Ny på jobbet

[Deleted]

@ezra

Willow var startet på sit nye job. Hun var ikke startet rigtigt, men hun havde fået en guidet tur sammen med nogle andre nyansatte og havde været igennem hele sikkerhedsprocedurerne, som man jo ikke kom uden om, når man arbejdede på et laboratorium. Hun havde arbejdet på en lille lokal planteskole i England mens hun læste i England, men nu var hun her. Hun havde været i Frankrig et par dage, var flyttet ind i sin lille lejlighed og nu var hun altså her og klar til at starte. Hun havde fået udleveret en kittel, beskyttelsesbriller og dertilhørende, så hun var klar til at starte dagen efter. En mr. Hale skulle hun arbejde for, hvem end det var. Hun havde læst noget af hans forskning, så hun kendte navnet, men havde ikke noget ansigt på.

Hun havde været på toilettet inden hun ville begive sig hjemad, men hun måtte have drejet af det forkerte sted for her havde hun ikke været før. Og der var en fyr igang med at fifle med en af dørene, der stod "Lager" på. Det kunne vel ikke skade at spørge om vej. "Undskyld, sir..? Jeg tror jeg er faret vild, så måske du kan guide mig tilbage til udgangen?" spurgte hun med et stort, venligt smil. 

[Deleted]

Det var sen eftermiddag og planteskolen var næsten tom for mennesker hvilket passede Ezra ganske glimrende. Han var i fuld sving med at bryde ind på lageret for at få fat i en smule af de mest sjældne planter. De planter der kun måtte bruges til "de vigtige" forskninger, pfff som om at kuren mod varulvebid ikke var vigtig! Det var jo et ret stigende problem her i Frankrig. Det var med denne tro på at han gjorde det for alles bedste at han nu stod her i fuld sving med at bryde døren op.
Han havde foretaget sig denne procedure et par gange og var aldrig blevet taget i det, alle så ham som den lille uskyldige og lidt for nørdet, pusling der aldrig kunne finde på at bryde en regel!
Det var nu heller ikke skudt meget ved siden af, han brød kun regler i forskningens navn! Han havde fået sneget sig ind på sikkerhedsvagtens kontor og snuppet nøglebundet efter som en simpel alohamora besværgelse naturligvis ikke virkede.

Lige nu forsøgte han at finde den rette nøgle til rummet hvilket ikke var let når man stod med et bundt der minimum måtte have 50 nøgler i. Stemmen bag ham fik ham til at tabe hele bundet ned på gulvet med en høj metallisk lyd. Han snurrede rundt klar til at forsvare sit foretagende skønt han var en elendig løgner. "Jeg garanterer at jeg har en god undsky....U-udgangen?" adrenalinen pumpede rundt i kroppen som han så på den unge kvinde, så hun var her altså ikke for at informere om at han var blevet opdaget? Han hankede op i sig selv rettede ryggen og forsøgte at fremstå en smule mere autoritær. "Ehm..ja naturligvis," han rømmede sig lidt, "du skal ned for enden her, op af trappen, til venstre så går du ligeud til du når det store springvand med fiskene i og så til højre, op af de fire trappetrin og til højre igen, så skal du ned for enden af gangen igennem døren og så kommer du ud til forhallen." Fortalte han som var det det letteste i verden at huske.

[Deleted]

Willow smilede stort til Ezra, da han snurrede rundt. Han havde tydeligvis ikke forventet, der kom nogle. Var han igang med at lirke døren op, eller hvad? Ellers var han vel ikke blevet så overrasket og prøvet at sige han havde en god undskyldning. "Hey, hvad end du laver, er jeg sikker på du har en god grund," sagde hun med et skævt smil. Hun lyttede til hans beskrivelse for hvordan hun kom ud, og skrev den bag øret. Det var jo godt at kunne finde ud i en fart. Hun gentog ruten mentalt et par gange, før hun havde den. Heldigvis havde hun rimelig meget klæbehjerne.

"Har du prøvet med en hårnål og et kreditkort?" spurgte hun. Magiske låse var en ting, og tit glemte de at gardere sig mod simple mugglermetoder. De første 11 år af hendes liv var jo foregået uden magi, og hun havde jo ikke ligefrem været listetyv, men hun havde haft en James Bond-fascination i sine yngre dage. Det havde involveret en del "spion"-træning ved hjælp af internettet, og hun var aldrig nået længere end til at dirke en lås op, men det var da noget. Det kunne jo muligvis være hjælpsomt her, så det var jo næppe en helt ubrugelig evne.

