Do you wanna build a syndicate?

[Matthew J. Darklighter]

Seneca Adrenal

Tid: Eftermiddagstid, en forårsdag i marts

Sted: Matthews kontor i Darklighterpalæet

Vejr: Regnfuldt og trist, som var det efterår

Regnens blide trommen på de blyindfattede ruder var som en sagte metronom der slog sine søvndyssende slag i takt med vinden udenfor. Himlen var grå og kold, som om årstiden havde glemt at det var forår men var sprunget over sommeren helt til efterårets uvenlige vejrtyper. Solen var totalt gemt og det kolde lys blandede sig med det gyldne skær fra lysekronen over midten af rummet samt pejsens flakkende, orange flammer. Matthew sad ved skrivebordet, en sort, tårnende høj skygge over en masse papirer der skulle ordnes, mens han ventede på dagens audiens. Han havde selv sendt bud efter manden som han håbede snart at kunne kalde sin partner. Det var år siden de havde snakket sammen sidst, men han mente det var på tide, eftersom hans kursus var begyndt at tiltrække sig gode klienter og han havde hørt diverse rygter i krogene om hvad der foregik på Senecas banehalvdel.

En lavmælt banken slog ind og blandede sig med regnens trommen og butleren Rex åbnede døren.

"Mr. Adrenal er her," sagde han med et buk så dybt at hans næse næsten kunne have rørt jorden.

"Send ham ind," svarede Matthew og satte fjerpennen fra sig i blækhuset og gjorde klar til at modtage sin gæst.

[Seneca Adrenal]

Seneca havde været dybt betaget af den kunst, der prygede Darklighter palæet. Det var en følelse han længdes efter, og som han havde savnet siden kriminelle handlinger havde tvunget ham ud af hans barndoms Adrenal palæ. Det var svært at falde til i Tusmørkegyden, når det altid kun var et spørgsmål om tid, før han måtte flytte til en anden lokation.
Han blev lukket ind til Matthew, som var klar til at se ham. Det var længe siden han havde set Matthew sidst, selvom de selvfølgelig mødte i ny og næ.
“Lord Darklighter,” hilste han med et høfligt smil og et sæt charmerende øjne. Han bukkede sig let og rettede sig derefter op igen.

[Matthew J. Darklighter]

"Ah, Mr. Adrenal, Seneca, rart at se Dem igen," udbrød Matthew så snart Seneca trådte ind i kontoret. Rex lukkede ærbødigt dørene bag ham og lod de to magtfulde mænd alene i deres lille manegé. Matthew rejste sig fra skrivebordet og gik rundt om det for at gå ham i møde og trykke hans hånd med et smalt smil på læberne. "Jeg er glad for at De kunne komme, jeg håber ikke turen voldte alt for mange problemer for Deres anonymitet?" spurgte han mens han bød manden at sætte sig i den ene af de to bløde lænestole foran pejsen hvor en flaske irsk slåen Gin var fundet frem til lejligheden. Matthew skænkede op uden tøven. Han ville tilbyde sine gæster det bedste, og specielt en mand som Seneca der var i en speciel kategori af besøgende.

[Seneca Adrenal]

“Matthew,” smilte han, han ønskede at gøre sig familiær med manden. De havde kendt hinanden længe efterhånden, og Seneca havde nået et punkt i sit liv, hvor han faktisk følte at han ikke kunne undvære Matthews indblanding i hans liv.
“Turen gik nemt. Der er ikke mange der husker mit ansigt længere, selvom nogen ville mene at det er et dårligt tegn.” At være glemt, det ville være frygteligt. Han satte sig i lænestolen til højre for pejsen og skævede mod Matthew i stolen til venstre for ham. Pejsen varmede og tanken om det glas Gin han fik stukket i hånden, var afslappende og tiltrængt. “De er ikke bange for at nogen har genkendt mig, er De? Det ville vel ikke være så godt for Deres omdømme.” det var en oprigtig bekymring.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede venligt til manden som han satte flasken fra sig og lod sig glide ned i stolen ved siden af og tog sit glas. "Deres ry, Seneca, kan være en fordel for os begge to," sagde han og tog en slurk af den stærke gin. Den kradsede blidt på tungen og fugtede hans gane inden han sank veltilfredds og satte glasse fra sig så man kunne se de små gardiner af den stærke alkohol glide langsomt ned ad indersiden af glasset. "De har vel ikke tænkt Dem at leve under jorden forevigt?" spurgte han med hovedet lidt på skrå mens han betragtede manden undersøgende. "Måske er tiden kommet til at så de gode frø i mine ministerielle kredse så De kan få Deres liv tilbage og, eventuelt, alt efter udfaldet af den sag, kan jeg tilbyde Dem plads i mit firma, som træner af mine agenter, og på sidelinjen en fraktion, der ikke kan spores til os, hvad skal man kalde dem?, firmaet skraldemænd," forklarede Matthew med et sigende blik på Seneca. Han ville hellere være direkte end at svøbe tingene ind i en uregerlig sovs af metaforer når han snakkede med en mand som ham.

