På toppen af Frankrig

[Deleted]

Edwin lyttede og nikkede så til hende: "Jeg tænker at finde et sted at spise min madpakke, vil du mon med?" spurgte han en smule pludseligt, han kunne mærke at han var ved at være sulten, og som altid så handlede Edwin ret impulsivt på sine instinkter, og han kunne virkeligt godt spise noget lige nu.
"Men spændende studie, jeg må indrømme at dyr ikke er noget jeg beskæftiger mig så meget med, men alle folk der undre sig over ting i verden, de når langt" sagde han blot, det var jo netop de folk der ikke gik med strømmen, der kom længst.

"Ja true... Forfatter Ekspert... Det klinger nu meget godt med *ekspert* efter sig" sagde Edwin i et grin, han vidste godt at det nok ikke var en titel han ville komme til at bruge, men generelt så var ekspert jo et godt ord, som fik en til at lyde overraskende klog.
"Du læser måske ikke så mange bøger?" spurgte han nysgerrigt, hvis man arbejdede meget med drager var det jo ikke sikkert man havde tid til alt det andet: "Hvis der er mad, så er jeg frisk" sagde Edwin i et grin, hans mave var virkeligt begyndt at rumle, og han hadede når han gik og var sulten.

[Deleted]

Parker kunne ikke lade værre med at grine lavt over hans pludselige kommentar. Den kom virkelig bare ud af ingenting, og der var et eller andet uskyldigt over hvordan han bare sådan spurgte. "Jeg har ikke nogen madpakke, men jeg er frisk på det meste" grinede hun alligevel lidt chokeret over at hun bare sådan gik med til det. Hendes hjerne arbejdede på overarbejde med alle de forskellige scenarier af hvilken en seriemorder han lige så godt kunne være som en kommende ven. Var forfatter mon et godt cover til en seriemorder? Hun opdagede at hendes tanker var temmelig langt væk fra emnet, og at hun var blevet fraværende igen, og trak sig tilbage.
"Det har du ret i" gav hun ham ret og nikkede svagt med et tænksomt blik. Hun havde ikke tidligere overvejet om hun var 'kommet lang', men nu hvor hun gjorde det så havde han nok ret. Hun var trods alt kun 26, og hun var allerede adfærdsekspert, og ved at sætte sit mærke som forfatter indenfor drageadfærd. Hendes næste mål var at en af hendes bøger ville blive brugt i undervisningen på universitetet.

"Ekspert er et meget effektivt ord" grinede hun tilbage. Han havde ret i at forfatterekspert faktisk havde noget af en klang til sig. Endnu en ting hun aldrig havde overvejet, men så igen, hvorfor skulle hun også lige overveje denne her?
"Hmm..." sagde hun eftertænksomt, "Nej, jeg har nok ikke så meget tid ved siden af Welcut og mine egne bøger". Hun havde ellers altid elsket at læse, men efterhånden vidste hun alt om hendes emne, og hun var jo mest optaget af drager. "Det slår måske også en madpakke" grinede hun, som hun hørte hans mave rumle, så var det nok også på tide. "Sæt dig ind, så kan vi køre derned" sagde hun med et ryk på hovedet mod hendes store lejebil.

[Deleted]

Edwin smilede, hvis de skulle på en café så kunne hun vel købe noget at spise der, Edwin var nu heller ikke sikker på at hans madpakke blev ved med at være lækker når han nu havde rendt rundt herude i så mange timer.
"Ja det må man sige... Dog tror jeg at de fleste fortrækker at sætte Nørd foran mit navn frem for Ekspert" sagde Edwin og rettede igen på brillerne, og egentligt så var han ganske stolt af det, han ville gerne være en nørd, mest fordi at det vel betød at han var klog, og Edwin tog det som en god ting at være klog.

"Bil? Åh jeg er ikke god til biler" sagde han usikkert og satte sig dog ind alligevel, lige på dét punkt var Edwin nok alt for meget magiker og han kunne tælle på to hænder hvor mange gange han havde været i et muggler transportmiddel.
Men ja sådan et sted som her var det nok bedre end at transferer sig, mest fordi at mugglerne i området jo helst ikke skulle ane uråd, og Edwin var helt igennem for at tingene skulle fungerer og at mugglerne ikke skulle blive bange eller skadede: "Er der langt?" spurgte han roligt.

