På toppen af Frankrig

[Deleted]

@edwin

Af alle de steder Parker havde forestillet at finde inspiration til sin næste bog, var Frankrigs bjerge ikke lige på listen. Ikke desto mindre havde hun hørt rygter om at der skulle være set drager heroppe, og nu listede hun rundt. Så meget som man kunne liste på et bjerg. På trods af at april måned begyndte at gøre alting grønt var bjergene dækket af sne. Hun var ikke højt nok oppe til at at man ikke kunne komme dertil med bil, i hvert fald en Range Rover med vinterdæk, som den hun havde lejet for hendes lille tur. Alligevel var der køligt nok til at hun bar en dejlig varm termojakke. Hun vidste godt at hvis hun virkelig ville se noget burde hun komme længere op, men hun var ikke rigtig den store klatrer, faktisk havde hun ikke engang udstyret til det.

Hun stod udenfor bilen og kiggede op ad, efter at være kørt så langt op som hun kunne. Hun havde håbet ikke at være nødt til at skulle køre så langt op, da vejen blev smallere og der kom mere sne, men i sidste ende var hendes jagt vigtigere. Alligevel stadig ingen tegn på at der boede drager her. Meget uelegant og med meget besvær fik hun sig op på bilens kørehjelm, hvor hun satte sig tilbage mod vinduet. Motoren var stadig varm og varmede hende igennem kølehjelmen. Langsomt tog hun en notesbog ud af jakkens lomme og åbnede den på siden hun var kommet til.

Frankrig - dag 1
Ingen tegn på drager på denne side af bjerget. Muligvis nødvendigt at komme højere op.
Lån klatreudstyr i byen.
Se om du kan finde magiske beboer, til at spørge om dragerne.

Hun havde taget en uge fri til denne jagt, og kunne ikke skjule nederlaget i ikke at have fundet dem allerede. Selvfølgelig ville det ikke give mening for nogen at finde drager allerede første dag, men af en eller anden grund havde hun forestillet af det var lige hvad der ville ske. At det var let. Irriteret overvejede hun hvor uerfaren hun var med alt det her, for hun havde aldrig arbejdet som drageindfanger, det havde altid været adfærd. Og selv som adfærdsekspert følte hun lige nu at drageindfangerne ville have haft mere held. Uden at have lagt mærke til det var hun begyndt at tegne en drage på siden. Det var noget hun ofte gjorde når hun var i sin egen verden, hvilket gjorde at den var faktisk var okay pæn. Det var til gengæld også det eneste hun kunne tegne.
Hun sad længe på hætten af bilen og mærkede hvordan motoren stille blev koldere. Fuldstændig væk i sin egne tanker, som flere og flere drager fyldte siden.

[Deleted]

Edwin elskede at skrive og han rejste helst rundt i det meste af verden for at finde inspiration til nye ting at skrive om. Denne gang var han endt i Frankrig ved en af de mange bjergskråninger, han elskede dette her land, han havde været i utroligt mange forskellige lande og han ville aldrig stoppe.
Edwin havde da også solgt sin lejlighed i London for snart mange år siden, og nu boede han bare ved sin søster når han va ri nærheden, det var alligevel kun hende han kom tilbage for at besøge, når han ikke var der, så var han bare en fri fugl og han elskede det.

Som altid havde Edwin sin vandrestav og gik roligt op af den ene græsside, han elskede at være sådan et sted og han elskede at slappe af, bare nyde naturen. Han havde ikke brug for en kæreste, det havde han jo haft i Adrienne og det var jo ikke ligefrem gået fantastisk.
Edwin stoppede op og mærkede et øjeblik sit hjerte stoppe, som han så en ung, blond, kvinde et stykke fremme: "Wauw! Sorry... Jeg troede ikke ligefrem jeg ville støde ind i nogen" sagde han i en ærlig stemme og kiggede i mod hende i et afslappet smil

[Deleted]

Parker var stadig langt væk i sine egne tanker, og som sædvanlig når de handlede om drager, kunne det være meget svært at trække hende ud af dem. Derfor tog det hende også lidt tid at registrere at der pludselig stod en og snakkede til hende. Hun kiggede forvirret og forsinket op på ham, og brugte lige lidt ekstra tid på at prøve regne ud hvad han lige havde sagt. "I lige måde, men så igen, jeg ved ikke meget om Frankrigs bjerge" svarede hun mildt i et matter-of-fact toneleje. Hun kiggede ned i hendes notesbog igen, og indså præcis hvor mange drager hun havde tegnet. Lidt længere tid i sine egne tanker og hun ville have tegnet over teksten. Og så gik det endelig op for hende at denne mand muligvis kunne hjælpe hende.