[Seneca Adrenal]

Seneca hævede interesseret hans bryn, da han fortalte at hans ry kunne være dem begge en fordel. Det føltes som om han sad og fik en lektion i at tage de rette valg - gøre det rigtige, før det forkerte kommer ens vej. Seneca var træt af de mennesker der troede de kunne stå uden for hans klan og sende dem penge i et håb om en vis anonymitet i deres loyalitet. Seneca så dem ikke som andet end kryb. De skulle frem i lyset.
Matthews tilbud kom bag på Seneca, men det var et tilbud han havde håbet på at få - han havde brug for støtte i den her tid. “Det er sjovt De tilbyder det nu, Matthew. Det er ikke let at finde en udvej uden hjælp udefra.” han smilede taknemmeligt, “Jeg har tænkt mig at give ministeriet oplysninger til gengæld for min frihed. Jeg kunne ikke finde på at indgive mine loyale medlemmer, men dem ude fra klanen… Dem er jeg ret ligeglad med.” Han holdte blikket på Matthew, “Firmaets skraldemænd - det lyder tillokkende,” han smilede skævt. Han var interesseret, meget interesseret.

[Matthew J. Darklighter]

Matthews slanke fingre legede langs randen på glasset mens han studerede Seneca. "Jeg tror tiden er moden, Seneca," sagde han med en eftertænksom mine. "De har levet så længe under en sten, tiden er gået og jeg tror hvad der er modnet kan bruges til at mildne omstændighederne for Deres handlinger. Jeg tror De vil få mere ud af at gøre det nu end senere, og jeg vil kunne lægge et godt ord ind for dig ved ministeriet, måske bruge mit tilbud om at være en del af mit kursus som et fundament for at de ved, at du ikke længere beskæftiger dig med kriminalitet i ordets strengeste forstand, så at sige," uddybede han inden han greb let om sit glas og tog endnu en slurk gin. "De behøver jo ikke vide hvad du laver til punkt og prikke, så vi kan stadig arbejde sammen om vores fælles målsætninger. Hvad siger De til det?" spurgte han med et smalt smil.

[Seneca Adrenal]

“Javel?” han lyttede til Matthews tilbud, faktisk temmelig overrasket over at han ikke mødte nogen særlig modstand. Det var ikke pænt at stikke, og det var ikke noget Seneca normalt ville overveje… Men de medlemmer udefra var nogle kvajpander og de havde fået for meget magt over ham i hans klan.
“Så du vil tilbyde mig en plads som underviser, hvis jeg forstår korrekt?” han holdte øjenkontakten mellem ham og Matthew, mens han overvejede Anastacia. “Der er også spørgsmålet om min datter, Anastacia. Det kommer til at være en stor omvæltning for hende - og jeg vil også gerne sørge for at hun finder noget hun kan gå op i… En karriere, måske.” Der var selvfølgelig også tankerne om DMU, men det virkede bare som om det ville blive for usikkert og for meget på afstand fra ham. Han ville helst ikke have at hun bevægede sig ud i den store verden uden ham.

[Matthew J. Darklighter]

Matthes strøg sin tommelfingernegl langs underlæben mens han betragtede Seneca og overvejede sit næste svar. 
“Lad os sige at du allerede kvalificerer dig som kursist, og efter et kortere forløb, som kan tilfredsstille ministeriets forventninger om en form for samfundstjeneste, men som min protegé, kan du blive anset som underviser for andre kursister og eventuelt mentor for mine ansatte, hm?” Foreslog han og løftede glasset med gin inden han drak en tår og så på Seneca. “Din datter kan jeg ikke hjælpe lige umiddelbart. Hun er velkommen som ansat i mit firma hvis hun går gennem kurset som alle andre og udviser de fornødne talenter for at blive ansat,” forklarede han med et skuldertræk og satte glasset fra sig med et lille klir mod bordet.

