På toppen af Frankrig

[Deleted]

"Virkelig?" spurgte hun entusiastisk. Det var jo lige præcis det hun arbejdede så hårdt for, og at have overbevidst en var virkelig en stor ting. Nogle gange frygtede hun at folk aldrig ville se anderledes på drager. "Wow det ville virkelig hjælpe!". Jo flere der prøvede at forklare folk af dragerne slet ikke var så farlige, jo bedre.
"Hvad arbejder du egentlig på nu?" spurgte hun pludseligt. Hun havde ikke overvejet det før fordi hun var så fokuseret på dragerne, men nu var hun faktisk temmelig nysgerrig, og ikke bare fordi han havde sagt han ville skrive dragere mindre farlige.

"Er det ikke svært at se så mange der er så fattige?" spurgte hun lavt. Det ville hun i hvert fald synes. Det kunne godt ske hun oftest fokuserede på drager, men hun var skam ikke blind for hvor fattige andre dele af verdenen var. Det gav hende altid dårlig samvittighed at hun ikke støttede dem, men så tænkte hun bare på hvor meget hun gjorde for sine elskede drager, og fik det så med det samme en del bedre. Det kunne godt ske at de folk i Afrika havde det hårdt, men hun ville altid sætte dragerne over dem, ligesom hun satte drager over alt andet.
"Den her kaffe er fantastisk!" udbrød hun glad. Med koffein i blodet var altid pludselig meget bedre, og hun følte sig en del mere vågen.

[Deleted]

"Yeah, jeg må skrive det bag øret til den næste historie" sagde han i et smil, han havd eikke så meget mere at sige, han havde nok bare brug for at slappe lidt af inden han skulle skrive mere, den bog han var igang med, var han mere end sikker på blev god.
"Yeah, jeg skriver på en romantisk krimi som jeg glæder mig til at blive færdig med" sagde han i et roligt smil og kiggede på hende, ingen tvivl om at hun var en sød og venlig kvinde, det var altid godt at være i hyggeligt selskab.

"Joh det er det nok til tider, men det er et dejligt sted og man kan jo gøre hvad man vil for at hjælpe" sagde han og trak på skuldrende, Edwin var en meget kærlig person og ligeledes venlig, han ville gøre alt hvad han kunne for at være sød ved folk og hjælpe dem der intet havde.
"Ja også denne, jeg må dog snart videre, jeg har virkeligt meget jeg skal nå" sagde han og kiggede på ordet, selvom Edwin brugte meget tid på at slappe af og hvile i sig selv, så følte han også altid han havde en milliard ting han skulle holde styr på.

[Deleted]

"Det vil både jeg og dragerne være meget taknemmelige for" svarede hun ligeledes i et smil. Det føltes lidt som en succes for hende, også selvom det selvfølgelig ikke var til at vide om det ville ske, og selv der hvor mange der ville læse bogen. Hun affandt sig dog helt fint med selv de mindste muligheder, i hvert fald når det kom til hendes elskede drager.
En romantisk krimi var måske ikke lige i hendes boldgade, men hun vidste at det var en af de meget populære genrer. "Det lyder rigtig spændende! Den burde jeg læse når den engang kommer ud". Om det så nogensinde ville ske, kunne hun ikke engang selv sige. Hun var temmelig dårlig til at fokusere på andet end drager, men vidste også at hun burde interessere sig for andet her i verden. En romantisk krimi skrevet af en venlig og spændende forfatter, var måske ikke det værste sted at starte.

