There's A Good In Every Bad

[Deleted]

Ashton rakte tunge ad hende, for han kunne simpelthen ikke lade være. "Godt nok er jeg den mest seriøse af os, men..." begyndte han, men måtte stoppe sig selv, da han ikke rigtigt kunne finde på mere at sige. Så i stedet grinede han og rystede på hovedet lidt. "Okay, måske kommer det til at være lidt svært for dem at være seriøse. Men det kommer kun til at gå ud over mig, det lover jeg. Dig opfører de sig pænt overfor," sagde han så, hvorefter han nikkede denne gang. De ville nok ende op med at sige nogle lidt for platte ting omkring ham, udelukkende for at drille ham, og for at give hende noget at bruge imod ham, men han vidste de ville behandle hende godt. Hun betød så meget for ham, og det ville de respektere, vidste han. "Er det nu det viser sig at du er et monster i forklædning?" spurgte han med et hævet øjenbryn, hvorefter han grinede lidt igen. Han smilede lidt og himlede med øjnene, hvorefter han gengældte hendes kys, og han smilede igen til hende, da de trak sig væk fra hinanden igen. "Det betyder ikke, at jeg ikke også er heldig," sagde han, mens han kiggede hende i øjnene. Han mente det virkelig, han havde ikke troet han nogensinde skulle finde nogen der var så fantastisk. Måske når han blev en del ældre, for han havde egentlig planlagt at fokusere mest på sin musik lige pt, og det var da også en del arbejde at skulle jonglere både det og Evanna, især når hun også oftest havde travlt. Men det var helt sikkert det hele værd.
Han nikkede lidt. "Det forstår jeg godt. Og derfor skal du sige stop med det samme, hvis du ikke mener det er det rigtige tidspunkt," sagde han. Han var på ingen måde ude på at tvinge hende til noget hun ikke havde lyst til, og han var helt med på at tage det stille og roligt. Selvom det ikke var hans første gang, langt fra, ville han også gerne have det skulle være specielt, fordi det var hans første gang med hende.

[Evanna Brown]

Evanna kunne ikke lade vær med, at grine da Ashton rakte tunge af hende, "Yeah, meget seriøs og meget moden," grinte hun, han var simpelthen bare så skøn og hun elskede at han kunne få hende til, at grine, ved noget som enkelt som at række tunge af hende. "Se dét lød langt mere troværdigt," sagde hun morende. Problemet lå nok også bare lidt i, at hun ikke havde nogen som helst idé om, hvordan hun selv ville reagere, for godt nok var hun tryg omkring Ashton efterhånden, men de andre i bandet havde hun jo ingen idé om, hvordan hun skulle håndtere sin fandom omkring.
Hun rynkede lidt på næsen, "Narj, du har set mig om morgen efter en druktur, det bliver nok ikke værre end det," svarede hun, men mærkede godt hvordan hendes kinder blussede en smule op ved mindet. "Du har dog ikke set mig stresset eller kører bil endnu," tilføjede hun og demostrede horn i panden med sine pegefingre og skar en grimasse, før hun grinte lidt og lod sine hænder falde igen. "Himlede du lige med øjnene af mig?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, men smilede hurtigt til ham igen, da hun ikke kunne lade vær, da hans smil smittede. Hun ville kunne kigge ind i hans smukke brune øjne hele dagen hvis det skulle være, de var så fyldt med liv og noget af det mest tryllebindende hun i sit liv havde set. "Okay, lige heldige så," gik hun med til og smilede kærligt til ham.
Hun bed sig svagt i læben, som hun mærkede sit hjerte slå et ekstra slag. "Det skal jeg nok," lovede hun, hun havde ikke noget problem med at sige fra, hvis hun havde haft det, så havde hun jo nok ikke stadig været jomfru. Hun lod sit blik hvile lidt på ham, mens hun bed ganske let i læben, før hun rejste sig og rakte hånden ned til ham, "Kom, jeg vil vise dig noget, jeg aldrig har vist nogen før," sagde hun bildt og trak ham med ind mod sit soveværelse, uden overhovedet at tænke over hvordan det måske kunne lyde fra hans side, hun gik bare målrettet og havde kun i hovedet, at hun ville vise ham sit studie, nu hvor han alligevel kendte til sandheden.

