Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 6, 2016 20:18:03 GMT
Saorise nikkede. "Ja, heldigvis er det da kun én gang om året." Det havde jo nok været nemmere, hvis man var to forældre om en fødselsdag, for alene havde det været et ret krævende affære. Hun havde sikkert kunne få sin far til at hjælpe, hvis hun havde spurgt, men hun var fast besluttet på at kunne klare sig selv. Hun brød sig ikke om at bede om hjælp, og det nyttede jo heller ikke at hun ikke kunne tage sig af sin egen datter. "Du er altid velkommen," sagde hun og satte sig ordentligt op igen, så hun ikke længere lå lidt op ad Oliver. Selvom det havde været meget rart, så kunne hun jo ikke drikke i den tilstand. Hun havde efterhånden fået indtaget lidt mere vin end planlagt, og det kunne da efterhånden mærkes. "Det er jo tit rimelig fredeligt her når Cat sover. Egentlig er hun også rimelig fredelig i dagtimerne, men der arbejder du vel." Ellers var han jo mere end velkommen til at kigge forbi ind i mellem. "Ellers er mit socialliv også begrænset til dem jeg snakker med, når jeg er på arbejde," grinede hun. "Eller Cats pædagoger.." tilføjede hun med endnu et lille grin. Det ville da være rart med et andet voksent menneske ind i mellem.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 7, 2016 9:37:48 GMT
"Ja det er jo det... Men fødselsdag er altid noget specielt i den alder" sagde han i et smil, han kunne da godt huske hvordan det var at være barn og have fødselsdag, det var noget af det bedste, udover juleaften. "Tak, det er jeg glad for... Jeg vil så gerne hjælpe jer det bedste jeg kan" sagde han og smilede roligt til hende, hun var en virkeligt skøn kvinde, og nogngange kunne Oliver da godt ønske at han havde mødt hende før Bruce, men man rørte jo ikke sin brors piger, det var bare en regel.
"Jeg arbejder i hverdagene ja, men har kun timer indtil klokken tre, derefter har jeg mulighed for at bestemme selv, skal bare rette opgaver og sådan" sagde han, at rette opgaver var uden tvivl noget af det værste han vidste, selvom det var rart at se elevernes glade ansigt når de fik dem tibage. "Det lyder kedeligt... Måske du burde begynde at gå lidt mere ud?" spurgte han og hældte en smule mere op i deres glas, han havde ikke planer om at sidde og blive fuld, men en lille fjer var vel lovligt at få på, nu hvor han havde fri i morgen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 7, 2016 18:13:47 GMT
Hun nikkede. Man ville jo ikke kunne huske sin 2-års fødselsdag, men det var da noget særligt at familie kom og havde gaver med. "Tak. Der er meget rart at have en ekstra hånd ind i mellem," indrømmede hun. Det var jo ikke det samme som at bede om hjælp, men nærmere fortælle at hans hjælp var virkelig kærkommen. "Det er ikke fordi, jeg ikke kan tage mig af hende selv. Det er bare ikke lige nemt at få det hele til at gå op. Hun er meget i børnehave, fordi jeg skal arbejde," sukkede hun. Hun havde fået langt bedre tider efter hun fik barn, men hun var jo stadig mange timer på arbejde hvor Cat jo så tilbragte tiden i institution.