Hurtigt kiggede hun op med et overvejende ansigtsudtryk og lukkede notesbogen, som fandt vej til hendes jakkelomme igen. Hun prøvede at komme ned ad kørehjelmen igen, men indså at det var svære end hun lige havde regnet med, med sådan en stor bil. Med besvær ramte hendes fødder endelig jorden igen, og hun var pludselig ekstra glad for at hun ikke havde taget en nederdel eller kjole på i dag, for så ville hun nok være endt op med at vise alt. "Hvad har fået dig så højt op?" spurgte hun i et venligt smil, som hun endelig havde fået samlet sig helt fra den akavede nedstigning. Faktisk var de virkelig ikke voldsomt højt oppe, men det var jo stadig en bjergskråning, og hun kunne ikke bare starte en samtale med *har du set drager*, så besat var hun heller ikke at hun risikerede den lukkede afdeling.

Hun tog et øjeblik til at studere ham. Hans vandrestav fik hende til at synes han så ældre ud, men under alle omstændigheder virkede han i hvert fald lidt ældre end hende. Hans skæg hjalp også på det, men hun havde en ide om at uden det ville han ligne en lille dreng i stedet. Hans briller fik ham i hendes øjne til at se mere intellektuel ud, og hun nødt at føle at de var mere på lige fod så, men samtidig ville det bare gøre det svære for hende hvis han faktisk var en muggler. Og på trods af hvor meget hun havde studeret ham var der intet der direkte talte for eller imod det. Hun måtte finde en anden vej, besluttede hun sig, som hun indså at hun måske havde studeret ham lidt for længe, i forhold til hvad normalen var. Alligevel smilede hun bare venligt som om intet var sket.

[Deleted]

Edwin smilede til hende, som han lod en finger glide op på sin næseryg for lige at få sine briller på plads. Han havde for mange år siden accepteret at han var en socialt akavet fyr og han vidste at han ikke kunne gøre så meget andet ved det end bare at komme igennem det.
Alligevel havde han jo i mange år haft en utroligt lækker kæreste i Adrienne, hun var typen mange mænd ville vende hoveder efter, men det var nu ikke derfor de to havde datet, og hun havde desuden ikke været lige så køn dengang de to havde mødt hinanden på Hogwarts. Edwin havde brug for en kvinde med mere dybde.

"Jeg tænker bedst deroppe hvor at menneskers stress holder sig lidt på afstand" sagde han og løftede kort den notesbog han havde i hånden, han gik lige nu og fandt inspiration til hans næste bog.
Det eneste Edwin var helt sikker på var at det skulle være en fiktions historie. Han satte kort vandrestaven fra sig op af et træ, som han rettede på sin jakke, han havde vandret i nogen tid og havde allerede spist sin madpakke, så han vendte nok tilbage om en time eller to. Hvor længe han ville blive i Frankrig, vidste han dog ikke helt endnu.

[Deleted]

Parker bemærkede godt hvordan han satte hans briller på plads. Hun vidste ikke rigtig om det var noget han gjorde med vilje, alle med briller havde vel brug for det. Men bare en lille ting som det hjalp enormt på den vibe hun efterhånden fik af ham, at han ikke kunne beskrives bedre en som en nørd. Hun havde dog virkelig intet problem med nørder, hun kom trods alt selv fra Ravenclaw.
Intelligens var et positivt træk for hende, ligegyldigt hvordan det kom ud. Nogen bar det med selvtillid, andre mere akavet, og så var der dem man bare kunne se det på. Det var oftest de to sidste der blev kaldt nørder. Hun havde dog intet problem med nogen af de kategorier, tvært imod.

