Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 15:58:18 GMT
Selv hvis ikke Viktoriya forstod hvad han mente med at lade historien komme ud gennem fingrene, ville hun nok stadig acceptere det. Alle havde deres særheder, eller noget som blot bare var anderledes end hvad man selv gjorde. Viktoriya havde selv et par ting eller to der nok ikke var det mest normale! "Det var lidt det jeg tænkte" svarede hun med et let grin. Hun kunne godt forestille sig at han havde svært ved at holde fri når først en ide meldte sig. "Men et par dage fri, måske uger kan ikke skade, selvom jeg ikke betvivler at en ny ide vil ramme dig snart." Og det var en god ting. Det var dejligt at han lavede noget han elskede og havde kreativitet til det!
Viktoriya smilede med hovedet let på skrå. Nok grinte han lidt over det, men han var bekymret. Det var hvad hun fornemmede, selvom det ikke var sikkert hun havde ret. "Er hun okay?" spurgte hun roligt med en bekymret mine. Nok havde Viktoriya aldrig mødt Edwins søster, men derfor var det da ikke rart at vide hvis der skete hende noget ubehageligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 17:06:15 GMT
"Jeg har allerede mange idéer der ligger i mine mange notes blokke, men ja for nu holder jeg lige pause... Der skal også være lidt tid til familien" sagde han i en rolig stemme. Han elskede at bruge tid sammen med Nikita, ligesom at han også var meget glad for Tristan. Han smilede i mod hende, og lænede sig så tilbage i mod grottevæggen, som han tog endnu en tår af sin vin, han var så glad for at bruge tiden sammen med hende, hun var den første kvinde længe, som han rent faktisk virkeligt nød at være i selskab med.
"Ja ja hun har det fint, hun er bare faldet for et gammelt skolecrush som ikke behandlede hende så pænt" sagde Edwin, det var ikke fordi at han hadede Scott, me han var bare ikke en mand for Nikita, han var alt for... Uadvent, kvindeglad og umoden i følge ham. Edwin var nok lidt beskyttende, men nu havde ham og hans søster jo heller ikke haft den bedste start på livet, så han ønskede kun at hun havde det god tnu: "Det skal nok gå det hele" sagde han i et smil og tog en tår mere af sin vin, Edwin var ikke god til at ligge an på folk og sådan noget, og han havde ret svært ved at opfatte når folk var interesseret i ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 17:18:38 GMT
Familietid kunne også være ren terapi! Selvfølgelig ville ens familie altid kunne bringe en til stadiet af vanvid, men alligevel den som kendte en bedst. Hvis man var heldig selvfølgelig. Viktoriya havde været heldig med sin, der var ikke mange indvendinger. "God ide" svarede hun med et roligt smil og tog en tår af vinen igen. Den smagte virkelig godt.
Viktoriya bed sig let i læben. Ja, det kunne ende galt. "Det lyder ikke helt heldigt." hans forsikring om at det nok skulle gå, var forsikrende på en bror måde, hvilket bragte et velkendt minde frem. Brødre havde bare en måde at sige det på. Hun smilede og gav hans hånd et klem. "Det er jeg sikker på det nok skal." svarede hun blidt og smilede til ham. Et stykke tid sad hun og drak en smule af vinen engang imellem, tænkende. "Edwin, du snakkede om at du tog ud og rejse igen efter noget tid?" spurgte hun så endelig, med de blå øjne rettede mod ham, forsøgt rolige men med et snert af nervøsitet som hun håbede ikke blev opdaget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 18:39:23 GMT
Han smilede, han var glad for sin familie, ihvertfald for hans søster og hans nevø. Hans mor var også okay, men hun havde alle dage været en lile forvirret dame. Deres far havde Edwin og Nikita ingen kontakt med længere, han drak for meget og var til tider direkte voldelig, og det var en fælles beslutning at cutte ham af. Deres mor boede dog stadig sammen med ham, hvilket gjorde at de heller ikke så deres mor så ofte, de kunne ikke accepterer de ting deres far havde gjort i fortiden, også var det jo ikke nemt at holde kontakt med ens mor, selvom man elskede hende.
