There's A Good In Every Bad

[Deleted]

Ashton trak på skulderen med et lille smil på læberne. "Jeg prøver da," sagde han. Han rynkede panden en anelse, da hun fik det til at lyde som om, at hun var overbevist om, at hun havde haft det langt værre, hvis hun ikke var havnet hos familien Brown. Ja, de havde taget hende ind og det var godt for hende, og den taknemmelige følelse slap man ikke af med, det vidste han godt. Men han forstod ikke hvorfor hun blev ved med at støtte deres mærkelige måde at håndtere deres børn på. Det var jo ikke normalt at give ultimatummer på den måde som de gjorde, at hvis man ikke gjorde som de ville, så var det bare ærgerligt, og man ville miste alt. "Synes du virkelig det er okay, at de vil tage alt hvad du har her i livet fra dig, hvis du fortæller nogen en lille hemmelighed?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var ikke fordi han ville vende hende mod hendes adoptiv familie, han ville bare gerne have hende til at se, at det langt fra var okay. Han rystede på hovedet og sukkede. "Jeg ville ikke sige det er kærlighed, at man straffer sine børn så voldsomt, hvis de gør en enkelt lille ting forkert," sagde han så, stadig lige så alvorligt som før. Det var bare noget han let ikke forstod, og han kunne heller ikke forstå hun forsvarede dem. I hans øjne var det lige så sært, som hvis han forsvarede Amelias varulvehad. Ikke at det var det samme, det var bare begge ting der ikke burde forsvares. "Jeg er ikke trist, bare rolig," sagde han så, med et lille suk, hvorefter han smilede, da hun havde kysset ham. Han lagde armene om hende igen og trak hende ind til sig i et kram. "Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne have den der kop et-eller-andet nu," mumlede han ned i hendes hår.

[Evanna Brown]

Evanna bed sig svagt i læben, "Du gør det godt," forsikrede hun ham og smilede til ham. Hun var helt overbevist om, at hun enten slet ikke ville være i live, hvis hun ikke var adopteret af familien Brown, eller som minimum ville hun slet ikke være, hvor hun var i dag, men det gav vel et eller andet sted sig selv?
Hun rynkede selv lidt på panden, før hun rystede lidt på hovedet, "Nej, selvfølgelig syntes jeg ikke det er okay, men det er ikke en lille hemmelighed, så jeg kan godt forstå, at de vil have en sikring i, at jeg ikke sige noget til nogen," svarede hun ærligt. Det var trods alt ikke en ubrydelig ed, det var 'bare' et stykke papir, så det var ikke hendes liv som stod på spil, men hendes ting og arven. Ting som ville kunne erstattes, hvis det skulle ende helt galt.
Hun lod en hånd glide i gennem det lange mørke brune hår, uden helt at vide, hvordan hun kunne forklare ham det, uden at udstille Derek og Kathrine mere, end hun allerede følte hun havde gjort. "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men.. Prøv at se på det som to helt forskellige ting. Der er familien Brown og så er der firmaet Global Electricity. Hvis det kommer ud, at jeg er Skylers stemme, så ville firmaet skære mig ud, men det betyder ikke, at familien også ville, jo arven men ellers ikke. Jeg ville stadig blive inviteret til fødelsdage og sådan noget, men ikke firmafester. Giver det mening?" spurgte hun, som hun oprigtigt var i tvivl om, det overhovedet gav mening.
Hun smilede lidt forsigtigt til ham, "Godt," sagde hun stille, og lagde ligeledes armene om ham, da han trak hende ind i et kram. Hun mærkede hvordan hendes hjerte slog et ekstra slag over, at være så tæt på ham. Hun var jo virkelig forelsket i ham, og hun måtte nok indrømme, at det var en lettelse, at han nu kendte sandheden. Hun smilede lidt og nikkede så, før hun slap ham en smule, "The? Kaffe? Noget helt andet?" spurgte hun med blikket hvilende på ham, som hun studerede en hvor lille detalje af hans ansigt.