Hun lod hans ord synke ordentligt ind, før hun til sidst svarede på dem; "Du er måske ikke den største fan af det moderne samfund?" spurgte hun oprigtig interesseret. Selvom hun nærmest altid forsvandt væk i tanker om drager, var det muligt at trække hende væk med noget der fangede hendes opmærksomhed, og hans alternative syn på verden gjorde lige det. Evigt nysgerrig som altid.
Og så var der noget andet der fangede hendes nysgerrighed, hans notesbog. Hun tænkte på sin egen i lommen, og overvejede at tage den frem, men kendte sig selv godt nok til at vide hvor meget den, og derved også drager, ville distrahere hende. Og egentlig ville hun gerne lære lidt mere om denne mystiske mand.

En anden ting gik pludselig op for hende, og hun kiggede op med store øjne; "Du er ikke fransk!" erklærede hun. Det burde nok egentlig være et spørgsmål, men hun var temmelig sikker med den accent og det gode engelsk. Franksmænd var kendt for meget, men godt engelsk var desværre ikke en del af det. "Og du er forfatter..?" spurgte hun bagefter, med øjnene kort rettet mod notesbogen. Denne gang var det faktisk et spørgsmål, der kunne også være mange andre grunde til det. Alligevel var det altid denne her der kom hende mest naturligt, måske fordi hun selv skrev.

[Deleted]

Edwin trak på skuldrende. Hmm han havde da ikke set sig selv som direkte modstander af det, men han kunne nok bare så godt lide naturen: "Det har jeg aldrig tænkt over, men jeg ved at jeg finder større inspiration i naturen" sagde han i et smil, han elskede naturen, han elskede at være udenfor og han elskede bare at slappe af i fantastisk godt selskab, dog var det primært hans søster og en enkelt ven han brugte tiden med, Edwin vidste godt at han til tider var social akavet.
"Naturen er så afslappende i modsætning til det moderne samfund" sagde han og trak på skuldrende, han kunne bedst skrive når han var ude hvor han kunne trække vejret.

"Du er måske ikke fan af samfundet?" spurgte han, han kunne jo lige så godt spørge hende om det samme eftersom hun jo også var ude på dette sted så kunne det jo være hun var typen der gerne ville afskære sig det som alle andre mennesker mente.
"Nej jeg er bestemt ikke fransk" sagde han i et grin: "Mais je parle un peu le français" svarede han, Edwin talte faktisk en del sprog: "Ja det kan man vel godt sige" sagde han, han var nok meget beskeden, men sandheden var at de fleste magikere kendte hans bøger.

[Deleted]

"Det er også lettere at tænke her" gav hun ham ret. Parker havde aldrig rigtig haft brug for inspiration, da hun skrev faktabøger. Og hvis hun havde brug for nogen inspiration ville hun nok nærmere få det i dragerne selv. Alligevel kunne hun sagtens forstå ham. Det han følte i naturen, var hvordan hun havde det omkring dragerne. "Afslappende er en godt ord til at beskrive det" kommenterede hun i et smil. Og hun måtte nok indrømme at selvom intet slog når hun var omkring drager, så var det faktisk vildt afslappende heroppe. Måske endda endnu mere end det var omkring de drager hun elskede så højt.

At få spørgsmålet tilbage gav mening, men hun havde faktisk overvejet det. "Hmm..." mumlede hun, som hun købte sig selv et par øjeblikke mere til at overveje det, "Jo jeg er nu godt tilfreds med samfundet, men det er da dejligt at få en sjælden pause" svarede hun til sidst med et smil. I denne sammenhæng var sjælden nøgleordet, for hun var trods alt lidt af en arbejdsnarkoman. Hun elskede bare at være omkring hendes drager, det var det bedste hun vidste.

"Intet fransk her" grinte hun tilbage, uden nogen idé om hvad han lige havde sagt, "Kun engelsk og et gebrokkent rumænsk". Hun havde trods alt boet i Rumænien i fem år, men hun måtte nok indrømme at sprog ikke var hendes allerbedste evne. Dog var hendes rumænsk efterhånden temmelig godt, men udtalelsen var altid umulig. Så hun ville nok altid svare at hendes rumænsk var gebrokkent, lige gyldigt hvor mange år hun havde boet der.

"Hvad har du skrevet?" spurgte hun interesseret. Med vilje holdte hun sig fra den originale: Har du skrevet noget jeg kender?, for hun vidste godt hvor akavet det svar hurtigt kunne blive hvis det egentlig var nej. Alligevel var hun faktisk temmelig nysgerrig om han nu skulle have skrevet noget hun kendte til, så hun kunne ikke helt lade værre med at spørge. Også selvom hans svar havde været lidt svagt, vedrørende om han faktisk var forfatter. Måske var han det bare ikke på fuldtid som hende selv.

