Do you wanna build a syndicate?

[Seneca Adrenal]

Fordi hun rejste sig, rejste han sig også og afventede om det snart var tid til et farvel. “Rygterne er der mange af… Det er rigtigt,” han var ret sikker på at han selv havde siddet på Det Slagtede Lam og havde overhørt en dæmpet samtale mellem Donner og en mand, der snakkede om en forhandling om et barn. De havde begge været gemt bag hætter og kappe, så det var ikke til at kunne sige om det var ham med sikkerhed.
“Heldigvis er det ikke kun Donner, der styrer børnehjemmet. Der er hans søster og de andre ansatte,” selvom hans søster heller ikke var det heldigste eksempel at give. “Jeg er sikker på at din datter er i gode hænder,” han sendte et roligt smil til hende og lagde en blid hånd på hendes skulder, for at give den et klem. “Det har været en ære at møde dig, Isobel..” han rakte høfligt ud efter hendes hånd, så han kunne kysse den.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun nikkede lidt mens han snakkede. Det var jo rigtigt. Den sleske klamrian til Donner var ikke den eneste der styrede stedet, og hans søster havde da virket sød nok da hun kortvarigt havde mødt hende i børnehjemmet. Hun sukkede lidt trist ved hans sidste ord og lod ham tage hendes hånd og kysse den. Det fik tankerne om Hoghaven til at forsvinde i baggrunden og istedet så hun ham, hans smukke væsen foran hende, og hun kunne mærke kvalmen erstatte sig med sommerfugle i maven. Hun lod sommerfuglene guide hende og istedet for bare at nøjes med hans kys mod hendes hånd lænede hun sig lidt ind og placerede et kys på hans kind, for at vise hendes interessse og at hun var selvstændig og kunne tage styringen hvis det skulle være.
“Jeg vil se frem til næste gang, Seneca,” sagde hun lavmælt i hans øre inden hun trak sig lidt fram ham og smilede blidt. 

[Seneca Adrenal]

Det gik ham ikke ubemærket at hun sukkede trist, men der var ikke meget han kunne gøre for Thereza. Han kunne ikke ligefrem tilbyde hende at blive Therezas babysitter og give hende et arbejde på husalfefabrikken - det var ikke noget sted for en fin pige. Hun skulle nok klare sig på børnehjemmet… og hvis ikke, så kunne han sagtens tage sig en snak med Donner, ville han selv mene. Mand til mand.
Hans hjerte slog et ekstra slag, som hun lænede sig ind mod ham og placerede et kys mod hans kind. Kysset var uskyldigt og samtidigt så skyldigt, og det sendte følelser gennem kroppen på Seneca, som kun en kvinde som Isobel kunne gøre det. Han ville gerne fange hendes læber, men han ville også gerne trække det her øjeblik ud - huske aftenen for de simple gode øjeblikke og for det der kunne være sket. Han skævede til hende med et indbydende smil placeret på sine læber, “Snart…” han nikkede en enkelt gang til hende, og han tog så sin afsked.

//out

[Isobel Stella Darklighter]

//out