Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 18, 2016 21:34:13 GMT
Det var bestemt ikke sådan her han havde forstillet sig sin første date med Margo værende. Hans familie forstod sandelig at vælge deres tidspunkter. Ilena snakkede og Mylon kunne ikke lade være med at tænke på hvem hun mon holdt med. var hun helt og holdent på deres forældres side af det hele? Eller havde hun også noget at få udviklet sin egen personlighed? Han kunne ikke en gang huske hvornår de sidste havde snakket sammen om andet end familie forretningen, eller deres mor. Han vidste ikke en gang om han kunne nå at have en indvirkning på hende mere, og det gav ham lyst til at forbande både Igor og Dominika. "Tro mig, der står sort på hvidt, at du er inviteret med.." Han strammede grebet om stoleryggen, "Kan du huske jeg lavede sjov med at du skulle med til forretningsmøderne med de kedelige troldm-" "Jokede du med det?" Ilena lagde nakken bag over og kiggede op på ham med det præcis samme blik, som han selv havd enår han undrede sig over noget. "..med de kedelige troldmænd? For det her er nærmest det, bare i finere tøj" fortsatte han uanfægtet. "Og med presse omtale" brød Ilena endnu en gang ind. "Ilena, hvad sidder du her for? hørte du mig ikke da jeg sagde det her var en date?" Spurgte Mylon, lettere vrissende. "Slap af, jeg skal nok lade dig og...hende, være alene, jeg tænkte bare at daten nok alligevel var ødelagt nu, og at hun havde brug for en mere erfaren end DIG, indenfor opførslen til banqueten" Hun rejste sig langsomt, nærmest i slowmotion, fra stolen og begyndte at gå hen mod døren uden ét eneste ord. Mylon lod sig sukkende falde tilbage på stolen. Hans blik faldt på brevet. "Jeg lover at gøre det her godt igen..en eller anden dag kan vi nok få en date som ikke bliver afbrudt" han forsøgte at smile til Margo, men tankerne i hans hoved virkede til at forbyde det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 10:10:10 GMT
Hun var virkelig inviteret med. Var det nu hun skulle blive begejstret og skrive til Nina så de kunne rode gennem hendes klædeskab? Det lød ikke sådan, ud fra søskendeparret Kozlovsky. Hende. Hende Margo, der ikke kunne finde ud af at opføre sig som man skulle til fine fester, og ikke havde tøj der var helt hendes eget, og ikke var rig. Hun havde ikke engang sit hår under kontrol. Noget at det værste var at hun selv syntes at hun var okay nok til at fremstille til presseomtale, men det gjorde Mylon og Ilena ikke, og resten af familien med. Hendes hjerte sank, og det sveg bag hendes øjne. Hun havde lyst til at rejse sig og gå, men Ilena kom hende i forkøbet. Hun ville gerne besøge hans familie igen, for at give det et forsøg mere og overbevise hans forældre om at hun var god nok, men dette fik det til at vende sig i hendes mave. Det kunne også være den ingefærøl hun havde drukket. Der ville være fyldt med dem. Hans slags. ”Mh,” svarede hun fraværende. Hun havde glemt hele situationen med at de var på date. Den var ikke længere lige så fantastisk. Hun rettede blikket mod ham, og hendes ansigt føltes varmt. ”Jeg tager ikke med hvis ikke du vil have det. Du kan sige at jeg er blevet syg. Jeg tror faktisk, jeg bliver syg."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 10:35:12 GMT
Hun var ikke tilfreds, og det strålede nærmest ud af hende. Mylon lagde sine hænder på hvert af sine lår, imens hans fod blidt slog mod det kolde sten gulv, som stank mere af alkohol, end størstedelen af menneskerne der inde. "Margo jeg vil gerne have dig med jeg..." jeg er bare bange for at du vil blive slagtet der inde, "...vil bare ikke have at du hader mig, men vil du gerne med?" Han kunne knapt nok forestille sig at hun havde lyst til at møde hans familie igen, efter det her. Det ville endda kræve at hun skulle spille skuespil en hel aften-Hun skulle se ham med sin forfærdelige facade. "Min familie er ikke så..harmonisk som din og, jeg forstår godt hvis du ikke vil være en del af det hele Margo, det forstår jeg virkelig godt" Han flyttede sin hånd fra sit lår og hen på hendes. det var som om hans hals snørrede sig sammen, og hele hans krop værkede. "Jeg holder mere af dig, end jeg nogensinde kunne holde af nogen af dem."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 11:13:10 GMT
Det virkede så sandeligt ikke som om han ville have hende med. Hun kunne godt bebrejde ham nu hvor de var kærester, så det gjorde hun. I et kort øjeblik. ”Hvorfor skulle jeg hade dig?” spurgte hun forvirret. ”Jeg det modsatte af hader dig, og det tvivler jeg på at din familie kan ændre på.” Hvis noget, kunne hun bare bedre lide ham. Hun måtte jo passe på ham, med den familie han havde. ”Jeg vil gerne med. For at underholde dig, du ved. Hvor meget kommer de til at straffe os hvis vi holder i hånden under bordet?” Hun følte sig varm i ansigtet igen, på en meget bedre måde, og hendes hjerte bankede hurtigere i hendes bryst. Hun smilede beroligende til ham og lagde sine hænder ovenpå hans. ”Jeg vil gerne med,” gentog hun. Hun kunne lide ham latterligt meget, og det måtte hans familie bare lære at leve med. ”Jeg kan godt finde penge til en pæn kjole, og … de kan ikke sige noget til mig jeg ikke allerede har hørt.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 11:57:23 GMT