[Deleted]

Edwin nikkede, ja i hans optik var afslappet det helt rigtige ord. Når hans krop slappede af så kunne han bedre tænke, og når hans krop først havde bevæget sig, så tænkte han endnu mere. Generelt var det ikke altid at være så klog og tænke så meget, det kunne godt sætte et hold for det sociale liv til tider, og det hadede han sig selv for.
"En pause er fantastisk... Jeg har intet i mod samfundet men folk er bare så.. Stressede... Alt alt for stressede" sagde han ærligt og trak på skuldrende, ja bedre ord kunne jo nok ikke beskrive det, han hadede at folk altid havde så travlt og løb så hurtigt.

"Åh... Rumænien? Er det hen i vejret og gætte på du har noget med drager at gøre?" sagde han i et smil, det var jo en tradition i de lande, så han kunne ikke rigtigt tro at han ramte helt ved siden af.
"Uha mine mest populærer er nok Heksens Redning, Dragens Hævn og Enhjørninge Sjov" sagde han, den sidste var en børnebog, men Edwin havde altid været glad for at skrive, især romaner og krimier, det skulle jo helst være spændende og han havde endnu ikke besluttet sig for hvad den nye skulle hedde, den var jo stadig under opsejling.

[Deleted]

"Det har du nok ret i" gav hun ham ret. For Parker selv foregik meget af hendes liv omkring drager, eller fraværende fordi hun tænkte på drager. Hun havde nok aldrig overvejet hvor stressede alle andre folk var. Det var ikke dem der interesserede hende, så ærlig talt havde hun ikke rigtig givet meget tanke til hvad de gjorde. Og så indså hun pludselig hvor uhøflig hun havde været. "Parker Johnson" sagde hun i et smil og strakte hånden ud mod ham. Hvordan kunne hun sådan havde glemt at præsentere sig selv? Det var hun måske alligevel lidt flov over.

"Nej" svarede hun med det største smil indtil nu, som hun dog elskede drager! Og oveni det var han en magiker! Så behøvede hun i det mindste ikke at overveje så groft hvad hun sagde, "Jeg er adfærdsekspert hos Welcut" sluttede hun, og tænkte at det nok ikke var nødvendigt at smide - dragereservat - bag. De fleste magikere kendte Welcut. "Faktisk havde jeg hørt nogle rygter om at der skulle være set drager heromkring, så det er derfor jeg fløj hertil" uddybede hun, og med - fløj - mente hun selvfølgelig et fly og ikke en kost, det var måske alligevel langt nok. "Så jeg tænkte jeg ikke ville gå glip af chancen for at se dem ude i naturen, men har ikke haft noget held endnu" sluttede hun. Hun valgte ikke at sige noget om at det her var hendes første dag her, der var jo ingen grund til at lade ham vide hvor utålmodig hun var når det kom til drager.

"Dem har jeg da hørt om!" udbrød hun. Meget glad for at hun kunne sige det oprigtigt. "Du er temmelig kendt. Der er ikke noget - det kan man da godt sige - omkring det" grinede hun. Det var alligevel temmelig beskedent. Ærlig talt havde hun ikke læst nogle af hans bøger, hun havde altid selv været mere til fakta, men hun vidste at de var populære og at de skulle være rigtig gode. 

[Deleted]

"Hygegligt at møde dig Parker, mit navn er Edwin O'Conner" sagde han i et smil og rakte roligt hånden frem i mod hende. Selvom han var en smule akavet og utroligt nørdet, så mente Edwin da også selv at han havde noget charme over sig og han var jo også ganske galant, han ønskede kun at folk omkring ham havde det godt.
"Åh virkeligt? Det er store dyr... Jeg nøjes med at have nogen af dem med i mine bøger" sagde han blot, han havde aldrig mødt en drage i virkeligheden, og det va rhan heller ikke sikker på at han havde lyst til, det var jo helt utroligt skræmmende.