[Deleted]

”Nemlig, for jeg ville ikke bare bryde ind! Det ville jo være latterligt,” han tænkte ikke over at hans trang til lige at understrege sin pointe gav modsatte effekt og måske i stedet bare ledede hen mod at det lige netop var det han havde gang i.
Han sank en klump, han ville virkelig ende med at være på den hvis han blev busted nu. Han måtte jo bare derind og hente de sidste ingredienser, han kendte sig selv nok til at vide at han ville ligge vågen hele natten hvis ikke han fik lov til at afprøve det, bogstavelig talt.
Hårnål...ikke en helt dårlig ide, men nu rendte han jo ikke ligefrem rundt med den slags i baglommen og det andet hun nævnte vidste han ikke engang hvad var. ”hvad er et kreditkort? En form for kort der viser hvordan man låser op?” Måske det kunne lyde som om han forsøgte at være morsom, men det alvorlige udtryk fortalte det modsatte, han havde virkelig ikke nogen ide om hvad det var.
Han havde pludselig lidt glemt at han var blevet opdaget og så nu på hende med forhåbning om at hun kunne hjælpe ham til at klare denne situation for uanset hvad, skulle han bare derind!

[Deleted]

Willow nikkede bare, men man kunne tydeligt se på hendes ansigtsudtryk at hun ikke købte den. Selvfølgelig skulle man ikke stjæle, men måske han bare havde glemt nøglen? Og selv hvis han stjal... Det var hendes første dag imorgen og hun havde ikke tænkt sig at lave fjender allerede. Det kunne jo være hun fik brug for hjælp til samme tjeneste. Hun smilede lidt, da han spurgte til kreditkortet. "I magikere, altså..." sagde hun med et skævt smil. "Det er et mugglerkort. Man kan bruge det til at betale med, så man ikke skal rende rundt med kontanter," forklarede hun og fandt et frem ad pungen, så han kunne se det. Hun rakte ham kortet og pegede på døren, hvor låsen sad. "Hvis du får låsen ordentligt op, kan du skubbe den der dimmer til side, der holder døren lukket." Hun av sig til at rodde lommerne igennem. Hun havde tit en hårelastik og en hårnål et sted i lommen eller tasken, for at kunne sætte sit hår væk. Hun fandt den og satte sig foran låsen med en hårnål og tog kortet igen. Det krævede en del lirken, men til sidst klikkede døren op. "Et voila," sagde hun med et skævt smil og stak tingene tilbage i lommen. "De glemmer altid at skærme mod mugglermetoder," sagde hun og smilede. "Må jeg spørge hvad du leder efter?"

[Deleted]

Han var ikke helt sikker på om hun troede ham, hvis ikke havde hun jo sådan set også ret god grund til at tro at han fortalte hende røverhistorier eftersom det var det han gjorde. Hendes opgivende kommentar gav ham en ide om at hun måtte være mugglerfødt eller noget i den stil især når hun også vidste så meget om det.
Der lød dog som noget underligt noget. Han gloede skeptisk på plastikkortet i hendes hånd. "Så du giver dem bare et stykke plastik og det er de tilfredse med?" Spurgte han undrende. Og så mente mugglerfødt at det var dem der var tossede?! De betalte med papir og plastik i det mindste betalte man da med rigtig valuta i dette samfund!
Han stirrede på hende med rynkede bryn, "Tør jeg spørge hvor du ved det fra?" Spurgte han let bekymret, hvem var den kvinde? Han stillede sig bag hende, så tæt at hun nok næsten ville kunne mærke hans ånde i nakken. Ikke at han tænkte over det, det eneste han på nuværende tidspunkt koncentrerede sig om var at få det hele med. Ikke at han nogensinde ville sidde inde med et mugglerplastikkort og en hårnål, men han var trods alt en videnskabsmand og det så ret interessant ud det hun havde gang i.
Et lidt imponeret gisp forlod hans læber som døren gled op. Det havde han helt ærligt ikke troet. "Godt for os..ehm jeg mener mig," rettede han sig selv, han ville jo helst ikke rive hende mere med ind i problemer end han allerede havde gjort. "Nogen forskellige småting til en eliksir jeg arbejder på," fortalte han uden at gå for meget i detaljer, han anede jo ikke hvem hun var.

