Do you wanna build a syndicate?

[Isobel Stella Darklighter]

Hendes blik faldt fra hans øjne til hans mund, den finde runding af amorbuen og hun måtte bide sig selv lidt i læben. Det var rendyrket flirt det her, og det var længe siden hun havde gjort det med en fremmed mand som hun netop havde mødt. Hun tog en dyb indånding og rettede blikket tilbage op til hans øjne.
“Samme her, friheden er værd at dyrke mens man kan,” sagde hun og slap støtten af hendes hoved for at lade den hånd overtage hendes anden hånds plads idet den rakte ud efter glasset på sofabordet og hun tog glasset for at bringe det til de røde, fyldige læber og betragtede ham lidt under de sitrende, mørke øjenvipper. Hun satte langsomt glasset fra sig og med en lille diskret bevægelse sad hun nu endnu nærmere ham. “Det er vel heller ikke hver kvinde De finder værdig, Mr. Adrenal?” Spurgte hun. “Sådan én som mig,” Hun kastede håret lidt bag ryggen for at blotte endnu mere af sit kraveben og sine skuldre, “ville jeg være værdig?” Hun smilede lidt sky og med et lille, drillende glimt i øjet, for at understrege legen de legede med hinanden i dette øjeblik. Han var reserveret, formel men hun kunne mærke et dyr der gemte sig under overfladen, og hun ville have ham frem, hun ville finde løven og få ham til at brøle en dag igennem palæets sale til en af de overdådige fester.

[Seneca Adrenal]

Synet af at se hende bide sig i læben fik ham til at ønske at han kunne læne sig ind over hende og kysse hende. Han ville så gerne bevæge sin hånd dybere ned i hendes skød og mærke hende. Allerede her ved hendes hånd var der varmt, og en ild var tændt i ham ved følelsen.
“Jeg er en kræsen mand. Der findes mange smukke kvinder, interessante kvinder… Men det betyder ikke at de fortjener min kærlighed,” mange gange var det en gensidig følelse, hvor kvinden også bare ledte efter en enkelt omgang med en anden person. Andre gange kunne Seneca bare ikke mærke gnisten. Men her? Hende? “Er der en grund til at De spørger, Isobel?” spurgte han med et charmerende smil der spillede over hans læber, “Har De en interesse i mig?”

[Isobel Stella Darklighter]

Hun måtte kvæle et grin og se ned på deres meget varme hånd efterhånden. Hun ønskede brændende at han ville tage hende, røre hende, mærke lidenskaben. Hun vidste hun tændte den i mange mænd - og af og til kvinder - og hun nød det. Det var overfladiske bekendtskaber dog, på nær de 4 tidligere forhold i hendes liv, hvoraf kun hendes bror kunne overdøve de andre. Og her sad hun alligevel og flirtede med Matthews forretningspartner, eller hvad pokker han nu var. Hun havde ikke lyttet så meget til ham natten forinden da de havde ligget i sengen efter deres elskov. 
“Hvis De har, Mr. Adrenal, eller...” hendes blik gled op til hans ansigt, “må jeg kalde dig... Seneca?” Spurgte hun venligt med et ømt smil. Hun ville ikke læne sig nærmere af frygt for måske at skubbe ham væk og være for ivrig, han virkede som en mand man skulle lirke åben, som en gammel tindåse med en dæmon fanget indeni.

[Seneca Adrenal]

Det ville være så nemt. De sad så tætte på hinanden, at Seneca kunne mærke hvordan varmen fra deres kroppe prægede luften omkring dem og gjorde den tungere og mere kælen. Men Seneca ville ikke træde for hurtigt, selvom hun lige havde fortalt mig at hun havde interesse i ham, hvis han havde interesse i hende. Han elskede jagten, og selvom hun ikke var klædt sådan, så var hun en anstændig dame fra en god familie, og hvis han havde respekt for sig selv og den troldmand han var og den familie han selv kom fra, så måtte han respektere hende. “Endelig… Jeg beklager, jeg har også kaldt dig Isobel et par gange, har jeg ikke?” han lo en smule af sig selv. Imens han lo bevægede hans blik sig ned på deres hænder, og han gav hendes hånd et blidt klem, “Jeg vil ikke træde for hurtigt frem, Isobel, men jeg er umådeligt interesseret i dig.” Det betød ikke at han var klar til at smide alt for hende, men han følte at den her interesse kun ville kunne vokse sig større med tiden. Den ville ikke forsvinde.