"Ja, det burde jeg måske..." medgav hun. Hun havde bare ikke rigtig lyst. "Jeg har det egentlig fint selv. Altså, når hun sover, slapper jeg jo bare af," startede hun, mens hun drak lidt mere vin. "Jeg har heller ikke rigtig lyst til at gå ud alene..." grinede hun. Før i tiden havde hun ikke haft problemer med at gå på bar alene, men der havde hun også oftest taget med en fyr hjem, eller omvendt. Det havde hun ikke rigtig lyst til nu. Det var bare endnu en påmindelse om at Bruce ikke var der mere. "Jeg ved ikke lige om jeg er klar til at komme videre på den måde... Desuden er Bruce jo nærmest den eneste, jeg har datet. Det gjorde jeg ikke så meget før ham," sagde hun med et skævt smil. Hun skammede sig ikke just over sin opførsel dengang, men det var måske ikke ligefrem det Oliver ville høre om sin brors kone.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 8, 2016 19:16:00 GMT
Han nikkede, han ville skam gerne hjælpe den lille familie alt hvad han overhovedet kunne: "Det kan jeg godt forstå... Desuden har du jo også et liv du skal passe" sagde han i et venligt smil. Han kunne godt forstå at det ikke var nemt at være single forældre. Alle regnede vel med at man skulle være en lille familie når man fik børn, men det som Saoirse have gennemgået kunne ingen jo forudse, og Oliver var sikker på at Bruce aldrig ville have forladt hende hvis han havde haft en mulighed for at hjælpe, men selv for en magiker kunne livet være magtestløst.
"Det var godt... Du har brug for det" agde han i et venligt smil og tog hendes hånd i en venlig gestus for at klemme den let, selvom det var længe siden, var det jo stadig ting som nogengange var gode at få snakket om. "Nej true... Men du skal nok komme videre, det er jeg sikker på" sagde han i et smil, han ville gerne hjælpe hende hvis han kunne, men det var nok ikke så smart at han begyndte at gøre antræk til noget, han ville helst ikke virke utroligt upassende, og det ville det jo nok være ligegyldigt hvad.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 8, 2016 23:02:44 GMT
Saoirse nikkede. Hun vidste godt at hun skulle tage tid til sig selv og huske at være voksen ind i mellem, men at have sin 2-årige datter alene, var ikke altid lige nemt. Hun havde jo mange timer i løbet af dagen, hvor hun arbejdede eller Cat sov, så når de endelig var sammen prøvede hun at få det meste ud af det. De tog ikke ligefrem på udflugt dagligt, men hun syntes det var vigtigt at Cat ikke led under, at Saoirse savnede Bruce. Hun prøvede bare at holde hverdagen nogenlunde normal.
Da han tog hendes hånd sukkede hun og lagde hovedet ind mod hans skulder igen. Det var faktisk meget rart med lidt fysisk kontakt, der ikke var af Cat. "Jah, det skal jeg jo nok... Men det kommer, når det kommer... Jeg har ikke så travlt," sagde hun uden at slippe hans hånd. Hvis hun skulle finde en ny fyr, måtte han da godt minde lidt om Oliver. Han var så pokkers nem at være sammen med, han var god omkring Cat og han var jo i bund og grund bare en rigtig dejlig fyr. Ikke at hun gik og havde den slags tanker om Oliver, men hun kunne jo godt sætte pris på, at han var en skøn mand. Per refleks begyndte hun at nusse hans hånd en anelse med sin tommelfinger.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 10, 2016 18:09:44 GMT
"Det skal du heller ikke have, du har jo også en datter at tænke på" sagde han i et roligt smil, det vigtigste for ham var også bare at de var glade, go det var han nu ganske sikker på at de var lige nu, selvom det måse kunne være rart for dem med en der kunne være der lidt i hverdagen. "Jeg har heller ikke travlt" sagde han i et smil, han ville da gerne have en kone på et tidspunkt og måske også et par børn, men hvis han ikke fik nogen så var det jo nok sådan tingene skulle være. Han satte ikke rigitgt krav til livet som sådan, så længe han var glad og havde det godt.
"Man må jo også bare passe på sig selv" sagde han i et smil, på nogen punkter misundede han da hendes liv, og de var jo fælles i sørgen omkring Bruce selvom det ar på forskellige måder. Oliver havde jo mistet en bror og hun havde mistet sin mand, og selvom de havde elsket ham lige højt, var det jo på helt forskellige måder: "Men jeg syntes det er flot at du er kommet så godt videre" sagde han i et smil, ingen tvivl om at det sikkert havde været en kamp, men som hun var kommet godt igennem.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 14, 2016 13:53:38 GMT
Saoirse ville da elske hvis de kunne være to voksne i hverdagen, men det var jo ikke hvilken som helst fyr hun kunne tillade sig at tage med hjem til sin datter. "Og så skal man være så heldig at finde en fyr, der ikke har noget imod at passe en 2-årig," sagde hun med et skævt smil. Nogle fyre var jo bare ikke til familielivet - og det var jo fair nok. Det var bare ikke rigtig muligt for hende at have en kæreste, der ikke havde noget med Cat at gøre. "Du kan altid komme her, hvis du får familie-abstinenser," drillede hun en smule. Hun kunne jo altid godt bruge en ekstra hånd.