[Deleted]

"Jeg har aldrig set 'nørd' som det store bandeord" indrømmede Parker med et stort smil, og sandheden var jo også at hun også i sin tid havde fået sat mange af dem foran hendes navn, "Men jeg kommer selvfølgelig også fra Ravenclaw" grinede hun. Hun var faktisk meget stolt af at komme fra Ravenclaw, det fik hende til at føle sig intelligent, også selvom hun selvfølgelig vidste at hun var det. Hun kunne nu også godt se hvor folk var kommet fra sådan som han tog op i brillerne. 

Parker kunne igen ikke lade værre med at grine lidt af hans svar. Hun var efterhånden også ved at have lidt dårlig samvittighed med hvor mange gange hun havde grinet af ham. "Bare rolig, jeg er en god chauffør" svarede hun med sit mest oprigtige smil. Hun var fuldblods og derfor var det nok også lidt mærkeligt at hun så tit kørte i biler, det var jo ikke fordi hun ikke kunne transferer sig, men hun havde udviklet en hvis kærlighed til biler. De var lette, de udmattede ikke i længden, og man kunne efterlade ting i den! Perfekte redskaber!

Hun tog sin jakke af og smed den på bagsædet før hun satte sig ind. "Der er ikke særlig langt" lovede hun, og startede bilen. Hun fik vendt på den ellers lidt smalle plads, og begyndte vejen ned ad bjerget. Der gik kun et kvarter før de holdte udenfor den lille cafe. "Var det så, så slemt?" drillede hun med et stort smil.

[Deleted]

"Nørd er et godt ord... Det er jo nørderne der ender med at ansætte de seje drenge fra skolen" sagde han i et smil og trak på skuldrende, dem der gjorde en indsats for en god karrierer her i livet var jo dem der endte med at tjene penge, hvor at dem der brugte tiden på at spille smarte i skolen, som oftest bare kunne fortsætte med at være smarte.
"Ravenclaw er et skønt sted at vokse op" sagde han og lukkede døren ti bilen, han havde altid følt sig godt tilpas på Hogwarts, også selvom han havde brugt meget tid for sig selv med en bog.

"Super... Jeg er mest af alt bare sulten" sagde han og afventede at de ankom, vejene var ikke helt i top, men det var da til at holde ud: "Tak det var fint, som sagt kan jeg godt overleve at sidde i en bil, selvom jeg er magiker" sagde han i et smil.
Han stod roligt ud af pigen, og huskede naturligvis sin vandrestok, han var ved at være sulten, og han håbede da at hun havde tænkt sig at gøre selskab med maden så det ikke bare var ham: "Damerne først" sagde han og slog elegant ud med hånden.

[Deleted]

Parker kunne ikke lade værre med at grine mildt af hans bemærkning, men han havde jo ret. Når man først kom ud i den virkelige verden, så kom man pludselig ikke langt kun på charme og kvikke ord. "Og så er man pludselig bedste venner" grinede hun videre. Ja det var der i hvert fald mange der håbede for et godt job. Heldigvis havde hun ikke selv prøvet det endnu, men gad vide om det ville komme en dag.
"Du gik også på Ravenclaw?" spurgte hun interesseret. Det gav selvfølgelig mening når det kom til stykket, men man kunne jo også sagtens være klog og gå på en af de andre kollegier. Hun mindes ikke at have set ham, men hun kunne da også langt fra huske alle fra kollegiet, især fra klassetrin langt fra hendes.

"Så må vi håbe at de er så gode som de så ud" sagde hun med et smil, uden at kigge på ham. Det var trods alt vigtigt at holde blikket på vejen, og især sådan en bjergvej som denne. Det var aldrig helt til at vide hvilke dyr der kunne være her omkring, eller mulige huller i vejen. Begge dele ville hun gerne undgå. Og de klarede da også turen uden de allerværste bump, eller nogen dyr på vejen.
Parker overvejede det et sekund, men besluttede så ikke at tage sin jakke med ind. De skulle jo heller ikke ud at gå, bare ind og spise. Så efter Edwin fik taget sin vandrestok låste hun bilen. Hun blev helt imponeret over hvilken gentleman han var, og fik mumlet et; "Mange tak" før hun gik foran ham hen til døren.
Caféen var lige så hyggelig indeni, som den var udefra, og hun fortrød ikke et sekund valget. Hurtigt fik hun fundet et lille bord til to og satte sig i den ene stol, som en tjener kom med menukortet. "Jeg har ikke nogen idé om hvad franskmændene laver godt" indrømmede hun, for det var trods alt første gang hun var i Frankrig.