[Seneca Adrenal]

Seneca slog over i en let latter og vendte sin opmærksomhed mod sin drink. I et øjeblik sad han og overvejede hvad han lige havde fået fortalt, “Så… Med andre ord, så bliver det ikke specielt vanskeligt at vende sin egen klan ryggen…” det gav ham en dårlig smag i munden. “Selvfølgelig er det ikke de folk der betyder noget for mig i min klan, det går ud over - men jeg vil blive set som en forræder i deres øjne, indtil den dag jeg dør. Men min datter kommer først, og ærligt talt, så savner jeg også at sætte mig selv før min klan.” Han rettede igen sit blik mod Matthew. “Jeg vil gerne gå med til din plan,” han klikkede med tungen, “Og jeg kunne godt være interesseret i at min datter på sigt også blev ansat her. Jeg har det ikke godt med at hun ikke er hvor jeg er… Sådan har vi været hele livet, og indtil hun er blevet gift, tør jeg ikke andet.” Seneca kunne godt forstå at hans datter ikke bare fik en ansættelse. Matthew fulgte en plan, og det respekterede han.

[Matthew J. Darklighter]

Matthew sad tavst og lyttede opmærksomt. Hans blik veg ikke fra Seneca og da hans sidste ord faldt nikkede han forstående. "Vores børn er jo de vigtigste, i alle henseender," sagde han med et mildt smil. "Vi kunne lave en plads til hende under din juristriktion, måske en piccoline i din afdeling eller lignende, så du har fuld kontrol med hendes gøren og laden, og det er mig du rapporterer til hvis hun træder udenfor firmaets politik - hvilket vi selvfølgelig ikke håber hun gør," forklarede han. "Hvad angår din blodklan kan du jo trække på de bedste ressourcer derfra, og lade de negative flyve og fare. De kommer ikke til at blive et problem hvis du blot giver god nok undervisning, tænker jeg. Og jeg regner også stærkt med at lade min bror Vladimir indgå som en del af oplæringen af måske hovedsageligt agenterne, da han selv har været agent for den britiske efterretningstjeneste," fortalte han inden han lænede sig lidt mere tilbage og sukkede tilfreds. "Hvordan lyder det, Seneca? Du får styr på de løse tråde i din ende og så kontakter jeg ministeriet for at få prøvet din sag og fremlægger argumenterne for din frigørelse, hm?" spurgte han og skulle til at fortsætte da døren til kontoret gik op og Isobel trådte ind. Hun var klædt i en brusende, flydende robe, gennemsigtig og med et slæb hen ad gulvet, og pelskanter der dirrede i luften omkring hende. Under roben kunne man se hendes yderst sarte lingerie og hun bar klirrende diamantbesatte ringe, armbånd, halskæder og øreringe. I armen bar hun en flaske rødvin.
"Matthew, jeg skulle hilse og sige at-" hendes bistre ord stoppede sammen med hende, og roben bevægede sig om hendes slanke ben som hun stod stille lidt indenfor døren og så fra sin bror til manden i lænestolen. "Åh... jeg... vidste ikke du havde gæster, Matthew?" spurgte hun med en lidt mere kælen stemme end hun havde starte med og nærmede sig dem mens hendes fingre gled op og ned ad flasken som hun endelig satte fra sig på bordet imellem dem. Hun bøjede sig ned og gav sin bror et øjensynligt uskyldigt kys på kinden inden hun vendte sig mod Seneca og gav ham et sky smil.
"Hvis jeg havde vidst der var gæster haved jeg klædt mig mere anstændigt," sagde hun en smule undskyldende og gemte de blussende kinder under en hånd mens hun rakte den anden frem mod Seneca. "Isobel Stella Darklighter," præsenterede hun sig og Matthew smilede smalt ved siden af hende.
"Min søster," forklarede han blot med en lille latter i stemmen.