"Ja det håber jeg også, hun kan sagtens passe på sig selv, bare han også passer på hende" sagde han i et smil, det var dumt at begynde at være samme med Scott igen, men Edwin ville ikke gøre andet end at rådgive, han ville ikke bestemme over hende, og han gjorde det jo kun fordi at hun betød meget for ham. "Ja? Når min næste bog skal skrives så tager jeg nok ud igen, men nu har jeg jo udgivelsen af min bog her om en lille måned, så indtil da er jeg hjemme" sagde han afslappet og nippede igen til sin vin.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 19:54:48 GMT
Det ville hun da håbe at han gør. At have en kæreste som ikke ønskede at passe på en, eller ikke var i stand til det var som regel ikke for heldigt. På sin vis skulle man kunne klare sig selv, men det var altid rarest at have en at læne sig op af. "Ellers er du der, hvis hun får brug for det" det regnede Viktoriya i hvert fald med at han ville være. Der var ingen tvivl om at han elskede sin søster.
Tanken nåede at komme. Kun en lille måned. Viktoriya vidste godt at han ville rejse og hvor meget han nød det. Hun forstod godt hvorfor, men det betød ikke at hun ikke ville komme til at savne ham. "Okay" svarede hun med et smil og nippede lidt mere til vinen. "Så må jeg håbe at jeg er heldig nok at se dig igen inden du rejser" hun ville ikke holde ham tilbage, faktisk ville hun også være bange for at fortælle ham at hun kom til at savne ham. Viktoriya ville ikke stoppe ham i at være præcis den mand han er.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 20:12:08 GMT
Han nikkede, Scott var jo i bund og grund en god fyr, der var bare noget ved den der player attitude som Edwin slet ikke kunne have, det var han et alt for roligt og fornuftigt menneske til, han ville hellere bare tage tingene med ro. "Ja, jeg melder mig ud af familie dramaet" sagde han i et smil, ogå alt det med Tristan, Scott, hans far og mor... Han kunne slet ikke overskue at tænke det hele til ende, han håbede bare at de fandt ud af det så alle blev glade.
"Hvorfor?" spurgte han roligt, han havde aldrig nogensinde haft en pige der rent faktisk savnede ham og ikke ønskede han rejste, altså jo Adrienne, men hun havde mere bare sagt at hvis han skred så gjorde hun også, og en dag så var det bare blevet for meget. "Jeg tror bare inspirationen kommer bedst ude i verden på mine vandreture" sagde han i et smil og nippede til vinen igen, han håbede dog han ville se hende igen, men som altid så var Edwins tanker ikke i den retning, selvom han nok snart trængte til lidt kærlighed fra det mdosatte køn, han havde nok lukket lidt ned for den side af sig selv, efter Adrienne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 20:42:57 GMT
Viktoriya grinede let. Familiedramaer var aldrig nemme at have med at gøre! Og det lød til at han havde en del at se til. Langt mere end Viktoriya selv. Indtil videre var alt nogenlunde roligt for hendes side, og hendes brødre var heller ikke ligefrem kommet hjem med overraskende nyheder.
"Det ved jeg." både fordi han havde sagt det, men også fordi hun vidste at det var sandheden for nogen mennesker. Viktoriya drak mere af vinen og koncentrerede sig lidt mere om den smag, samt udsigten over søen. solen var nået langt ned efterhånden, en ting der fik Viktoriya til at kigge på sit ur og skyde sine øjenbryn i vejret. "klokken er mange, hvornår var det dit foredrag startede?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2015 23:51:24 GMT
Edwin hadede familie dramaer og det orkede han slet ikke. Han havde aldrig selv haft drama, altså jo det var da ikke sjovt at gå fra Adrienne, men det var da gået i det mindste og det var da også gået nogenlunde for sig. De havde jo været enige om at det ikke gik og de var jo ikke uvenner. De snakkede godt nok ikke sammen mere, men det havde nok også noget med hendes arbejde at gøre og det faktum at de to bare var virkeligt forskellige.