Hun fortsatte med at nusse hans hånd lidt med tommelfingeren. "Jeg havde jo ikke så meget valg... Jeg kunne jo ikke rigtig tillade at lukke ned og efterlade Cat hos min far eller sådan noget... Hun er min datter, så... Man må jo bare mande sig op," sagde hun med et forsigtigt grin. "Og jeg er jo ikke den eneste, der mistede ham," måtte hun jo indrømme. Oliver og Ivy - for ikke at nævne deres forældre - havde jo også mistet Bruce.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 17, 2016 22:41:24 GMT
"Mon ikke også de findes ude i verden? Nu er en to år jo ikke det værste" sagde han i et smil, Oliver havde altid været glad for børn og han elskede at gøre hvad han kunne for at gøre dem glade, og på samme måde håbede han da også at Saoirse ville blive gladere med tiden. "Det skal jeg huske, det kan være jeg vil udnytte det oftere end du tror" sagde hun i et smil, han glædede sig faktisk en del til at få mere tid til sig selv her over sommeren, han havde brug for at slappe lidt mere af og bare lige trække vejret.
"Ja true... men din far er jo en ganske fornuftig mand, så meget husker jeg da... " sagde han roligt, det var noget helt andet end Bruce og Oliver's far... Og Ivy's for den sags skyld, han var syg i potten og Oliver havde ikke haft kontakt til ham i mange år. "Nej det er du ikke, men altså... Vi kommer jo videre med det vi kan" sagde han og kiggede ned i mod deres hænder, inden han igen nippede til vinen og vendte blikket i mod hende, han kunne da godt kysse hende... Men han turde ikke helt, det var alt for upassende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2016 21:31:58 GMT
Saoirse nikkede bare. Der fandtes vel teoretisk set nogle fyre, der ikke havde noget imod at hjælpe med at opfostre en anden mands barn. "Nej, men hun bliver jo ældre," grinede Saoirse. Tænk hvis der gik så længe, at det var en muggen teenager, der fulgte med i købet. Forhåbentlig skulle hun ikke vente så længe, før hun faldt for en anden mand. Hun kunne ikke overskue det lige nu, men hun vidste jo godt det nok ville ske en dag. "Du udnytter bare løs," grinede Saoirse. Oliver var altid velkommen, og Cat kunne sikkert godt bruge en slags faderfigur, når nu hendes far ikke var her mere.
"Min far er fantastisk... Intet mindre," sagde hun med et stort smil. Han var altid så sød og forstående, men han kunne også godt sætte hende lidt på plads, når hun havde brug for det. "Jah... Et skridt ad gangen," medgav hun og drejede hovedet op mod ham, så hun kunne se på ham, mens de talte. Hun sendte ham et forsigtigt smil. Det var rart at have den her slags fysisk kontakt med et andet menneske igen. Hun holdt jo meget af Oliver, og hun ville da være heldig hvis hun kunne finde en fyr som ham en dag.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2016 22:05:14 GMT
Han kom med et roligt grin: "Det må være skønt at være mor" sagde han i et smil, at vide nogen elskede en så betingelsesløst, det måtte være en større gave end noget andet i verden, og han glædede sig til den dag han selv skulle komme til at opleve det, hvis han da nogensinde fik tid med det job han havde. Lige nu var han bare taknemmelig for at tingene gik som de gjorde, og han håbede da at han om ikke andet ville finde tid i den nærmeste fremtid, selvom han nu selv mente han havde en hel del at se til, hvilket ikke var helt nemt.
