Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2016 13:09:08 GMT
T | Eftermiddag S | Hogsmeade @mylon
Det var forår, det var weekend, og det var dejligt vejr. Rigtig nok var det køligt, men himlen var klar og solen skinnede. Hun havde sagt at hun ville møde ham ude foran Kandisbaronen efter at hun havde været i Dogweed and Deathcap. Hun kunne ikke sige nej til muligheden for at besøge den botaniske forretning, der altid var fyldt med så mange eksotiske planter at hun kunne bruge mange timer derinde. Altid, bortset fra lige nu, hvor hun havde vigtigere ting at tage sig til. En date med Mylon Kozlovsky. Den var ikke engang hemmelig! Ikke, at hun gik rundt og fortalte det til folk, men hvis nogen spurgte, behøvede hun ikke at lyve. Margo havde klædt sig på til lejligheden, i en af Ninas aflagte kjoler (den var grøn, knælang og efter to år kunne hun endelig nogenlunde passe den), med sin varme kappe omkring sig. Hendes røde hår hang løst, for så varmede det om ørerne. Hun maste sig gennem mængden af hekse og troldmænd, mod sit mål.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2016 13:27:33 GMT
Will og Igor havde brugt en halv time på at gøre nar af hans tøj-Will havde endda kastet en skrumpe besværgelse på den skjorte han havde taget på, og han måtte bruge 10 minutter på at få den tilbage til normal størrelse igen. "behøver du virkelig se, så...fancy ud?" Spurgte Igor imens de gik ned ad den lille skovsti, mod Hogsmeade. "Er der da noget galt med det?" Spurgte Mylon og stoppede op imens han kiggede ned ad sig selv; han havde bukserne og den hvide skjorte på, fra skoleuniformen, det eneste der var rigtig anderledes var, at han havde taget sin formelle sorte kappe på, som havde hans families våbenskjold broderet på sig ved brystet. "Nej det er bare som om du opfører dig som..hvordan siger man det?..Som om hun ikke i forvejen er din kæreste" Mylon kiggede på ham nogle sekunder, før han med et skuldertræk begyndte at gå. "Hun har været min kæreste i 1 uge, ikke i 1 år" Mylon blev stadig nervøs omkring Margo, og han kunne knapt styre sine tanker eller sin hjertebanken når hun kom ham nær. "Nå, men så held og lykke på din date, for jeg kan se hende der henne" Igor grinede kort og pegede hen mod Kandis baronen, hvor den rødhårede Margo stod. Mylon mærkede hvordan hans mave slog kolbøtter, og et smil bredtes på hans læber imens han gik der hen og efterlod Igor ved apoteket. "Margo" Hilste han, da han nåede hen ved hendes side.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2016 19:57:38 GMT
Hun stillede sig foran Kandisbaronen, eleverne der gik ind i forretningen så glade ud og dem der kom ud så endnu gladere ud. Butikkens effekt var den samme på hende, man blev glad bare af at se den, hvilket var grunden til at det var den de skulle mødes foran. Hun lænede sig op ad væggen og lagde hovedet tilbage. Solen føltes varm mod hendes ansigt. Hun havde ikke været lige så meget ude om vinteren som hun burde, for det var koldt, og lige som en plante, følte hun sig bedst tilpas i varmen. ”Mylon,” sagde hun som hilsen, da hun fik øje på ham. Hun trådte et skridt tilbage, for bedre at kunne kigge ham op og ned. ”Wauw.” røg det ud af hende. Han var flot. Normalt var han flot, og hun kunne bruge mange af sine timer på at sidde og kigge på ham (noget som ingen behøvede at vide), men nu var han flot i tøjet også. ”Burde jeg have klædt mig finere på?” Det kunne faktisk være at hun burde anskaffe sig noget tøj hun kunne passe, nu hvor hun skulle møde familien Kozlovsky. Hun kunne godt forestille sig at de alle var pæne i tøjet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 16, 2016 20:04:56 GMT
