Please show me

[Deleted]

Edwin nikkede: "Præcist... og desuden så må man bare have det rigtige tøj på som folk siger, selvom det er svært at skrive i regnvejr" sagde han i et smil, det var virkeligt svært når ens pergament papir blev vådt og blækket var udover det hele.
"Jeg var engang så inspireret at jeg knapt bemærkede regnen, og da jeg så kom hjem kunne jeg ikke engang se hvad jeg havde skrevet" sagde han i et grint, ja det var ikke helt nemt, måske han bare skulle ønske sig en paraply men på den anden side var den svær at holde når man skulle sidde og skrive.

"Ja det er jeg også glad for, jeg var glad for at være i et fast forhold men det lukkede min kreativitet ned til sidst" sagde han i en ærlig stemme: "Desuden var vi bare meget forskellige" sagde han ærligt og spiste mere af sin mad.
Adrienne var en skøn kvinde, men hun var typen der gerne ville feste og det var han jo ikke rigtigt: "Det var godt... Så har jeg nemlig en god flaske rødvin vi tager med derud" sagde han i et smil og spiste videre, det var rart at få noget i maven efter den lange tur.

[Deleted]

Viktoriya rystede smilende på hovedet "Nej, det plejer ikke at gå særlig godt sammen" Ikke at hun havde forsøgt, men generelt var papir ej heller pergament tilfreds med at blive vådt. Dertil havde blæk en tendens til at tvære ud, selv hvis der var tørvejr og man lavede en forkert bevægelse. "Oh, forhåbentlig kunne du huske hvad du skrev ned?" Det ville være trist at miste en dags arbejde, for ikke at tale om at inspiration kom i etaber og ikke altid kunne genfindes til præcis det man huskeed i situationen. Desværre! Hun havde prøvet det alt for tit i skoletiden, og endda på arbejdet. Når hun nåede hjem og havde tid var alt væk!

"Du følte dig fanget?" Hun huskede at de havde snakket lidt om det tidligere. Eller rettere, mere berørt emnet kort. Kærlighed var en finurlig ting, og Viktoriya havde stadig ikke lært at forstå den, men forsøgte at acceptere når den greb fat i hende. Hvor meget Viktoriya end elskede at havde et fast sted hun kunne kalde sit hjem, ville hun godt kunne forstå ham hvis det var sådan han havde følt. Ikke alle var ens.
"Det lyder dejligt" svarede hun med et smil for derefter at spise roligt videre. Hun glædede sig til at se det hele, at høre historier og selv få oplevelser.

[Deleted]

"Ikke i direkte sætninger, men jeg tror vidst jeg fik reddet det, det er nogen år siden" sagde han i et smil, han var bare glad for at han i det mindste havde fået sig en karrierer og kunne gøre det han elskede, det var jo langt fra alle forfattere der kunne leve af det, men Edwin havde næsten levet af det i ti år, og de sidste fem år var gået rigtigt godt for ham.
"Ja det gjorde jeg" indrømmede han: "Hun var ikke glad for at rejse rundt, hun gik meget i byen og ville altid have mig med ud... Der var mange ting i vores forhold der gik galt, det var et mirakel at vi holde så mange år som vi gjorde" sagde han i et smil.

"Jeg drømte meget om børn og bryllup da jeg var yngre, men nu har jeg indset at mit liv nok er for omskifteligt til det" sagde han i et smil.
Der var engang han havde drømt om en familie som alle andre, men kreativiteten havde alligevel hevet for meget i ham: [b}"Puuha jeg tror simpelthen ikke jeg kan spise mere"[/b] sagde han i et smil og lagde kniv og gaffel fra sig, det var ikke helt nemt at spise så god mad, når man havde så lille en mave.