[Isobel Stella Darklighter]

Hans klem i hendes hånd gav et lille elektrisk stød i hende, næsten som at slå gnister med et fyrtøj og tænde for et blus. Det strøg igennem hendes nervesystem og ud til hårspidserne og hun mærkede de små fine hår rejse sig over hele hendes krop. Tændt, ja, det kunne man vel godt sige hun var. I den grad. Men hans ord faldt i hendes smag som hun studerede ham med let adskilte læber i et harmonisk smil og de smaragdgrønne øjne der glimtede om kap med hendes smykker i skæret fra den knitrende pejs.
"Det kunne være den interesse skulle udforskes lidt nærmere?" foreslog hun inden hun tog et sip af sin vin mens hun betragtede ham over kanten igennem hendes sitrende øjenvipper. Hun nød stemningen, de var enige, der var helt klart en gnist, men hvad den var og hvor meget den ville bære af frugt viderehen var hun ikke sikker på endnu. Alt hun vidste var at hun ikke ønskede han skulle gå, men når hans glas blev tømt ville det måske være tegnet til afslutningen.

[Seneca Adrenal]

“Og Matthew? Ville han være okay med min interesse i dig? Jeg bliver nok nødt til at vise ham den respekt, og snakke med ham om det, før jeg udforsker noget dybere...” han tog sig en tår af sin vin og kiggede igen over på den attraktive kvinde, med et nysgerrigt og vågent blik. Han ville gerne bejle hende og se hvad det kunne føre til. Alligevel kunne han ikke lade være med at tænke tilbage på hans sidste ægteskabet, som var grunden til at han fortsat var single den dag i dag. Forhold havde ikke været for ham, for han blev ved med at sammenligne. Derudover var der også et håb i ham om at Helena pludselig en dag ville stå i hans dør og ikke være død. Det ville snart være tyve år siden han havde mistet hende, og han vidste han burde komme videre.

[Isobel Stella Darklighter]

Isobels læber krummede sig lidt sammen mens hun tænkte over det. Jo, uden tvivl skulle Matthew vænne sig til at dele hende med ham, men hun var overbevist om at der kun kunne være en positiv reaktion fra ham over tanken om at hans søster blev en ting med hans forretningspartner, en mand der endda havde et vidst ry og rygte, af både den positive og negative slags. Det gav en krølle i maven af fryd i hende ved tanken. Det var lidt farligt, men hun kunne se det for sig.
"Jeg tror han vil finde det perfekt," svarede hun med et mildt tonefald og tog den sidste slurk af sin vin og satte det tomme glas fra sig på bordet med et lille suk. Hendes krøllede hår faldt ned omkring hendes skuldre og lagde sig over hendes kraveben og bryst som bronze slanger. Hun rettede sig lidt op i sofaen og smilede venligt til ham. "Min eks-mand og Matthew var egentlig venner, men jeg tror min bror mente at jeg var for god til ham," forklarede hun lidt henkastet. "De så ihvertfald ikke helt øje til øje imens vi var i et ægteskab, men efterfølgende har de haft det udemærket. Min bror kan måske virke lidt," hun vejede ordene nøje, "besidderisk, men det er bare hans måde at beskytte familien på. Det er jeg sikker på at du kender med din egen familie, og... børn?" tilføjede hun til sidst lidt spørgende. Hun skulle lige være med på om han havde stiftet familie tidligere som hun måske skulle forholde sig til.