[Deleted]

Willow nikkede til kommentaren om plastikkortet. "Det er lidt mere kompliceret end det. Kortene er udstedt af bankerne, så de ved hvor mange penge der er på kortet. Når man bruger kortet, tjekker butikken om der er penge nok - og hvis der er, bliver de overført," prøvede hun at forklare. Hun skulle nok ikke begynde at bruge ord som chip, magnetstribe og scanning hvis en fuldblodsmagiker skulle kunne forstå det. Hun smilede lidt ved hans kommentar. "Jeg var meget fascineret af spioner, da jeg var teenager... Og så var det jo meget fedt at kunne tricks, der ikke involverede magi. Det imponerede lidt på Hogwarts," sagde hun med et skævt smil. Hun havde vundet et par ekstra lommepenge på den måde i løbet af skoletiden.

"Cool... En vigtig eliksir, går jeg ud fra?" sagde hun med et skævt smil. Hun kunne jo egentlig være ligeglad, men hun blev så pokkers nysgerrig. Hun skulle jo til at arbejde her, og det var jo meget godt at vide hvad der foregik rundt omkring - ud over at hun lige havde hjulpet en kollega med at stjæle fra depotet. Hun ville jo gerne hjælpe andre, og selvom hun aldrig gjorde noget kriminelt, så gik det her ind i en gråzone, hun ikke havde skrubler ved.

[Deleted]

Hendes forklaring fik ham kun til at se mere og mere uforstående ud. Han kiggede atter skeptisk på kortet i hendes hånd. "Men jeg kan da ikke se nogen penge?" Mugglerverden var mærkelig. Han havde lært lidt omkring mugglerpenge, eller nok til at han kunne gå ned og købe sig en kop kaffe på den nærmeste kaffebar, men det var da også det, de havde nogen sære påfund sommetider.
Endnu et lidt uforstående blik, han havde da aldrig hørt om spioner der brugte plastickort før og han havde da læst en del historie. "Så det er samtidig et slags våben?" Spurgte han og så atter på det som døren gik op. Ikke at han var meget for at indrømme det, men det var faktisk ret imponerende. "Og en nøgle, måske jeg også skulle skaffe mig sådan en...hvad var det man kaldte det?" Sagde han som var det et værktøj på højde med en tryllestav.

Han nikkede vigtig som han begyndte at checke de forskellige flasker og glas på hylderne i det store rum, "meget vigtig." Medgav han og smilede til hende. "Det kan godt være svært at finde, har du travlt eller vil du hjælpe?" Spurgte han så, hun lod til at være med på det meste, hun havde trods alt lige hjulpet ham med at bryde ind på depotet, hvilket både var ret cool og en lille smule foruroligende.
"Jeg hedder forresten Ezra," præsenterede han og vendte fron mod hende for at give hende hånden, "hvad hedder du?" Han ville få så meget ballade hvis de blev opdaget, især fordi han jo slet ikke anede hvem hun var, det måtte han jo bare vente med at bekymre sig om til hvis de blev opdaget.

[Deleted]

Willow grinede lidt, da han sagde han ikke kunne se nogle penge på kortet. "Det er en længere forklaring. Den må du få en anden dag," sagde hun med et skævt smil. Det var lidt underligt at skulle forklare noget, der var så simpelt for hende. "Nej, det er ikke et våben - eller en nøgle for den sags skyld... Tænk på det som en alternativ låsedirk," Det var nok den bedste måde at forklare det på - indtil hun kom i tanke om han muligvis ikke kendte en låsedirk. "Og jeg tror godt vi kan finde dig et," tilføjede hun med et lille grin. Hun havde helt sikkert et gammelt plastikkort liggende, han kunne få.

"Jeg har ikke travlt," sagde hun bare og kiggede ind i depotet. "Hvad leder jeg efter?" Det gjorde det jo lidt lettere at finde, hvis hun vidste hvad hun ledte efter. "Jeg hedder Willow," introducerede hun sig selv og gav ham hånden. "Jeg skal starte her imorgen sammen med en hel masse andre. Vi fik lige en guidet tour, så vi ikke farer vild imorgen... Så kan du jo selv vurdere hvor godt det gik for mig," grinede hun. Hun havde jo ikke engang kunne finde ud af bygningen.

[Deleted]

Han stirrede stadigvæk imponeret på kortet. Det var sguda smart! ”Jeg aner ikke hvad en låsedirk er, men det lyder smart.” Svarede han som han gengældte hendes smil. Da hun sagde at hun også kunne frembringe ham et, så han på hende med overraskelse, som havde den samme værdi som en månesten eller noget i den stil.
”Det kunne da være helt fantastisk!” Medgav han med store øjne. Så ville han kunne snige sig herind og tage det han skulle bruge til sin forskning. Jovist kunne han blive fyret for det, men sommertider krævede videnskaben at man ofrede sig lidt og han ville bestemt ikke stå tilbage!