"Ja han er en god mand, uden tvivl" sagde Oliver og nikkede, alle der havde gået på Hogwarts ville nok give hende ret i at Gary var skøn, han havde hjulpet mange unge i tiden på skolen, og Oliver var da også løbet ind i ham nogen gange, især efter at hans lillesøster var død. Som hun kiggede på ham, endte han alligevel med at tage chancen og lænede sig roligt frem for roligt at kysse hendes læber, helt stille og prøvende uden at vide om hun kunne finde på at stikke ham en lussing.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 24, 2016 22:13:54 GMT
Igen kunne hun ikke gøre andet end at nikke. Det var fantastisk at være mor til Cat, selvom det var hårdt, så var det det hele værd. Hun smilede lidt, da han sagde det. "Ja... De er vildt nok at vide, man har lavet et rigtigt, lille menneske." Det var stadig lidt overvældende at det var hendes ansvar at Cat voksede ordentligt op. Selvom hun fik hjælp, så var det jo hovedsageligt hendes arbejde. Hun syntes selv det gik meget godt indtil nu, men det kunne jo nå at ændre sig. Forhåbentlig klarede hun det, men ind i mellem kunne hun godt bruge en ekstra hånd.
"Mhm..." medgav hun. Hendes far var virkelig god - både som far og som morfar. Han havde altid haft overskue til at hjælpe folk, der havde brug for det. Saoirse havde overhovedet ikke regnet sig frem til, at det kunne ende i et kys, så det tog hende også lidt et ekstra sekund før hun reagerede på at hans læber var mod hendes. Det var nærmere refleks end et aktivt valg, at hun besvarede kysset. Det var vel egentlig ikke helt gået op for hende præcis hvad der foregik. Hun blev kysset og det var jo sådan set meget rart... Men det var jo Oliver. Oliver var en skøn fyr, men han var Bruces bror. Det var forkert på så mange niveauer. "Øhm..." var det eneste, hun kunne sige. Hun ville gerne bede ham om at lade være - det var jo så upassende, som noget kunne være for dem begge to. Han kunne da ikke kysse på sin afdøde brors kone, og omvendt kunne hun da ikke sidde og nyde at kysse på sin afdøde mands lillebror. Alligevel kunne hun ikke helt få sig selv til at stoppe kysset.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 8:48:01 GMT
"yeah" sagde han, han kunne godt forestille sig det, han havde dog ikke selv børn, men han havde da altid ønsket sig nogen. Dog havde han også for snart længe siden indset at tingene ikke altid gik så nemt som man gerne ville have det til, men man kunne jo ikke andet end håbe på det bedste. Oliver vidste ikke helt om han burde sige noget mere, det var ikke fordi han havde planlagt at kysse hende, men vinen havde nok givet ham et skub i den rigtige retning og lige nu nød han bare at sidde lidt med hende på denne her måde.
"Sorry... Ehm... Sorry!" sage han og rystede på hovedet, det var virkeligt bare dumt af ham, men han havde bare haft sådan lyst til at kysse hende: "Det var dumt, jeg ved ikke lige hvad der gik af mig" sagde han og lod en hånd glide igennem sit hår og kiggede en smule undskyldende på hende. Han anede slet ikke hvad han skulle sige, han ville jo helst ikke ende med at gøre et eller andet forkert. Han sad derfor bare og kiggede lidt frem for sig, han ville gerne kysse hende igen, men han vidste godt at det måske var upassende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 21:03:01 GMT
Saoirse havde nok også reageret hurtigere, hvis hun ikke havde drukket. Hun sad jo ikke og var fuld nok til at kunne give alkoholen skylden, men hun havde nok også fået et puf i den rigtige retning. Stemningen, alkohollen... Alt i alt havde hun vel bare ladet sig rive lidt med. Måske lidt for meget. "Det' okay..." sagde hun bare. Hun havde nok også sendt nogle forkerte signaler i hans retning med det nusseri. Hun vidste ikke lige hvad hun skulle gøre af sig selv, så hun lænede sig tilbage i sofaen med et lydløst suk. En ting var at kysse en anden, når man stadig havde ring på fingeren, men noget helt andet var at kysse sin afdøde mands lillebror.
