Please show me

[Deleted]

@edwin
Tidlig eftermiddag

---

De var knap ankommet til Hogwarts og dagen havde allerede været fyldt med nye indtryk. Viktoriya havde været restløs hele morgenen og havde brugt det meste tid på at gå frem og tilbage med sin kaffekop og finde tøj, fjerne tøj, finde nyt tøj, drikke kaffe, finde mere tøj, diskutere med sig selv om de to sæt tøj, for derefter at drikke mere kaffe. Det fortsatte indtil tiden næsten løb fra hende, og det ene sæt tøj blev valgt med grundlaget, at grøn nu er en pæn farve. Viktoriya havde et bar mørkeblå jeans, en pæn neutral grøn bluse og en sort cardigan. Det var hvad der gik bedst sammen, uden at blive alt for formelt men stadig pænt. Hun var ankommet til parronen præcis 11:40 og ventet spændt på at skulle både se Edwin igen, men også opleve Hogwarts for første gang. Historierne rumlede rundt i hende fra fortællinger og hvad hun havde læst. Egentlig burde hun bare havde besøgt stedet noget før, men havde aldrig haft en grund til det.
Turen til parron 9 3/4 havde i sig selv været fantastisk og turen i toget var fantastisk til at give en et blik på England og Skotlands smukke natur, mens man fik snakket om alt mellem himmel og jord. Og nu var hun her, gået ind af de gigantiske døre til indgangshallen, som bød på et smukt middelalder slot der fik Viktoriya til at måbe.

"Her er allerede så meget anderledes end på Durmstrang" Hendes øjne stod ikke stille, som hun betragtede omgivelserne og trak alle nye indtryk til sig for til sidst at kigge på Edwin med nærmest glimtende øjne og et stort smil på læberne. "Oh please sig at du har tid til at vise mig rundt efter fordraget?" kom der bedende fra hende. Hun var nysgerrig og havde en ide om at hun kunne bruge flere år på at udforske. Så vidt hun var bekendt var der skjute gange og rum overalt på Hogwarts, ligesom Durmstrang havde tilbudt sine elever.

[Deleted]

Edwin var faktisk meget spændt på at se hende igen, det var første gang i flere år at han havde haft en kvinde som han rent faktisk havde ting at snakke med om og hvor det ikke endte med at blive super akavet og han bare sad og følte at han overhovedet ikke vidste noget om verden.
Det havde været en super hyggelig togtur og Edwin følte at de havde fået snakket en helt masse om dagen og vejen, hun var en virkeligt sjov pige og han havde fortalt hende om de forbedringer han havde fået lavet til sin bog, han manglede ikke så meget så håbede han at være igennem anden gennemskrivning også var han klar til at komme videre ud på markedet med sin bog.

"Ja her er virkeligt magisk, jeg tænker vi går ind i storsalen og får spist lidt... Jeg skal først holde foredraget i aften" sagde han i et smil, han havde ikke helt forstået hvad det var der gjorde at skolen var så glade for hans foredrag, men han nød at holde dem og det var vel det vigtigste.
"Ja jeg skal nok vise dig rundt, jeg tænker de nok tilbyder os et gæsteværelse" sagde han, det var jo ikke sjovt at tage toget hjem så sent, han havde naturligvis sørget for to enkelte værelset, han ville jo helst ikke creepy hende ud eller noget.

[Deleted]

Viktoriya nikkede selvom hun stadig var lidt for overvældet til kun at kunne fokusere et sted af gangen. Det kom nok som hun faldte lidt mere til ro over endelig at se Hogwarts. "Okay, det lyder som en god ide" svarede hun som hun endelig fik fokuseret tilbage til at kigge på ham og smile.
Viktoriya var som et barn i verdens største slikbutik, selvom hun holdte igen med fysiske udfoldelser i form af hoppen og løben i cirkler. Hun holdte sig til at se spændt ud og ellers gå ganske stille og roligt hen over stengulvet. "Så vi får også lov at sove her!" ikke at hun var sikker på at hun kunne få lukket et øje hele natten. Tanken vendte tilbage til de nattelige vandringer hun havde haft på Durmstrang, og at hun ikke ville komme i de samme problemer her, fordi hun for det første var voksen og ansvarlig, med træk på ansvarlig selvføgelig, og hun var ikke elev på skolen. "Men ja, lad os spise først - kender du nogen skjulte gange?" hun kunne ikke lade hver med at spørge.

[Deleted]

Han smilede og nikkede så, han var glad for at hun kunne lide det indtil videre, ligesom at han var virkeligt glad for at de havde haft en hyggelig togtur, det havde endnu engang bare bekræftet ham i at hun var en ganske speciel pige, han kendte ihvertfald ingen der før havde været så interesserede i ham.
"Ja det gør vi, jeg glæder mig også..." sagde han i et smil, det var ikke så ofte han overnattede, men nu skulle dette her foredrag jo være om aftenen, og han orkede ærligt ikke at sidde seks timer hjem i toget midt om natten, så hellere få en god nats søvn på de smukke slot.