[Deleted]

Ashton rullede med øjnene og grinede ad hendes kommentar. "Så skulle du se de andre, de er langt værre end mig, for det meste," sagde han og grinede lidt igen ved tanken. "Og jeg er ikke engang den ældste," tilføjede han. Nogle gange var han nervøs for, at han var for kedelig, men han vidste godt inderst inde, at han ikke var. Han kom bare ikke i lige så mange problemer som de andre, og han var generelt mere fornuftig, samt havde et bedre overblik. Det betød dog ikke, at de andre ikke var fantastiske mennesker. "Jeg glemmer, at du ved mere om dem allerede end du burde," sagde han, men det var ikke ment på en dårlig måde, han vidste jo godt hun var fan, og derfor havde hun sikkert læst og set interviews med dem. Deres personligheder skinnede jo igennem til den slags ting. "Virkelig? For det var virkelig ikke slemt," sagde han og grinede lidt ved mindet. Det var mere aftenen før, der havde gjort ham smånervøs for, om den kemi der havde været mellem dem dengang ville holde. Men han var uendeligt glad for, at han havde holdt fast i hende. "Hvad er der galt med din kørsel?" spurgte han med et smil, men han kunne egentlig godt se for sig, at hun var typen der var en aggressiv kører. Selv kørte han heller ikke alt for godt, højest sandsynligt fordi han nærmest aldrig kørte. Han havde bare taget sit muggler kørekort for en sikkerheds skyld, men han havde ikke en bil selv, og brugte sjældent den slags transportmiddel. 
Han smilede til hende, da hun sagde hun ville gøre som han sagde. Det var han virkelig glad for, for han ville virkelig ikke have hun skulle udsættes for noget hun ikke havde lyst til, bare for at gøre ham glad. Når hun var glad, var han det også. Han hævede forvirret et øjenbryn, da hun sagde hun ville vise ham noget ingen andre havde set før, men han rejste sig op for at følge med hende. Han blev endnu mere forvirret, da hun trak ham med ind på hendes soveværelse. "Hvad skal vi her? Jeg har set dit værelse," sagde han, med tydelig forvirring at spore i hans stemme.

[Evanna Brown]

Evanna grinte lidt, "Du ville være verdens dårligste forretningmand, ved du godt det? Det er ikke meningen du skal få mig til, at trække mit ja tilbage," sagde hun morende med et lidt drillende smil på sine læber. Det var jo ikke fordi hun ikke ville møde de andre i bandet, det var mere den del om, at hun vidste hun skulle kunne håndtere det, og selvom hun var virkelig forelsket i Ashton og var langt mindre fangirl omkring ham, så kunne hun jo stadig mærke at det kom over hende fra tid til anden. Hun bed sig svagt i læben, da han sagde hun vidste mere end hun burde, "Du ville nok blive overrasket, hvis du vidste hvad jeg ved," svarede hun stille og slog blikket lidt ned, ja hun var fan, men hun var jo også veninder med Kaya som var venner med Seth, og kusine til Ashton. Plus Skyler som var, hvad end hun var eller havde været, med Charles.
Hun så dog en smule overrasket på ham, "Ikke slemt? Hvor fuld var du?" spurgte hun og grinte lidt, velvidne om at han ikke havde været fuld, desværre. Det ville nok havde hjulpet hende lidt, hvis hun ikke havde været ene om det. Hun var dog stadig glad for, at det havde været ham og ikke en eller anden nar som havde fulgt hende hjem og måske endda udnyttet hende. "Ehm, altså sikkerhedsselerne og bremserne virker i alle mine biler, de er testet, lad os bare sige det sådan," svarede hun lidt forsigtigt, da hun trods alt godt vidste at hans forældre var døde i en bilulykke, det havde han jo fortalt hende. Men hun havde aldrig rigtigt tænkt over at kører pænt. Hun kunne jo ikke få bøder, da hun ikke boede i mugglernes verden, så deres politi kunne ikke finde hendes adresse.
Hun slap hans hånd igen, som de kom ind på hendes værelse og gik hen til sit natbord, hvor hendes stav lå og tog den, før hun vendte blikket mod ham med et lille smil, "Ja, men ikke hele mit værelse," svarede hun og trak gardinerne for, så der ikke var nogen som kunne se ind. Hun åbnede sit store tøjskab og tog så hans hånd igen, "Pas på hovedet," advarede hun blidt, for han ikke gik ind i bøjlestangen. Hun lukkede skabslågerne efter dem, da næste dør bag tøjet ikke kunne åbne, hvis skabet var åbent. Hun svag non-verbalt sin stav mod den og døren gik så op og trådte så ud på den anden side, hvor hun klappede et klap så lyset tændte og afslørede hendes studie, hun vendte så blikket mod ham, for at se hans reaktion.