[Deleted]

"Tak," sagde Ashton, igen med et lille smil på læberne. Han var glad for at hun roste ham, for han prøvede at være så åben og accepterende som overhovedet muligt, så det var rart at få bekræftelse i, at det i hvert fald lykkedes nogle gange. Han nikkede til hvad hun sagde, men han var stadig uenig i måden hendes adoptivforældre gjorde det på. "Ja, selvfølgelig skal du ikke afsløre det. Men de behøver ikke sætte alt hvad du ejer på spil," sagde han. Han havde egentlig ikke så meget lyst til at tale om det længere, for han kunne mærke, at han blev for irriteret over det. Han brød sig virkelig ikke om hendes adoptivforældre, ud fra hvad hun havde fortalt, og han havde ikke engang mødt dem endnu. Tanken om, at han måske skulle møde dem en dag, nu hvor der var en reel chance for, at han blev kærester med Evanna, fik det til at gyse en anelse i ham. "Ud fra hvad du har fortalt indtil nu, er det lige præcis ikke to forskellige ting, familien og firmaet. De blander tingene alt for meget sammen, hvis du spørger mig," sagde han ærligt. Han ville ikke lægge skjul på sin mening om dem, for selvom det måske ikke var helt fair, ville han gerne beskytte Evanna. Han tog en dyb indånding. "Kaffe ville være rart," sagde han og smilede til hende, mens han lod sin hånd glide igennem sit hår en sidste gang, så det sad mere pjusket igen. "Lad os lade være med at tale mere om det," tilføjede han hurtigt, han vidste godt de aldrig ville blive enige.

[Evanna Brown]

Evanna smilede varmt til Ashton, da han takkede. Ashton var virkelig en fantastisk fyr og Evanna måtte nok indrømme, at hun var glad for, at have mødt ham, også selvom deres første møde havde været både den værste og bedste dag i hendes liv. Hun ville nok aldrig glemme følelsen af, at have stået på scenen med ham foran så mange mennesker, men det havde også bare været med til, at bekræfte hende i, at det slet ikke var der hun hørte hjemme.
Hun rystede lidt på hovedet, "Nej, det behøver de ikke, men det gør de. Uanset hvor uretfærdigt du syntes det er, så ændre det ikke på noget," sagde hun bildt, da hun inderst inde godt vidste, at det var fordi han kun ville hende det bedste, hvilket hun fandt virkelig sødt.
Om der var nogen reel chance for, at de rent faktisk ville blive kærester en dag, var slet ikke en tanke som havde været inde og rotere i hendes hoved. Ikke fordi hun ikke ville, langt fra, men fordi hun ikke turde håbe. Hun havde nok nogle tillidsproblemer, som spillede ind, selvom hun jo alligevel stolede på ham, for ellers havde hun nok bedt ham også om, at skrive under på, at han ikke ville fortælle nogen om noget som helst af det her. Hun blev dog revet ud af sine tanker, da han svarede hende. "Det er kompliceret, Ashton," sagde hun stille og slog blikket mod gulvet. Hun var selvfølgelig glad for, at han var ærlig, men sandheden gjorde vel altid ondt på et eller andet punkt.
Hun nikkede lidt og sendte ham et smil, "Du kan bare sætte dig ind i stuen, mens jeg laver kaffen," tilbød hun, uden lige at tænke over, at hendes tegne ting, inklusiv den tegning hun var i gang med, lå hende på hendes spisebord, fra tidligere. Endnu en ting hun ikke havde nået at rydde op, inden han kom, fordi hun var blevet så opslugt af den dumme sang. Hun nikkede lidt "God idé," medgav hun roligt og gik ud i køkkenet, hvor hun satte kaffen over og fandt to kopper frem.

Tegning

[Deleted]