"Skjulte gange? Altså der er da en smule, primært nedenunder, men skulle vi ikke spise først? Kom så skal jeg vise dig storsalen" sagde han og rakte sin hånd frem til hende, som en hentydning til at hun gerne måtte tage den så de kunne gå afsted.
Edwin satte retning i mod storsalen der var ikke så mange elever lige nu, men der gik også lidt tid inden maden var serveret, omkring tyve minutter: "Vi skal sidde oppe ved hovedbordet" sagde han og slap hendes hånd som de kom ind i lokalet, som han stirrede op i mod det store bord for enden af de fire kollegiers langborde.

[Deleted]

Viktroiya nød virkelig at være sammen med ham. Der var ingen akavede stilheder, i hvert fald ikke endnu. Han havde altid noget interessant at sige, og man kunne da kun håbe på at han ikke fandt hende kedelig. Viktoriya håbede da i hvert fald, men han gav nu ikke udtryk for at kede sig.

"Jo selvfølgelig" smilede hun lidt forlegent. Hun var lidt overilet over endelig at være her, at hun glemte helt at tænke tingene ordentligt igenne. Hun tog imod hans hånd og blev ført med ind i storsalen. Og stor det var den i hvert fald. Smukt udsmykket uden at være alt for overdrevet! Loftet var nok hvad fangede hendes opmærksomhed mest som hun kiggede op næsten måbene. Viktoriya lod sit blik falde fra loftet og fremad rettet i salen, hvor hun så det som Edwin nok mente var hovedbordet. "Hovedbordet gætter jeg på er det deroppe" svarede hun og pegede. Hun følte sig pludselig udsat som enkelte elever havde vendt hovedet i deres retning og kigget lidt på dem. Det var slet ikke gået op for hende hvor mange der var, men det burde ikke være kommet bag på hende. Viktoriya valgte dog at smile roligt og bevæge sig ganske roligt og omkringkiggende gå op mellem de to midterste borde.

[Deleted]

Han smilede som de gik op i mod hovedbordet, det var helt underligt at have en at dele Hogwarts oplevelsen med, han glædede sig bare til at få vist hende rundt, skolen var et virkeligt fantastisk sted og han glædede sig til at udnytte alle de fantastiske steder der var.
Måske han skulle tage hende med ud til søen efter maden? Det var uden tvivl det smukkeste sted på skolen og et sted hvor at Edwin havde brugt meget tid da han selv havde været elev, han fik så meget inspiration fra at sidde derude og kigge udover bjergene og vandet.

Som de kom op til bordet, holde Edwin stolen ud for hende, så hun kunne sætte sig og han gjorde så klar til at sætte sig ved siden af hende. "Jeg tænkte på at når vi har spist kunne vi gå en tur ud til søen" sagde han i et smil.
Han vidste godt at hun ikke kendte søen super godt, men de havde jo sejlet over den for at komme til skolen og desuden så var det et virkeligt smukt sted, især ved denne årstid: "Så kan vi tage noget kaffe med eller et glas vin" sagde han i et smil, det skulle nok blive hyggeligt.

[Deleted]

Viktoriya fulgte med op igennem salen og satte sig til bords hvor Edwin holdte stolen ud for sig. Det var en uvant måde for hende at blive behandlet på, men det var rart! "Det lyder som en god ide" svarede hun smilende. Hun vidste ikke alt om søen langt fra, andet end en af udfordringerne i tretroldmands turneringen var foregået dernede. Det var efterhånden lang tid siden hun havde hørt de historier, men det betød ikke at nysgerrigheden var faldet.

"Det lyder rigtig hyggeligt, det vil jeg gerne" Hun fik lov til at se Hogwarts men mest af alt var hun faktisk bare rigtig glad for at se Edwin igen. At snakke med ham var rart og Viktoriya ønskede at bruge tid sammen med ham. "Du snakkede om at din bog start var færdig. Hvornår kommer den ud?" nu havde hun jo hørt noget om hvad den handlede om og hun var da helt naturligt nysgerrig.

[Deleted]

Edwin smilede til hende, ingen tvivl om at hun var en ganske speciel kvinde og hendes rød/brune hår var slet ikke til at stå for: "Ja ikke? HOgwarts er et dejligt sted, men jeg må dog sige at ingenting slår udendørs arealerne" sagde han i et smil, han elskede den udsigt der var ude ved søen.
"Men først skal vi have noget at spise, jeg er også ved at være ganske sulten efter den togtur" sagde han i et smil, han var glad for at have en han kunne underholde sig med, sådan en togtur blev hurtigt lang når man var en af de eneste der va rmed, eleverne var jo allerede på skolen på dette tidspunkt.