[Seneca Adrenal]

Seneca nikkede i håbefuld enighed med hende.
“Men jeg føler at Matthew og jeg ser meget øje til øje - vi har i hvert fald mange af de samme overbevisninger, og desuden så føler jeg altid at der har været en god del respekt mellem Matthew og jeg - så jeg tror også han kunne overtales til at lade os få en chance til at lære hinanden lidt bedre at kende.” Det var meget formelt og næsten uromantisk, næsten som en forretningsaftale, men det var sådan Seneca havde det bedst lige nu. Han fik tømt sit glas og stillet det fra sig. “Jeg kender det med min egen familie. Min afdøde kone og jeg fik en datter sammen, og nogen vil sige at jeg opfører mig besidderisk over for hende, men jeg ved hvordan folk kan være især over for kvinder, der ikke er i følge af en beskytter.” Det var måske lidt gammeldags, men han ønskede ikke at hans datter vandrede rundt alene, uden en mand ved hendes side. Først havde det været ham, derefter til tider nogen fra klanen og nu var det Paris… selvom han ikke helt vidste hvad han skulle tænke om Paris endnu. Anastacia kunne lide ham, så det burde vel være betryggende.

[Isobel Stella Darklighter]

Isobel strøg en lok af det bølgende hår bort fra ansigtet og smilede lidt. “Jeg er heldigvis i den position at jeg altid selv har stået for mine valg. Matthew har blot nogle meninger som han gerne vil give mig med i købet,” svarede hun ham. “Han er jo heldigvis ikke min far!” Tilføjede hun med en lille latter inden hun rettede sig lidt ud til kanten af sofaen og sukkede lidt tungt. “Ah ja, børn,” sagde hun. “Jeg har selv en datter, men hendes fars gener gør hende ustyrlig af og til,” bemærkede hun og himlede lidt med øjnene over tanken om Thereza og hendes udskejelser. Guderne skulle vide hun havde forsøgt at styre hende, men Desmonds påvirkning var svær at fjerne.

[Seneca Adrenal]

Seneca lænede sig hurtigt og hjælpsomt ind mod Isobel, for at hjælpe hende med en løssluppen lok hår. Hans store hånd skubbede med fingrene blidt og nænsomt håret væk fra hendes ansigt. Han snuppede muligheden til at se hende i øjnene et par sekunder, før han trak sig væk fra hende igen, “Selvfølgelig kan du tage dine egne valg… Men jeg er lidt mere bundet af hans holdninger, siden min fremtid afhænger meget af din bror lige nu. Jeg kan ikke krydse ham.” og han havde ikke tænkt sig at gå imod Matthew, trods hans store tiltrækning og lyst til at lære Isobel bedre at kende.
“Åh? Hvor gammel er din datter?” han overvejede om hun ville være gammel nok til at kunne være en veninde til Anastacia. Først derefter huskede han at hun havde sagt hun var ustyrlig, og det satte bekymringerne om et potentielt venskab mellem børnene igang. “Og ustyrlig, hvordan?” han klemte sine øjne nysgerrigt sammen.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun sendte ham et taknemmeligt smil og hans fingres bevægelser sendte flere blide kuldegysninger over hendes arme og nakke. “Selvfølgelig,” svarede hun ham til hans kommentar om at Matthew holdt hans fremtid i sine hænder. Hun kendte følelsen. Hun var jo selv ansat i firmaet. “Min datter er 16, hun er ustyrlig, ja...” hendes stemme døde lidt hen og hun så lidt væk. “Hun har et temperament, fransk og meget tydeligt, og hun er midlertidigt blevet suspenderet fra Hogwarts for et slagsmål med en anden elev,” forklarede hun. Det var bedre at være ærlig fra starten af med Seneca, følte hun. “Hun er et sted nu hvor hun kan blive lidt mere opdraget til hun er klar til at vende tilbage til Hogwarts og gå sin 6. Årgang om.” Hun så tilbage på Seneca med et lidt undskyldende smil. “Jeg håber ikke det ændrer din opfattelse af mig?” Spurgte hun lidt tøvende. Hun ville forstå hvis han måske ville være lidt mere tilbageholdende. Thereza var ikke nem at håndtere, og hvis han kom ind i Isobels liv måtte han også vide hvem Thereza var.