Ashton måtte bide sig selv en anelse i læben, for ikke at skære en grimasse. Tanken om, at hendes adoptivforældre behandlede hende som forretning, fremfor deres barn, var ikke rar for ham. Det gik fuldstændig ud over hans forståelse, men måske havde han også bare været heldig med hans moster. Hun behandlede dem mere som hendes nevøer, som de jo også var, end som hendes børn, men han var nu alligevel glad for, at de ikke var blevet behandlet så dårlig som Evanna og hendes søskende lød til at blive behandlet. I hans øjne kom kærlighed før forretning. "Vi kan i hvert fald godt blive enige om, at det er kompliceret," sagde han så, med en temmelig dyster stemme. Det gik også ud over hans forståelse, at hun valgte at forsvare hendes adoptivforældre, men han gik ud fra, at det vel var fordi hun ikke kendte til andet. Han havde dog alle intentioner om, at vise hende hvordan kærlighed var. "Det gør jeg," sagde han i en langt mildere tone, da hun bad ham sætte sig ind i stuen. Han gik derind, efter hun var gået ud i køkkenet, og skulle lige til at sætte sig i sofaen, da han opdagede noget på stuebordet. Han gik derhen for at se hvad det var, og så, at det var en tegning samt udstyr til at tegne med. Han smilede ved tanken om, at Evanna var så kunstnerisk, at hun både skrev sange og tegnede, men hans smil forsvandt hurtigt igen, da han så hvad der var på tegningen. "Øh, Evanna?" sagde han med hævet stemme, så hun kunne høre ham ude fra køkkenet. Det var temmelig sært at stirre på sit eget ansigt på den måde. Han troede hun var kommet over hele den der fangirl ting, men pludselig blev han i tvivl igen, da hun åbenbart havde tegnet ham uden t-shirt på.

[Evanna Brown]

Evanna slog blikket lidt væk fra Ashton. Nogen gange ville hun virkelig ønske hun var tankelæser, det ville gøre mange så meget nemmere, men på den anden side, så ville det også nok bare ødelægge mere end det ville gavne. Desuden, så var tanker jo toldfrie og det skulle de nok blive ved med at være.
Hun nikkede lidt til hans ord, "Okay, men så lad os lade den ligge der," sagde hun og prøvede at sende ham et bildt smil, selvom hun ikke brød sig om hans toneleje, så prøvede hun bare at undgå at de blev uvenner eller noget som helst.
Hun hældte kaffen op på en kande og tog den i den ene hånd og kopperne i den anden hånd, da hun hørte ham kalde hendes navn. "Ja?" svarede hun og trådte ind i stuen og satte kanden og kopperne fra sig på sofabordet, før hun vendte blikket mod ham og det gik op for hende at han stod ved spisebordet.
Hendes mund gled op i et lille o. "Den.. den er ikke færdig endnu," sagde hun med en undertone af flovhed. Hun gik en smule tøvende hen mod ham og vendte blikket mod tegningen. Hun tænkte ærligt talt slet ikke over, hvordan det måtte se ud fra hans side af. Hun tegnede ofte folk hun kendte, så det var ikke fordi det var en fangirl ting. Hun havde også én gang prøvet, at tegne sig selv, men det var ikke gået særligt godt. Hun så lidt bekymret på ham, "Kan du.. Se hvem det er?" spurgte hun og bed sig lidt i læben.

[Deleted]

Ashton kunne ikke rigtigt finde ud af, om han skulle føle sig utilpas eller ej. Det var ret så underligt at se sig selv tegnet på den måde. "Det er mig," svarede han bare, uden at spørge om det var rigtigt, for selvfølgelig kunne han se det. Det var da helt tydeligt, medmindre hun kendte en der lignede ham på en prik, som hun havde valgt at tegne. Han bed sig i læben og måtte synke en klump, der havde samlet sig i hans hals. Han ville dog hellere end gerne tro på, at det slet ikke havde noget med den tidligere fangirl side af hende at gøre, at det bare var en tegning hun havde fået lyst til at tegne. "Hvorfor har du tegnet mig?" spurgte han, en anelse forsigtigt. Han kiggede ned på tegningen, tog en dyb indånding og samlede den så op, for at nærstudere detaljerne i den. Den var virkelig godt tegnet, nu hvor han kiggede efter, farverne og skyggerne var utroligt realistiske, syntes han. Et øjeblik glemte han helt at det var ham på tegningen, som han bare kiggede nysgerrigt på alle detaljerne. Nærmest pludseligt kom han i tanke om igen, at det var en topløs ham hun havde tegnet. "Øh, du mangler i hvert fald en t-shirt," sagde han så, en anelse akavet, mens han kunne mærke sine kinder brænde en smule. Det var ikke ligefrem mærkeligt, at hun havde tænkt på ham i bar overkrop, men de var slet ikke nået til det punkt endnu. Det var egentlig temmelig sært for ham, at han var så nervøs omkring det faktum, at hun tænkte på ham i bar overkrop, for normalt var han ikke ligefrem genert når det kom til den slags. Men åbenbart var det noget helt andet med Evanna.

