Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 29, 2016 20:26:10 GMT
Willow trak på skuldrene. "Jo, det er da rart at vide, men... Det føltes ikke som om, det er mig, der har valgt det. Nu føles det som om, at nogle andre har valgt for mig." sagde hun. Måske var det åndssvagt at tænke sådan, men hun kendte jo reelt ikke Ezra. Hun havde rimelig stærke instinkter angående mennesker, og hun havde en fod fornemmelse om ham - men hun kendte ham jo ikke. Hun smilede venligt til ham, da han holdt døren. "Tak," sagde hun og stillede sig i kø til kaffen. Hun kiggede lidt op på menukortet når nu de alligevel skulle vente på det blev deres tur.
"Men altså, alle vil jo gerne være lykkelige. Så på det punkt er det da meget godt." konkluderede hun bare. Hvordan sagde man så bare pænt til ham, at hun allerede havde en fyr? Det var måske lidt for akavet, så hun lod bare den detalje være. "Hmm... Hvad er bedst her? Cafe latte eller cappuccino?" spurgte hun. Det var vel egentlig en mere normal samtale med et nyt menneske, fremfor hvordan deres fremtid så ud sammen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jul 1, 2016 8:24:33 GMT
Lige nu var Ezra total uforstående over problemet, de havde jo fundet hinanden, de to skulle være sammen for evigt...eller i hvert fald blev de lykkelige sammen, det havde han jo set! Der var vel ingen problemer i det? "Men...betyder det noget så længe man er lykkelig?" Spurgte han blot. Okay måske det var lidt underligt, de havde jo lige mødt hinanden og vidste intet om hinanden, men han var bare frisk på at starte fra en ende af og lære hende at kende så de kunne komme igang med deres søde liv sammen. Han var nok en tand for entusiastisk omkring det hele, men det bemærkede han bare ikke selv. Han stillede sig ved siden af hende i køen.
Hun lød slet ikke lige så vild med ideen som han var. Var han ikke hendes type? Nok ikke. Hun virkede langt mere som en pige der ville falde for. Ja well alle mulige andre end en eliksirnørd i brune veleurbukser. Hun var langt mere klassisk lod det til. "Jah.." svarede han lidt tøvende og kunne ikke helt lade være med at betragte hende. "Øhm.." han blev revet ud af sine tanker og kiggede hurtigt mod skiltet der viste de forskellige kaffeformer. "Personligt er jeg ret glad for cappuccino." Fortalte han hende med et skuldertræk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 6, 2016 16:50:42 GMT
Willow trak på skuldrene. Det var vel egentlig ligemeget hvordan hendes liv endte, så længe hun var lykkelig. Det irriterede hende bare, at hun ikke selv havde valgt det. Nu ville hun jo til enhver tid tro at valget var blevet taget for hende og måske ville hun underbevidst stræbe efter at ende sammen med Ezra. Han var sikkert en dejlig fyr at være sammen med, men lige nu var hun jo sammen med en anden.
"Fordi det føles ikke som mit valg," sagde hun efter lidt tænketid. "Jeg er bare bange for at ende som en eller andens hjemmegående kone. Det er ikke lige mig," sagde hun med endnu et skuldertræk. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. At de havde været lykkelige i hans syn betød jo ikke, at de var det perfekte par. Bare at de holdt længe nok til at få børn. Hun vidste ikke helt hvordan hun havde det med hele situationen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 9, 2016 9:11:35 GMT
For ham var dette her jo nærmest den bedste dag i hans liv, han havde nogenlunde samme følelse som dengang han fik at vide at han var kommet ind på hans job. Nu vidste han at han også ville få en smuk kone. Selvfølgelig var disse forudanelser ikke skudsikre, det kunne godt laves om, eller bøjes, men det var bare ikke så tit det skete. 9 ud af 10 gik det jo som forudset, måske endda 19 ud af 20, derfor var han ret sikker i sin sag om at de to nu hørte sammen. Det var jo lige før han kunne høre bryllupsklokkerne spille i baggrunden.
Han så lidt på hende med et smil, ”der er da ingen der siger du skal gå hjemme og være husmor?” Hvor havde hun dog fået den ide fra? Det var nu på en eller anden måde lidt sødt. ”Desuden skulle du jo begynde at arbejde her ikke sandt? Altså mit syn sagde intet om hvad du lavede til daglig så det kan jo godt være at du stadigvæk er her på det tidspunkt,” Han smilede igen og så lidt frem for sig. For hans skyld kunne de jo nærmest kaste sig ud i det og blive et par allerede nu, men han ville bare ikke presse hende for meget for det var da nok lidt freaky når de slet ikke kendte hinanden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 31, 2016 22:01:25 GMT
"Jeg ved det godt, men du kan godt høre det, ikke? Gift... To børn... Det er ikke ligefrem sådan, man skaber karriere," Man kunne jo sagtens have mand, børn og job samtidig. Men mand, børn og karriere? Det blev lidt mange ting på en gang - i hvert fald, når man først lige havde startet nyt job og egentlig var flyttet til landet med en anden fyr. Hun trak på skuldrene og grinede lidt af hele situationen. "Okay, når du ser hvad jeg laver ved siden af de børn, så sig til. Så kan vi snakke om det," drillede hun. Hun skulle ikke rode sig ud i noget før hun havde alle factsne.
