Sådan får du en god første date

[Deleted]

Hun spidsede læberne og dannede en trutmund, endnu med et ikke helt tilfredst ansigtsudtryk. Lød hun virkelig så dum når hun snakkede? Forhåbentlig overdrev han. Det kendte hun ham snart godt nok til at vide at han gjorde. ”Okay.” sagde hun og prøvede at fortrænge et smil, hvilket mislykkedes. Hun tog den første tår af sin ingefærøl. Det var sødt, og føltes tykt i munden, og var præcis som hun huskede det. Det var næsten lidt for sødt.
Hendes smil blev bredere og bredere jo mere han snakkede. ”Der er et par stykker, måske, men ikke nogen jeg kan lide lige så meget som jeg kan lide dig.” Det var rigtigt, for ud over at de havde alle frynsegoderne så som at kunne kysse og rode hinanden i håret, var han også hendes ven. Når de spillede Quidditch måtte de ikke andet end at være venner, for ellers forstyrrede de bare.
Margo rynkede på panden og rystede på hovedet og drak af sin ingefærøl igen. ”Hvordan kan man bare forsvinde fra Hogwarts?”

[Deleted]

"Uh mit hjerte smelter ligefrem her" Sagde han med et falskt, stort, smil og skar derefter grimasse, "Jeg tror jeg har det på samme måde..hvis jeg skal være ærlig er jeg ikke så god til det med venner" Han kørte en hånd igennem sit hår, "Jeg forsøgte at være venner med den her pige, og det gik fuldkommen galt! Virkelig en katastrofe. Hun var nemlig kærester med en af mine venner da det gik op for mig hvor meget hun betød for mig, så altså..venner er ikke lige mig, jeg ender bare med at date dem..suk livet som Mylon er hårdt" Han lagde den ene hånd op for panden og lod som om han skulle til at falde ned fra sin stol, før han grinene rettede sig op igen.
"Jeg ved det ikke, nogen snakker om at hun blev kidnappet af nogen eller noget-Mit bud er dødsgardister.." De havde ikke snakket om Mylons venskablige forhold til dødsgardisterne siden deres aften oppe i astronomi tårnet, og han kiggede afventende på hende i nogle sekunder før han fortsatte, "Men der er også nogen der siger at det var trolde, og det er min ynglings teori..Men ehm for at snakke om noget der er endnu mere skræmmende end kidnappende trolde-Er du begyndt at læse op til eksaminerne endnu?"

[Deleted]

Hun satte sin ingefærøl ned på bordet, og væsken skvulpede rundt i glasset igen. Hun skulle til at protestere, for han havde da tre venner der fulgte i hælene på ham overalt, da hun begyndte at forstå, og smilede skævt.
Det var ikke lige fedt at få fortalt hvor træls det havde været engang, dengang hvor hun havde holdt i hånden med Will i drivhusene. ”Din stakkels, stakkels dreng,” sagde hun og lænede sig ind over bordet, hvor hun rakte ud efter hans hænder. Hun havde påtaget sig et ansigt der stålede af bekymring. ”Men, i det tilfælde, håber jeg ikke at du bliver venner med flere,” sagde hun.
Det var meningen at Hogwarts skulle være det mest sikre sted man kunne befinde sig. ”Har du hørt noget?” spurgte hun, denne gang med rigtig bekymring. Det var ikke længere nogen hemmelighed at Mylons familie var venner med dødsgardisterne.
”Det kan du tro at jeg er.” sagde hun, og rettede ryggen mens hun snakkede videre, ”I år går jeg efter at få fremragende i mere end Botanik.”

[Deleted]