Det svar måtte hun alligevel lige tygge lidt på. Afrikas fattigdom var ikke ligefrem noget hun havde tænkt meget over før. "Det er selvfølgelig rigtigt" svarede hun langsomt, pludseligt fanget af tanker om andet end drager, "Det er en god måde at se det på". Hun havde altid været for optaget af at støtte drager, til at overveje at støtte andet. Mange ville nok tænke at det var ondt, og at mennesker krævede mere hjælp, men for Parker var dragerne bare en så vigtig del af hendes liv. Det var ikke fordi hun ikke ønskede at støtte de fattige i verden, det var bare ikke det første der faldt hende ind, hvis hun stod med penge hun ville give til velgørenhed.
"Jeg vil ikke holde dig" svarede hun hurtigt til at han ville videre. Det havde jo været hendes idé at de skulle tage herned, og det var ikke faldet hende ind at han måske ikke havde meget tid til det. Faktisk var der nok en del ting der ikke faldt hende ind, især fordi hun så oftest var fanget i hendes egne tanker. "Men det var skam rigtig hyggeligt sådan at støde ind i dig på bjerget" sagde hun så oprigtigt. Det var ikke noget hun havde regnet med, men hun var faktisk temmelig glad for det. De havde haft en hyggelig samtale, ja han var temmelig godt selskab.

[Deleted]

Han smilede, hun var en sød pige uden tvivl, også selvom de jo ikke rigtigt kendte hinanden. At møde en med forstand på drager, var nu heller ikke helt dumt når nu Edwin ikke vidste så meget om dem, og han ville jo helst ikke at hans lektier blev fuldkommen urealistiske.
"Det må du gøre ja... Man kan aldrig læse nok, og man kan aldrig få viden nok" sagde han og lod igen en hånd rette sine briller, selv mente Edwin ihvertfald ikke at han kunne blive klog nok, han var altid ivrig efter ny information og han var altid helt fantastisk nysgerrig.

"Jo tak..." sagde Edwin i et smil og kiggede i mod sit armbåndsur hvilket fik ham til til at gispe: "Shit... Eller jeg mener... Møg..." sagde han og sænkede uret som han stirrede på hende i nogen lange sekunder.
"Jeg er nødt til at gå... Du kan altid sende mig en ugle hvis du har spørgsmål eller vil dele drage info" sagde han i et smil og reste sig op og fik drukket resten af kaffen, tilt ider så var Edwin bare virkeligt distret og ikke altid god til at aflæse hvornår at han havde møder og aftaler, han glemte tiden: "Hav det godt og tak for snakken" sagde han i en varm stemme.

//Out

[Deleted]

Selvom det ikke var hvad hun normalt læste, så var hun faktisk efterhånden temmelig sikker på at hun ville få læst hans bog når den kom ud. "Der findes få ting så afslappende som at sidde med en bog" gav hun ham ret. For hende selv var der aldrig noget der overgik hendes tid med dragerne ikke på nogen front, men læsning var da en af de ting der nærmede sig. Også selvom hun ofte selv bare læste fakta, og gerne om drager. Fiktion var en helt ny boldgade for hende.

Det var tydeligt at tiden var løbet fra ham, og hun havde det faktisk lidt dårligt med nok at være grunden til det. Alligevel havde hun nydt deres lille snak, og for hende var det nu nok det værd. Hun tog endnu en slurk af sin kaffe, som hun smilede til ham, før hun svarede; "Jeg kan godt klare et sjældent bandeord". Selvom hun ikke var helt sikker på at shit var så meget værre end møg, var det stadig sjovt at se hvordan han prøvede at være høflig trods lidt stress.
Hun nød at han lod det ligge åben for fremtidige samtaler. Hun havde jo nydt deres samtale, og han var helt klart også en meget intelligent mand. "Det vil jeg gøre" svarede hun med et smil tilbage. Hun havde aldrig selv været god til at drikke kaffe hurtigt som han gjorde det, hun var mere typen der nød det, for ellers blev det for stærkt til hende. "Igen, det var rigtig hyggeligt at støde ind i dig, og du må også have det godt" gav hun som et venligt farvel.

Da han først var ude af døren, gav hun sig igen i kast med hendes mad. Det var langt fra første middag hun nød alene, og ærlig talt gjorde det hende ikke så meget.

//OUT