”Ehm...” Han tænkte sig kort om for at komme op med den bedste beskrivelse. ”Det ligner nok mest af alt en lille valnød,” forklarede han, ”den er lys blå-grå-agtig. Men den skulle gerne ligge i en kasse eller et glas med nogen stykker i.” Det plejede den i hvert fald at gøre.
Han smilede da hun præsenterede sig, ”jamen hyggeligt at møde dig Willow.” Svarede han morende og søgte videre. ”Og tak fordi du gider hjælpe mig.” Det var ikke lige det han havde forventet, men han beklagede sig bestemt ikke over det!
”Altså nu er det jo også et ret stort sted.” Undskyldte han hende lidt og blinkede. Det kunne godt være svært at finde rundt, det havde han jo også selv sommertider. Men naturligvis kun hvis han var i en af de afdelinger hvor han ikke plejede at være.

[Deleted]

Hun lod kommentaren om låsedirken glide ud. Hun kunne ikke forklare ham hvad det var, uden at skulle vise ham et billede. Hun kunne dog ikke lade være med at smile, da han smilede igen. Det var da sødt han var så begejstret over et plastikkort. Sådan var det vel bare med fuldblodsmagikere - de blev nemt facineret af ikke-magiske ting. "En lille lyseblå-grå valnød..." gentog hun og gav sig til at lede. Hun anede jo ikke hvor noget var, men hun var god til at se systemer i ting - f.eks. i hvordan ting var sorteret. Uheldigvis var det her ikke sorteret på nogen måde, så hun ledte lidt i blinde.

"Altid til tjeneste," sagde hun med et skævt smil inden hun drejede om bag en række reoler for at kigge videre. Hun var rimelig facineret af alle de ting, hun havde læst om, men aldrig havde fået lov til rigtigt at arbejde med. "Jah... Og så har jeg virkelig elendig stedsans." tilføjede hun med et lille grin. "Jeg kan fare vild i et kosteskab." Finde vej, var virkelig ikke en af hendes stærke sider. Selv på Hogwarts havde hun haft et kort i kappelommen hver gang hun startede en ny årgang, fordi hun altid skulle finde nye lokaler. "Såå... Skal du forske i det her hele natten?" spurgte hun bare for at de havde noget at snakke om.

[Deleted]

Han nikkede bekræftende på hovedet som hun gentog hans beskrivelse. Han var godt klar over at det nok ikke var det aller smarteste i verden for hende at hjælpe ham, hun kunne jo også komme i problemer, især når hun var helt ny, men lige nu var han mere fokuseret på opgaven der lå for hånden; at finde den lille kerne.
Han gik hen til en af de nærmeste hylder og gav sig til at søge dem igennem. Dette her var ret så uoverskueligt for selvom lageret ikke var voldsomt stort så var der tusindvis af glas og bøtter med endnu flere forskellige planter, blod, ekstrakter, nødder, bær, kerner og ligende.

Som han fandt et glad med drageskæl fra en kinesisk fireball tog han det ned for at tage det i lidt nærmere øjensyn, Det havde han søgt om at få for længe siden, men hans anmodning var blevet slået ned da det var sjældent at få fat i. Med et let skuldertræk lod an den dumpe ned i lommen på kappen. De ville jo gerne have at han fik succes i sine eksperimenter og det ville han i den grad også, men så krævede det jo også at han tog det han mente han skulle bruge.
En mild latter brød hans læber som hun konstaterede at handes stedsans var elendig. "Jamen som tak for hjælpen kan jeg da give dig en rundvisning når vi har fundet den?" Forslog han. Han havde aldrig været god til det med kvinder nok fordi han jo var lidt af en nørd, men derfor kunne han da godt prøve at chamere sig ind, bare en lille smule nu hvor han endelig havde chancen.

[Deleted]

Egentlig var det vel dumt at stjæle fra depotet dagen før hun officielt var ansat, men det gik jo nok. At hjælpe med at få fat i ingredienser var der jo næppe dødsstraf for. Hun ledte videre i nogle kasser på en hylde, men der var ikke gevinst. Hun så en masse andre spændende ting, men ikke det de ledte efter. "En rundvisning ville næppe være af vejen," grinede hun. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis hun kunne finde rundt og desuden virkede han som en flink fyr.