[Evanna Brown]

Evanna nikkede lidt forsigtigt, da Ashton ret hurtigt kom frem til, at manden på tegningen var ham selv. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle håndtere det. Hun var nærmere vant til, at folk blev glade når hun havde lavet en tegning af dem, men det virkede ikke rigtigt som om, at glæde var den følelse Ashton stod med lige nu. Hun prøvede virkelig, at aflæse ham, men hun måtte nok indrømme, at det lige nu faktisk var virkelig svært for hende.
Hun trak lidt på den ene skulder, "Jeeg.. Jeg kan godt li', at tegne folk.. jeg holder af.." svarede hun stille, velvidne om, at hun lige havde indrømmet, at hun holdt af ham, men det var vel mindre farligt end da hun havde sidste gang havde indrømmet hun var forelsket i ham, hvilket hun stadig var. Hun lagde armene lidt omkring sig selv, da han tog tegningen op. Den var jo ikke helt færdig endnu, og hun havde da også haft planer om, at vise ham den, når den på et tidspunkt ville være helt færdig og det var da kun et par små detaljer som manglede, hvilket hun skulle lige til, at fortælle ham, da han nævnte det med t-shirten.
Hun mærkede hvordan hendes kinder blev lynhurtigt varme og helt sikkert også godt røde. Hun rømmede sig lidt, "Det.. Ehm.. Er lidt meningen.. For at fange din.. muskulatur," indrømmede hun og tvang sit blik fra gulvet til tegningen. Hun kunne ikke få sig selv til, at se på ham lige nu. "Den er som sagt, ikke færdig endnu," tilføjede hun og lod sin ene hånd glide igennem sit lange mørke hår.

[Deleted]

Ashton kunne ikke helt finde ud af, hvilket ben han skulle stå på. Han havde svært ved at finde en passende reaktion til det her, og hans påpasselige jeg, som han brugte omkring fans, så han ikke ville afsløre noget om sig selv han ikke ville have ud, rørte en anelse på sig. Han var overbevist om, at Evanna ikke længere var den fan hun havde været i starten, ikke at hun ikke kunne være fan af bandets musik, men hun opførte sig nu helt anderledes og mere komfortabelt omkring ham. Men nu var der den her tegning, og han anede ikke hvad han skulle tænke. Dog blev han temmelig lettet, da hun sagde, at hun godt kunne lide at tegne folk hun holdt af. "Har du flere tegninger? Må jeg se?" spurgte han, og blev nu mere nysgerrig efter at se andre af hendes tegninger, så han kunne beundre hendes talent. Han ville også hellere glemme tegningen af ham selv, for han havde en lidt ambivalent følelse omkring den, den var virkelig flot og det smigrede ham en anelse, men samtidig var det en anelse sært at se sig selv tegnet på den måde, og især uden t-shirt. "Min muskulatur," gentog han og kiggede lidt på hende, hvorefter han begyndte at grine. Han kunne simpelthen ikke lade være, det lød så underligt, når hun sagde det sådan. "Jeg kan også bare smide trøjen nu og stå model mens jeg flexer," jokede han, mens han løftede sin ene arm og spændte til. Han grinede igen og gik så hen til hende for at placere et kys på hendes kind, hvorefter han gik hen for at smide sig i sofaen, så han kunne få noget kaffe. Det havde været en temmelig anspændt start på dagen hos hende, men han var opsat på at rette op på det, ved at resten af dagen var god. "Mælk? Sukker?" spurgte han, da han havde hældt kaffe i begge kopper. Han hældte lidt mælk i sin egen kop og kiggede så på hende. "Du tegner godt, forresten," sagde han med et smil.

[Evanna Brown]