[Deleted]

Edwin nikkede, ja det var nok cirka sådan det foregik: "Heldigvis har jeg i mit arbejde kun brug for mig selv" sagde han i et smil: "Og en forlægger naturligvis" sagde han, men han havde haft den samme aftale med det samme firma i mange år, og det var han glad for. Det fungerede ganske godt og Edwin havde aldrig haft noget at klage over, lige udover dengang de havde stavet en titel forkert.
"Ja det gjorde jeg... Kan du ikke se det på brillerne" sagde han i et grin og rettede igen på sine briller, han var jo nærmest blevet født med de briller på, og som en ægte nørd.

"Ja bestemt... Det er måske ikk et sted du har været før?" spurgte han nysgerrigt og smilede, han vidste jo ikke om hun oftest syg efter at komme ud og kigge efter drager, lige som han var efter at komme ud og skrive nogen nye eventyr.
"JEg skal bare have kaffe og noget brød, det må de da have" sagde han i et roligt smil og et skuldertræk, selvom han var en mand med penge, så levede han ganske minimalistisk. Han håbede bare at han kunne få alt det havde ønskede her i livet, også selvom han ikke ivdste hvad det var.

[Deleted]

"Jeg er også sluppet uden indtil videre" grinede hun, men håbede egentlig at det ville fortsætte sådan. Ærlig talt håbede hun bare at hun aldrig ville se dem igen, de var trods alt bare en masse spildte timer af hendes liv.
"Du har ret" grinede hun, selvom det nu faktisk var de færreste fra Ravenclaw der havde haft briller, "Jeg ved slet ikke hvorfor jeg spurgte". På en eller anden måde gav det hende en følelse af en tættere forbindelse at de begge havde gået på Ravenclaw, også selvom at det nok ikke gav mening. 

"Nej," indrømmede hun med et smil, "Jeg har faktisk aldrig været i Frankrig før". Men det var nu et smukt sted, så det ville nok ikke blive første gang at hun var her, også selvom at hun oftest kun rejste når det handlede om drager. "Jeg rejser oftest bare rundt til de forskellige dragereservater" uddybede hun, men sørgede for at sige det sidste ord i en lav tone. Det ville være lige hendes held at en muggler hørte hende.
"Du er også på kaffevognen?" spurgte hun i et nysgerrigt smil. Nu vidste hun jo selvfølgelig ikke hvor meget han havde at gøre med mugglere, men med den frygt for biler tænkte hun at han nok var fuldblod. Hun var også selv fuldblod, og den værste muggler opfindelse hun nogensinde var stødt på var kaffen! Nu følte hun sig næsten helt afhængig for dens koffein.
Tjeneren kom hen til deres bord, og med lidt besvær fik hun bestilt kaffe og en eller anden fransk pandekage. De kaldte det en crepe, ikke at hun vidste hvad det var. Og tjenerens dårlige engelsk gjorde at hun heller ikke ville finde ud af det før hun fik det. Så vendte tjeneren sig mod Edwin, og Parker ventede spændt på om hun nu ville høre den gode fransk igen.

[Deleted]

"Er du aldrig blevet angrebet af en drage eller noget i den stil?" spurgte han nysgerrigt og smilede til hende, han var virkeligt facineret at de store dyr selvom han var bange for dem, han havde jo også nogengange drager med i sine bøger.
Han var ligeledes altid nysgerrig på ny information ligesom at han gerne ville høre folks historier, nok primært fordi at han kunne finde inspiration i hvad som helst, og lige pludseligt så fik han en idé til en bog som han bare havde brug for at få skrevet ned, også måtte man jo følge med flowet.

"Nej? Frankrig er et fantastisk sted. Sproget er utroligt charmerende og de laver rigtig god mad" sagde han, Frankrig var et af de lande han godt kunne vende tilbage til igen og igen, selvom han havde været her før, sådan havde han det også med Afrika, men det var jo en lidt længere og lidt mere besværlig rejse.
"Åh ja kaffe er godt til at holde en vågen, jeg må nok sige at jeg er en smule afhængig" sagde han i et grin, han elskede virkeligt kaffe: "Jeg skal bare have en kop kaffe med mælk, og en sandwich... Har i noget med fisk? Så skal jeg bare have sådan en" sagde Edwin, han undgik så vidt muligt at spise andet kød end fisk.