"Hvad? hva! nej overhovedet ikke Margo!" Sagde mylon bestemt og lagde en hånd på hver af hendes skuldre, imens han betragtede hende, "Du er fuldkommen...perfekt" Åndeløs var måske mere det ord Mylon ville bruge om hende, da det føltes som om at hun tog pusten fra ham, lige meget hvad hun havde på. "Men du kunne måske godt bruge noget tøj som faktisk er dit.." kommenterede han med et smil og kiggede ned ad den grønne kjole. Grøn klædte hende. "Så ehm.." han stak hænderne ned i kappe lommerne, og vippede frem og tilbage, "Hvor skal vi gå hen? Ind i kandis baronen eller til det hylende hus?..Måske noget helt femte?" Han kiggede ind ad de store butiksvinduer, der afslørede utallige varianter af slik, og et stort lyserødt skilt, bekendtgjorde at de havde fået amortentia tyggegummi. Hans tanker gled kort hen til hendes beskrivelse af sin armortentia, og blev enig med sig selv om at slik der smagte af sved, umuligt kunne være lækkert.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 11:31:25 GMT
Hun smilede op til ham, lidt lettet, da han lagde hænderne på hendes skuldre og forsikrede hende om at hun var god nok. Bedre en god nok, også selvom hun ikke havde en kappe med vågenskjold på. Havde hendes familie overhovedet et våbenskjold? Det kunne godt være, men det var ikke noget hun kunne huske, for det var ikke noget de gik op i, selvom de alle var meget stolte over at være familien Jones. Hun kunne virkelig godt lide ham, på en ’lad os være sammen hele tiden’-måde, men han var virkelig meget en rig magiker. ”Jeg har ikke råd til tøj der faktisk er mit,” sagde hun og rystede på hovedet med et sagte suk. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde fået nyt tøj der ikke var aflagt. Det var med vilje at hun ikke havde taget ham med ind i botanik-butikken, det havde hun skånet ham for, så de nu kunne lave noget de begge havde lyst til. ”Hvad med begge dele?” spurgte hun, og rakte ned i hans kappelomme og tog hans hånd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 12:20:28 GMT
mylon mindedes at have set hende, nærmest snuble, op til fordelings hatten på deres første år da de skulle fordeles-Mange havde grinet som han selv...alle bortset fra Will. Mylon tænkte stadig nogle gange at hun fortjente en fyr som Will, hvis ikke det var fordi han var så omklamrende. Will ville ikke give hende drama, ligesom ham selv. "Okay begge dele" sammentyggede han med et smil, og følte hvordan han blev trukket ud af sine dystre tanker, da hendes hånd rørte hans. "Så starter vi vel her.." han åbnede døren til kandisbaronen, og en lille klokke meldte deres ankomst; Der var flere hylder fyldt med hver deres form for slik i alverdens farver. Mylon kunne knapt huske hvornår han sidst havde været der inde. "Chokolade frøer!" Udbrød han nærmest helt ekstatisk, og kiggede på de lille indpakkede frøer, "Jeg tror sidst jeg fik sådan en her, var på anden årgang til Victors fødselsdag" Han grinede lidt over mindet med den undslupende frø og kiggede hen på Margo.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 13:28:49 GMT
Hun havde lidt penge, selvfølgelig havde hun det, men dem gemte hun. Hun havde gemt alle penge hun havde fået siden sin ottende fødselsdag, hvor hun havde fundet ud af at hendes familie ikke havde råd til at sende hende ud at rejse. Det var derfor hun gik i det aflagte tøj. Desuden syntes han at hun var perfekt alligevel. Margo smilede over hans glade udtryk. Det gjorde hun ret meget her for tiden. Hun havde fået en platugle af Samantha til sin første togtur til Hogwarts. Frøen havde smagt fint (efter at hun havde jagtet den rundt i sin kupé i mindst fem minutter), men kortet der havde fulgt med var det der gjorde dem værd at spise. ”Jeg fik Morgan le Fay, engang,” sagde hun og lod en finger køre langs hylden med chokoladefrøer. Hun havde stadig kortet liggende i sin kiste på Hogwarts, for hun havde aldrig fjernet det. Der duftede godt i butikken, og hendes blik gled hen mod multismagsbønnerne. Alle havde det altid så sjovt med multismagsbønnerne. "Har du prøvet dem der?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 13:40:16 GMT