[Deleted]

Ashton sukkede teatralsk og grinede så. "Så er det godt jeg er musiker!" sagde han og stak hænderne i siderne på sig selv, som om han var et lille, stædigt barn. "Desuden ved jeg du ikke vil trække det tilbage. De er skide søde, selvom de til tider kan være useriøse. Jeg ville jo ikke være venner med dem, hvis de ikke var," tilføjede han med et smil og lod sine hænder falde ned langs hans sider igen. Han kunne godt forstå hun var nervøs for at møde dem, især når hun var fan. Og derudover var det måske lidt meget at møde hans tre bedste venner på en gang. Men han ville sørge for, at de behandlede hende så godt som overhovedet muligt, da det var vigtigt for ham. "Du ville nok blive overrasket over, hvor meget vores fans ikke ved. Jeg håber du allerede er blevet overrasket," sagde han med et smil på læberne. Han sørgede personligt for at være så privat med sine udtalelser som muligt, samtidig med, at han også var åben og imødekommende overfor deres fans. Det var lidt svært at balancere nogle gange, men det havde lykkes indtil nu for ham. "Slet ikke! Det var værre da du var fuld, end dagen efter," grinede han og klemte hendes arm blidt og lidt drillende. Han ville nok aldrig lade hende glemme det, for det havde været så underholdende. Han grinede en anelse. "Så du er en aggressiv kører, er det det du siger?" spurgte han med et hævet øjenbryn og et smil på læberne.
Han blev kun mere og mere forvirret, især da hun åbnede døren til sit skab og trådte ind. Han havde slet ikke opfanget, at det var et walk in closet, men det var det så åbenbart. "Hvad?" spurgte han, da hun sagde han skulle passe på, men nåede alligevel at banke hovedet ind i bøjlestangen, så det gav et hult "klang!". "Av!" udbrød han og ømmede stedet, hvor han havde ramt panden imod. Han sendte bøjlestangen det bedste dræberblik han kunne mønstre, før han dukkede ned under den. Da hun lukkede døren bag dem, stod han bare og stirrede forundret ud i mørket, inde blandt hendes tøj. Det føltes temmelig sært. Han missede øjnene en smule mod lyset i det andet rum, da hun åbnede en dør i den modsatte ende af skabet. Han trådte ind i rummet og så sig omkring med store øjne. "Wow," mumlede han og skyndte sig hen for at kigge på hendes mikrofonopstilling og alt hvad der ellers var i rummet.

[Evanna Brown]

Evanna grinte mildt og nikkede så, "Ja, hold dig til det," drillede hun med et smil på læberne. Selvfølgelig var hun nervøs omkring tanken om, at stå ansigt til ansigt med de andre, men hun ville gerne gøre det, især for Ashtons skyld, fordi han betød så meget for hende. "Jeg er sikker på, at de er rigtigt søde alle sammen, det er ikke det," sagde hun og trak vejret en smule ind, "Jeg er nok bare mere bekymret for, om de vil syntes det samme om mig," sagde hun så og sendte ham et lille smil. Hun vidste jo selv hvordan veninders meninger kunne påvirker, og hun kunne kun forstille sig, at det var det sammen med drenge og deres venner. Et nyt smil meldte sig på hendes læber, "Jeg mente ikke som fan, men nærmere som 'krise-psykolog' for Skyler og veninde til Kaya, men jo, selvfølgelig har du også overrasket mig. Altså på en god måde," sagde hun og smilede til ham med et varmt smil over sine læber.
Hun grinte lidt og mærkede klemmet mod sin arm, "Bare vent, den der ler sidst, ler bedst," svarede hun morende og rakte tunge af ham. Hun burde virkelig drikke ham under bordet på et tidspunkt, selvom det nok ville blive noget af en udfordring, da hun var pænt sikker på, at han nok ville kunne tåle en hel del mere end hun kunne. "Heeey, jeg har kørt bil siden jeg var 14, jeg er en fantastisk bilist, det er bare alle de andre som skal flytte sig fra min vejbane," sagde hun, selvom det sidste nok nærmere kom i en mumlen. Hun vidste godt, at man ikke måtte kører bil før man var 17 og ikke alene før man var 21 i hele Storbritannien, men det var nok bare en af fordelene ved, at være en Brown, selvom hun ikke var det biologiske.
"Pas på.." hun blev afbrudt af klanget og hans av, da hun var ved at gentage sine ord, "..Hovedet.." tilføjede hun alligevel og så lidt på ham, selvom han var svær at se i mørket. "Er du okay?" spurgte hun i en tydelig bekymret og blid stemme. Hun kunne selv lige præcist stå under bøjlestangen, lige den del havde hun nok gennemtænkt dengang hun var flyttet ind. Hun bed sig lidt i læben og lod ham blot se sig lidt omkring. Hun gik hen til en lille hylde, hvorpå en masse små instrumenter stod på, både nogle hun selv kunne spille, men også en masse hun ikke kunne, men det var jo det gode ved magi, så kunne de spille sig selv. Hun tog det lille trommesæt ned og åbnede døren ind til det ene af lydstudieren, stillede det lille trommesæt på gulvet og trådte så lidt tilbage, hvortil det gav sig til at vokse til det var i fuld størrelse. "Det er kun en prototype, så vær ikke for hård," sagde hun og smilede til ham som hun rakte ham et par trommestikker, hvis han ville prøve.