"Det er rykket til i morgen klokken ni" sagde han i et smil og kiggede stille på hende, han var ked af hvis hun var ked af at han rejste, men han kunne dog ikke helt forstå det, nok igen fordi han havd elukket ned for den side af sig selv. "Men jeg hygger mig desuden også meget godt her... Vil du have mere vin?" spurgte han i et smil og hældte lidt mere op til sig selv, inden han holde flasken i mod hende hvis hun også ville have skænket en smule.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 30, 2015 17:05:38 GMT
Viktoriya sukkede dybt, lettet over at hun ikke behøvede at være stresset over at hun troede at de var ved at komme for sent. Noget var gået galt for hendes tanker i hvert fald. Eller også havde det været hendes underbevistheds svage forsøg på at få hendes tanker mere positive. Hun smilede lidt mere roligt og afslappet til ham igen.
"Jo tak" svarede hun og holdte glasset frem. Hun havde fået drukket en del af hvad der havde været deri, men sådan var det jo med vin. Det var intet der bragte fuldskab over hende, der skulle en del mere end et glas vin til! Dertil var det jo heller ikke meningen hun skulle være fuld! "Jeg hygger mig nu egentlig også meget godt her" svarede hun med et større og varmt smil. Det gjorde hun helt bestemt! "Om ikke andet, kommer du nok tilbage til England igen på et tidspunkt.. Ikk?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 30, 2015 19:04:52 GMT
Edwin smilede til hende, han kunne slet ikke lade være, hun var virkeligt hyggeligt og godt selskab og han havde slet ikke lyst til at gå ind lige nu, det var da også hyggeligt at skulle sove med hende, selvom de naturligvis skulle sove i hvert deres seng, så godt kendte de jo ikke hinanden endnu. Han fyldte en smule mere vin i hendes glas, og satte så igen flasken på jorden, han lod blikket glide ud af grotten hvor det begyndte at regne, det var en hyggelig lyd og fornemmelse at sidde og kigge ud i mod regnen, naturen var nu engang så smuk hvis man bare brugte tiden på at se på den.
"Ja også jeg" sagde han og smilede igen i mod hende, han hyggede sig helt utroligt godt i hendes selskab og var glad for at hun havde valgt at tage med ham til Hogwarts, desuden var man jo nød til at se skolen, den skulle opleves. "Jo det gør jeg da, jeg plejer at være hjemme nogen gange om året, når jeg ikke skriver så er jeg hjemme" sagde han i et smil og kiggede på hende, det var egentligt ikke en rar følelse at rejse væk, men på den anden side vidste han jo ikke om ham og Vik nogensinde skulle se hinanden igen efter denne Hogwarts tur, så han prøvede ikke at bekymre sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 2, 2016 12:47:59 GMT
Den trummende lyd af dråber der ramte klippeoverfladen over dem fik Viktoriya til at løfte blikket op ad for en stund, inden de genfandt tilbage til omgivelserne foran hende. Den store sø hvis overflade blev forstyrret af den lette trippen af regndråber. Viktoriya smilede skævt, hun kunne godt li regn. Det var forfriskende og bragte bare en helt anden tilstand igennem luften. Langt mere frisk, men desværre også engang imellem koldt.
"Det sker vel ikke så tit at du ikke skriver" svarede hun med et varmt smil. Det var lidt den fornemmelse hun fik og hun kunne sagtens forstå hans trang til at skrive og rejse rundt. "Men lad os udnytte den tid du er her, i hvert fald. Specielt nu vi også befinder os på Hogwarts!" Det var stadig en stor oplevelse for Viktoriya! Hogwarts var stor og fortryllende, og hun nød at være her. Både fordi hun var i godt selskab og fordi hun altid gerne havde ville se stedet. I øjeblikket var det gode selskab dog vigtigst.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 3, 2016 17:48:52 GMT
Edwin kiggede stille på hende, han var ikke sikker på hvad han skulle sige, lige nu havde han bare lyst til at sige et eller andet der gav mening: "Njah, når en bog venter på at blive udgivet holder jeg fri, efter udgivelses datoen rejser jeg typisk en uge eller to for ikke at være i det værste påstyr og derefter er der ofte pressetour" sagde han i et roligt smil og kiggede så forsigtigt på hende. "Men ja... Jeg er også glad for at udnytte tiden" sagde han i et smil og kiggede roligt i mod hende, glad for a than kunne bruge aftenen i godt selskab.