Mylon vendte mundvigende så meget ned som det var muligt indtil han han kunne ligge ved siden af en tiggende hundehvalp og ligne den mest bedrøvede. "Ja jeg har det hårdt" han snøftede en enkelt gang og rettede sig først op, da Margos fine, blege, hænder tog fat i hans. "Du er den eneste ven jeg har brug for" Hans blik gled med et svagt smil fra hendes ene hånd til hendes øjne, og tilbage igen. Langsomt rettede han hendes fingre ud. "Jeg kan godt lide dine fregner.." Han tegnede linjer mellem de fregnerne der beklædte hendes hud, "De minder mig om stjerner på himlen." Han fugtede endnu en gang sine læber med tunge spidsen, slap hendes hånd og tog fat om kruset med begge hænder. "Tror du jeg kan bælle resten af den her?" Spurgte han og holdt den op foran sit ansigt, så Margos ansigt blev forvrænget og gyldent, i de få sekunder han havde den hævet i hvert fald.
"Nej, Margo jeg er jo ikke ligefrem et æres medlem eller noget. De trækker mig ikke ind til deres møder og sladre ligesom pigerne på sovesalen" han hævede det ene øjenbryn, "men de har været overraskende meget hjemme hos mig på det sidste..jeg er bange for at min far er blevet deres æres medlem.." hans stemme var sagte og hans krop var lænet en anelse ind over bordet imens han snakkede-mylon skulle ikke risikere at nogen overhørte dem.
"Jeg vil med glæde sidde og studere sammen med dig hvis det er-eller bestikke nogle professorer! Men..ehm vi skal lige tilbage til det vigtige her" han pegede på sin ingefærøl, "Skal jeg bælle den?"

[Deleted]

”Du er den eneste jeg har brug for også.” svarede hun lavmælt. Klassekammerat, bedste ven, holdkammerat, kæreste.
Hendes hjerte bankede hurtigere og slog hårdt mod hendes brystkasse, og det var heldigt at han kun kærtegnede hendes fingre og ikke hendes ansigt. Ellers var hun blevet endnu varmere. Hun slugte en klump og gemte sig bag ved sin ingefærøl igen, da han slap hendes hænder igen.
”Det kunne da være at du gemte dig bag de to meter høje våbenskjold i sikkert har stående overalt, og smuglyttede til deres samtaler.” sagde hun, for at det ikke skulle lyde som om at hun mente han var en del af dødsgardisterne. Det havde de allerede snakket om.
Det blev ved med at komme tilbage til penge, når det var Mylon der snakkede. Det burde ikke være en speciel overraskelse længere. Han havde formentlig nok til at kunne bestikke dem alle sammen. ”Du kunne også låne mig alle dine noter, så jeg kan blive lige så klog som du er.” foreslog hun. Men, som han havde sagt, nok om det. ”Gør det.” svarede hun, med et hvorfor-ikke udtryk på ansigtet, og slog ud med armene.

[Deleted]

Mylon hævede den ene øjenbryn. "to meter høje våbenskjolde? Jeg tror det der primært er på gangene i mit hjem er familie portrætter så medmindre jeg lærer at blive en animagus og håber på at den ikke er en flodhest eller elefant, så kan jeg måske smuglytter-Jeg kan også tage deltag i deres aktiviteter?" truede han drillende og hævede den ene finger.
"Okay okay" Han smørrede de hvide skjorte ærmer op over albuerne og kørte hånden igennem sit blonde hår så det blev efterladt, halvt liggende tilbage, "Så køber jeg en til dig bagefter og så gør du det samme!" Han løftede kruset op til mundne og lod den gyldne væske glide ind i hans mund; Han kunne knapt nok følge med, og da den var tom var han millimeter fra at hoste det som han havde i munden, ud-dette skete til hans held dog ikke.
"jeg tror vi skal være glade for at der så godt som intet alkohol er i det her.." Sagde han og tørrede sig om munden med sin håndflade-Noget som aldrig ville være tilladt hjemme hos ham selv. Hans øjne gled kort ned af ham selv, på de få dråber der var havnet på skjorten og havde givet den gennemsigtige pletter.

[Deleted]

Der var ikke mere end et halvt års tid til at de gik på syvende årgang, og de skulle øve sig på deres patronus-besværgelser. Hun glædede sig til at se hvad han kunne fremmane. Det lød ikke urealistisk med en elefant, og hun kunne ikke sige hvorfor. Det fortalte hun ham ikke.
Hjemme hos hende havde de også billeder på væggene, men det var alle bevægelige billeder taget fra alle børnenes bardnomme. Akavede før-skole-billeder og endnu mere akavede fornylig-teenager-billeder. ”Er de flotte?” spurgte hun. ”Portrætterne?” Hvis der ikke havde boet nogen i Mylons hus, havde det måske været et paradis.
Hun rystede på hovedet, men han havde allerede løftet sit krus. Hun kiggede ned i sit eget. Hvorfor skulle hun spilde en udmærket ingefærøl? Okay, hvis han købte hende endnu en bagefter, kunne hun måske godt. Var det bare hans undskyldning for at købe hende ting? Da han satte sit krus ned, løftede hun sit eget op til sine læber, og drak. Hun var så tæt på at være færdig at det var oprigtigt ærgerligt, at hun måtte fjerne kruset fra munden for at trække vejret. ”Det er bare så… sødt!”