At Evanna havde fået et langt mere personligt forhold til Ashton, ændrede ikke på, at hun stadig syntes han og resten af bandet lavede virkelig god musik. Hun smilede lidt forsigtigt til ham, som hun tvang sig selv til, at se på ham. "Jeg har en hel mappe fyldt. Ehm.. Det må du gerne," svarede hun lidt usikkert. Så dygtigt syntes hun nu heller ikke selv hun var, men hun var så også meget selvkritisk på det punkt. Hun gik ind på sit værelse, og kom tilbage efter lidt, med en mappe, hvor der stod tegninger hen over, præcis ligesom der havde stået kontakter over den tidligere mapper.
Hun lagde mappen på bordet, så han selv kunne kigge når han ville. Hun nikkede lidt, da han gentog hende ord. Hun måtte dog slippe et grin, da han jokede med hende, "Ha ha, meget morsomt," grinte hun og rystede lidt på hovedet af ham. Han skulle ALDRIG have lov til at opleve hende fuld igen, hun havde lidt en idé om, at han aldrig ville stoppe med, at lade hende hører for det. "Er du klar over mennesker har over 60 muskler i ansigtet alene?" spurgte hun og smilede til ham da han kom over mod hende. Smilet gik da bestemt heller ikke væk, da han kyssede hendes kind, men det fik hende til at holde været et kort øjeblik. "En smule mælk, tak," svarede hun og gik selv over til sofaen og satte sig ved siden af ham. Hun bed sig svagt i læben, "Tak, men det var ikke meningen du skulle have set den, før den var færdig," sagde hun og gengældte hans smil.

[Deleted]

Ashton smilede stort, da hun gav ham lov til at se hendes tegninger. "Fedt!" udbrød han, da hun kom tilbage med mappen og lagde den på bordet. Han skyndte sig at åbne den og begyndte at bladre lidt frem og tilbage i den, mens hans rynkede panden i koncentration. Han smilede, da han langt om længe kiggede op fra mappen. "Det er virkelig et godt stykke arbejde du har gjort her. Jeg er imponeret," fortalte han, mens han lukkede mappen igen. Han kunne nok bruge ret lang tid på at kigge igennem alle hendes tegninger, men lige nu ville han langt hellere bruge sin tid med hende. De havde jo desværre ikke så meget tid til at se hinanden, og især når bandet snart skulle på tour, ville de have endnu mindre tid til at se hinanden. Så han ville gerne bruge al den tid han kunne sammen med hende, inden der ville gå et stykke tid før de så hinanden igen. Han stak tungen ud, mens han smilede og spændte sine armmuskler lidt igen. Det var altså sjovt at drille hende lidt med dengang hun var så fuld i hans selskab, også selvom hun stadig synes det var pinligt. Han synes bare det var sjovt og lidt sødt. "Næ, det anede jeg ikke," svarede han med et skuldertræk, hvorefter han skar en grimasse, nærmest som for at teste hendes udsagn ud, også selvom det ikke ville give ham nogen bekræftelse på, at hvad hun sagde var rigtigt. "Hvor i alverden ved du egentlig det fra?" spurgte han nysgerrigt. Det var ikke ligefrem sådan noget de havde lært på Hogwarts. Han vidste godt at mugglere fik undervisning i andre slags fag på deres skoler, fordi han var i så meget kontakt med mugglerverdenen via sit band, men han anede ikke hvad. Og han vidste godt, at hun ikke havde fået en muggler uddannelse. Han nikkede, da hun bad om mælk i sin kaffe, og hældte så også lidt i hendes kop. Han tog sin egen kop og lænede sig tilbage, hvorefter han tog en tår og sukkede behageligt. "Det gør mig nu ikke noget. Selvom det nu er temmelig sært, at du har tegnet mig uden t-shirt, og endda med farve. Har du tænkt dig at viske det ud og så tegne en t-shirt henover?" spurgte han.

[Evanna Brown]

Evanna så lidt med da Ashton bladerede i gennem hendes tegninger. Man kunne nok tydeligt se, at hun kun var blevet bedre med tiden, hun hadede at kigge på de helt gamle, de var slet ikke så gode. Hun lod en hånd glide i gennem sit lange mørke hår, "Jah, jeg har mange skjulte talenter," sagde hun drillende og grinte let, "Men tak, jeg er glad for du kan li' dem," sagde hun så denne gang mere seriøs og smilede varmt til ham.
Selvfølgelig ville det blive virkelig underligt, at de ikke kunne se hinanden det næste stykke tid, fordi han skulle på tour med bandet, men hun vidste jo godt, at det var en del af hans arbejde, præcis ligesom hun selv rejste meget, det var som regel bare kun et par dage eller maks en uge af gangen. Hun grinte lidt, da han rakte tunge af hende og spændt op igen, "Du vil bare gerne høre mig sige det i ædru tilstand også, har jeg ret?" spurgte hun morende.
Hun grinte let over hans grimmasse, og trak så lidt på skulderne, "Google er min bedste ven," svarede hun og bed sig lidt i læben, "Ej, jeg vil bare gerne ha' mine tegninger bliver så livagtige som muligt, og så kræver det lidt, at vide hvor muskler og knogler er," forklarede hun og smilede til ham, også bare så han ikke troede hun var alt for nørd. Det var nok mest når det kom til teknologi, men nu arbejde hun jo også med det til daglig.
Hun smilede som tak, da han hældte mælk op i hendes kaffe. Hun vendte blikket mod ham, da hans spørgsmål lød og rynkede så lidt på panden, "Egentlig havde jeg tænkt, at be' dig om, at skrive en autograf på den og så sælge den på E-Bay," svarede hun og holdt da også masken et godt stykke tid, før hun smilede drillende til ham, så han forhåbentlig ville regne ud, at hun lavede sjov med ham og på den måde undgik hun samtidig, at svare på hans spørgsmål. Win - win.