Han kunne høre flere genkendelige stemmer inde i butikken-Dominiq værende en af dem, og hende var han stadig ikke glad for at snakke med..eller træne med for den sags skyld. Hvem vælger et skyde sin egen hold kammerat ned!? Margos snak fik ham til at rette blikket hen mod hende igen; Hun snakkede om multismagsbønnerne, der var på den nederste hylde. "Hmm en gang" han satte sig på knæ ved multismagsbønnerne, "Jeg fik en med bræksmag, og prøvede ikke siden" han tog en af pakkerne og holdt den op mod hende, "Tag den, og nogle chokoladefrøer..det kan sikkert blive brugbart hvis man skal bruge noget mad for at skjule sig for mine 'venner' " Efterhånden havde de alle forlist sig med at Margo og Mylon var kærester-det førte dog stadig til nogle utilfredse lyde fra Will i opholdsstuen. "Har du?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 14:03:48 GMT
Hun grinede. Bræksmag lød ikke tiltrækkende, men hun kendte ikke til multismagsbønnernes dårlige side. Hun havde da set andre skære ansigter, men det var bare noget hun grinede af. ”De er ikke lige så slemme som de var for et par år siden,” sagde hun. Der havde de givet ham et blåt øje der havde irriteret hende så meget at hun havde skreget af Will. Hun havde også skreget lidt af ham da Mylon ikke var kommet i skole længere, fordi han sikkert havde haft noget med at gøre. Det havde han ikke. ”Ja. Men jeg har ikke fået nogen med ulækker smag… endnu,” sagde hun mens hun vendte og drejede pakken foran sig. Den var flot at se på, men lige som ved chokoladefrøerne var der noget bedre ved det. Hun kunne huske at hun havde fået med jordbær, pærer og en der bare smagte af sukker. Hun fiskede et par chokoladefrøer ned fra hylden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 14:13:58 GMT
Mylon nikkede anderkendende, for der var intet andet end sandhed i hendes ord. "Måske de er ved at blive modne..som os.." Han rynkede kort på sine øjenbryn, "..som render rundt og køber slik og gemmer os i eliksirlokaler..måske vi ikke er så voksne alligevel" han grinede kort. "Nogle gange glemmer jeg endda selv, at jeg er 17...det føles urealistisk at jeg faktisk kan bruge magi i ferierne.." Forklarede han og kiggede hen mod kassen, imens Margo fyldte favnen med slik. Det eneste vi mangler er en ildwhiskey, og så har vi den perfekte weekend, tænkte Mylon med et lille smil. "Er der andet vi skal købe her? Han kiggede hen på lakrids tryllestavene og amortentia tyggegummiet, som nærmest var omringet af piger. "Det er på tide du smager en af de ulækre så..om jeg skal tvinge dig til det" truede han hende med et smil og pegde på hende-eller nærmere hende mund.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 14:22:20 GMT
”Hvorfor må voksne mennesker ikke købe slik eller brygge eliksirer?” spurgte hun. Hun måtte da også være mere end voksen end barn efterhånden, måtte hun ikke? De ting de havde lavet i eliksirlokalet var ikke noget man gjorde mens man var barn. Hvis ikke hun måtte spise slik når hun engang blev moden og voksen, så var hun ikke sikker på at hun gad blive moden og voksen. Var det egentlige et krav at drikke kaffe? ”Jeg syens du ligner en rigtig syttenårig.” sagde hun og nikkede, for at forstærke sine ord. I det mindste lignede han. ”Det tror jeg ikke.” sagde hun. Hun havde ikke råd til meget mere. Hun bed ud i luften efter hans finger, da han pegede på hende, og skar ansigt. ”Hvad med at jeg får alle dem der smager dejligt, og at du får alle dem der smager ulækkert?” foreslog hun med så alvorlig stemme som hun kunne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 14:27:42 GMT
