Ny på jobbet

[Deleted]

Ezra smilede lidt til hende, han kendte jo godt rutinerne efter at have været igennem det selv for nogle år tilbage, rundvisningen var ikke deres største bedrift, de regnede med at de studerende blev vist rundt af deres mentor. Men sådan var det jo. Han lo lidt morende, ”ja det må man sige, jeg er glad for at jeg kunne være til service,” svarede han muntert som var det ham der havde gjort hende en tjeneste i alt dette her.

Han blinkede lidt med øjnene overrasket over det han havde set. Han var ikke så glad for at vise folk sine evner for sommetider blev de skræmt af det. Han styrede det jo ikke selv. Sommetider kom det bare til ham og engang imellem kunne han ikke engang huske at han havde haft et syn.
Dette her stod dog ret tydelig og at dømme på udtrykket i hendes ansigt så havde han vidst sagt det højt hvilket bare var super akavet. Han rømmede sig en smule og forsøgte at holde den rødmen nede der allerede havde spredt sig ned over hans hals. ”Ehm jeg...øh...” Han kørte en hånd gennem de mørke krøller i frustration. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige....” Mumlede han. Han så på hende ved hendes ord, ”har du ikke lyst til at bare overveje det måske?” Han så på hende, hun kunne da ikke udskyde rundturen efter dette her? Burde hun ikke i stedet være glad? Han rømmede sig lidt, ”Jo....det gør de som regel.” Svarede han og mærkede igen hvordan den det hele bare blev endnu mere akavet.

[Deleted]

Willow ville jo ikke være uhøflig og løbe skrigende væk. Chancen var jo at hun rendte ind i ham igen på planteskolen - og ifølge ham var det jo manden, hun skulle have børn med. Hvis det ikke havde været så overbevisende, så havde hun troet det var et dårligt scoretrick. Hun vidste jo godt, at seere ikke selv besluttede hvor og hvad de ville se noget, men at de havde rørt hinanden havde tydeligvis udløst det. "Det ved jeg ikke," indrømmede hun. Hun var da lidt nysgerrig, men hun var også en anelse vred. Ikke på ham, men mere fordi han lige havde lagt hendes liv ud for hende og det havde kunne gøres på to minutter. Ikke alle profetier gik i opfyldelse, men alligevel...

Hun udåndede langsomt, som om hun mandede sig op til noget. "Så du siger, at vi højst sandsynligt får villa, vovse og volvo... Ehm, glem Volvon... Det en muggler-ting," skyndte hun sig at tilføje. Hun skruede et lidt anstrengt smil på læberne før hun fortsatte. "Men jeg kan vel næppe sige nej til manden, der skal være far til de børn, jeg egentlig ikke havde regnet med at få... Men jeg tror, jeg skal have noget stærkt at skylle det her ned med." sukkede hun. Hvis han var forfærdelig, måtte hun jo bare undgå ham fremover.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at sende hende et forhåbningsfuldt blik. Hvor han dog håbede at hun ikke bare ville smække døren i hovedet på ham om man så kunne sige. Han havde lige det dem sammen, de havde føltes lykkelige, eller han havde i hvert fald. Men han kunne da også godt forstå hvis det freakede hende ud, hvad nu hvis hun havde andre planer, eller endnu være hvis hun havde en kæreste i forvejen.
Nu havde synet dog ikke lignet noget fra i morgen eller om en uge, men altså de havde da ikke rynker og gråt hår så det lå nok heller ikke 40 år ud i fremtiden. Han skammede sig dog en lille smule over at have sagt det højt skønt han ikke selv kunne gøre for det, men det var nok ikke lige det hun havde haft brug for at høre første gang de mødtes. Han syntes da også at det var en vildt mærkelig følelse, men han havde lært at stole på det han så, og hvis det havde føltes rart - hvilket det havde - hvorfor så stå imod?

Nu havde han godt nok heller ikke regnet med at han skulle have børn indenfor de næste maaaaange år, og han ville da hellere have set sig selv finde kuren mod varulve, men det havde bare virket som noget han ikke bare lige uden videre kunne slippe. Ikke uden lige at give det en chance.
Hendes skepsis var dog forståelig, men hun havde jo heller ikke set og følt det samme som han. Han rømmede sig lidt, "ja...eller jeg ved ikke hvad en Volv.." Sætningen blev ikke fuldført før hun bad ham glemme det. Burde de være glade? Ville det være for overmodigt at prøve at kysse hende? Det ville det nok.
Han nikkede hurtigt, "ja klart! Skal vi finde et sted sammen eller?" Lød han lidt for meget som "botaniktossen der aldrig havde været på date og blev inviteret ud af klassens smarte pige" lige nu? Det håbede han ikke.