[Deleted]

Ashton smilede en anelse, da hun sagde hun havde mange skjulte talenter. Han var en anelse i tvivl om, hvad hun mente med det, for det kunne egentlig godt misforstås, men han var bange for, at det bare var ham, der tænkte lidt i de baner, da hun sagde det i et drillende tonefald. Han rystede dog hurtigt tanken af sig, for den slags havde end ikke været på tale mellem dem, også selvom han nu havde opdaget hun havde tegnet ham i bar overkrop - dog kun hans skuldre. Men han synes nu alligevel han ville vente med at bringe det emne op. "Jeg anede i hvert fald ikke du var så artistisk," sagde han og smilede større nu. Det gjorde ham glad, for han var jo også selv ret så kunstnerisk anlagt, og han havde endda fået en karriere ud af det, som han var godt i gang med at opbygge med de andre i bandet. Han tænkte allerede i baner af et samarbejde af en eller anden ordning, måske kunne de skrive en sang sammen, ikke nødvendigvis en der skulle udgives, men tanken var rar. "Kan du også tegne mere abstrakt?" spurgte han nysgerrigt, da han egentlig primært havde set portrætter i hendes mappe hun havde vist ham. Ideen om at hun måske en dag kunne designe og tegne et af deres albumcovers var pludselig kommet til ham. Han grinede og nikkede, da hun beskyldte ham for at ville have hende til at rose hans muskler i ædru tilstand. "Selvfølgelig, jeg siger aldrig nej til komplimenter," sagde han, selv i et drillende tonefald, og med et stort smil på læberne. Han nikkede igen, en anelse tænksomt denne gang, da hun henviste til google som hendes kilde for hendes læring om muskler og knogler. Han vidste kun hvad det var for noget, fordi han var så meget inde i mugglerverdenen, det krævede hans karriere jo, når de havde valgt også at udgive albums i det samfund. Da hun sagde, at han ville sælge tegningen af ham med hans autograf på, på ebay - endnu en ting han kun kendte til grundet sin karriere i mugglernes verden - grinede han så meget, at han måtte stille sin kaffekop fra sig og lægge nakken tilbage en anelse. Lidt efter, da han var færdig, måtte han trække vejret et par gange, da han havde mistet pusten under sit grineflip. "Jeg vil gerne gå med til det, men kun hvis du giver mig halvdelen af pengene du sælger den for!" svarede han hende, med et stort smil på læberne.

[Evanna Brown]

