans læber, ikke helt sikker på, om det var okay.