[Deleted]

Mylon trak kort på den ene skulder med en svag mumlen, "Jeg ved det ikke rigtig...Jeg er vant til at se på billederne og det er jo bare min familie-Min tipoldefar's portræt er dog virkelig uhyggeligt! Han lignede en skilpadde i ansigtet.." Anthoni Kozlovsky havde været en mand der altid låste sig inde på sit værelse for at lave tryllestave, og så kom han ud flere måneder efter med en ny stav.
Mylon så hende løfte kruset op, og hvordan væsken langsomt forsvandt. Han grinede over hendes ord, stor smilende, "Okay.." Han rykkede sin stol hen mod hendes, om på den anden side af bordet. "Okay..jeg fik slet ikke gjort det her da jeg sagde hej til dig. Det er trods alt vores første date det her" Han strøg sine fingre ned over hendes arm før han satte sine læber ved hendes mundvig.

[Deleted]

”Det gad jeg godt at se.” sagde hun. ”Du må vise mig det, når jeg kommer på besøg.” De kunne grine af hans families potrætter i stedet for hendes egne pinlige barndomsbilleder. Det ville være rart at det var omvent for en gangs skyld.
Margo satte glasset fra sig på bordet. Det smagte godt i små mængder, men ikke i så store at det blev kvalmende. Hun kiggede ned i sit krus og overvejede at drikke det, men ombestelte sig. Det gjorde helt ondt i hendes mund at tænke på mere ingefærøl. Hendes tunge brød sig heller ikke om det. Mylon havde været mere imponerende på det punkt. ”Hvor mange ingefærøl du har bællet i din tid?” spurgte hun.
Hun smilede forventningsfuldt op til ham og lukkede kort øjnene. ”Det er en meget fin første date.”

[Deleted]

"Det lover jeg højt og helligt" Han gjorde honnør foran hende, som var det blevet hans måde at vise han holdt et løfte.
Mylon gruede kun for én ting i ferien, og det var Margos besøg hos hans familie. "lad os håbe du får lov til at blive længere tid end sidst...og det må være 2. ja 2 ingefær øl" Det eneste sted der rigtig blev indtaget ingefær øl, i Mylons verden i hvert fald, var når han var på skolen.
Nogle gange måtte han næsten minde sig om at han godt kunne få lov til, at vise sig som hendes kæreste-At han godt kunne kysse hende uden at folk omkring ham ville dømme ham. "Det er en fantastisk første date, efter...det..her" Hans fingre stoppede midt i en bevægelse da hans læber stødte mod hendes. Hun fik nærmest alt i ham til at gå i flammer.

[Deleted]

”Tak,” sagde hun. Hun havde endnu ikke besluttet sig for hvordan hun skulle håndtere hele Dødsgardist-tingen, specielt ikke nu hvor Mylons far åbenbart var deres æresmedlem. Kunne hun snakke om normale ting med dem, eller skulle hun begynde at nævnte mørk magi for at fange deres interesse? Det kunne hun nok ikke. ”Sidst var…” hun kunne ikke finde ud af at afslutte den sætning. Hun havde knapt nok været i huset længe nok til at lære forældrenes navne.
Hun drejede sig rundt på stolen for at komme tættere på ham, og for at ikke at få ondt i nakken. Det havde hun lyst til at gøre hele tiden. Hun lagde hænderne rundt om nakken på ham, for at gøre kysset mere intenst. ”Fantastisk,” mumlede hun mod hans mund.