[Deleted]

Viktoriya smilede blidt til ham "Det er nogle gange svært at give slip, selvom man godt ved at det ikke vil holde i længden." sådan skete det ofte med folk. Ikke alle selvfølgelig! Men nogle gange var det svært at give slip på det man havde, det man drømte om og det som aldrig ville ske men man stadig håbede på. Viktoriya havde aldrig selv oplevet det i stor dur, men tænkte tit tilbage. Tænkte på, hvad nu hvis.

Viktoriya trak let på skulderne med et smil. "Livet er vel andet end bryllup og børn" Alle havde forskellige drømme og forventninger om hvad livet bragte dem. Lige nu var Viktoriya stadig i stadiet af at tage det hele som det kom. Der var ikke så meget andet at gøre.
"Heller ikke her" det smagte fantastisk, og øjnene ønskede at spise mere, men maven sagde holdt. Hun sukkede tilfreds som hun lagde kniv og gaffel fra sig med et smil. "Lige et minuts mavesslåning og jeg er klar" tilbagelænet i stolen med en hånd på maven. Okay, hun fik ikke god, dejlig, hjemmelavet mad så tit.

[Deleted]

Han nikkede: "Ja vi havde bare kendt hinanden i så mange år og vi kendte hinanden på godt og ondt" sagde han og smilede til hende, han vidste dog også godt at Adrienne var gået i en helt anden retning nu efter at hun var blevet single men han blandede sig ikke i hvad hun lavede, det var jo hendes liv og det skulle hun leve som hun nu engang gerne ville.
"Hvad med dig? Du må da også have nogen x kærester?" sagde han og smilede til hende, han ville helst ikke ende med bare at sidde og snakke alt for meget om sig selv og din fortid.

"Ja uden tvivl... Jeg er meget taknemmelig for det liv jeg lever"[/b sagde han i en ærlig stemme og han vidste at der ikke var noget i verden der kunne gøre ham mere lykkelig end det liv han havde nu.
"Godt... Så kan du sidde og nyde eleverne spise imens... Så kan vi gå om ti minutter, jeg skal bare lige hente vinen og nogen glas nede i køkkenet" sagde han og smilede til hende, han glædede sig til at nyde aftenen sammen med hende, hun var en fantastisk skøn pige og han ville gerne vide endnu mere om hende.

[Deleted]

Viktoriya smilede og bed sig kort i læben. "Jo, det kan jeg nok ikke løbe udenom at jeg har haft" svarede hun med et skævt smil. Hun havde vist haft et par stykker efterhånden. "Mit længste forhold sluttede efter 3 år. Det skete meget pludseligt." startede hun roligt ud med at fortælle som hun tænkte tilbage. "Jeg rejste til London, for at studere og for at rejse et nyt sted hen. Marie var meget fodfæsnet. Hun tog ikke mig.." en lidt sørgelig slutning, for Viktoriya ønskede at havde hende med. At dele det med hende, men livet kom i vejen. Det var også ganske forståeligt at hun ikke ønskede at rejse fra alt hun kendte og de mennesker der betød noget for hende, for at rejse til London. Et sted hun aldrig rigtig havde ønsket at tage til i første omgang. "Ellers har det mest været kortere forhold, det sidste for et års tid siden, tror jeg. Vi er så stadigvæk venner, heldigvis da. Det kan blive akavet at se ham på arbejdspladsen hele tiden, hvis man ikke kan finde ud af at snakke sammen" Viktoriya trak let på skulderne med et varmt smil.

"Okay" svarede hun med et smil. Hendes blik forblev dog på ham i et længere øjeblik før hun lod de blå øjne vandre ud i storsalen. Her var en fantastisk stemning og Viktoriya følte sig godt tilpas. Efter at havde sundet sig, fik hun stablet sig selv op i en mere rank stilling på stolen for til sidst at rejse sig. Det skulle nok blive godt at få rørt sig lidt, og ikke mindst at komme ud og se søen. Viktoriya flyttede blikket til siden, hvor hun så Edwin igen. Noget der fik hendes smil til at vokse ganske automatisk og uden at hun helt selv bemærkede det.