[Deleted]

Ashton hævede et øjenbryn. "Selvfølgelig ved de det! De ved jeg er fornuftig nok til kun at omringe mig med fornuftige og søde mennesker," sagde han og blinkede til hende, hvorefter han grinede og rystede så på hovedet. "Ej, jeg kan godt forstå du er nervøs for det. Men der er ingen grund til det, overhovedet. Det skal nok gå fint," sagde han, hvorefter han gav hende et hurtigt kys på kinden. Han skar dog en grimasse, da hun mindede ham om, at hun var veninder med Kaya. "Nåh ja, Kaya," sagde han, med tydelig foragt i stemmen. "Jeg er sikker på hun har fortalt dig nogle forfærdelige ting om mig. Men jeg håber ikke du har lyttet til hende, hun er jo fuld af dragemøg," tilføjede han og sendte hende et alvorligt blik, for han mente det virkelig. Han kommenterede end ikke på det med Skyler, for han havde virkelig ikke været glad for, at Charles havde været sammen med hende, han mente selv det var alt for dårligt af ham, at han ikke kunne finde ud af at holde sig til legalt voksne mennesker, som kendte kunne de få en masse problemer på nakken ved at være sammen med mindreårige, og Ashton mente han havde sat hele bandets karriere i fare, bare fordi han havde brug for endnu en tøs til at trøste ham. "Mmh, og det bliver mig, det ved du godt. Jeg er et prakteksemplar af en menneske når jeg er fuld, jeg er mester til at styre mine branderter!" proklamerede han, mens han slog ud med armene. Han grinede så lidt igen og lod en hånd glide gennem sit hår. "14?! Sagde du lige du har kørt bil siden du var 14?" spurgte han og kiggede på hende med store øjne. Han kunne slet ikke forstå hvordan hun havde fået lov til det, hverken af sine forældre, eller at muggler politiet ikke havde stoppet hende.
Han ømmede lidt sin pande, men det havde lydt værre end det havde føltes. "Ja, jeg er okay," sagde han, en anelse surmulende, men det kunne hun nok ikke se i mørket. Han var dog utroligt begejstret for det hjemmestudie hun pludselig havde, og han fes rundt og pillede ved alt hvad han kunne, for at beundre det hele. "Det er virkelig fedt!" sagde han og så op fra en guitar der stod i sit stativ op ad en væg. Han fulgte hendes bevægelser med øjnene, da han opdagede hun havde et miniature trommesæt i hænderne, og han så til med store øjne, da det voksede sig frem til et sæt i fuld størrelse. "Må jeg...?" spurgte han, nærmest hviskende, mens han kiggede på sættet, som var han et barn, der så på en kæmpe gave under træet til juleaften. Han satte sig på stolen og tog imod de stikker hun rakte ham, han var ikke helt sikker på at han kunne styre sig og være forsigtig, for når han først var i sit es, havde han det med at banke løs på sine trommer, af alle sine kræfter. Det havde kostet ham en del skins efterhånden, men det var klart det værd. Han satte den ene fod på stortrommens pedal og bankede et par gange, for at få gang i en rytme. Den ene stik snoede han et par omgange i sin hånd, hvorefter han gik i gang med at spille en vilkårlig melodi, der lige faldt ham ind. Det var altid en fantastisk følelse for ham at sidde foran et trommesæt, så han lod sig hurtigt hive med, lukkede øjnene og begyndte at spille en af de sange de havde valgt fra, fra deres nyeste album, som hun af gode grunde ikke havde hørt før.