"Virkeligt? ÅH det håber jeg ikke" sagde han blot, han kunne da godt finde ud af at forsvare sig, men han brugte da uden tvivl mere tid med en fjerpen end han brugte tid med sin tryllestav. Han kunne godt lide at rende lidt rundt i sin egen verden.
"Jeg har ihvertfald skrevet meget..." sagde han i et smil, ja og nu skulle han jo så til at skrive endnu en: "Du skriver om adfærd kan jeg så næsten gætte mig til?" spurgte han og lod blikket hvile på hende. Edwin var ikke så god til at skrive faglige bøger, det blev hurtigt alt for tørt til ham.

[Deleted]

"Et rigtigt forfatternavn" sagde hun i et smil. Det lød så gammelt engelsk, og det var altid det hun sammenlignede med de dygtige forfattere. Nu om dage var der ikke samme øje for detaljerne. Ikke at hun virkelig havde brug for det når hun selv skrev faktabøger. 
"Ja... Men også misforståede dyr" svarede hun i et smil. I hendes hoved kunne hun ikke forstå hvordan en person kunne leve sit liv uden nogensinde at se en drage. De var sådan smukke og majestætiske dyr. Og de var virkelig misforståede, så voldsomme og farlige var de heller ikke, i hvert fald ikke når man lige forstod dem.

Hun kunne ikke lade værre med at fnise lidt af hans kommentar. Det var jo rigtig nok at man skulle have lidt forstand på det før man gik op til en drage, men hans reaktion var alligevel lidt komisk for hende. "Jeg har dog ikke set nogle endnu" sagde hun med et forstående smil, "Men jeg skal da nok lade dig høre hvis jeg gør". Faktisk var hun ikke helt sikker på at de nogensinde ville mødes igen, men det var den høflige kommentar og hun var altid høflig. Måske var den også lidt drillende, men det var i hvert fald ikke hendes intention.

"At have skrevet en del betyder ikke nødvendigvis at man er god, det er bare dit talent". Det var vigtigt for hende at folk viste hvis de var gode. Det var trods alt ikke alle nutidens forfattere der faktisk virkelig havde talent. "Ja" svarede hun entusiastisk, "Jeg håber at folk ved at bedre forstå dragerne stopper med at frygte dem helt lige så meget. Lidt ligesom hvidhajen". Hvidhajen blev altid beskyldt for at dræbe så utrolig mange mennesker, når angreb egentlig var temmelig sjældne. På samme måde blev drager frygtet for hvad de kunne, og ikke nødvendigvis hvad de gjorde.

[Deleted]

"Misforståede dyr? Du er måske kæmper for deres rettigheder?" spurgte han. Okay Edwin ville gerne indrømme at han ikke vidste super meget om dyr og den slags, men derfor kunne han nu godt lide at høre om dem, og han vidste jo at der igennem de seneste år var kommet mer eog mere fokus på om dyrene havde det godt.
Et kort smil kom frem på hans læber, tjah han havde det da fint med sit navn, som barn havde han altid fundet Edwin en smule nørdet, men hans forældre kunne nok godt lide lidt specielle navne, han havde jo også en søster ved navn Nikita.

"Godt.. Jeg vil helst ikke spises på min ferie" sagde han i et lille grin, han kunne godt lide bare at slappe af og bare nyde det faktum at han kunne tænke på sin bog og intet andet: "Tjah måske... Vi har jo alle vores talenter" sagde han i et smil.
"Jeg forstår ikke drager det indrømmer jeg blankt... Jeg løber bare hvis jeg ser en, jeg kan godt lide at leve" sagde han i et smil, han vidste intet om drager og han havde bestemt ikke lyst til at blive spist, han vidste ikke nok om dem til at kunne aflæse dem.

[Deleted]

Parker kiggede på ham et øjeblik og prøvede at komme på den bedste måde at svare på det. "I hvert fald kæmper for at vi ikke kun ser dem som store ondskabsfulde monstre uden en personlighed" grinede hun, "Men nok også rettigheder, som det sorte marked bugner med drage varer" fortsatte hun og blev straks mere seriøs. Det var et noget mere touchy emne for hende. Hun kunne slet ikke forstå hvordan nogle kunne være så barbariske! Slagte et så majestætisk dyr bare for nogle tænder og klør!
Welcut havde tit forsøg på at bryde ind. Det var trods alt verdens største dragereservat, så der var man da sikker på at finde en del. Af samme årsag havde de sikkerhed nærmest bedre end Ministeriet. Ingen skulle gøre HENDES drager fortræd! Så kunne det ske hun ville finde viljen til en mørk besværgelse.