[Deleted]

"Marie?" sagde han ret så overrasket og dog uden at virke alt for overrasket. "Åh du er..." homoseksuel var den sætning han gerne ville have sagt men han kunne ikke helt få det ud imellem sine læber, ikek fordi at han havde noget i mod det, men han havde ikek forventet det.
Han vidste heller ikke om han næsten følte sig en smule skuffet over det, hun var en smuk pige og selvom han ikke ligefrem havde planer om at overfalde hende, så havde han da et lille håb om at hun måske også kunne lide ham, men hvis hun ikke var til mænd, så skulle han nok ikke tænke på det.

"Men ja det er hårdt med forhold der går galt" sagde han og nikkede, han syntes også kærlighed kunne gøre ondt og selvom deres breakup havde været ganske fredleigt, så var det stadig ikke sjovt at bo alene når man plejede at være to.
"Bliv her" sagde han og rejste sig så stille som eleverne begyndte at gå, for at gå ned og hente en lille kurv med to glas og en vin: "Skal vi gå?" spurgte han i et smil som han nåede tilbage, det var skønt bare at nyde livet og Hogwarts var det perfekte sted at være.

[Deleted]

Overraskelsen i hans stemme kom ikke bag på hende, men det afholdte hende ikke fra at være åben omkring det. Viktoriya havde intet at skjule på den front. "Fleksibel, vil jeg kalde det" at han ikke færdiggjorde sin sætning hindrede hende ikke i at gætte på hvad han havde tænkt. Det lød jo meget entydet at hun var til sit eget køn, selvom det ikke var hele sandheden. "Jeg er priviligeret med at kærlighed for mit vedkommende ikke grænses af den andens køn. Jeg har også været kærester med mænd." hun plejede ikke at forklare det, men hun vidste udemærket godt at hun ville være sikker på at han vidste hvad hun mente. Det skrækkelige ville være, hvis han troede hun var uinteresseret i ham, for det var hun ikke. Viktoriya kunne lide ham.

Viktoriya nikkede smilende. "Ja, lad os det." spændingen i maven på hende syntes at stige nu. Hun var i hvert fald ikke på at det ikke kun var fordi den var fyldt med god mad! "Du føre an Viktoriya vidste at de i hvert fald skulle ud af storsalen, alt andet derfra var lidt mere ukendt grund. Derfor, blandt andet, valgte hun også at tage ham i hånden.

[Deleted]

Han lyttede til hendes ord: "Aha" sagde han stadig en smule overrasket og smilede så i mod hende, han ville ikke ligefrem kalde sig selv fleksibel: "Der er overraskende mange der tror jeg er til mænd" sagde Edwin og rettede på sine briller.
Om det var ordi han var lidt spinkel, ranglet, nørdet eller hvad udfaldet var det anede han ikke, men han var ihvertfald ikke til mænd, selvom han på ingen måde havde noget i mod folk der var, mænd havde bare ikke tiltrukket ham nogensinde.

Som han fik hentet tingene, gik han roligt ned igennem storsalen hvor kun få elever sad tilbage: "Jeg sad altid derover..." sagde han og pegede i mod Ravenclaw bordet, han var glad for at være en Ravenclaw, selvom det uden tvivl var skolens mest nørdede kollegie.
Som de kom udenfor, kiggede Edwin op i mod bjergsiden, selvom der var overskyet kunne man fornemme solen godt kunne overveje at bryde igenne. "Jeg har også taget et tæppe med" sagde han og smilede som han satte retning i mod en klipperække som var den han altid sad på som ung: "Her" sagde han og viste hende hen i noget der mindede om en grotte eller et lile indhak hvor der var 3-4 meter under en stor klippe med udsigt over søen, men så var man da sikret tørvejr hvis det skulle regne.