Edwin kiggede i mod hende, ikke sikker på hvad han skulle sige, han var bare ikke så god til det med kvinder, men han forsøgte at øve sig og om ikke andet så var det jo godt at have nogen gode veninder. "Hvad med dig, du har nogen planer om ferie?" spurgte han i en rolig stemme og smilede til hende, i et forsøg på at skabe samtale, han følte sig helt nervøs omkring hende hvilket ellers ikke lignede ham, men han var bare så usikker på om det hele mon ville gå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 21, 2016 9:54:00 GMT
Viktoriya smilede mens hun lyttede. Hun var ikke langsom til at fornemme at han, trods roligheden i stemme og smil, virkede nervøs - eller var det blot hendes fornemmelse? Kort forvirrede det hende, som hendes hoved ganske let tiltede på skrå som han talte. "Jeg har desværre ikke så meget ferie for tiden, men kar haft så meget overarbejde at jeg har afspasering. Så holder nok en uge om ikke så længe - får læst nogle bøger, set lidt mere af byen, og sådan nogle ting." svarede hun smilende. Nok havde hun boet i London et par år efterhånden, men hun kendte stadig ikke alt for meget til hvad der var over det hele. Mugglerdelen var mere eller mindre uudforsket for hende. "Kender du London godt? - Jeg kunne godt bruge en vejviser en af dagene" Det ville være rart, og hun vidste i forvejen at hun snakkede godt med Edwin, så hvorfor ikke! Dertil, var det også et forsøg på at arrangere at hun skulle se ham igen efter Hogwarts. Det huede hende ikke så godt at det var en engangs tur og så var han ude af hendes liv igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 21, 2016 17:39:44 GMT
Edwin var glad for at bruge tid sammen med Victoriya, hun var en smuk, sød og charmerende kvinde, go selvom det var længe siden at han sådan rigtigt havde haft noget med kvinder at gøre, så gav hun ham dog en smule håb som han ikke havde følt i meget lang tid. "Arh ja... Det er rart ved mit arbejde, jeg kan holde fri når end jeg har lyst... Det er en befrielse" sagde han i et smil og kiggede roligt i mod hende, han var så glad for at være sammen med en kvinde der forstod at tingene ikke altid var så nemme som han ønskede det.
"Altså jeg er vokset op der så det vil jeg mene... Der er mange fantastiske steder, min søster bor blandt andet derinde" sagde han i et roligt smil, han var glad for at han kunne bo i blandt dyrene når han ville, bjergene når han ville og inde midt i byen hvis det var der hans hjerte bragte ham hen. "Men altså, jeg håber da ikke du er skræmt væk af at jeg rejser så meget" sagde han, mest fordi at han ikke helt kunne forestille sig at cutte venskabet med hende igen, og han håbede da også at hun havde det på samme måde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 3, 2016 10:41:30 GMT
Viktoriya smilede, det var en fascinerende måde han arbejdede på, og det var anderledes. Som han selv sagde, det var ubeskrivelig rart at have fri når man lystede det! Ikke alle havde viljestyrke nok til at opretholde sådan en levestil, men det så Edwin ud til at have, i god stil endda. "Det tror jeg på - gør også at man har lidt mere frie rammer omkring sig"
Viktoriya var stadig ny i London. Nok kendte hun det man ville kalde stamsteder. Det vil sige, vejen frem til ministeriet, diagonalstrædet og indhandlingsmulighderne tæt på. Opdagelse havde hun endnu ikke begivet sig helt ud på i ny, af frygt for at blive væk i metroen. "Jeg har ikke set ret meget derinde endnu. Desværre. Men jeg mangler stadig at gøre mig venskabeligt bekendt med metroen" ja, hun var virkelig ikke fan af de underjordiske tog og hun var faktisk ikke sikker på hvorfor. Måske var det at skulle stå som sild i en tønde eller også var det faktummet at når føren endelig meddelte noget, fattede man ingenting af hvad han sagde. "Overhovedet ikke" svarede hun varmt og smilede til ham. "Uglepost er vel opfundet" tilføjede hun med et glimt i øjet. Der ville komme dage hvor hun ville ønske at han bare lige boede nede i byen et par stenkast væk, men sådan lå landet ikke. Viktoriya havde ikke tænkt sig at afbryde et venskab af den simple årsag at han rejste meget. Det var simpelthen for dårlig en grund og hvorend i verden han befandt sig, burde hendes ugle kunne lokalisere ham.
|
|
|