Det var nok meget godt, at Evanna ikke kunne læse Ashtons tanker lige nu, da hun på ingen måder havde ment noget seksuelt i sine ord. Hun var stadig ikke kommet sig over, at de havde kysset sidste gang de havde sagt farvel til hinanden. Hun havde blot ment sine ord som hun havde sagt dem. Hun havde mange ting hun var god til, men bare ikke viste frem, som foreksempel at synge, skrive sange og tegne. Derudover var hun jo også dygtigt til sprog, hvilket dog også skyldes hendes arbejde, jo flere sprog hun kunne, jo bedre kunne hun nå ud til kunder i andre lande. Hun smilede lidt tøvende til ham, "Neej, det er der heller ikke mange som ved, men du kan da bare spørger, hvis der er mere du vil vide," sagde hun med et kærligt smil på læberne. Nu havde han fundet ud af hendes største hemmelighed, så nu kunne han jo ligeså godt bare spørger løs, hvis der var mere han ville vide om hende.
Hun nikkede lidt til hans spørgsmål, "Ja, altså det er nemmere end, at tegne mennesker. Dyr er jeg dog ikke så god til," svarede hun og skar en lille grimmasse, af en eller anden årsag endte hendes hunde altid med at ligne elefanter eller omvendt. Havde hun dog vidst, hvilket ideer der poppede op i Ashton hoved, så havde hun nok ikke taget det så roligt som hun gjorde lige nu. En ting var, at han nu vidste hun kunne tegne, men hun havde ikke engang mødt de andre i bandet og det var ikke noget de havde snakket om, og hun var trods alt stadig virkelig stor fan af bandet, selvom hun var blevet langt bedre til, at håndtere det i Ashtons selskab.
Hun bed sig en smule i læben, og nikkede så lidt, "I det mindste har jeg fået skiftet mine nøgler ud, så dem kan du ikke mobbe mig med mere," sagde hun morende, selvom hun ikke vidste om han overhovedet kunne huske, at hun havde haft billeder af ham og de andre fra bandet på sine nøgler, "Men okay, i ædru tilstand syntes jeg også, du har flot-trænet arme," indrømmede hun og tippede hovedet lidt til den ene side, som hun bed sig ganske svagt i læben. Aldrig havde hun indrømmet sådan noget før, men det var jo rigtigt og hun var virkelig glad for Ashton.
Selvom hun prøvet meget ihærdigt, at holde masken, for at få en rigtigt reaktion fra ham, lykkedes det hendes dog ikke ret godt, og hun måtte give op og grine med ham. Hvor hun dog elskede, at bruge tid sammen med ham, især når han kunne få hende til, at grine på den her måde. Hun rystede lidt grinende på hovedet af hans kommentar, "Aaarh, nu syntes jeg du strammer den. Det tar dig to sekunder, at skrive en krussedulle, det har taget mig flere dage," sagde hun morende og rystede lidt på hovedet af dem, før hun tog en tår af sin kaffe.

[Deleted]

Ashton smilede en anelse, da hun sagde han kunne spørge, hvis der var mere han ville vide. Han følte godt selv, at de nu havde fået hul på den store hemmelighed hun nu havde, og han havde på fornemmelsen, at hun ikke gemte på flere ting på den måde. Eller, det håbede han i hvert fald. Han så i hvert fald ret meget frem til at lære hende at kende, og han havde egentlig ikke lyst til at vide det hele på en gang. Han nød nemlig at finde ud af små ting om hende, som fx at hun havde et talent for at tegne, eller hvordan hun så ud når hun var træt, eller den måde hun rynkede på næsen på når hun grinede. "Det skal jeg nok," sagde han så og nikkede lidt. Han grinede kort. "Abstrakt er fint," sagde han, en anelse svævende. Han ville ikke lufte sin idé for hende endnu, for han havde jo slet ikke vendt den med de andre. Men de skulle allerede til at gå i gang med deres næste album snart, for det var en længere process at lave sådan et. Deres hovedfokus skulle jo være touren, men der skulle skrives og udvælges sange, mens de var på farten. Victoria havde dem i et jerngreb, og de arbejdede jo egentlig stort set hele tiden, nogle gange var det bare mere travlt end andre. Han grinede lidt og lod en hånd glide ned over sit ansigt ved tanken om hendes nøgler. Og stjernerne hun havde klistret i loftet også. "Åh, nøglerne, mind mig ikke om det!" sagde han og skar en grimasse, hvorefter han grinede lidt igen. "Det er da sødt sagt, tak," sagde han med et varmt smil. Han vidste godt hun mente det, men hun var en anelse genert, så han bebrejdede hende ikke for ikke at overøse ham med komplimenter hele tiden. Hvis hun havde gjort det, ville han nok også tvivle på, at hun mente det oprigtigt. Så han var glad for dem når de kom. Han rynkede panden og forsøgte at se seriøs ud, selvom det var temmelig svært. "Hey, du aner ikke hvor lang tid jeg har brugt på at øve mig på at få en pæn autograf!" sagde han så, og skød underlæben frem, så han mindede om et surt barn. Det var dog ikke noget han kunne holde længe, så han grinede igen.