"Det er en hård dag at komme igennem... Så vi havde sikkert bare brug for lidt ekstra omsorg - eller sådan noget..." prøvede Saoirse at ræsonnere sig frem til. Cat havde fødselsdag og selvom det var hendes dag, var det jo tydeligt at hendes far ikke var der. "Det skal man vel ikke skamme sig over... Så hvis det bare er en omsorgs-ting, så er det vel ikke det værste i verden," sukkede hun og prøvede at sende ham et let smil. Smilet var lidt anstrengt - ikke fordi, hun ikke kunne lide Oliver, men måske nærmere tværtimod. Hun ville ikke have noget imod lidt mere kysseri, men det skulle jo ikke være mere end det. Det var vel ikke fordi der behøvede at ligge mere i det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 21:22:39 GMT
Oliver nikkede og kiggede så kort ned i jorden, næsten som om at han skammede sig. Han følte lidt af han gik Bruce bag ryggen, men manden var jo forhelved død og han ønskede da sikkert at de alle sammen kom videre, men selvfølgelig måske ikke lige med hinanden. "Jeg er ret sikker på det ikke kun er derfor... Jeg har altid haft et godt øje til dig" sagde han i et smil, han kunne jo lige så godt være ærlig så meget som det nu engang var ham muligt, uden at lyde creepy eller som om han bare ville i bukserne på hende, for sådan var det bestemt ikke.
"Men jeg ved godt at vi ikke burde.. Du ved... Det er nok alligevel for mærkeligt" sagde han og kiggede på hende med et næsten modløst blik, det var simpelthen så åndsvagt, men han kunne bare ikke, selvom han gerne ville. Deusden virkede det jo ikke som om at hun ville, hvilket fik ham til at undskylde det endnu mere, det var da også upassende at han troede hun ville være sammen med ham når nu alt det her var sket, han kunne jo aldrig erstatte den plads Bruce havde haft i hendes liv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2016 22:00:09 GMT
Det blev Saoirses tur til at sænke blikket, da han indrømmede han havde haft et godt øje til hende længe. Det var vel en kompliment, men at han havde crushet på sin brors kone... Det var måske alligevel lidt underligt. Hun bed sig i læben, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige. Hun holdt meget af Oliver, men om det ligefrem var "et godt øje", som han havde kaldt det... Det turde hun ikke udtale sig om. "Jeg ved ikke..." startede hun. De havde jo lige snakket om, at hun ikke var helt klar til at komme videre og at hun ikke havde travlt. "Jeg holder meget af dig, men jeg ved ikke om jeg er klar til noget som helst... Og ja, det er lidt mærkeligt." Det sidste blev tilføjet med et lille grin. Det var alt, alt for surrealistisk det her.
Et eller andet sted var hun vel også lidt bange for om han prøvede at være Bruce 2.0, og det var jo bestemt ikke det hun havde lyst itl. Hvad hende og Bruce havde haft havde da været helt fantastisk og hun kunne ikke forestille sig at noget ville blive det samme - men det betød jo ikke, at hun ikke kunne forelske sig igen en dag. Hun bed sig i læben igen. Bruce ville vel gerne have hun kom videre en dag, men om det lige skulle være med hans lillebror, var hun ikke sikker på. "Vi er voksne mennesker, så vi bestemmer vel selv. Jeg ved bare ikke om jeg er det, du har brug for..." Hun sukkede. Hun var jo et stort rod selvom der var gået så lang tid. "Jeg har ikke tænkt mig at sidde og sammenligne og jeg leder ikke efter 'ny Bruce'... Men jeg kommer ikke til at glemme ham. Det hører med i pakken," prøvede hun at forklare. Hun var blevet bedre til det med tiden, men hun havde altid været en handling-fremfor-ord-type.
|
|
|