[Deleted]

Viktoriya løftede overrasket sine øjenbryn og afslørede en overrasket grimasse, som dog stadig bar på et smil. "Hvorfor dog det? Ikke at der ville være noget i vejen med det, men det var ikke lige den første indskydelse jeg fik" Faktisk tænkte hun ikke så ofte over hvad folks seksualitet hældte til, men hun kunne som regel fornemme det. Edwin strejfede hende ikke som værende homoseksuel, men mange satte jo stereotype på, desværre.

De blå øjne fulgte hans finger og så et bord hvor elever med blå farve på deres tøj var på vej væk. Ganske stille og roligt. "Ravenclaw, ikk?" Jo, hun huskede lidt om de traditionelle farver og hvad kollegierne hedder. Hun kunne dog ikke love at hun ramte rigtig hver gang.
Det var allerede overvældende at komme udenfor at se den smukke natur igen. HUn fulgte ufortrøden med som hun så nysgerrigt omkring sig. Viktoriya gik in d i grotten, og satte farten mere ned som udsynet ramte hende. Det var næsten overvældende. Hun lod en hånd hvile på klippevæggen som hun stoppede op med et smil "Hvor er her smukt"

[Deleted]

"Jamen pas" sagde han i et smil: "jeg ved ikke om det er min ranglede attitude, mit blide sind eller mine briller der gør det, men nu er jeg jo ikke nogen bodybuilder" sagde han i et grin, han vidste godt at han ikke ligefrem var nogen drømmemand.
"jo Ravenclaw... Der hvor alle bognørderne bor" sagde han i et smil, han kunne slet ikke forstå at der var folk der gjorde grin med kollegiet, han elskede det og dem der endte med at tjene penge kom nu engang næsten altid fra Ravenclaw. Det var jo ikke altid dumt at være nørdet.

"Ja ikke? Jeg elsker det her område, og når nu solen går ned og månen kommer frem, så er her endnu mere fantastisk" sagde han, han havde naturligvis tjekket det ikke ville være fuldmåne, han var ikke glad for at være i klipperne når varulvene kunne risikerer at komme frem.
"Her" sagde han og rakte hende et glas og hældte så en smule rødvin op til hende, han håbede hun kunne lide det, for selv vidste Edwin intet bedre end et dejligt glas vin, det var så positivt og forfriskende, når man havde brug for en smule ekstra at drikke, bare for hyggens skyld.

[Deleted]

Viktoriya smilede og var lidt overrasket over at han kunne tage så let på det. Selvfølgelig var der stadig intet galt i at være det, men når man ikke var. Ja, så blev det en helt anden sag. "Det behøver du heller ikke" det var langt fra alle der var bodybuilder! Desuden var hans sind og personlighed langt vigtigere end noget andet.
"Og de kreative" Det havde hun i hvert fald hørt. Der var mere end en måde at være intelligent på, selvom bognørderig da var noget alle mente meget intelligente folk fokuserede på. Måske var det rigtig nok.

Viktoriya fik sat sig ned uden at så meget som fjerne blikket fra søen. Solen stod lavt på himlen og lavede et fantastisk flot genskær i overfladen. Hun vendte blikket mod Edwin, som han ragte hende glasset for derefter at hælde lidt op. Som hun tog glasset til sig, lugtede hun til det. Det havde hendes far lært hende at man altid skulle gøre. Smagen var ikke hele vinoplevelsen! Den lugtede godt, frugtet med en let bitterhed. Noget smagen også bekræftede som hun drak af den. "Den er god! Du er god til at vælge dem" Viktoriya smilede varmt til ham og fandt sig selv indfanget af hans blå øjne endnu engang.