[Evanna Brown]

Evanna bed sig lidt i læben, da Ashton blinkede til hende. Det var utroligt, så charmende han var, han slog benene væk under hende gang på gang og af en eller anden årsag så blev hun lige overrasket hver eneste gang. Hun smilede lidt for sig selv, da hun mærkede kysset på sin kind, hun kunne mærke hvordan det nærmest brændte mod hendes kind, det var virkelig en rar følelse. Hun grinte lidt, "Nervøs er det du blir inden du skal på scenen, så prøv med skrækslagen eller angst-provokeret, så er vi ved at være der," sagde hun morende. Selvfølgelig vidste hun godt, at hun nok skulle overleve at møde de andre.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, da han begyndte at snakke om Kaya, "Hun har ikke fortalt mig andet, end at I legede meget som børn, men voksede fra hinanden jo ældre I blev. Den slags sker jo," sagde hun med en mild panderynken, da det ikke helt virkede som om, at Ashton havde samme mening, eller også havde Kaya bare kun fortalt Evanna om toppen af isbjerget, det kunne hun jo selvfølgelig ikke vide, man skulle trods alt ret tit hive informationer ud af Kaya. Hun havde ikke nogen direkte holding omkring Charles og Skyler, primært fordi hun ikke ville blande sig, Skyler var Skyler og ud over Blair, så var der ikke rigtigt nogen i familien som kunne få hende til, at vise bare en smule respekt.
Hun grinte og nikkede meget langsomt, "Yeah, så tror jeg på det, men så tror jeg heller ikke på mere i dag," svarede hun langt fra overbevist om at han kunne styre sine brandeter. Men nu var det heller ikke hende som der lå beviser af fuld på alverdens internet hjemmesider. Heldigvis da. Det var nok en af hendes største bekymringer i forhold til, at være blevet kærester med ham. At hun ville komme i mugglernes søgelys for at finde ud af hvem hun var. "Jah, jeg måtte jo ikke bruge magi og nogen skulle lige handle ind og sådan noget i sommerferierne, mens Derek og Kathrine var på forretningsrejser, så Derek lærte mig det og sørgede for et falsk kørekort," svarede hun og kløede sig lidt i nakken, hun var jo ikke dum, hun vidste godt det var dybt ulovligt, men det havde enten været det eller bruge magi udenfor skolen, hvilket også var ulovligt.
Hun smilede lidt, da han sagde han var okay. Hun havde aldrig før haft nogen med ind i sit studie, det var derfor virkelig underligt for hende, pludselig at skulle forholde sig til, at hun ikke var alene derinde. Det havde mere eller mindre været hendes fristed lige siden hun var flyttet ind. "Tak, men det trænger efterhånden til en modernisering," sagde hun og grinte lidt, udstyret var jo nok ved at være et par år, hvilket nok gjorde det til de ældste ting i hele hendes lejlighed. Hun nikkede ivrigt et par gange med hovedet, "Selvfølgelig," sagde hun med et stort smil, som fik selv de klare blå øjne til at smile. Det var så urealistisk for hende, at se ham sidde og spille på trommer, for det første så tæt på hende, selvom hun stod på sikker afstand af de fægtende arme og trommestikker. For det andet så var det jo den Ashton som hun var fan af som kom frem lige nu, selvom hun prøvede at ryste den tanke af sig. Hun prøvede meget ihærdigt at lytte efter, om hun kunne høre hvilket nummer han spillede, men hun kunne ikke genkende den. Hun lænede sig lidt op af dørkarmen, mens hendes hoved og ene fod vippede med, som hun stadig prøvede at gennemskue, hvilket nummer han spillede. Hun måtte dog tage sig selv i, at glemme lidt at lytte mere efter jo mere han lod sig rive med. For pokker det var svært at tænke på noget som helst andet end bare ham, mens hun prøvede meget ihærdigt ikke at vise udadtil hvor meget hun havde lyst til, at fangirle over det.