[Deleted]

Parker trak på skulderne, det var ærlig talt ikke noget hun tog så tungt. "Jo da, men aldrig sådan virkelig slemt. Som adfærdsekspert er en del af mit job at kunne se om en drage ville angribe i forvejen, så kan nå at komme væk først" forklarede hun i et smil. Hun havde ikke det mindste imod at snakke om det, faktisk var hun glad for at han viste interesse i hendes felt, hun var trods alt selv temmelig besat af det. Og efterhånden havde hun temmelig styr på hvornår en drage ville angribe, det var denne viden der reddede de andre ansatte i Welcut så tit. Det gjorde det også så meget lettere at arbejde med drager. Hendes første bog havde også været om dette emne, så færre mennesker ville blive angrebet af drager. Selvom de fleste der var tæt nok på en drage, udenfor et reservatet, til at kunne angribes oftest blev. De var temmelig beskyttende overfor deres territorium.

"Det finder jeg vel ud af snart" sagde hun som svar til den gode mad. Resten var hun allerede ved at indse, men hun var alligevel ikke sikker på at hun ville komme tilbage. Hun havde faktisk temmelig meget lyst, men hendes tørst for drager vandt altid når hun valgte rejsesteder. Og selvom hendes første gang var at hun ville komme tilbage, slog logikken og dragebesættelsen langsomt ind, og fik hende på bedre tanker.
"Også mig" grinede hun, glad for ikke at være den eneste magiker der var faldet i kaffefælden. Bare endnu en grund til at mugglere burde holde sig fra magikere, så ville hun ikke være så afhængig af koffein i dag. Selvfølgelig var bilen temmelig smart... Det kunne hun ikke slippe udenom.
"En sandwich med fisk?" spurgte hun efter tjeneren var gået igen. Det var sjældent hun hørte at folk ville fisk i deres sandwich. Ikke at der egentlig var noget galt i det, alle havde jo hver deres ting de bedst kunne lide.

[Deleted]

Edwin nikkede: "Arh ja, naturligvis, men alle kan vel komme til skade" sagde han i et smil, dog var det jo kun dejligt at hun endnu ikke havde haft en grim oplevelse, han var da også sikker på at hvis man først sagde hej til en drage, så ville man nok få mere end bare et lille brandsår.
"Drager er spændende, ingen tvivl om at du har dig et spændende arbejde" sagde han i et stort smil, han var ikke modig nok til at arbejde med drager, han elskede det som han lavede, og han var glad for at han havde nok at se til med sine bøger.

"Ja... Frankrig er et land der er værd at rejse til igen og igen"[\b] sagde han i et smil, han kunne ikke forestille sig at være nogen andre steder end frankrig når han startede en ny bog, også plejede han at rejse ud derfra.
"Ja jeg er glad for fisk som sagt..." sagde han blot som de havde sat sig, han rejste meget alene så når han endeligt mødte lidt selskab, så var det ganske forfriskende at have en at tale en smule med: "Regner du med at være i landet længe?" spurgte han nysgerrigt.

[Deleted]

Parker smilede til ham, glad for hvor interesseret han virkede i hendes arbejde. Hvis det stod til hende kunne de snakke om drager resten af dagen. "Selvfølgelig, det er store og magtfulde dyr. Det gælder om ikke at irriterer dem" svarede hun glad. Det var trist hvor mange der troede at de var monstre, bare fordi de beskyttede deres territorium.
"Det er rigtig spændende, ja" svarede hun i et stort smil, "Jeg kunne ikke drømme om at lave andet!". Imellem jobbet som adfærdsekspert på det største reservat, og forfatter af bøger om drager, var hendes liv perfekt. Jo mere af hendes tid hun kunne bruge på drager, jo bedre. 