[Deleted]

Willow havde stadig ikke helt slugt ideen om at det var Ezra hun skulle bruge resten af sine dage med. Det var ikke lige en del af planen, at rende ind i "the one" på sit nye arbejde. Og hans syn skulle da ikke bestemme, hvem hun skulle være sammen med. Især når hun jo egentlig var optaget. Hun havde jo ikke set hvad han havde set, men hvis de skulle giftes og have to børn var det jo nok ikke årtier ude i fremtiden. Hun følte også lidt hun var blevet snydt lidt for hele oplevelsen. Hvis hun skulle finde sammen med Ezra en dag, så vidste hun allerede hvor det endte. Nogle var måske okay med det, men hvis hans syn var sandt vidste hun jo at de blev gift på et tidspunkt, og måske han allerede kendte kønnet på deres børn. Det var alt for creepy.

"Du kender nok området bedre end jeg gør," sagde hun med et skuldertræk. Hun havde været her et stykke tid, men ikke så længe at hun kendte de gode barer i nærområdet. "Bare de sælger sprut," tilføjede hun med et hovedryst. Det havde været en forvirrende dag. Først hele 'nyt sted, nye mennesker'-halløjet, så hjalp hun Ezra med at komme ind på depotet og nu havde han set hendes fremtid. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

[Deleted]

Ezra havde nok aldrig haft øjnene åbne for disse ting, eller jo han havde da haft kærester og den slags, men ligefrem at stå her og se på den kvinde der skulle føde hans børn, det var ret syret. Hans syn omhandlede jo ikke altid kun ham. Det var ret forskelligt hvor mange syn den enkelte seer fik i løbet af livet. Han hørte nok til den kategori af seere der havde set en masse, og det var ikke altid rare ting han så.
Han var blevet bedre til at holde synene skjult med årerne, men han vidste ikke om det var ham der havde lært at kontrollerer lidt bedre at han ikke bare sagde dem højt eller om det var tilfældigt for denne gang havde han jo ikke kunne holde det inde. Det var nok også derfor at han godt kunne lide at arbejde i et laberotorgie hvor han for det meste kun var ham selv og han havde masser af albuerum. Der kom han ikke tilfældigt til at røre ved nogen og så lige pludselig fik et eller andet ubehageligt syn om at de var deres kærester utro eller noget i den stil.

"Ja okay, ehm jamen så kom med." Han puttede det han var kommet efter i lommen og gik så ud fra rummet i forventning om at hun fulgte efter ham. "Kan jeg få dig til at vente her imens jeg hænger min kitel og henter min jakke?" Spurgte han usikker på om hun ville løbe skrigende væk i det sekund hun fik mulighed for det.
Hun var jo en smuk ung kvinde, han var en supernørd, det kunne han ikke benægte, han havde troet at han ville ende som enten en gal gammel videnskabsmand eller måske med en kvinde der gik med store runde briller og vie bukseben, typen med lidt for store fortænder og ingen figur. Ikke at det var den type han tændte på, langt fra, men Willow var jo en smuk og stilet kvinde, slet ikke en type er ville falde for en som ham.

[Deleted]

Willow samlede sine ting op og tog sin jakke på, så de kunne komme afsted. Lidt akavet at drikke med en fyr, hun åbenbart skulle have børn med - men det var da bedre end at drikke alene og Wyatt var hun ikke helt sikker på hvad hun skulle sige til. Hvis hun da overhovedet skulle nævne det. "Ja ja. Selvfølgelig," sagde hun. Han skulle da selvfølgelig have tid til at hente sine ting og sådan noget. Så kunne hun også lige fordøje nyheden. Det var jo ikke fordi fyren var utiltrækkende eller noget, men hun var ikke sikker på hun brød sig om at det hele var forudbestemt. Hun brød sig heller ikke om, at hun ikke selv havde valgt ham. Hvis de nogensinde fandt sammen ville hun nok bare spekulere over om det var ægte kærlighed, eller de to, der bare troede på noget vrøvl.