"Hmm..jeg tror min far vil sige at det er uden formål, og hvis du gør ting uden formål er der ingen grund til at leve," Det var en af de få ting som Mylon gav sin far ret i, "og få ham er det eneste formål, penge og familienavnet. Hvis man skader bare én af de to, kan man lige så godt vinke farvel til..alt" Kontakter var også en af de ting det handlede om, for jo flere mennesker du havde bag dig, klar til at gøre hvad som helst for dig eller dine penge, jo mere magt havde du-Og desværre havde hans far en masse mennesker i sin hånd. "Du burde næsten komme med til en af hans forretnings møder," sagde Mylon jokende, "De er altid hyggelige." Og alle sammen på russisk. "Okay hvad med..." han kiggede rundt om sig et øjeblik og trådte hen mod hende, "Hvad med at for hver dårlig du får" Han tog pakken fra hende og pegede på illustrationerne af bønnerne på bagsiden, "så giver jeg dig et kys? Så deler vi smerten af de åh så dårlige bønner?" Han hævede begge øjebryn med et smil i nogle sekunder.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 17:19:04 GMT
Margo nikkede med et påtaget imponeret ansigt, for det var i virkeligheden ret trist. ”Har alting ikke et formål?” spurgte hun og vippede op på tæer for at få et hurtigt glimt af det tyggegummi som alle pigerne vrimlede rundt om. Det var vel bedre at tygge tyggegummi end at forgite hinanden med kærligheds-eliksirer. Hvad skete der lige for alle og amortantia for tiden? ”Jeg mener, lige nu er formålet vel at vi har det sjovt.” Hendes egen far gjorde heller ikke meget der spildte hans tid, for han havde altid noget fornuftigt at lave. Enten var han ude i marken, eller også gjorde han rent ved hestene, eller også lavede han det som ingen andre gad. ”Aha, ja,” svarede hun. ”Det tror jeg dine forældre ville blive glade for.” At Margos far ikke syntes at det kunne være rigtigt at Mylon ikke kunne ridde kunne umuligt være lige så slemt som det Mylons forældre måtte synes om hende. Hun smilede kærligt op til sin kæreste og stillede sig på tæer for at presse et hurtigt kys mod hans læber. ”Aftale.” Hun snuppede pakken med bønner fra ham igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 17:59:35 GMT
Margo greb multismagsbønnerne ud af hænderne på ham og han kiggede smilende på hende. "Okay okay nok snak om familie og alt det," han viftede med den ene hånd foran sit ansigt, "jeg vil hellere undgå at tænke på min far, når jeg kysser min kæreste.." indrømmede han med en grimasse over den blotte tanker om at skulle se sin fars ansigt for sig hver gang han kyssede Margo, på den første rigtige date de nogensinde havde fået. "Skal vi bare gå op og betale og så finde et andet sted at være?" Han trådte et par skridt op mod kassen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 17, 2016 18:29:44 GMT
”Ad,” sagde hun som svar. Det var noget af det værste man kunne tænke på når man kyssede, var hun ret sikker på. Sin mor også. Og sine søskende. Det meste familierelaterede, faktisk. Margo nikkede, og fulgte med ham op til kassen. De mange elever der var inde i butikken, men de fleste var optaget af det meget slik i alle regnbuens farver, så der var ingen kø. Hun rodede rundt i sin kappelomme, hvor hun havde et par galleoner, sølvsegl og knut. Hun lagde chokoladefrøerne og multismagsbønnerne op på disken, smilede til pigen bag den, og måtte kun af med et par sølvmønter. Hun skyndte sig, så Mylon ikke kunne nå at betale, og pigen tog imod pengene. ”Giver du noget at drikke?” spurgte hun, rettet mod Mylon, og trak slikket til sig.
|
|
|