"Om en måned håber jeg, jeg regner med at have første eksemplar indenfor en uge, så skal jeg nok sende det til dig hvis du vil læse den?" sagde han i et smil og kiggede ned i mod storsalen som elever og professere så småt var begyndt at gå ind, han elskede at være i nærheden af eleverne, børn var så hyggelige.
"Du har ikke overvejet selv at skrive mere, siden sidst vi snakkede?" spurgte han i en kærlig tone og smilede til hende, hun var en skøn kvinde og han håbede virkeligt at hun ville nyde denne her tu rpå Hogwarts.

[Deleted]

Lige nu var Viktoriya ret sikker på at intet slog at få lov til at være sammen med Edwin. Om det var udenfor eller indenfor. Men hun måtte give ham ret i at intet slog udendørsarealer, sådan havde det også været for hende på Durmstrang. "Udendørsarealerne har altid meget at byde på. jeg plejede at tage ture på kost over arealerne på Durmstrang." svarede hun smilende. Det var ikke altid hun var blevet lige populær over det! Specielt ikke når hun gjorde det om aftenen. "Samme her! Jeg bliver altid så sulten af at rejse" Selvom hun ikke var lige så sulten som hun plejede. Normalvis rejste hun også alene, som fik hendes tanker til at strejfe over til mad efter et stykke tid. Denne gang havde hun haft en at snakke med, og hendes tanker hadve lagt der, selvfølgelig indtil at mad blev nævnt. Mad var en god ting!

"Meget gerne! Jeg er nysgerrig efter hvad der kommer til at ske" Han havde jo selvfølgelig ikke fortalt hende det, eller svaret på alle hendes mange spørgsmål. Forståeligt, men det gjorde hende ubeskrivelig nysgerrig! Storsalen begyndte nu så småt at blive fyldt med en summen af stemmer fra elever og professore. Viktoriya så ud over eleverne, og hvordan de satte sig ved de forskellige borde. hvordan farverne fandt sammen med de samme farver ved et bord, hvilket indelte dem i kollegier.
"Jo, det har jeg." indrømmede hun og så tilbage på ham "Men jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg venter lidt på at der kommer en ide som sætter det hele igang. De ideer har jeg desværre aldrig haft mange af" hun havde fået lidt blod på tanden over at prøve igen, selvom hun langt fra så sig selv som en forfatter. Viktoriya havde ikke svært ved at formulere sig på nogen måde, men at komme frem til den rigtige ide kunne tage sin tid.

[Deleted]

"Åh hvor fantastisk... Jeg er ikke super god til at flyve, det var også mit hadefag i skolen" sagde han i et smil, han var faktisk ikke sikker på hvorfor men det var bare ikke hans stil, han kunne virkeligt ikke lige at være oppe i højderne, man kunne jo slå sig så frygteligt og på samme måde interesserede Quidditch ham heller ikke det helt store.
"Ja, det er goså en lang men smuk tur... Ingen tvivl om at Skotland er et af de smukkeste steder" sagde han og smilede til hende, ja det var jo også i denne fantastisk natur at de to havde mødt hinanden.

"Jeg syntes helt klart du burde skrive noget, og når du gør vil jeg vildt gerne læse det" sagde han i et smil, Edwin kendte godt det med at skulle finde inspiration, i starten havde han en helt masse idéer og det var ikke fordi det havde han jo stadig, men nu kunne han jo lidt bedre få de ting ud i livet han ville, goså kom det ikke altid lige så nemt.
"Det er så rart bare at lade fantasien vandre" sagde han og smilede i mod hende som de bare sad, han havde svært ved at bemærke alle de andre.

[Deleted]

Det var nok en af de ting hun aldrig forstod. Højdeskræk. Hun følte sig altid så fri og levende i højderne, med vinden sussende i håret. Det betød dog ikke at hun ikke accepterede at koste ikke var alle folks ynglings transportmiddel. "Jeg tror det var mit ynglings, men det ligger vist også lidt i mine gener" Ikke at hun troede på at det nødvendigvis hang sammen. Hun havde vel bare været heldig. "Skotland er helt bestemt smuk og et dejligt sted" Det var også nemt at komme dertil og Viktoriya havde efterhånden taget en del vandreture i højlandet.

"Jeg skal prøve" Viktoriya kunne virkelig ikke love at det blev godt, for hun havde aldrig rigtig været den store skriver, men hun kunne nogle gange få sindsyge ideer som kunne føre til en god plot historie. Måske i hvert fald. "Det sker ofte at den gør det, i hvert fald" nogle gange alt for ofte. Kun fantasien satte grænser, og forhåbentlig var det grænser langt væk. Viktoriya elskede at tænke på at alt i fantasiens verden var tilladt og intet kunne stoppe den.