Willow fandt endelig hvad de ledte efter og tog et par stykker ud af kassen. Hun fandt tilbage til Ezra og rakte hånden ud for at give ham dem. "Jeg fandt de rigtige, ikke?" spurgte hun, da hun gav dem til ham. Hun var jo ikke helt sikker på om der var andet på depotet, der passede til beskrivelsen. Hun sendte Ezra et stort smil og lænede sig lidt op ad en reol. "Jeg skal også snart finde noget aftensmad. Er der noget i området, du kan anbefale?" spurgte hun. Hun var lidt for træt til at lave sin egen mad i dag, selvom hun prøvede at spise så lidt takeaway som muligt.

[Deleted]

Fuldstændig optaget af alt muligt andet havde han næsten glemt hvad han var kommet herind efter, "ha! Jeg vidste at de ikke var løbet før for Mandranrødder! Løgnere" Mumlede han for sig selv som han fandt glasset med omtalte på hylden. Okay han havde måske et stort forbrug af diverse ting og sager, men hvordan ville de have han skulle fremvise resultater hvis ikke han fik hvad han skulle bruge dertil?
"Jamen så er det da bare en aftale!" kaldte han tilbage fra sin plads ved reolen som lyden af hendes stemme tvang ham til atter at være nærværende. Han rundede hjørnet til den reol hvor hun befandt sig i samme nu som hun annoncerede at hun havde fundet hvad de søgte.

Ezra hastede over til hende for at tage imod dem med stor begejstring, "jo lige nøjagtigt! Det er præcis hvad jeg ledte ef...." hans hånd rørte hendes og pludselig blev ansigtet komplet udtryksløst. For sit indre øje så han pludselig sig selv sidde i en park sammen med denne fremmede pige, hun lå op af ham som var de kærester, så hoppede det videre og han stod ved et alter i en kirke som hun kom gående ned af gulvet, igen hoppede det videre til at de sad i haven imens et lille barn løb rundt og fangede ildfluer i et net, endnu et spring og han sad sammen med hende ved en pejs på et gulv hvor hun var gravid igen og de virkede lykkelige. Synet sluttede og det gik op for Ezra at han havde holdt krampagtigt fast om hendes hånd.
Han slap den omgående som han virkeligheden begyndte at vende tilbage til ham. En smile chokeret over hvad han lige havde set kiggede han forsigtigt på hende og håbede inderligt på at det ikke var en af de syn han havde sagt højt, han havde aldrig lært at styre det. Sommetider var det kun ham der så det, andre gange sagde han det højt uden selv at kunne huske det bagefter og så nogengange sagde han det højt skønt han godt kunne huske det selv.

[Deleted]

Willow grinede lidt, da hun pludselig hørte Ezra nærmest juble over at finde Mandranrødder. Det lød til, at de havde sagt at de ikke havde flere, men det havde han vidst lige fået opklaret ikke passede alligevel. "De viste os kun lige hvor kantinen er, laboratorierne og sådan..." forklarede Willow. Det var meningen at ham, hun skulle arbejde sammen med skulle lære hende op i præcis det laboratorie, hun skulle arbejde i. "Og nu har jeg jo også set depotet indefra," tilføjede hun med et lille grin.

Hun undrede sig lidt, da han tog fat i hendes hånd. Hun nåede dårligt at lægge mærke til hans ansigtsudtryk, før han åbnede munden og det begyndte at gå op for hende hvad der foregik. Hendes øjenbryn gled længere og længere op som han fortsatte med at fortælle om det ene scenarie efter det andet. Hendes hånd begyndte så småt at blive lidt øm af at han holdt fast i den, men hun var dybt fokuseret på alt det han havde sagt. Fra hvad hun hørte havde han lige forudset deres fremtid sammen. Det han havde forudset lød jo hyggeligt nok, men hun var samtidig også overvældet af en følelse af, at ingen skulle bestemme hendes fremtid andre end hende.
"Hvis det er et forsøg på en joke, så var det ikke sjovt..." sagde hun en anelse skræmt og en anelse vredt. Hun vidste egentlig godt, det ikke var en joke. Det havde virket alt for rigtigt til at det kunne være en joke. "Måske vi skal udskyde rundturen..." mumlede hun. Hun havde egentlig mest lyst til at stikke af, men hun var vel egentlig også en anelse nysgerrig. "Går de ting du ser altid i opfyldelse?" spurgte hun i stedet.