"Du har måske selv været her mange gange?" spurgte hun høfligt, da hun indså at det meste af deres samtale handlede om hende. Og ærlig talt ville hun da også gerne lære lidt mere ham.
"Kun en uge, så er det tilbage til reservatet" svarede hun med et stort smil. Hun vidste ikke rigtig om det var det han kategoriserede som 'længe', for det ville hun nok ikke selv. Der var selvfølgelig også dem der kun tog til for en dag eller to, men det havde hun altid synes der var for meget transport til. Det var jo ikke ligefrem fordi hun kunne transportere sig selv så langt, og hun var ærlig talt ikke så glad for fly. "Hvad med dig?" spurgte hun tilbage i en lige så nysgerrig stemme. En ting var at møde en anden fra Storbritannien oppe på det bjerg, men så var han også magiker! Det burde da næsten ikke kunne lade sig gøre?

[Deleted]

Edwin nikkede, ja han havde da bestemt ikke lyst til at irrierer dem, han ville helst ikke ende som drageføde og derfor var det nok meget fint t han fremover huskede at tjekke op hvor mange drager der var i de områder han tog til, han ønskede jo bare at slappe af og skrive i sin bog, ikke at rende rundt og blidt jagtet eller slået ihjel af drager.
"Åh jamen så har du jo fundet det rigtige arbejde, det er jo det vigtigste... At alle finder hvad de elsker" sagde han i et roligt smil og blinkede så til hende, det var rart at møde nogen der også var passioneret omkring deres arbejde, Edwin kunne heller ikke ifnde på at lave andet.

"Ikke lige her, men i landet ja... Det er et sted man bare skal opleve mere end en gang" sagde han i en rolig stemme, han var selv utroligt glad for at komme til netop dette sted.
"Et par dage... Jeg skal videre til Tyskland hvor jeg bliver nogen uger og jeg tænker måske at tage til Afrika en måneds tid senere" sagde han i et smil, han var oftest kun hjemme max en måned eller to om året hvor han så boede ved sin søster.

[Deleted]

"Helt enig" svarede hun med et stort smil. Hun kunne i hvert fald ikke forestille sig at gøre noget som helst andet, men samtidig havde hun heller aldrig kunnet forstå dem der ikke vidste hvad de ville. Det var bare kommet så naturligt til hende, at hun slet ikke kunne forstå at være i tvivl.

"Det er i hvert fald et smukt sprog" sagde hun med et smil. Hun havde aldrig haft behov for at komme tilbage til et specielt land, nej derimod var hun altid rejst for dragerne. Faktisk var det meste hun gjorde i livet på grund af drager.
"Afrika? Det lyder eksotisk" udbrød hun entusiastisk. Hun havde aldrig været i Afrika, men det lød virkelig spændende. Med lidt held ville der være rygter om drager der snart, så hun faktisk følte hun havde en grund til at tage derhen. Hun kunne virkelig ikke forestille sig at rejse, bare for stedet eller ferie.

Tjeneren kom med deres mad. Hendes crepe, som de så fint kaldte den, lugtede faktisk virkelig godt. Og kaffen var meget savnet! Bare lugten af koffein hjalp næsten. Og fik hende samtidig til at føle sig lidt som en narkoman. Hun tog en slurk af den dejlig varme kaffe, og derefter en bid af pandekagen. Hun havde aldrig smagt noget lignende, men det var fantastisk.

[Deleted]

Han smilede, drager var et spændende dyr og han kunne bestemt godt forstå at hun havde valgt at arbejde med dem. Hvis Edwin havde haft modet havde det da nok også stået højt på ønskelisten da han var yngre, men nu var han desværre ikke helt så modig og han var nok egentligt meget glad for det han var endt med.
"Jeg må se om jeg ikke kan få skrevet flere bøger hvor dyrene ikke altid er så farlige" sagde han, drager var jo farlige, men de var vel også ganske fredelige hvis man ikke lige var et menneske der prøvede at angribe dem? Men på den anden side, hvad vidste han.

"Uden tvivl" sagde han i et roligt smil. Som hun nævnte Afrika, nikkede han dog blot: "Ja helt sikkert.. Jeg må sige jeg er meget glad for stedet, der er sådan en ro og det er virkeligt nogen fantastiske mennesker" sagde han.
Det var jo imponerende at nogen af de mennesker der havde mindst her i verden, var dem der gav mest, egentligt også en ganske skræmmende tanke, man burde jo netop give hvis man havde meget, det var jo skræmmende så mange egoistiske mennesker der var i denne verden.