Det var måske en anelse overfladisk, men et eller andet sted havde hun vel troet hun skulle være sammen med en mere "lækker" fyr. Ezra var ikke utiltrækkende overhovedet. Han virkede sød, en anelse nørdet - men det var hun selfølgelig også. Wyatt var lidt mere klassisk lækker, hvilket hun vel altid havde tænkt hun skulle hænge sammen med. Hvordan hun havde scoret en som ham, var hende også en gåde, og hun var ikke sikker på det skulle være de to for evigt, men hun var da heller ikke noget nær at slå sig ned med en fyr og starte familie. Det var pludselig blevet en meget kompliceret dag.

[Deleted]

DA hun sagde ja smilede han nok lidt for begejstret til hende og nikkede så. "Fedt! Jeg er tilbage inden du kan nå at sige Slagpoppel!" Sagde han og skyndte sig ned af gangen i en munter fløjten. Tænkt at han skulle på date, han var jo lykkelig udvidende om at hun faktisk havde en kæreste.
Dette her var bare et af de bedste syn han nogensinde havde haft. Tænkt at han havde fundet hende han skulle være sammen med. Det var måske lidt snyd at han allerede havde fået et glimt af det, men som tingene så ud nu var han faktisk ikke engang bekymret for om han ville vinde hendes hjerte for det havde han jo allerede set at han ville gøre og han var yderst begejstret.

Hurtigt smed han kitlen over en af stoleryggene og fangede den mørkebrune veleurjakke. Havde han vidst at han skulle på date i morges havde han nok taget pænere tøj på, men typisk han ikke som seer kunne forudse dét!
Han måtte nøjes med de mørke bukser, den spraglede skjorte der havde gemt sig under kitlen og så den brune jakke. En klassisk nørd måtte han nok erkende. Han kunne da heller ikke lige undgå at rette lidt på det i forvejen komplet rodede går og åbne den øverste knap i skjorten inden han vendte tilbage til hende med et muntert smil. "Jamen så lad os komme afsted," sagde han og var ikke helt sikker på om han skulle tilbyde hende en arm eller om det ville blive for mærkeligt. Han havde da haft kærester før, men det havde jo været en del år siden så han var nok lidt urutineret.

[Deleted]

For Willow, var det her ikke en date. Bare to mennesker, der havde haft et virkelig mærkeligt moment og blev nødt til at skylle det ned med noget stærkt. I hvert fald en anelse. Hun skulle jo også hjem på et tidspunkt, selvom hendes kæreste godt vidste det nok ville blive sent i dag. Hun lænede sig op ad væggen, mens han fandt sin jakke og vendte tilbage. Det her var alt for langt ude. Det var vel fedt at vide, at hun ville blive lykkelig en dag, men hun følte lidt at hele oplevelsen var blevet stjålet fra hende på forhånd.

"Super," sagde hun og fulgte med ham. "Såå... Ser du tit ting?" spurgte hun og hentydede selvfølgelig til hans evne. Hun var da lidt nysgerrig over hvordan det fungere og hvad han havde set igennem tiden. Han virkede jo som en ret interessant fyr, selvom de lige havde mødt hinanden. "Jeg mener... Er det bare sådan en ting, du ved..? Hvem folk ender sammen med, altså?" foreslog hun. Hun var vel også lidt nysgerrig over om hun havde trigget et eller andet, eller om han bare så ting tit.

[Deleted]

Ezra så ikke sig selv som en specielt tiltalende fyr. Han gik nok for meget op i videnskab og var på det punkt nok en alt for stor nørd til at han nogensinde ville kunne være i stand til at score en smuk pige som hende, men nu hvor han vidste på forhånd at det ville lykkedes for ham, var han langt mere roligt omkring det. Nok modsat hende.
Han havde nok var en lidt naiv illusion om at nu ville de tage på date, finde ud af at det var hinandens eneste ene og blive gift inden året var omme. Tanken om at hun måske havde en kæreste eller at det jo sådan set godt kunne være 10 år ud i fremtiden slog ham slet slet ikke.