Mylon kørte udmattet den ene hånd ned af sit ansigtet. Det hele var ved at falde fra hinanden, fordi hans søster skulle fungere som spion for hans mor. Et suk forlod sagte hans læber, før han svarede hende: "Hvis jeg var som Will, så kunne du tage hjem til min familie og alle ville være glade for at se dig og..det ville være ligesom da jeg mødte din familie-Men istedet skal det være det her store drama, med at jeg ikke bare kan blive set med en pige som dig, at du ikke høre til i vores del af verden og..alt det sædvanlige" Mylon frygtede at hun ville hade det hele, at hun ville hade menneskerne, tøjet...ham. "Jeg tror ikke de straffer os for at holde i hånd under bordet men, det er ikke sikkert vi kommer til at sidde ved siden af hinanden-Du kommer sikkert til at sidde ved siden af Demitri..det handler om rang og alder og sådan noget" Indrømmede han modvilligt, velvidende at dette nok ikke ville få hende til at ønske mere at tage med-på trods af at hun lige havde sagt at hun ville. "Margo du skal ikke bruge penge på det her, tro mig..min mor har sikkert allerede dine mål og er igang med at finde et eller andet til dig-Hun plejer at gøre sådan noget her..hun gjorde det endda med Igor, da han skulle med til en af familie festerne, og hans familie kom selv med. Hun gør det også med os, så vi får sendt en pakke med det tøj vi skal have på, ugen inden ferien begynder. Hvis du bruger penge på det kommer du bare til at fortryde det."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 12:20:34 GMT
”Stop med at træde i det,” sagde hun. Det gavnede ikke noget at han blev ved med at snakke om det, og slet ikke at han nævnte Will. ”Jeg ved godt hvordan det kommer til at blive. Endnu mere overdrevet end sidste gang. Du behøver ikke at ønske dig at være som Will,” hun kom til at vrænge på næsen ”… det skal nok gå. Jeg kan godt håndtere din familie.” Håbede hun. Hun ville ikke engang komme til at sidde ved siden af ham. Hvorfor var hun der så overhovedet? Når ja, det var ikke for hyggens skyld som det var ved hendes familie. ”Åh,” sagde hun og pressede læberne sammen. Det var ikke nogen hemmelighed at hun ikke var af lige så højt rang som ham. ”Jeg kan godt lide Demitri.” Hun nikkede langsomt, selvom hun ikke anede andet om hans lillebror end at han gik på Ravenclaw, i et forsøg på at se positivt på det. Hun smilede anstrengt. ”Din familie er mærkelig.” konstaterede hun og turde ikke tænke på hvordan hans mor havde fået hendes mål. Hun havde ikke engang selv sine mål. Hun flettede sine fingre ind mellem hans og rykkede tættere på ham. ”Kommer I til at snakke russisk hele tiden?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 12:33:10 GMT
Håndtere hans familie..Mylon smilede svagt ved det, for han vidste at ikke en gang hans egen familie kunne styre dem selv. Det eneste der styrede dem, var deres tørst efter at betyde noget-Præcis ligesom du selv vil betyde noget, mindede han sig selv, modvilligt, om. Mindede han mere om dem alle sammen end han selv ville indrømme? Nej...nej, det kunne han ikke for...han ville ikke bare udnytte alle de mennesker han...han var ligeglad med om Margo havde et rigt navn eller ej. Jeg elsker hende...jeg elsker hende. "Min familie er meget mærkelig," Samentyggede han, idet han rev sig selv ud af sine tanker, "Og de vil blive ved med at være mærkelige...det mest mærkelige er at de virker til at give dig en chance, godt nok er det en snørklet og forvirrende chance, men for 1 år siden, ville de ikke en gang nævne dit navn" Der måtte lægge noget bag det, de måtte have en eller anden plan. "Og nej, der er også nogle fra england, så sproget kommer til primært at være engelsk, bare rolig-Og ellers lover jeg at oversætte for dig"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 14:18:58 GMT
Margos far var ikke lige så vild med Mylon som resten af hendes familie var, men det betød ikke at de lod være med at invitere ham over. Han måtte bo der, hvis han gad (og kunne holde hendes far ud). "Det er en god ting, er det ikke?" spurgte hun. Hvis de ligefrem var villige til at give hende en chance, måtte de være sikre på at hun og Mylon var alvorlige. Måske ikke så meget når de var sammen, men om deres forhold var de. De var ikke længere fjortenårige der ikke havde noget at sige til emnet. Nu var de på grænsen til at være voksne, og måtte selv bestemme... ikke? "Du må virkelig kunne lide mig, siden de invitere mig med." røg det ud af hende, langt mere munter end hun havde været i resten af den samtale. "Det kommer nok til at blive lidt svært, hvis vi ikke skal sidde ved siden af hinanden, gør det ikke?" spurgte hun og smilede svagt. Forhåbenligt ville de komme til at sidde placeret så hun kunne kigge på ham imens. "Gider du at fortælle mig reglerne, inden jeg tager derhen?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 19, 2016 15:46:05 GMT
"Selvfølgelig," sagde Mylon og nikkede, "men jeg tror mere at det er min søster der burde fortælle dig det..ligesom hun foreslog, for hun ved mere om jeres del af det end jeg gør." Hvis Mylon skulle være ærlig, plejede han blot at låse sig inde i sit eget hoved og nikke når der var brug for at blive nikket-Denne gang frygtede han dog at han ikke kunne håndtere det på den måde. "Måske vi burde komme tilbage til skolen igen? jeg har en aftale med vores overhovede, og hvis jeg kommer for sent er jeg bange for at hun kvæler mig, eller smider mig ud af skolen" han plantede hastigt sine læber på hendes pande, før han rejste sig op
//out//
|
|
|