Hun vendte sig mod Ezra og skulle lige til at spørge om noget arbejdsrelateret, da hun hørte en genkendelig stemme. "Gud, hej!" sagde en fyr og lagde en arm om hende for så at give hende et kys. Fyren var bredskuldret og rimelig muskuløs. "Hej skat," sagde hun lidt akavet. En ting var at kysse foran sin kollega, noget andet var at selv samme kollega havde haft et syn om at de skulle giftes og have børn. "Det her er min nye kollega Ezra," introducerede hun Ezra til fyren. "Og det her er min kæreste, Wyatt." Introducerede hun fyren. Hun sendte Ezra et bedende blik og håbede på, at han forstod han nok ikke behøvede at nævne synet overfor kæresten.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 1, 2016 12:51:02 GMT
Ezra trak lidt på skuldrene, "hvorfor ikke?". Personligt synes han da ikke at det lød til at være problematisk. I hvert fald ikke hvis de var to om det. Han fangede ikke hendes joke lige til at starte med fordi han var så opsat på at dette her var det rigtige og det var lidt frustrerende at hun ikke havde det på samme måde, det var jo ikke farligt for pokker! "Betyder det noget hvad du laver så længe du er lykkelig?" Spurgte han forsigtigt. Igen det kunne han slet ikke sætte sig ind i, han vidste jo heller ikke hvad han lavede, det havde synet ikke meldt noget om.
Ezra havde haft kæreste før, men han var nok en lille smule rusten omkring hvad et forhold krævede og hvordan man greb situationerne an for han havde jo altid haft travlt med jobbet. Burde han tage hendes hånd eller noget i den stil? Ligesom ligge ud med et eller andet eller burde han vente? Hans overvejelser blev dog afbrudt da det pludselig viste sig at hun havde en kæreste. Ezra gloede meget forvirret på hende, okay det sløvede da processen med at få et forhold op og stå en hel del. "Øh..goddag." Hilste han lidt forvirret, burde hun ikke have fortalt ham det? Nej, selvfølgelig havde han ikke ret til at blande sig, men det ville da have været rart med en headsup. Ligt skjult betragtede han fyren, han var muskuløs og gik i det helt rette tøj modsat Ezra der bare var nørd. Det var præcis sådan en gut han tænkte at Willow ville passe med, før synet altså. Pludselig blev det hele bare lidt akavet og han ville egenlig gerne væk. "Jeg..øh..må også hellere komme hjem." Mumlede han lidt slukøret selvom de jo lige var blevet enige om at skulle drikke en kop et eller andet sammen. "Vi ses jo nok." Han gav hende et halvt vink med på vejen som han forlod dem og strøg afsted inden Willow ville kunne nå at stoppe ham. Han havde altid følt sig intimideret af fyre som Wyatt og han orkede ikke at skulle høre på en masse dumme kommentarer om ham eller hans arbejde.
// out
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 15, 2016 20:10:50 GMT
Klokken nærmede sig 22, Ezra sad iført sin blåstribede pyjamas i den lille topersoners sofa og så en eller anden fransk film. Det var i hvert fald hvad han forgav at lave, i virkeligheden sad han og halvsov. Fra tid til anden vippede hoved let bagover hvilket vækkede ham nok til at rette sig op, for kort tid efter at gentage den samme proces. Denne gang var han dog faldet rigtigt i søvn, nakken bagover, høj snorken og savl på kinden - hele molevitten, da en høj banken vækkede ham op. Han så lidt forvirret rundt i den halvmørke stue ikke helt sikker på om det havde været en del af sin drøm eller om der faktisk var nogen som havde banket på. Der lød en ny banken og han sprang forvirret op. Han fik da aldrig gæster, hvem i alverden kunne det være? Og så på denne tid?
På vej ud mod døren stødte han sin storetå ind i reolen der fyldte lidt for meget i den snævre gang. Han bandede kort og humpede næsten på et ben hen for at få døren op. Håret stod ud til alle sider og hvis ikke det var afsløring nok til at han havde ligget og sovet, gjorde den våde kind eller de trætte øjne nok sagen klar for hvemend der stod på den anden side. Overrasket – og ikke mindst forvirret – over at se Willow blev de blå øjne knebet en smule sammen i forundring. De to havde ikke rigtigt snakket sammen siden deres første møde hvor Ezra både havde fundet ud af at hun var kvinden han skulle giftes med OG at hun havde en kæreste, hvilket havde gjort situationen en anelse akavet. ”Ehm Willow?” Han tørrede hurtigt sin kind da det lidt for sent gik op for ham at den var fugtigt af savl. ”Hvad laver du her?” Hvordan vidste hun i det hele taget han boede her? Hans blik faldt på det hævede øje og sportstasken, ”hvad i alverden er der sket?” Brynene fløj i vejret og han så bekymret på hende som han flyttede sig for at lade hende træde ind i gangen. ”Kom ind,” opfordrede han og lukkede døren efter hende.
|
|
|