[Deleted]

En veltilfreds mumlen kom fra hans munden, som svar til hendes ord. Hans hænder fandt sin vej, op til heneds hår, hvor de som så mange gange før, fangede sig selv. Hendes fingre varmede hans nakke, som stod han direkte op ad kaminen i opholdsstuen.
Han hørte et tungt suk bag sig, men tog knapt notits af det, før han mærkede nogle prikke ham på skulderen, og han modvilligt trak sig tilbage og åbnede øjne samtidig. "Igor lad mig væ-Ilena?" Bag ham stod hans blonde søster med armene over kors og kunne i nogle sekunder lige så godt have været deres mor.
"Mor skrev til mig, og bad mig give dig det her" Han lavede en enkelt klikke lyd med tungen imens hun irriteret rakte ham et sammenrullet pergament.
"Du ved godt at du afbryder min date ikke?" Spurgte Mylon og kiggede kort op på hende, "Jeg har ikke tid til at lege md på jeres små lege"
"Åh jeg har ikke tid til at lege med på jeres små lege" Gengav Ilena i en forvrænget tone af hans, "Som om du er meget bedre end os andre. Læs nu bare" hun himlede med øjne. Han pressede læberne sammen og rullede pergamentet ud. Han tabte næsten kæben.

[Deleted]

Margo sukkede irriteret og kneb øjnene sammen, mens Mylon trak sig væk fra hende. I det øjeblik virkede hvem end der forstyrrede som den mest irriterende person i hele verden, men i det store hele var det nok godt at de ikke begyndte på noget midt i kroen. Ilena? Det var underligere end hvis det havde været Igor. Hun stirrede op på Ilena. Hun lignede Mylon ret meget, når de var så tæt på hinanden. Især da hun efterlignede hans ord. Hun prøvede at smile op til den blonde pige, også selvom hun ikke smilede igen.
”Hvad er det?” spurgte hun og lagde den ene hånd på hans skulder, og den anden oven på sin egen. ”Hvad?” Hun strakte hals for at komme til at se hvad der stod på pergamentet, men hun kunne ikke se det. Selv hvis hun havde set det, var det ikke sikkert at hun havde forstået noget af det. Nu hvor de snakkede så underligt, måtte de helt sikkert skrive underligt også.

[Deleted]

Mylon kiggede kort på Margo og lagde brevet hen foran hende. "Det er bare min mor der skriver at jeg skal snakke med nogle vigtige mennesker.." Han rejste sig op, og tårnede nærmest op hen over sin søster, der gik ham til kravebenet.
"Vy rasskazali im o nas?" Spurgte Mylon forvirret.
"Da, u menya ne bylo vybora. Mat' ubila menya v obratnom."
"Oni prikhodyat, konechno, chtoby ubit' yeye nu..ved Merlins borodu. Mozhete li vy predstavit', chto ona sidit so vsemi lyud'mi?"
"Tak zhe, kak ya vizhu, vy sidite v kachestve rezhissera i vzyat' na mesto ottsa v smerti sadu." Sagde Ilena med et hævet øjenbryn og rettede dernæst blikket forbi ham og hen på Margo, "Der står at du er inviteret med til familiens banquet i år, som Mylons kæreste, og nej vi er også forvirret" Hun kiggede frem og tilbage mellem dem, og i nogle sekunder håbede Mylon at hun skulle til at gå, men istedet overtog hun den stol han havde siddet på ligefør, og efterlod ham med at stå med hænderne på stoleryggen.

[Deleted]

Hun kiggede ned på brevet og gjorde sig meget umage for at få bogstaverne til at give mening, men det lignede mere at et barn havde tegnet på papiret end at det var bogstaver. Hun fortsatte med at kigge ned i papiret, og strejfede kanten af det med fingeren, mens hun lod som om at hun ikke hørte hvordan Mylon og Ilena snakkede russisk. Det kunne hun heller ikke forstå et kvæk af. Deres verden var en hel anden end hendes. Hun kunne godt genkende sproget fra da han havde snakket russisk til hende den ene gang, for det kom på en underlig måde fra bagerst i ganen.
Hendes hoved fløj til siden, da der igen blev snakket et sprog hun kunne forstå. ”Inviteret med?” spurgte hun, forvirret, som Ilena lige havde sagt. ”Er I sikre på at I har læst rigtig? Det ser ud til at være lidt svært at forstå,” hun grinede nervøst. Ingen af dem så ud til at synes at det var sjovt.