[Deleted]

Han smilede: "Nej jeg tror også det eneste der gavner mig er gode håndled så jeg ikke får skrivekrampe" sagde han i et smil, faktisk fik Edwin kun skrivekrampe hvis han blev rigtigt begejstret og bare sad og skrev i et tempo hvor han knapt selv kunne følge med, så kunne han godt ende med at få ondt i armen.
"Jeg må få mig en automatisk fjerpen, der er bare noget charmerende i selv at skrive frem for at sidde og sige det" sagde han i et smil, han kunne godt lide tanken om at sidde og skrive for sig selv hvor ingen andre kunne høre det, han ønskede jo først at hans bog kom frem når den blev udgivet.

"Tak, jeg er også ret glad for vin... I begrænsede mængder naturligvis" sagde han i et smil, han var ikke ude på at drikke sig fuld eller noget i den stil, det var faktisk meget sjældent at Edwin blev fuld. For nu nippede han bare til vinen.
"Så, er der sket noget nyt og spændende siden sidst?" spurgte han nysgerrigt og afventende hende, hun havde jo et godt job i ministeriet, og han vidste der sikkert ofte var travlt. Han var ikke sikker på han nogensinde kunne have et arbejde hvor han ikke var sin egen chef, det var for stort et pres.

[Deleted]

Viktoriya grinede let og smilede varmt. Den havde hun alligevel ikke hørt før! Det var dog en dejlig god ting at finde gode ting at fokusere på, og det var fordelagtigt for en forfatter ikke at få skrivekrampe. Viktoriya havde personligt selv problemer med skrivekrampe når rapporterne blev for lange. "Jeg stoler ikke på automatiske fjerpenne, efter hvad jeg har hørt enkelte journalister har gjort. Rita Skeeter gjorde ikke verdens bedste arbejde på den front" det var en snydepen, som skrev ned hvad hun ville og ikke hvad der blev sagt. "Dertil, er det altid rart at få skriften ud gennem fingerne, har jeg erfaret" tilføjede hun med et varmt smil. Det gav en anden effekt at skrive tankerne ned selv. At snakke om det var sådan et flydende stadie, men skrev man det ned, havde man tankerne fastsat lidt mere.

Viktoriya hummede lidt som hun tænkte. Der var ikke sket voldsomt i de par dage. okay, de to uger fra de havde mødt hinanden i højlandet, til de var mødtes igen ved toget. "Jeg var ude med en kammerat, som jeg ikke havde set lidt tid." svarede hun med et smil og huskede pludselig meget tydeligt hvad hun havde lovet ham, hvilket fik hende til at smile endnu mere. "Ellers har der faktisk været ganske stille, både på arbejdet - Selvom jeg vil overveje om alle hekse og troldmænd skal have et obligatorisk kursus i at omgåes mugglere!" det havde været småting denne gang, men det var stadig imponerende hvor let det var for folk at ødelægge deres eget dække. Mugglerne blev også mere og mere nysgerrige, selvom hukommelser blev modificeret på stribe.

[Deleted]

Han nikkede: "Præcist, jeg syntes der er noget charmerende ved et stille sind der kommer ud igennem fingrene" sagde han i et smil, han var virkeligt glad for at hun forstod ham på den front, for Edwin havde med årene accepteret at han var en smule sær.
Han kiggede let i mod hende: "Men for nu har jeg jo fri, min bog er jo i trykken så nu må jeg bare vente" sagde han i et smil, og han var glad for at tingene gik som de gjorde: "Men hvis jeg kender mig selv ret går der ikke længe før at jeg begynder igen på en ny bog" sagde han i et smil, han vidste at hans kreativitet måtte ud på den ene eller en anden måde.

"Åh hyggeligt... Jeg nåede lige at besøge min søster" sagde han i et smil, han var glad for at Nikita og ham altid kunne snakke sammen, på mange punkter var de ens, og alligevel så forskellige.
"Jeg er bange for at hun er igang med at dumme sig, men det er jo ikke altid det er noget værd at lytte til ens lillebror" sagde han i et grin, Nikita var skøn men hun var ikke helt så poetisk og filosofisk som ham selv.