[Deleted]

Ashton grinede lidt og hævede et øjenbryn. "Så på en skala fra smånervøs til jeg-tisser-i-bukserne-fordi-Ashton-Edwards-lige-har-hevet-mig-op-på-scenen skræk, hvor ligger du så cirka?" spurgte han med endnu et grin, da han tydelig kunne huske, hvordan hun havde set fuldstændig skrækslagen ud, som om han var et spøgelse der havde manifesteret sig foran hende og bedt hende om at hoppe ud fra en bro. Han syntes det havde været temmelig sjovt, fordi for ham var det jo helt naturligt og hverdagskost at være på scenen, men hun havde tydeligvis slet ikke regnet med det, dengang. Selv hvis han hev hende op på scenen igen en dag, ville hun nok blive næsten lige så overrasket. Han rynkede panden en anelse, da hun sagde at Kaya ikke havde talt grimt om ham til hende. På den ene side stolede han simpelthen ikke på, at Kaya ikke talte grimt om ham til alle, der bare var lidt tæt på hende, men på den anden side stolede han 100% på Evanna. "Det er sandt, men der er lidt mere bag det end kun, at vi gled fra hinanden," mumlede han, men han havde egentlig ikke lyst til at fortsætte samtalen om Kaya. Bare tanken om hende gjorde ham i dårligt humør. "Med alle dine søskende skulle man da tro, at der var nogen der var gamle nok til at køre i bil, for at tage ud og handle," kommenterede han med et hævet øjenbryn. Det var ikke fordi han bebrejdede hende det, hun havde jo bare været en ung teenager, der havde gjort som hun havde fået besked på, men han brød sig virkelig ikke om tanken om at køre ulovligt. Han selv var ikke så begejstret for at køre, hvilket jo kom af, at hans forældre var døde i en bilulykke, men han lod bare være med at gøre det, så vidt som muligt.
Han slog igen over i en tilfældig melodi, men kunne så ikke rigtigt styre sig længere. Han blev lidt for overgearet, så han lod sig rive med og begyndte at banke løs på trommerne, mens han spillede hurtigere og hurtigere, indtil det føltes som om hans arme fløj rundt i luften, og det vibrerede i hans fingre, hver gang han ramte et trommeskind. Efter en hurtig rytme, der varede nogle minutter, stoppede han med at spille og så på Evanna med glæden strålende ud af øjnene, mens hans bryst hævede og sænkede sig, som han prøvede at trække vejret ordentligt igen. Det føltes nærmest som om han var elektrisk, han ville aldrig nogensinde blive træt af at spille trommer. "De lyder ret godt," kommenterede han, det lød nærmest helt ydmygt og underdrevet, da han virkelig syntes de lød fantastisk, men han havde svært ved at beskrive sin glæde for trommer med ord.

[Evanna Brown]

Evanna grinte og mærkede en rødme snige sig ind på hende, som hun et kort øjeblik glemte sit ansigt i sine hænder, "Jeg var ikke ved at tisse i bukserne, muligvis lægge en snemand, men ja, vi er nok derude," grinte hun og rystede lidt på hovedet med et smil forsat på sine læber. Det havde virkelig været et af de største øjeblikke i hendes liv, men hun var virkelig taknemlig og glad for, at han havde valgt hende.
Hun nikkede lidt, "Jah, det sagde hun også, men hun syntes du skulle fortælle mig hvad du syntes jeg skulle vide," svarede hun og bed sig lidt i læben, ikke at hun forventede at han ville fortælle hende noget om, hvorfor han og Kaya ikke kunne lide hinanden, det kom jo egentlig ikke hende ved. Hun kløede sig lidt i nakken, "Ehm.. Jeg er den ældste, så jeg har lært de andre at køre," sagde hun hvilket hun ikke helt vidste om det var en god ting eller en dårlig ting. Hun kunne sagtens køre pænt, men når hun var ved at komme for sent til et møde eller sådan noget, så var hun nok lidt for glad for sin speeder, og når hun så samtidig havde det arbejde hun havde, så var det heller ikke helt almindelige mugglerbiler hun kørte rundt i. En kunne hun gøre usynlig for muggler, bare for at tage et eksempel.
Hun tog sig selv i blot at stå og smile lidt for stort mens han spillede løs på hendes trommer, men blev revet tilbage til virkeligheden da han stoppede. Hun rømmede sig lidt og rettede sig op ved at skubbe sig væk fra dørkarmen, "Det er da kun fordi det er dig, som spiller på dem," sagde hun og gik lidt forsigtigt hen mod ham, "Skal vi få lavet noget aftensmad?" spurgte hun blidt og smilede til ham.