[Deleted]

Han smilede: "Ja her er fantastisk, hvis jeg har én rettelse, ville jeg dog ønske at her var en smule varmere" sagde han i et smil, sådan en tyve grader hele året rundt ville ikke gøre noget - han syntes altid at det skulle regne i Skotland og i længden måtte han nok indse at det blev en smule kedeligt og trist.
"Ja jeg elsker også bjergene, jeg vandrede her meget da jeg var sammen med min x kæreste" sagde han, når han så tilbage på det, så vidste han jo godt at ham og Adrienne havde absolut ingenting til fælles, men det havde de jo så måske alligevel når det kom til stykket, nemlig at vandre, det var da nok også på disse ture at de snakkede bedste sammen.

Som alle havde fået sat sig ned, tarv Edwin som rektoren rejste sig og sagde et par ord, inden der blev budt værsko og en masse fantastisk mad dukkede op på bordet foran dem og han smilede.
"Jamen så skal vi da nok blive mætte inden vi går... Jeg er spændt på foredraget, det er for 5. 6. og 7. årgang" sagde han, det ældste årgange var altid mest spændende, men som oftest ogås mest kritiske.

[Deleted]

Viktoriya smilede varmt "Det kunne være rart, men det er nu også rart at der er koldt engang imellem" vejret kunne godt være mindre vind- og regnfyldt, men det var en del af at skabe Skotlands frodige natur. Det sure med det søde. Selvom det da ville være rart med en mere varm temperatur til tider!
"Men ikke så meget mere?" det kunne jo sagtens være en ting de havde sammen, eller rettede havde haft sammen, og det derved føltes forkert at gennemvandre bjergene når hun ikke var der.

Viktoriyas opmærksomhed vandrede til rektor som denne udtrykte et par ord inden maden dukkede op for øjnene af dem. Det var langt mere overdådigt end hun var vant til at indtage. Nok fik hun godt mad på arbejdet, men det var mere med tanke på hendes egen aftensmad. Viktoriya var ikke dårlig til at lave mad, men intet slog husalfernes flittige arbejde! "De ældre årgange plejer også at være mere fokuserede, da de har haft muligheden for at brænde krudtet af tryllestaven" Viktoriya huskede da selv hvordan det kun var magien der interesserede hende de første par år. Hun fik endelig lov til at lærer det og kunne kaste med fyrværkerig i gangene - dog ikke unden konsekvenser. Man faldte mere til ro som alderen steg, og selvom det stadig var fantastisk at lærer, voksede ens interesse for andre ting også markant.

[Deleted]

"Ja bestemt" sagde han i et smil: "Som du måske har gættet er jeg ikke den helt store stand løve" sagde han i et smil, for det første var han rødhåret hvilket gjorde at han blev rød som en krabbe hver eneste gang han forsøgte at få sol, og for det andet så syntes han bare det var ubehageligt at sidde blandt andre mennesker og svede.
"Men altså, varmere end 5 grader er fint, sådan en gode 15 grader og overskyet så solen ikke står en i hovedet, det er helt perfekt" sagde han i et smil, ja han havde nok lidt specielle præferencer, alle han kendte ville bare have høj sol.

"Nej, dengang boede jeg jo et fast sted, så jeg gik også fast ture her... Nu rejser jeg jo meget, så jeg får ikke gået så meget i Skotland som jeg plejede, hvilket er lidt synd" sagde han blot, han syntes jo at naturen var helt igennem fantastisk.
"Ja oftest er eleverne rigtigt søde, jeg nyder at komme her og holde foredrag" sagde han i et roligt smil, det var et skønt sted: "Men for nu så lad os starte med en tur ved søen og måske en glas vin, hvis du er til vin? spurgte han i et smil.

[Deleted]

Viktoriya grinede let. Nej, det var nok ikke lige solen han var allerbedste venner med. Viktoriya selv havde ikke de store problemer med hverken sol eller varme, men hun havde det lige så godt i koldt vejr. Hun følte sig heldig på det punkt.
"Jeg er enig, perfekt vejr" Solen måtte gerne pippe frem engang imellem for at skabe smukke udsyn i horisonten. Så længe der ikke regnede helt vildt!

Det var selvfølgelig rigtig. Hun havde ikke tænkt så meget over at han selvfølgelig ofte var udenlands og dermed selvfølgelig ikke kunne vandre så meget i Skotland som før. "Men du får så mange andre steder at se i stedet" Det var jo også spændende!
"Jeg får det ikke tit, men jeg kan godt li det!" der var ikke så stor grund til at åbne en flaske derhjemme alene. Viktoriya var så småt begynde at tage for sig, som hendes mave gav efter for den dejlige duft.