[Seneca Adrenal]

Seneca nikkede i enighed. Anastacia var vigtig for ham, og han ville ikke have at nogen troede noget andet. “Ah, en piccoline er måske en idé.” Han vidste at det nok ville irritere hende at hun kom til at arbejde for ham og derfor skulle bruge endnu mere tid med ham, men det var det bedste han kunne give hende lige nu..
Han havde ikke nået at få sit svar ind om at få styr på de løse tråde og at undervise for Matthew, da døren gik op. En attraktiv kvinde trådte indenfor, og Senecas hjerte slog et ekstra slag. Hun skulle til at henvende sig til Matthew, da hun opdagede Seneca, og hun henvendte sig derfor også til gæsten. Hun havde mørke lokker, fyldige læber og var så letpåklædt at Seneca næsten følte sig skyldig over at have kigget hendes vej, da hun var kommet ind. Han rejste sig høfligt op og hans blik hvilede ganske på hendes ansigt, mens hans ihærdigt kontrollerede sig selv for ikke at lade øjnene gå på vandring ned over hendes uanstændige påklædning. “De skal ikke tænke på det - det er trods alt Deres hjem..” han tog imod den hånd hun havde rakt frem, og pressede sine læber mod den ganske høfligt og gallant inden han langsomt slap den, og rettede sig op for at se på fra Matthew og igen over på Isobel, da han fandt ud af at hun var hans søster “Matthews søster? Det glæder mig at møde Dem, Isobel. Mit navn er Seneca Adrenal, til Deres tjeneste,”

[Matthew J. Darklighter]

Matthew smilede. Timingen havde været perfekt og Isobel var som altid i sit es, selvom han kunne se det nysgerrige glimt i hendes øjne over synet af Seneca. Han var jo ganske køn, og Matthew vidste at de kunne se hinanden i øjnene på visse punkter og måske forene sig lidt. Det var hans forhåbningn ihvertfald.
"Ganske rigtigt, min søster," svarede han og rejste sig fra stolen for at lægge en arm om Isobels liv og gav hende et lille kram og et uskyldigt kys på kinden inden han så tilbage på Seneca. "Jeg tror også vi er færdige for idag. Isobel, hvad siger du til at vise Seneca lidt rundt?" spurgte han og så smilende på Isobel, der med blafrende øjenvipper lod blikket glide ømt fra Matthew til varmt og interesseret over på Seneca.
"Hmmm," hun smilede så en lille smilerynke satte sig ind i hendes kind og slap langsomt ud af Matthews greb for at gå til Seneca og ganske bramfrit tage hans arm som om det var det naturligste i verden, "selvfølgelig, min kære broder, alt for gæsterne," sagde hun og så til siden på Seneca. Matthew undertrykte en latter og det blev blot til et bredere smil.
"Tak for mødet, Seneca, jeg ser frem til at kontakte ministeriet så snart du er klar," sagde han og rakte Seneca hånden for at afslutte mødet officielt.

[Seneca Adrenal]

Seneca havde ikke regnet med en privat rundvisning fra Matthews søster, og slet ikke i den mundering hun var i lige nu. Alligevel tog han glædeligt imod tilbuddet og hendes hånd i hans arm Han prøvede på at huske at løsrive sit blik og det medfølgende smil fra Isobel fra tid til anden, for ikke for åbenlyst at vise sin tiltrækning til kvinden. “Tak, Matthew. Jeg sender dig en ugle, så snart vi kan fortsætte vores plan. Det bliver snart.” Han smilte og rakte ham hans frie hånd.
Derefter vendte han sit blik mod Isobel igen, “Led endelig vejen, Isobel.” han glædede sig til at høre hendes præsentation af palæet. Han var sikker på at Matthew ville give ham en passioneret tale om palæet, hvis han spurgte efter det, men Isobel var ikke en leder, men en beboer - han gættede på at hun ikke havde en større rolle end en relation til Matthew, så hendes syn på palæet ville muligvis være mere hjemligt. Seneca savnede et hjem - Tusmørkegyden var bestemt ikke et hjem, men et tilholdssted, som en bandit i skoven.

[Isobel Stella Darklighter]

Isobel smilede bedårende til ham og førte ham med sig i et sikkert greb og med flydende gang mod dørene der åbnede sig magisk foran dem. Med et sidste blik over skulderen til sin bror og et blink med øjet, tog hun Seneca med sig ud af kontoret og ud i den lange gang der ledte tilbage til palæets hovedbygning fra tårnet hvor kontoret var.
"Det glæder mig meget at møde Dem, Mr. Adrenal," sagde hun varmt mens de gik. "Jeg kan forstå De er ved at vende tilbage til offentligheden med min brors hjælp?" spurgte hun med hovedet lidt på skrå så det lange, kastanjebrune hår kastede sig over den ene skulder og krøllerne fangede lyset så det både lignede der var spundet guld og blodrøde rubiner i hendes hår. Hendes smaragdgrønne øjne glimtede mens hun så interesseret på ham, fuldstændig uden at lade sig påvirke af hendes påklædning mens hun gik med manden så tæt på sig.