[Seneca Adrenal]

Seneca lyttede opmærksomt, mens hun fortalte ham om hendes datter. Det virkede godt nok, som om der var et stort problem med denne datter, og han overvejede hvordan det kunne være gået så galt. Isobel virkede ikke selv, som om hun var en der fandt sig selv i slagsmål særlig ofte. “Vi kan ikke gøre andet end at være forældre. Vores børn er deres egne personer, og når de er så langt væk fra os, så er de overladt til dem selv og deres egen natur. Vi kan kun prøve at guide dem den rigtige vej. Jeg er sikker på at din datter nok med tiden skal vise nogen af dine gode sider, og færre af hendes fars dårlige.” han aede kort hendes arm, før han trak sine hænder til sig igen. Han følte ikke at hun havde fejlet, som en mor. Seneca havde været utroligt heldig at Anastacia havde været så nem og at hun var så ærligt og roligt et barn. “Hvad er hendes navn?”

[Isobel Stella Darklighter]

Hun nød hans ord. Det var som om de beroligede hende lidt. Hun havde i så lang tid gået og slået sig selv i hovedet over sin datters opførsel, men han havde jo ret. Thereza var sin egen person og Desmonds påvirkning var umiskendeligt det der var problemet i den her affære. Hun mærkede hans arm og det korte, beroligende kærtegn fyldte hende med ro og hun smilede til ham.
“Hun hedder Thereza Beaumont, efter sin far, men hun er fri til selv at vælge sit efternavn når hun bliver ældre,” forklarede hun for at opklare eventuel forvirring over hendes navn. “Hun er på Hoghaven nu,” hun lagde armene lidt om sig ved tanken om stedet. Det fyldte hende altid med ubehag at tænke på det forbandede børnehjem. Og de ting der foregik.

[Seneca Adrenal]

“Tror du hun tager Darklighter navnet?” spurgte han hende afslappet. Thereza var et flot navn, og hvis hun havde arvet noget af hendes mors udseende, så var hun helt sikkert også en ung smuk kvinde. Hun ville nok gøre en mand glad en dag.
“Hoghaven?” han prøvede at skjule overraskelsen i hans toneleje, men det var alligevel et børnehjem han havde hørt lidt om. Donner havde altid forsøgt at være mere prestige fyldt end han var, med hans lille kopi-Hogwarts, der aldrig blev mere end et børnehjem for uønskede børn. “Nå, men bliver hun så også undervist der? Jeg ved at Mr. Lockwood tilbyder undervisning til børnehjemmts børn. Det kan være det ville give hende lidt ekstra disciplin at fortsætte sin skolegang der. Eller måske et lille arbejde på børnehjemmet?” han slyngede bare idéer ud. Han vidste godt at hun nok havde styr på sin datter.

[Isobel Stella Darklighter]

Hun rystede lidt på hovedet. “Jeg tror ikke hun tager Darklighternavnet, hun kan ikke lide min bror, så hun vil gerne distancere sig, ihvertfald i de senere teenageår,” fortalte hun inden hun med et sidste blik på Seneca rejste sig fra sofaen og roben brusede om hende. Det var ikke fordi hun ikke ville være i hans nærvær eller snakke om emnet, men hun kunne mærke lidt frustration over Thereza og de ting hun havde måttet gøre for hendes datter, sidde i kroppen og hun følte den havde brug for at komme ud igennem en bevægelse.
“Jeg er sikker på at Hoghaven giver hende den fornødne undervisning mens hun er væk fra Hogwarts,” sagde hun og lagde armene lidt om sig selv. “Jeg stoler på dem, selvom rygterne jo går om stedet, og hvad der sker...” hendes stemme døde lidt ud og det vendte sig lidt i hende. Hun havde ikke taget højde for at Thereza kunne være blevet udlejet... Åh hvad fanden! Hun havde nok kneppet de fleste mænd i det magiske samfund der ville have en ung pige allerede.