"Det ville også være trist at betale penge for at blive spist" gav hun ham ret med et par svage nik og et drillende smil. Hun morede sig nogle gange lidt for meget over hvordan folk reagerede på at høre at der var drager i nærheden. Edwins svar var meget logisk, men det var stadig morsomt, som det nok også havde været ment.
"Jeg er temmelig sikker på at de nok godt kunne indhente dig, men det er nok stadig en god plan" grinede hun. Edwin var forbavsende underholdende at snakke med, hun fangede sig selv i nærmest hele tiden at grine svagt at noget hun sagde til ham. Det var faktisk meget forfriskende at være så let med alting overfor en komplet fremmed.
"Nogle gange føler jeg heller ikke at jeg sådan rigtig har styr på dragerne" indrømmede hun med et trist smil, "De er nogle komplekse dyr. En ting ved jeg dog, det er de færreste der dræber mennesker for sjov" sluttede hun, egentlig mest af alt for at berolige ham, også selvom hun godt vidste at det meste af deres samtale havde været i sjov. De fik dog nogle stygge drager ind en gang imellem... Heldigvis sjældent! Med dem var der ingen anden vej end aflivning, de ville aldrig være sikre, ikke engang bag deres dragebure. 

[Deleted]

Edwin nikkede. Han måtte nok sande at han ikke vidste så meget om drager og hvordan de blev behandlet, ikke udover at man ikke behandlede dem så pænt når de gik amok i indre by: "Så din forsking omhandler hvorvidt man kan træne drager til at være gode? Interessant" sagde Edwin blot.
Han var altid åben for nye vinkler, nye tiltag og nye sider af en sag og derfor var han da også nysgerrig over de ting hun sagde og for at høre hvordan hun rent faktisk havde tænkt sig at forsøge, men hoppede jo ikke ligefrem bare hen til en drage og prøvede at tale den til fornuft, det var jo trods alt nogen sindsygt farlige dyr.

"Er du adfærdsforsker eller sådan noget?" spurgte han og rynkede let på panden, han vidste ikke helt hvordan han skulle spørge eller.
Selv var Edwin jo ikke rigtigt uddannet noget omkring forfatterskab, han mente selv at han bare havde talent og siden han va rbegyndt at udgive bøger, jamen så var alt jo også endt med at gå ganske udemærket og han kunne slet ikke forestille sig at lave noget andet i sit liv: "Så hvor længe bliver du heroppe?" spurgte han nysgerrigt, han vidste ikke om han ville blive alt for længe hvis han vidste der var drager i nærheden.

[Deleted]

"Det kan man godt sige" svarede Parker, træning var trods alt ikke helt hendes del. Man havde længe troet at det var umuligt at træne en drage, i hvert fald uden brug af vold. Her på det sidste var Welcut begyndt at undersøge om det var muligt. De havde endda et helt trænerteam. "Jeg tænker det mere som at jeg undersøger om de faktisk er onde af sind, eller bare højere oppe i fødekæden end os. De to ting er trods alt meget forskellige". Folk var altid så bange for at have et dyr over dem i fødekæden, og dragen var et godt bud. Tryllestavene gjorde det meget tæt, og det var noget hun ikke engang helt havde besluttet sig for endnu.

"Ja. Eller vi kalder det 'adfærdsekspert' for at føle os endnu dygtigere" grinede hun. Hun havde selvfølgelig også læst Drageadfærd i tre år på Det Magiske Universitet, og derefter arbejdet på Welcut i 5 år, så hun var nok efterhånden en ekspert. I hvert fald nok ekspert til at hun turde skrive faktabøger, kun baseret på hendes egen viden og egne erfaringer.

"Jeg tænkte faktisk at kalde det en dag" indrømmede hun, velvidende at det ikke lød særlig professionelt, "Måske køre ned i den lille by for enden af bjergvejen. Jeg så en sød lille cafe dernede". Hun havde jo lige kørt byen igennem for at komme herop, og så lille som den var følte hun at hun efterhånden allerede havde set alt den havde at byde på. Den lille cafe hun havde set havde set rigtig indbydende ud, og der havde været god gang i den da hun kørte forbi.
"Du er velkommen til at tage med mig?" tilbød hun. Hun kendte ham jo ikke ligefrem særlig godt, men hans selskab var nu temmelig hyggeligt, så hvorfor ikke fortsætte det?