Som de begyndte at gå og hun begyndte at spørge ind til ham smilede han stort. "Altså det er meget forskelligt hvor tit det foregår," forklarede han roligt. "Sommetider kan det komme med få dages mellemrum, men der kan også gå flere år imellem." Det var vel den vej ret upålideligt.
"Hvad jer ser er også meget forskelligt, det kan både være om mig selv eller om folk jeg slet ikke kender. Nogen syn er mere behagelige end andre." Indrømmede han. Et af hans allerførste syn havde været da han var lille. Han så noget med en mand som han ikke kendte der brød ind et eller andet sted og slog en masse mennesker ihjel. Der havde været en del snak om ham efterfølgende, men han var blevet fanget samme aften og sendt til Azkaban. Skønt Ezra kun havde været ganske ung, havde han bebrejdet sig selv at han ikke havde gjort noget ved det, han havde jo ikke vidst at det var et syn.
Da han efterfølgende havde fået et syn i sine teenageår om at varulve ville blive en stor trussel i fremtiden, vidste han at han måtte gøre noget der kunne ændre det, det var derfor at han gik så meget op i sit job, op i at finde en kur mod biddet.

[Deleted]

Willow så ikke sig selv som smuk. Hun vidste godt, hun ikke var helt grim, og når hun gjorde noget ud af sig selv kunne hun blive ret pæn. Men hun syntes hun gik lidt for meget i et med tapetet til at være smuk. Hun overvejedede overhovedet ikke, at Ezra kunne tænke den slags om hende. Hun smilede let til ham, da han begyndte at forklare. Det lød lidt creepy at man bare vidste hvad der skulle ske med hans liv - og andres for den sags skyld.

Hun rynkede brynene lidt, da han sagde nogle syn var rarere end andre. Så han ubehagelige ting? "Altså, ser du også kriminelle og sådan noget?" Hun prøvede at pakke det pænt ind, men hun havde jo set den der mugglerfilm hvor folk forebyggede kriminalitet med seere - i hvert fald en af-art af dem. "Det kan da ikke være særlig rart..." sagde hun og betragtede ham et kort øjeblik, mens de gik. Da de endelig kom udenfor lukkede hun sin frakke ordentligt. Hun fik dog ikke lige koncentreret sig om hvor hun satte fødderne, så hun snublede over nogle skæve fliser og var nødt til at gribe fat i Ezra for ikke at ryge på røven.

[Deleted]

Han begyndte at gå i retning af udgangen som han lyttede til hendes spørgsmål. "Jah, det kan jeg godt," sagde han tænksomt, "ærlig talt så ved jeg ikke helt hvordan det fungerer, nogen syn kan jeg ikke engang huske at jeg har haft hvorimod andre står ret tydeligt i min erindring som det jeg fik før." Han mærkede en mild rødmen farve hans kinder.
"Nej det er heller ikke altid lige behageligt." Indrømmede han og skar en mild grimasse. Han ville sommetider ønske at han kunne slukke for det og bare være "normal" men samtidig så gjorde syn - som det han lige havde haft - at han fik mod nok til at inviterer Willow ud på kaffe. Tanken om at de kunne være interessante for hinanden ville nok aldrig have strejfet ham hvis ikke det havde været for synet.

Han kendte ikke til så mange cafeer i mugglerverden. Han havde en vane med at købe kaffe inden han mødte på arbejde i en lille kiosk på hjørnet, men det med mugglerpenge forvirrede ham og han kom sikkert også til at give alt for meget sommetider fordi han for det meste bare tømte sine lommer og skyndte sig videre.
"Så kender du et godt sted vi kan gå hen?" Spurgte han forsigtigt, "jeg er ikke så kendt på mugglerafeer, men vi kan også gå ned i storcenteret?" Det magiske storcenter lå jo ikke super langt herfra.

[Deleted]

Willow rødmede også en anelse, da han bragte synet fra før op. Hvorfor pokker rødmede hun? Hun rødmede ellers aldrig. Hun måtte nok også indrømme, at hun næppe havde tænkt på denne fyr som noget, der kunne blive romantisk, hvis han ikke havde bragt det op. Det vile nok ikke være den første tanke, i hvert fald. Han var sød og han så sød ud, men han var ikke den type, hun normalt gik efter. Måske var det meget sundt?

"Ehm, ikke rigtig. Jeg er ikke særlig kendt her, men storcentret er okay med mig," sagde hun. Så var det næppe lige så 'date-agtigt', som hun var bange for det ville blive. Mugglerpenge havde hun fint styr på, det var trods alt den verden, hun var født i. Hun sukkede en anelse. "Er det forkert, at jeg er lidt nysgerrig..? Altså, jeg bryder mig ikke om at høre hele min fremtid på forhånd, og jeg ved godt alle syn ikke altid er sande, men man blir da lidt nysgerrig..." indrømmede hun.

[Deleted]

For Ezra var dette her bedre end godt. Han havde lige fået et syn om at han ville ende lykkelig sammen med en smuk kvinde hvilket ellers lå meget langt fra hans formodninger om hvilke piger der kunne falde for ham. Han var en nørd og det havde han alle dage været og jovist han havde da haft et par kærester gennem tiden, men de havde også hurtigt trukket sig når de lærte ham at kende eller når han havde sit første syn.
Desværre havde han også prøvet en enkelt gang at have et syn om at kæresten ville dumpe ham få uger før det skete, i de uger havde han været nedtrykt og uretfærdig overfor hende hvilket nok i sidste ende havde været det der havde fået hende til at stikke af. Så sommetider skubbede man også selv tingene i retning af synet hvilket jo i det tilfælde ikke havde været super fedt.

Dog var dette her jo helt anderledes. Han havde faktisk en chance med kone og børn lige her og den skulle han ikke gå glip af det var helt sikkert! Han smilede til hende, "Fedt! Der ved jeg at der ligger en café hvor de både serverer græskarjuice og det hele." Fortalte han og overvejede om det ville være for meget at ligge en arm om hende. Det ville nok være for overvældende.
Han rystede overdramatiseret på hovedet, "nej nej slet ikke, spørg endelig løs!" Opfordrede han, det kunne jo lige så godt lærer hinanden at kende med det samme. "Nåh..øh..det beklager jeg, desværre kan jeg som sagt ikke rigtigt styre det." Han skar en lille grimasse og smilede undskyldende. "Men altså hvis det hjælper noget så så vi virkelig glade ud!" Skyndte han sig at tilføje. De var jo skabt for hinanden set med hans øjne lige nu.

[Deleted]

Willow vidste ikke om hun troede på hele ideen om "den eneste ene". Hun havde i hvert fald aldrig oplevet følelsen af at date nogen, hvor hun tænkte at det skulle være de to for evigt. Det gik godt for hende og Wyatt, men det var måske lidt for hurtigt de var flyttet til Frankrig sammen. Det fungerede lige nu, men det havde været lidt hårdt for dem - i hvert fald for Willow. Det hele var pludselig gået lidt hurtigt, men hun holdt da stadig meget af ham.

"Fedt," medgav hun, da han sagde han kendte en cafe. Så var det ligesom besluttet. "Jeg syntes bare det er underligt at du ved om jeg får børn, før jeg selv har besluttet om jeg vil have dem eller ej," sagde hun. Det var et rimelig personligt statement, men selvom de lige havde mødt hinanden virkede det til at være et okay emne efter hans syn. Det virkede i hvert fald kunstigt at begynde at tale om fritidsinteresser, når han havde set hele deres mulige fremtid. "Jeg mener, det er da sikkert fedt, hvis det holder. Altså lykkelig kernefamilie og alt det der, men jeg har det også sådan lidt, at et syn da ikke skal bestemme min fremtid." sagde hun og håbede det gav mening.

[Deleted]

Ezra havde virkelig aldrig troet at han bare sådan uden videre skulle bumpe ind i hans store kærlighed. Det var både mærkeligt, skræmmende og spændende på samme tid for seriøst, hvad var chancen for at det skete? Det måtte jo næsten være skæbnen. Nu var Ezra ellers en mand der troede på videnskaben, men det var da et lidt pudsigt sammentraf.
Han kunne pludselig godt fornemme at han måske var en smule mere ivrig omkring hele situationen end hun var. For ham var det da fantastisk at vide at han ville blive velsignet med både børn, men ikke mindst en smuk kone. Det var da langt mere end han havde forventet at få ud at livet. Jo han havde da nok inderst inde en drøm om det, men han vidste godt at stien mellem drømme og virkelighed kunne være lang og usikker.

”Altså så længe du ved at du bliver lykkelig i fremtiden er det så ikke godt nok?” Spurgte han i et forsigtigt smil. Det havde da i hvert fald reddet hele hans dag.
Han forstod nok ikke helt hendes bekymring hvis han skulle være helt ærlig, hvorfor var hun ikke bare glad og taknemmelig? I hans øjne havde synet været en gave. ”Hvorfor ikke?” Spurgte han en anelse forvirret. Han kunne virkelig ikke forstå hendes bekymring.
Som de nåede frem til den lille café i storcenteret holdt han døren for hende på den aller bedste gentleman maner, han kunne jo ligeså godt begynde at charme sig ind på hende allerede.